Dokumentets metadata

A-skat m.v. - indeholdelsespligt - hæftelse - forsømmelighed -

Det sagsøgende selskab havde ikke indeholdt A-skat af løn udbetalt til en ansat chauffør for kørsel i udlandet.Landsretten lagde til grund, at chaufføren var fuldt skattepligtig til Danmark, og at sagsøgeren derfor var forpligtet til at indeholde A-skat. Landsretten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren, på grundlag af modtaget materiale fra chaufføren vedrørende flytning til udlandet eller oplysninger om henvendelse til skattemyndighederne, havde godtgjort, at selskabet havde været i begrundet god tro med hensyn til, at der ikke var indeholdelsespligt. Sagsøgeren hæftede derfor for de ikke-indeholdte A-skatter i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Parter

H1 ApS
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen).

Afsagt af landsdommerne

Thrane, Dorte Jensen og Anne-Vibeke Bolleris (kst)

Denne sag, der er anlagt den 31. maj 2001, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, med rette har anset sagsøgeren, H1 ApS, for pligtig til at indeholde A-skat i forbindelse med udbetaling af vederlag til chauffør LO for kørsel i udlandet, og om der kan pålægges sagsøgeren et hæftelsesansvar i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Den 2. marts 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgerens indeholdelsespligt:

"...

Klagen skyldes, at ToldSkat har anset H1 ApS (herefter klageren) for at have været pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. i forbindelse med udbetaling af vederlag til chauffør LO for såvel kørsel i Danmark og i udlandet.

Sagen har været forhandlet ved stedlig forhandling på ToldSkats kontor med klageren og klagerens repræsentant, der ligeledes har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren driver vognmandsforretning. Direktør A er samtidig ansat som chauffør i selskabet. Vognmandskørsel foretages hovedsageligt for faste kunder i Danmark. Chauffør LO har været ansat i vognmandsforretningen siden 1. august 1994, og han har kørt som chauffør både i Danmark og i udlandet.

Det er oplyst, at LO har meddelt klageren, at han fra den 1. marts 1997 ikke skulle betale A-skat af den indtjening han ville opnå ved kørsel udlandet, idet han havde fået adresse i Tyskland. LO har følgelig indtil 31. januar 1999 fået to lønsedler fra klageren med indtægter indtjent fra henholdsvis kørsel i Danmark og kørsel i udlandet. Klageren har ikke indeholdt A-skat m.v. i indkomsten, der vedrører kørsel i udlandet. Det er videre oplyst, at klageren fra LO har fået forelagt kopi af "anmeldung bei der Meldebehorde" og kopi af en lejekontrakt.

Repræsentanten har om LOs forhold oplyst, at han primo 1997 ophævede samlivet med og blev separeret fra sin hustru, og flyttede fra familiens hidtidige bopæl i .... (Danmark), hvor hustruen blev boende med parrets to børn, som hun fik forældremyndigheden over. Pr. 1. marts 1997 flyttede LO ind på et lejet værelse på adressen .... , Tyskland, men allerede den 1. maj 1997 flyttede han videre til en lejlighed på 60m2 beliggende .... Tyskland. Endvidere har repræsentanten oplyst, at LO har oplyst, at han fortsat bor i denne lejlighed, og at han flere gange har haft sine børn på besøg i lejligheden, samt at LO i forbindelse med, at han flyttede fra sin hustru, tilmeldte sig sin brors adresse i .... (Danmark).

Det er fra Kommunens skatteforvaltning oplyst, at LOs fulde skattepligt ikke er ophørt, og at der ikke er udstedt en erklæring om fritagelse for skattetræk til LO. LO har ikke påklaget dette forhold.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at klageren har udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69 ved, at der er sket udbetaling af løn uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og midlertidig pensionsbidrag/særlig pensionsbidrag til en ansat, hvor der ikke er udstedt blanket 01.007 fritagelse for skattetræk i lønindkomst erhvervet i udlandet.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren ikke er pligtig at betale det omhandlede beløb vedrørende A-skat og AM-bidrag og midlertidigt/særligt bidrag.

For så vidt angår A-skat har repræsentanten anført, at i den foreliggende situation, hvor det over for klageren var dokumenteret, at LO havde sin faste bopæl i Tyskland, og klageren efter tilgængelig vejledning ikke skulle indeholde skat m.v. i den del af lønnen der vedrørte arbejde udført i udlandet når LO ikke havde fast bopæl i Danmark, har klageren ikke udvist forsømmelighed ved i perioden 1. marts 1997 til 31. januar 1999, at have udbetalt løn til LO uden indeholdelse af A-skat m.v. Hun har henvist til vejledning af indeholdelse af A-skat side 23-24, som hun har anført er bindende for skattemyndighederne, og dermed også i vist omfang skaber rettigheder for skatteborgeren. Hun har anført, at ifølge vejledningen er LO ikke fuld skattepligtig til Danmark, og klageren har således ikke indeholdelsespligt for den del, der er optjent i Tyskland. For så vidt angår LOs skattepligtsforhold har hun oplyst, at det ikke har været muligt at få et samarbejde i stand med LO. Han ønskede ikke at medvirke til sagens oplysning yderligere. Hun har anført, at den omtalte adresse hos LOs broder, alene var en form for kontaktadresse eller nærmere en postadresse.

Hun har videre anført, at klageren har holdt nøje regnskab med kørselsafregningerne, således at der var en klar opsplitning af den del der vedrørte kørsel i Danmark, og den del der vedrørte kørsel i Tyskland.

Hun har videre anført, at det efter kildeskattelovens § 69 er en forudsætning for arbejdsgiverens hæftelse for ikke at indehold A-skat, at der er udvist forsømmelighed. Hun har anført, at klageren har undersøgt forholdet til bunds i forbindelse med, at LO oplyste, at han ikke længere var fuld skattepligtig til Danmark. Klageren har således rettet henvendelse til, dels den lokale skatteforvaltning, dels .... Skatteforvaltning, og delsToldSkat, og alle instanser har oplyst, at klageren ikke var indeholdelsespligtig for den tyske del. Hun har dertil anført, at klageren kun har haft grund til at tro, at det var helt korrekt, at han ikke skulle indeholde A-skat for den tyske del. Hun har yderligere anført, at LO var blevet pålagt at betale børnebidrag, og ToldSkat i den forbindelse pålagde klageren at foretage lønindeholdelse, men kun for så vidt angår den danske del af lønnen. I efteråret 1998 har klageren imidlertid fået meddelelse om, at der skal ske fuld indeholdelse i hele lønnen. Klageren har oplyst, at han havde haft enkelte andre chauffører der havde kørt lidt i udlandet, men at han aldrig havde haft en chauffør der havde bosat sig i udlandet.

Repræsentanten har anført, at klageren altid har forsøgt at holde fuld orden på regnskaber m.v. og da LO kom og meddelte, at han ikke længere var fuld skattepligtig til Danmark, var klageren betænkelig ved det og foretog en række skridt for at undersøge om det var korrekt, at han ikke skulle indeholde A-skat for den tyske del. Han rettede bl.a. henvendelse til G1 i Padborg, der er et stort vognmandsfirma, som han foretager en del kørsel for. Dette firma har en større administration, og har i forvejen en række chauffører, der kører og er bosat i udlandet. Man havde der oplyst, klageren skulle forlange at se en tilmelding til folkeregistret i Tyskland, samt en huslejekontrakt. Disse papirer havde han herefter fået forelagt af LO.

Hun har endvidere anført, at told- og skatteregionen har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der er foretaget en skattebetaling i Tyskland, hvortil hun har bemærket, at det var vanskeligt at dokumentere, idet LO ikke havde ønsket at medvirke yderligere til sagens belysning. Hun har anført, at man ikke kan lægge vægt på, at der ikke er udstedt en friholdelseserklæring, idet kravet om en friholdelseserklæring tager sigte på en anden situation.

Sammenfattende har repræsentanten anført, at klageren ikke har været indeholdelsespligtig for den del der er optjent ved kørsel i Tyskland. Hun har anført, at LO har opgivet sin bopæl i Danmark, og således i henhold til kildeskattelovens § 1 stk. 1, nr. 1, har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark. LO har alene haft postadresse i Danmark. Videre, at klageren har haft al grund til at tro, at LO havde opgivet sin bopæl i Danmark.

...

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at regionens afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved anført, at klageren har været pligtig at indeholde A-skat i forbindelse med udbetaling af vederlag til LO, jf. kildeskattelovens § 46, da er tale om udbetaling af A-indkomst, jf. kildeskattelovens 43, stk. 1. ...

Landsskatteretten skal udtale

Indledningsvis bemærkes, at Landsskatteretten i henhold til kildeskattelovens § 87 kan påkende klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans om indeholdelsespligter efter kildeskatteloven. Landsskatteretten har derimod ikke kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der kan pålægges klageren et hæftelsesansvar i henhold til kildeskattelovens § 69. Klageinstans for regionens afgørelse om hæftelsesansvar er Told- og Skattestyrelsen.

Det bemærkes videre, at efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. I henhold til kildeskattelovens § 43 henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet for kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Ud fra de foreliggende oplysninger må Landsskatteretten nære betænkelighed ved i nærværende sag at lægge til grund, at LO fra omhandlede tidspunkt har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes herved, at den kommunale skatteforvaltning i Ålborg har anset LO for fuld skattepligtig til Danmark, og at LO efter det oplyste ikke har påklaget dette forhold.

Retten finder således, at klageren har været pligtig at indeholde A-skat i forbindelse med udbetaling af vederlag til LO, også for så vidt angår den del, der vedrører kørsel i udlandet, jf. kildeskattelovens § 46 og § 43, stk. 1.

..."

Told- og Skattestyrelsen har herefter den 22. maj 2001 truffet afgørelse vedrørende hæftelsesspørgsmålet, som er meddelt sagsøgerens revisor i en skrivelse af 22. maj 2001. I skrivelsen hedder det bl.a.:

"...

Landsskatteretten har ved kendelse af 2. marts 2001 truffet afgørelse vedrørende indeholdelsespligt.

...

Landsskatteretten har herefter overladt det til Told-og Skattestyrelsen, at træffe afgørelse for den del af klagen som vedrører hæftelsesspørgsmålet.

...

Told- og Skattestyrelsen har nu behandlet Deres klage og finder, at den ikke kan imødekommes, jf. nedenfor.

Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er den indeholdelsespligtige, når denne ikke har opfyldt sin pligt til at indeholde A-skat, over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det er således ifølge disse bestemmelser op til den indeholdelsespligtige, ... at godtgøre, at man ikke har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende iagttagelse af indeholdelsespligten.

Ifølge Leksikon 1997, jf. også Leksikon 2000, som er udsendt til alle arbejdsgivere, skal den ansatte, som dokumentation for, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde A-skat, kunne fremlægge en trækfritagelse udstedt af den kommunale skatteforvaltning i lønmodtagerens bopælskommune.

Såfremt den ansatte ikke kan fremlægge dokumentation for trækfritagelse (blanket 01.107 fritagelse for skattetræk i lønindkomst erhvervet i udlandet) skal arbejdsgiveren tilbageholde A-skat m.m. i lønnen.

Ifølge LOs bopælskommune, ...., har den fulde skattepligt til Danmark aldrig været ophørt og kommunen har derfor ikke udstedt blanket 01.107.

På baggrund af ovenstående finder styrelsen, at H1 ApS har udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet der er sket udbetaling af løn uden indeholdelse af A-skat til LO, hvor der ikke er udstedt fritagelse for skattetræk.

..."

Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er indeholdelsespligtig for så vidt angår A-skat af indkomst optjent af LO ved kørsel i udlandet i perioden fra den 1. marts 1997 til den 31. januar 1999. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke påhviler sagsøgeren et hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, vedrørende A-skat af lønbeløb optjent af LO ved kørsel i udlandet i perioden fra den 1. marts 1997 til den 31. januar 1999.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Det fremgår af "Anmeldung bei der Meldebehorde", at LO til de tyske myndigheder har anmeldt, at han den 28. februar 1997 er flyttet til adressen .... Tyskland. Der er fremlagt lejekontrakt vedrørende denne bolig, hvoraf fremgår at LO har lejet et værelse med bad fra den 1. marts 1997.

Af "Anmeldung bei der Meldebehorde" fremgår det, at LO har anmeldt til de tyske myndigheder, at han den 1. maj 1997 flyttede til en adresse i ... Tyskland.

Folkeregisteret i Kommunen har den 15. november 2001 oplyst, at LO er registreret som udrejst til Tyskland den 28. februar 1997.

Forklaringer

A har forklaret, at han er direktør i firmaet H1 ApS. Han har været selvstændig vognmand siden 1982, og der er i dag ansat 5 chauffører. LO blev ansat i 1994. Firmaet havde 2 eksportbiler. I februar 1997 fik han - sandsynligvis pr. telefon - at vide, at LO ville flytte til Tyskland. Han var bekendt med, at LO var blevet separeret. LO sagde, at han så skulle betale skat i Tyskland. De "talte frem og tilbage" om LOs skatteforhold. Han foretog selv undersøgelser vedrørende skatteforholdene, idet han talte med sin revisor og med firmaet G1 i Padborg, som H1 ApS er underleverandør til. Revisoren sagde intet om, at han skulle se en trækfritagelsesattest. Det fik han først at vide i 1999. Firmaet G1 oplyste, at bopælen var afgørende for, om H1 ApS var indeholdelsespligtig for så vidt angår A-skat, og at han derfor skulle sikre sig dokumentation for LOs bopæl. I februar 1997 talte han med skattemyndighederne i .... Kommune, der henviste til ToldSkat. Han erindrer ikke, hvem han talte med, men han fik oplyst, at bopælen var afgørende for indeholdelsespligten. Han fik ikke oplysninger om krav om indsendelse af blanketter eller lignende. Indeholdelsespligt og bopæl har han også drøftet med Skatteforvaltningen i Kommunen. Han erindrer heller ikke, hvem han talte med her. Han har orienteret sig i Leksikon 1997, udgivet af ToldSkat, inden han rettede henvendelse til ToldSkat. Han syntes dog ikke, at Leksikon 1997 beskrev en situation, der svarede til LOs. Han kunne således ikke finde svar på, hvordan han skulle forholde sig, hvis bopælen var opgivet. Han fik forevist kopi fra det tyske folkeregister, og han gik ud fra, at de tyske myndigheder "tog hånd om skatten". I januar 1999 sendte han en check med feriepenge til LO. Checken kom retur, og LO kunne ikke give en ny adresse. Han begyndte derfor fra dette tidspunkt at trække fuld Skat. LOs ansættelsesforhold ophørte i sommeren 1999, og han har ikke haft noget med ham at gøre herefter.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at Danmark ikke har beskatningsretten til LOs lønvederlag vedrørende kørsel i udlandet, når arbejdsgiveren med føje må antage, at LO den 1. marts 1997 havde opgivet sin danske bopæl til fordel for en ny bopæl i Tyskland. Bopælsopgivelsen støttes bl.a. af ændringerne i LOs familiære forhold, af de tyske adresse- og folkeregisterforhold og af, at LO hovedsagelig optjente sin indkomst uden for Danmark. LO har derved opgivet den fulde skattepligt til Danmark, således at han alene er begrænset skattepligtig til Danmark, jfr. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. H1 ApS har derfor ikke været forpligtet til at indeholde Askat for det pågældende lønvederlag. Til støtte for den subsidiære påstand, har sagsøgeren gjort gældende, at A på vegne firmaet har foretaget tilstrækkelige undersøgelser, således at der ikke foreligger et hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Endelig er det gjort gældende, at trækfritagelsesblanket 01.007 kun har retlig relevans, såfremt der er tale om forhold omfattet af ligningslovens § 33.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at LO var fuld skattepligtig til Danmark, idet han ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark. Bevisbyrden for, at bopælen er opgivet, påhviler sagsøgeren, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøgeren har derfor været forpligtet til at indeholde A-skat af den til LO udbetalte løn for kørsel i udlandet i den omstridte periode. Det er den kommunale skattemyndighed, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ansat er fuld skattepligtig til Danmark, og der skal indeholdes A-skat, medmindre der foreligger en erklæring om fritagelse for indeholdelsespligten. Da dette ikke foreligger, og da direktør A ikke har været i begrundet god tro med hensyn til, at sagsøgeren ikke var indeholdelsespligtig, foreligger der forsømmelighed og dermed et hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at LO skal betale skat til Danmark, hvis han har bopæl her i landet. Efter bevisførelsen for landsretten har sagsøgeren ikke godtgjort, at LO skulle have opgivet sin bopæl i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, at A har troet, at bopælen var opgivet. Da LO har været fuld skattepligtig til Danmark, er sagsøgeren indeholdelsespligtig for så vidt angår A-skat af indkomst optjent af LO ved kørsel i udlandet i perioden 1. marts 1997 - 31. januar 1999. Sagsøgeren har ikke ved at fremlægge kopier af de bilag, som sagsøgeren har modtaget fra LO, eller ved at rette henvendelse til skattemyndighederne, som forklaret af direktør A, godtgjort, at sagsøgeren har været i begrundet god tro med hensyn til, at der ikke var indeholdelsespligt. Der påhviler derfor sagsøgeren et hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, betaler inden 14 dage sagsomkostninger til sagsøgte med 20.000 kr.