Dokumentets metadata

Rentefradrag - familieforhold - skærpet bevisbyrde

Skatteyderen hævdede at have lånt store beløb af et Panamaselskab, som var ejet af hans moder.Landsretten fandt, at henset til, at der reelt var tale om en låneaftale mellem moder og søn, hvilket skatteyderen først meget sent i sagsforløbet havde klarlagt, og hvor der på fordelagtige vilkår var ydet lån af en ikke ubetydelig størrelse, samt hvor begge parter i låneforholdet havde set stort på den aftalte betalingstermin og på etablering og opretholdelse af sikkerhedsstillelser for lånene måtte, der stilles skærpet krav til skatteyderens bevis for, at der var tale om egentlig långivning med reel forpligtelse til at betale renter.Landsretten fastslog videre, at de bankoplysninger, som skatteyderen havde valgt at fremlægge i sagen sammen med det øvrige materiale i sagen, kun gav et begrænset indblik i transaktionerne mellem det långivende selskab og skatteyderen, eller de af ham kontrollerede selskaber. Da skatteyderen således ikke havde tilvejebragt en fyldestgørende og sammenhængende beskrivelse af pengestrømmene vedrørende låneforholdet, fandtes det ikke bevist, at hans påståede rentefradrag var knyttede til reelle kapitaltilførsler fra Panamaselskabet.Herefter blev ministeriet frifundet.

Parter

A
(Advokat Peter Krarup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Lyngesen, Lars Lindencrone Petersen og Trine Nørhede (kst.)

Under denne sag, som er anlagt den 5. januar 2001, har sagsøger, A, nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst (kapitalindkomst) for indkomstårene 1992, 1993, 1994 og 1995 skal nedsættes med henholdsvis 369.432 kr., 463.333 kr., 517.502 kr. og 563.747 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand principalt om frifindelse og subsidiært om, at sagsøgers kapitalindkomst for indkomstårene 1992-1995 nedsættes med mindre beløb end krævet af sagsøger.

Sagsfremstilling

Den 5. oktober 2000 afsagde Landsskatteretten to kendelser vedrørende sagsøgers indkomstopgørelser for henholdsvis 1992-1994 og 1995. Kendelserne er i store træk identiske, idet der dog med hensyn til indkomstårene 1992-1994 er anført følgende indledende sagsfremstilling:

"...

Det fremgår af sagen, at klageren har optaget lån hos F1 Investment Inc., hvilket selskab er registreret i Panama den 1. oktober 1982 på opfordring af B, der er bosiddende i England og moder til klageren. Selskabet har postadresse i England hos "R1, Attorneys in Panamaman & International Law", hvilket advokatfirma ved skrivelse af 9. maj 1997 til advokat R2, ...., har angivet at være repræsentant for F1 Investment Inc.

Om F1 Investment Inc. fremgår i øvrigt af oplysninger fra Købmandstanden, at der er tale om et "offshore" selskab med en kapital på 500 aktier uden angivelse af disses værdi. Hovedaktionæren i selskabet er ukendt, og der er ingen ansatte heri. Endvidere er oplysninger om selskabets indkomst og omsætning ikke tilgængelige. Der er angivet at være tre "Managers", idet Mr. PP EJ er anført som "President - birector", Mrs. EA som "Secretary Director" og Ms. BA som "Treasurer Director".

Skatteforvaltningen har nægtet at godkende fradrag for renteudgifter af lån hos F1 Investment Inc.

Skatteforvaltningen har ved afgørelsen navnlig henset til, at man har efterlyst især regnskaberne for selskabet samt oplysninger om egenkapitalen bl.a. under hensyn til, at selskabet alene er på nominelt 500 aktier, men uden pålydende på aktierne, og endelig om klagerens moder ejer/ejede aktier i nævnte selskab.

Skatteforvaltningen er af den helt klare opfattelse, at der er en meget nær forbindelse mellem F1 Investment Inc., eventuelt gennem klageren eller hans moder, hvorfor han under hensyn til det usædvanlige låneforhold må løfte bevisbyrden for realiteterne for de foretagne udlån fra selskabet.

Med hensyn til usædvanlige skatteforhold er det skatteforvaltningens opfattelse, at domstolene kræver, at klageren fører et sikkert bevis for sin påstand, jf. Østre Landsrets dom af 24. juni 1992 .

Som dokument for sikkerhedsstillelse er der fremsendt to skadesløsbreve med sikkerhed i fast ejendom på henholdsvis 1 mio. kr. og 2 mio. kr. (aflyst henholdsvis 22. januar 1993 og 20. januar 1994) samt et skadesløsbrev med sikkerhed i en bil for lån fra H1 A/S. Af samtlige skadesløsbreve fremgår, at det er klagerens moder, der har garanteret for lån hos F1 Investment Inc., for hvilke klageren hæfter som skyldner. Skadesløsbrevene har ingen reel sikkerhed, idet f.eks., der i dem, der var sikret i fast ejendom, stort set ikke var friværdi i ejendommene. Med en gæld pr. 31. december 1993 til selskabet ekskl. renter på 3.664.720 kr., synes skatteforvaltningen, at det må skyldes de usædvanlige lånevilkår, at "sikkerheden" i ejendommen slettes og tilsyneladende blot erstattes af et skadesløsbrev i løsøre (inventar m.v. på 500.000 kr.).

..."

I kendelsen vedrørende indkomståret 1995 er som indledning gengivet følgende uddrag af Skatteankenævnets sagsfremstilling:

"...

Skatteankenævnet har i sagsfremstilling vedrørende nægtelsen af omhandlede fradrag bl.a. anført:

"Vi er bekendt med, at Deres mor er aktionær i ovennævnte selskab, og antager at hun har den bestemmende indflydelse, idet det ikke har været muligt for os at få dokumenterede oplysninger herom.

Det er vor opfattelse, at lånedokumenterne, der foreligger indtil den 1/10-95 virker meget uprofessionelle for et investeringsselskab stiftet i Panama med domicil i England, idet der hverken benyttes firmapapir, stilles krav om sikkerhed samt at lånedokumentet er udfærdiget på dansk og givet i dansk valuta.

Da der således antages, at være en nær forbindelse mellem långiver og låntager, og de usædvanlige låneforhold som beskrevet ovenfor, må De løfte bevisbyrden for realiteterne for de foretagne udlån fra F1 Investment Inc.

Med hensyn til usædvanlige skatteforhold er det vores opfattelse, at domstolene kræver at De fører bevis for Deres påstand jf. Vestre Landsretsdom af 26/6-92 (Tidsskrift for Skatteret 1992 nr. 398) .

Fra og med 1/10-95 er låneforholdet forøget fra kr. 4.096.440 til kr. 7.000.000, samtidig er det udarbejdet en låneaftale, hvis udformning har til hensigt at imødegå skatteadministrationens (.... og ....) kritikpunkter for lånedokumenterne før denne dato.

Reelt er der dog grundlæggende tale om den samme konstruktion, hvorfor denne låneaftale ikke giver anledning til at ændre vor opfattelse omkring bevisførelse for Deres påstand om et reelt låneforhold.

Omkring sikkerhedsstillelserne skal det anføres, at disse i perioden 1/1 til 1/10-95 udelukkende bestod af skadesløsbreve i løsøre (inventar mv. på kr. 500.000).

Pr. 13/10 1995 er udstedt skadesløsbrev kr. 10.000.000 i ejendommen .... med Dem som debitor og Deres mor B, og ikke F1 Investment Inc. som kreditor.

Ifølge Deres indkomst- og formueopgørelse for 1995 er det oplyst af Dem, at der udover ovenstående er stillet sikkerhed for lån hos F1 Investment Inc, i form af nom. 80.000 kr. anparter i H2 Holding ApS, tilgodehavende 44.382 kr. hos H2 Holding, nom. 1.290.500 kr. aktier i H3 Holding. Vi har ikke modtaget dokumentation for dette.

Ejendommen er anskaffet for en kontant købesum på kr. 4.200.000. Ifølge de for os tilgængelige oplysninger er der ikke anden pant i ejendommen end de ovenfor anførte kr. 10.000.000 i form af skadesløsbrevet til Deres mor B.

Vi har anmodet om dokumentation for betaling af skyldige renter p. 31/12-94, kr. 670.468 i form af betalingsoverførsel. Vi har modtaget kopi af betalingsoverførsel på kr. 630.000 benævnt renter vedr. udlandslån i favør af F1 Investment Inc. Efter det oplyste er restbeløbet overført i 1996. Dokumentation herfor er ikke modtaget. Vi har anmodet om dokumentation af renteudgifter for 1995, kr. 563.747 i form af rentenotaer. Vi har modtaget rentenotaer, der i alt beløber sig til kr. 613.331 for 1995, eller en difference på kr. 49.584.

Af bilag 5 til brev af 30/1-97 fra Deres advokat fremgår ligeledes at de totale renteudgifter for 1995 udgør kr. 563.747. Imidlertid er rentesatsen anført som 10% og ikke 14% som på rentenotaerne. Renteberegningen for lånet på kr. 7.000.000 for perioden 1/10-31/12 1995 udgør ifølge bilaget kr. 99.166, mens den periodiserede renteudgift iflg. Rentenotaen udgør kr. 148.750. Der er således usikkerhed om rentesatsernes størrelse, ligesom rentedagene er fejlbehæftede.

Rentebetalingerne finder ikke sted i henhold til de foreliggende lånedokumenter.

Dokumentationen for renteudgifterne er derfor meget mangelfuld.

Den anførte gæld pr. 31/12-95 i selvangivelsen vedrørende låneforholdet, kr. 7.000.000 er fejlbehæftet, idet de skyldige renter kr. 563.747 for 1995 samt det resterende rentebeløb for 1994 ikke er tillagt.

Vi har anmodet om kopi af aftaler om ændring af rentesatsen i 1995 på de enkelte lån, idet der ikke er overensstemmelse mellem rentesatsen på det enkelte lånedokument og rentesatsen på rentedatoen. Vi har ikke modtaget sådanne ændringsaftaler.

Vi har anmodet om dokumentation for lån nr. 52025 i form af betalingsoverførsel af kr. 4.000.000 til Dem fra F1 Investment Inc. Vi har modtaget dokumentation for at beløbet er indgået på købers konto. Det er således ikke dokumenteret hvorfra beløbet kommer.

Vi har anmodet om dokumentation for rentesatsen ekskl. margin på 2½% på lånet på kr. 7.000.000, idet det af lånedokumentet fremgår at rentesatsen er bestemt på baggrund af en nærmere udefra givet markedsrente tillagt en margin på 2½%. Vi har ikke modtaget dokumentation herfor. Vi har endvidere bemærket at lånet er afdragsfrit indtil 1/10 år 2000, og at de påløbne renter først forfalder samtidig hermed.

Det fremgår endvidere ikke klart af låneaftalen på de kr. 7.000.000 om renterne beregnes forud eller bagud.

Der beregnes ikke renters rente, således som det fremgår af lånedokumentet på lånet på kr. 7.000.000.

Sikkerhedsstillelsen er ikke foretaget i henhold til lånedokumentet på lånet på kr. 7.000.000, idet debitor ikke har stillet sikkerhed overfor långiver som angivet i lånedokumentet.

Vi har anmodet om regnskab for F1 Investment Inc. for 1995 for at få dokumentation for at selskabet er i drift, hvilket vi ikke har modtaget.

Vi har anmodet om kopi af garanti afgivet af Deres mor, B for lån hos F1 Investment Inc., kr. 7.000.000, hvilket vi ikke har modtaget.

Vi har anmodet om dokumentation for ejerforholdet på indbetalingskonto i schweizisk bank, hvortil rentebetalingerne indgår, hvilket vi ikke har modtaget.

Sammenfattende må vi konkludere, at De ikke har løftet bevisbyrden for det reelle indhold i det selvangivne låneforhold."

Den resterende del af begge Landsskatterettens kendelser lyder således:

"Klagerens advokat har nedlagt påstand om nedsættelse af ansættelserne med renteudgifter til F1 Investment Inc.

Advokaten har således anført:

"...

GENERELT.

Generelt kan det oplyses, at A har optaget en række lån hos F1 Investment Inc., der har hjemsted i Panama og er repræsenteret i England ved advokatfirmaet R1.

As moder har fuldmagt til at tegne Investment Inc. og har for at undgå tvivl om familieforholdets indflydelse på kreditværdigheden hos A og hans evne til at tilbagebetale, afgivet selvskyldnerkaution overfor F1 Investment Inc. for As opfyldelse af låneaftalerne.

For at afdække denne kautionsrisiko har A etableret diverse nedenfor beskrevne sikkerheder overfor sin moder.

"LÅNEFORHOLD.

Den nedenfor følgende redegørelse er opbygget således, at hver låneaftale er litreret (eksempelvis lån nr. 14 som bilag 1) og de enkelte dokumenter (renteopgørelser m.v.) er litreret som bilag 1.2., 1.3 m.v. Materialet der knytter sig til hver lån er indlagt i et gult omslag.

Alle lånene for perioden, der omfattes af denne sag, i alt kr. 4.096.440,00 er tilbagebetalt i 1995 ved etablering af et nyt lån stort kr. 7.000.000,00. Det lån er pr. 1. april 1998 nedbragt til kr. 2.448.000,00.

Lån 14 - (bilag 1)

Låneaftale af 15-06-1990 (1)

Hovedstol dkr. 180.000,00 afdragsfri til 01-01-96 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14% p.a. første gang 01-01-91

Udbetalt den 3/7-1990.

Kontoudtog - bilag 1.1.

Rentetilskrivning 92-93-94 kr. 25.200,00 p.a. 95 kr. 21.000,00 (perioden 01.01.95 - 30.09.95), i alt kr. 96.600 (1.2-1.5)

Lån 15 - (bilag 2):

Låneaftale af 01-03-1991 (2)

Hovedstol d.kr. 1.137.600,00 afdragsfri til 01-01-96 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14% p.a. første gang 01-01-91

Udbetalt 11-03-1991 (2.2) (8.marts 1991)

Kontoudtog - bilag 2.1.

Rentetilskrivning 92 - 93 - 94 kr. 159.264,00 p.a., 95 kr. 132.720,00 (perioden 01.01.95 - 30.09.95), i alt kr. 610.512,00 (2.3 - 2.6)

Lån 17 - (bilag 3):

Låneaftale af 01-05-1991 (3)

Hovedstol d.kr. 90.000,00 afdragsfri til 01-01-96 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14% p.a. første 01-01.91

Udbetalt den 30/5-1991 direkte til G1 & Søn ved C.

Kontoudtog - bilag 3.1.

Årsagen hertil var, at G1 & Søn mellemfinansierede beløbet i perioden 14. maj til 30. maj 1991, jfr. Finanskontokort LB nr. ...3. Beløbet kr. 90.000,00 er udbetalt til H2 ApS, jfr.- finanskontokort LB nr. ...2.

Udbetalingen af kr. 90.000,00 fra F1 Investment Inc. til G1 & Søn v/C er således tilbagebetaling af lånet optaget af H2 ApS, jfr. Finanskontokort LB nr. 1621.

Rentetilskrivning 92 - 93 - 94 kr. 12.600,00 p.a., 95 kr. 10.500,00 (perioden 01.01.95 30.09.95), i alt kr. 48.300.000 (3.2 - 3.5).

Lån 24 - (bilag 4):

Låneaftale af O1-09-1990(4)

Hovedstol d.kr. 113.840,00 afdragsfri til 01-01-96 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14% p.a. første 31-12-91

Udbetalt 30-08-90 (4.2)

Kontoudtog - bilag 4.1.

Rentetilskrivning 92 - 93 - 94 kr. 15.938,00 p.a., 95 kr. 13.281,00 (perioden 01.01.95 30.09.95), i alt 61.095,00 (4.3 - 4.6).

Lån 25 - (bilag 5)

Låneaftale af 22-12-1990 (5).

Hovedstol d.kr. 610.000,00 afdragsfri til 01-01-96 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14% p.a. første 31-12-91

Kontoudtog bilag 5.1.

Udbetalt den 9. januar 1991 ved F1 Investment Inc. s overførsel af i alt kr. 950.00,00 i favør af henholdsvis A (kr. 560.000,00 og D (kr. 390.000,00). Beløbet indbetales til G1 & Søn v/C (et personligt drevet entreprenørfirma). Kr. 560.000,00 fremgår af finanskontokort for G1 & Søn (LB nr. 123 den 8. januar 1991 - bilag 31).

Låneprovenuet på kr. 560.000,00 anvendes med ca. kr. 415.000,00 til betaling af As gæld til G1 & Søn (finanskontokort LB nr. 91 -bilag 31) og ca. kr. 145.000,00 til indfrielse af privat lån nr. .... i Privatbanken A/S (bilag 32), jfr. i øvrigt finanskontokort LB nr. 157 samt kvittering for indbetaling fra Unibank (bilag 23).

Lånet i Privatbanken oprettedes af A i forbindelse med stiftelse af H2 ApS i 1988. Lånet i Privatbanken er således i 1991 erstattet med et lån hos F1 Investment Inc.

Rentetilskrivning 92 - 93 - 94 kr. 85.400,00 p.a., 95 kr. 71.166,00 (perioden 01.01.95 - 30.09.95), i alt kr. 327.366,00 (5.2 - 5.5)

Lån 26 - (bilag 6)

Låneaftale af 01-10-1991 (6.1)

Hovedstol d.kr. 400.000,00 afdragsfri til 01-01-96 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14% p.a. første gang 31-12-91

Udbetalt den - ej bilag/kontoudtog.

Rentetilskrivning 92 - 93 - 94 kr. 56.000,00 p.a., 95 kr. 46.666,00 (perioden 01.01,95 - 30.09.95), i alt kr. 214.666,00 (6.2 - 6.5)

Lån 27 - (bilag 7)

Låneaftale af 01.01.1990 (7)

Hovedstol d.kr. 500.000,00 afdragsfri til 01-01-96 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14% p.a. første gang 31-12-91

Udbetalt 08-10-91 (7.2)

Kontoudtog - bilag 7.1.

Rentetilskrivning 92 - 93 - 94 kr. 70.000,00 p.a.. 95 kr. 58.333,00 (perioden 01.01.95 - 30.09.95), i alt kr. 268.333,00 (7.3 - 7.6)

Lån 28 - (bilag 8)

Låneaftale af 0l-01-1992 (8.1)

Hovedstol d.kr. 140.000,00 afdragsfri til 01-01-97 herefter forfalden til fuld indfrielse.

Rente 14% p.a. første gang 31-12-92

Udbetalingsdato kan ikke dokumenteres.

Rentetilskrivning 92 - 93 - 94 kr. 19.600,00 p.a., 95 kr. 16.333 (perioden 01.01.95 -

30.09.95), i alt kr. 75.133,00 (8.2-8.5)

Lån 30 - (bilag 9):

Låneaftale af 16.09.1993 (9)

Hovedstol d.kr. 325.000,00, afdragsfri til 01.01.98 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 14 % p.a. første gang 01.01.1994

Udbetalt 14-09-1993 (9.2)

Kontoudtog - bilag 9.1.

Rentetilskrivning 93 kr. 12.638,00 (perioden 20.09.93 - 01.01.94), 94 kr. 45.500,00, 95 kr. 37.916,00 (perioden 01.01.95 - 30.09.95), i alt kr. 96.054,00 (9.3 - 9.5)

Lån 35 - (bilag 10):

Låneaftale af 06-08-1993 (10.1)

Hovedstol d.kr. 200.000,00 afdragsfri til 01-09-98 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 10% p.a. første gang 05-01-94

Udbetalt 10-08-93 (10.2)

Kontoudtog - bilag 10.1

Rentetilskrivning 93 (perioden 06.08.93 01.01.94) kr. 11.200,00 p.a., 94 kr. 28.000,00, 95 kr. 23.333,00 (perioden 01.01.95 - 30.09.95), i alt kr. 62.533,00 (10.3 - 10.5)

Lån 55 - (bilag 11)

Låneaftale af O1-04-1994 (11)

Hovedstol d.kr. 400.000,00 afdragsfri til 01-01-99 herefter forfalden til fuld indfrielse

Rente 10% p.a. første gang 01-01-95

Udbetalt 08-04-94 (11.2)

Kontoudtog - bilag 11.1.

Rentetilskrivning 95, kr. 333.333,00 (perioden 01.01.95 - 30.09.95) 11.3)

Lån 52025 - (bilag 12):

Låneaftale af 01-10-1995 (12.1)

Oprindelig hovedstol d.kr. 7.000.000,00 november 1996 forhøjet til 7.500.000,00 afdragsfri til 01-10-2000 herefter forfalden til fuld indfrielse.

Variabel rente - halvårlig tilskrivning

Udbetalt kr. 4.000.000,00 17.10.95 til deponeringskonto vedr. køb af fast ejendom (12.2). Resterende kr. 3.000.000,00 er brugt til indfrielse af eksisterende lån (12.3)

Rentetilskrivning for perioden 01.10.95 31.03.97 kr. 779.092,00 (12.2). Renter ikke fratrukket i 95.

Årlig RENTETILSKRIVNING - STEDFUNDNE RENTEBETALINGER:

I perioden 1992 til og med 1995 er i henhold til låneaftalerne beregnet renter med kr. 1.893.925,00.

I samme periode er foretaget renteindbetalinger for et større beløb (ca. kr. 50.000,00 - periodiseringsafhængigt i 1995) - der er således ikke begæret fradrag for renter, som ikke er betalt i perioden, ligesom der ikke er begæret fradrag for renter i senere år, uden at renterne i de tidligere år er betalt.

Der henvises til de enkelte bankkontoudtog, dels for As danske bank (Unibank) udvisende udbetalinger, dels til kontoudtog for Bank SG Warburg AG i Schweiz, hvor tilsvarende beløb med fradrag af overførselsgebyrer er krediteret i favør af F1 Investment Inc. Dokumentationen udgøres af bilagene 13, 14, 15 og 16.

Det kan oplyses, at A har nedbragt sin gæld til F1 Investment Inc. med betydelige beløb, dels ved overdragelse af et tilgodehavende hos LC, stort kr. 1.000.000,00 i henhold til det som bilag 19 fremlagte gældsbrev, dels ved salg af 80 % af ejendommen beliggende ..... til B ved betaling af provenuet til F1 Investment Inc. med kr. 3.552.00,00 og refinansiering af samme ejendom.

Til dokumentation for sidstnævnte vedlægges som bilag 20 kopi af overførsel fra Nykredit til Republic National Bank of New York (Swiss) SA, DKK 2.500.000,00 og som bilag 21 skrivelse af 23. september 1998 fra F1 Investment Inc. til A, indeholdende kvittering for nedbringelse af gælden med kr. 3.552.000,00.

ER LÅNEFORHOLDET REELT:

Skatteforvaltningens oprindelige hovedsynspunkt var ifølge forvaltningens skrivelse af 24. november 1995, at der ikke eksisterede et reelt låneforhold som følge af, at hverken Told- og Skattestyrelsen gennem Inland Revenue England eller Købmandsstandens oplysningsbureau gennem øvrige kanaler havde kunnet få bekræftelse på, at F1 Investment Inc. eksisterede.

Skatteforvaltningen underbyggede synspunktet med, at selskabet ikke havde besvaret skattevæsenets skriftlige henvendelser.

Skatteforvaltningen modtog allerede ved min skrivelse af 30. april 1996 dokumentation for, at F1 Investment Inc. eksisterede, idet kopi af registreringscertifikat for selskabet, dateret 17. januar 1991 fra Selskabsregistreret i Panama fremsendtes i såvel spansk version som i en engelsk oversættelse, udarbejdet af R1, der fungerer som selskabets agent i såvel Panama som England.

Kopi af udskriftet vedlægges som bilag 22.

Ved samme skrivelse fremsendtes ligeledes kopi af skrivelse af 22. januar 1996 fra Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S, udlandsafdelingen med tilhørende rapport, hvoraf fremgår, at F1 Investment Inc. har adresse ...., Panama, ligesom det af rapporten fremgår, at selskabet er i drift.

Rapporten vedlægges som bilag 23.

Såvel Kommunens Skatteforvaltning som Told- og Skattestyrelsen har således begået den fejl, at de alene har forespurgt om selskabets eksistens i England og ikke i dets hjemland Panama.

I skrivelse af 21. april 1998 afsnit 4 fastholder Skatteforvaltningen, at F1 Investment Inc. ikke er kendt.

Jeg må i den forbindelse henlede såvel administrationens som Landsskatterettens opmærksomhed på skrivelse af 8. juli 1996 fra Kommunens Skatteforvaltning, underskrevet af RH, hvori det i første afsnit anføres:

"Efter modtagelsen af advokatfirmaets skrivelse af 30. april d.å. tiltræder forvaltningen, at F1 Investment Inc. er et i Panama lovligt stiftet selskab, hvorfor det må anerkendes som selvstændigt skattesubjekt, jfr. Reglerne i den danske selskabsskattelov"

I relation til Skatteforvaltningens argumentation om, at F1 Investment Ines manglende besvarelser af skatteadministrationens henvendelser af 8. maj og 14. maj juni 1995 har betydning for sagen, har jeg anført, at det ikke er en betingelse for at opnå rentefradragsret for gæld til et selskab i Panama, at selskabet eller dets engelske agent besvarer danske myndigheders henvendelser til England eller Panama.

Skatteforvaltningen har ikke taget til genmæle overfor dette synspunkt.

Det forekommer således ikke på nuværende tidspunkt velunderbygget, at Skatteforvaltningen har anvendt den manglende besvarelse af de 2 henvendelser som kriterium for tilsidesættelse af lånernes realitet.

Skattevæsenet har efterlyst dokumentation for, at F1 Investment Inc. på tidspunktet for lånernes udbetaling i 1990 havde økonomiske ressourcer, der muliggjorde ydelse af lånene.

Til dokumentation herfor vedlægger jeg som nyt bilag 24 kontoudtog fra Bank SG Warburg Soditic AG hvoraf fremgår, at F1 Investment Inc. i 1991 havde et indestående på mellem 4.700.000,- og 5.100.000,- Schweizerfranc på konto i banken.

Materialet er fremskaffet på foranledning af den aktuelle skattesag ved direktør Bs henvendelse til banken på vegne ved F1 Investment Inc.

Skatteforvaltningen har tilkendegivet, at lånedokumenterne virker meget uprofessionelle for et "amerikansk investeringsselskab" beliggende i England(!), idet der hverken er benyttet "firmapapir", stillet krav om sikkerhed, samt fordi skrivelserne, der knytter sig til lånenes ydelser og udbetaling er udfærdiget på dansk, og fordi lånet er givet i dansk valuta.

Jeg har tidligere anført, at der mig bekendt ikke er formkrav til udseendet af lånedokumenter, idet aftaler mellem långiver og låntager blot skal være klare, utvetydige og dokumenterbare.

Disse krav er efter det foreliggende opfyldt ved låneaftalerne.

Jeg har endvidere oplyst, at det forhold, at lånedokumenterne er udfærdiget på dansk baserer sig for det forhold, at låntager er dansk, bosiddende i Danmark, og at lånet er ydet til brug i Danmark.

Repræsentanten for F1 Investment Inc. er ligeledes dansktalende, idet hun som nævnt er As moder, og boet i Danmark indtil 1983.

Årsagen til at lånet ifølge låneaftalen er ydet i dansk valuta er, at låntager er dansk, bosiddende i Danmark, og at låntager ønskede lånet udbetalt i danske kroner for at undgå valutarisiko, da lånet er ydet til brug i Danmark.

Skatteforvaltningen har ikke efterfølgende kommenteret disse oplysninger, endsige draget dem i tvivl, eller givet udtryk for, hvilken betydning fremkomsten af oplysningerne har haft for sagen.

Samme forhold gør sig gældende for Skatteankenævnets vedkommende.

Skatteforvaltningen har endvidere ved skrivelse af 8. juli 1996 anmodet om en redegørelse for, hvorfor lånedokumenterne ikke er stemplet ved underskrift.

Allerede ved telefax af 20. december 1995 - 6 måneder før den nævnte henvendelse fra Kommunen - meddelte jeg, at årsagen til, at lånedokumenterne ikke er stemplet ved underskrift er, at de er stempelfri i medfør af Stempelloven § 3, fordi der er underskrevet af begge parter i England, og fordi den ene part - F1 Investment Inc. ikke er hjemmehørende i Danmark.

...

SIKKERHEDSSTILLELSE:

Skatteforvaltningen har som et nyt kriterium under sagens behandling inddraget det forhold, at de for lånene af A etablerede sikkerhed ikke har haft værdi.

Som omtalt i indledningen af denne redegørelse, har A etableret sikkerhed overfor direktør B, der igen har afgivet selvskyldnerkaution overfor F1 Investment Inc. for at undgå enhver tvivl om inhabilitet ved hendes vurdering af, om lånene skulle ydes til A.

Til dokumentation for, at B har afgivet selvskyldnerkaution overfor F1 Investment Inc. vedlægges som bilag 25 og 26 selvskyldnerkautionserklæringer store maksimalt henholdsvis kr. 5.000.000,00 og kr. 10.000.000,00 af henholdsvis 22. december 1990 og 13. oktober 1995.

Til dokumentation for, at A har etableret sikkerhed overfor B henvises til:

Alle sikkerheder har haft reel værdi.

NÆRTSTÅENDE:

Skatteforvaltningen har endelig anført, at låneforholdet skal behandles på en særlig måde, idet långiver og låntager er nærstående.

Jeg finder anledning til at fremhæve, at det af R1s's skrivelse af 9. maj 1997 (bilag 26) fremgår:

Skrivelsen af 9. maj 1997 er stilet til advokat R2, der er beskikket som forsvarer for A imod ham rejst straffesag.

Skatteforvaltningen har ved skrivelse af 14. juli 2000 til det af advokaten anførte udtalt:

"...

At man stort set skal henholde sig til den udtalelse der er foretaget til skatteankenævnet. Samtlige bilag bortset fra kontoudtog fra Unibank ... beror på sagen og er medtaget ved administrationens bedømmelse. I denne anledning skal man udtale at kontonr. ..... nogen gange hedder F1 og nogen gange hedder B (mor).

Af tidligere lånedokumenter fremgår at forrentningen på lånene er 14% medens en opgørelse bilag 12-3 viser, at forrentningen er nedsat til 10%.

Administrationen har heller ikke tidligere set kontoudtog fra Bank S.G. Warburg Soditag A/G men har aldrig bestredet at der rent faktisk var overførsel af midler, ligesom det rent bogføringsmæssige ikke er bestridt.

Det er flere gange hævdet at moder har stillet selvskyldnerkaution hvilket man ikke har kunnet forholde sig til, idet moderen er fraflyttet Danmark i starten af firserne. Man har ikke haft mulighed for at bedømme hende formuemæssigt idet hun i årene forud for fraflytningen, i mangel af selvangivelse blev taxeret.

F1 har tilsyneladende kun finansieret A, søsteren D, faderen C, LC samt direktør i H3 Holding i Hørsholm kommune.

Det hele er foregået i et lukket kredsløb, uden den form for sikkerhed der normalt måtte kunne forventes for lånebeløb af den størrelse og til ret usædvanlige lånevilkår.

Administrationen er ikke i tvivl om at F1 er styret af A & evt. LC.

I perioden hvor skatteyder var skattepligtig i .... blev indfrielse af et gammelt lån som oftest klaret ved et nyt og større lån.

Administrationen er derfor fortsat af den opfattelse at lånene uanset bogføringen og pengeoverførslerne er tilstede foregår det i et lukket kredsløb der kun tilgodeser en meget begrænset kreds."

Advokaten har ved skrivelse af 29. august 2000 fremsendt bemærkninger til Landsskatteretten til det af skatteforvaltningen anførte:

"...

Det er ukorrekt, at der ikke er fremkommet nye dokumenter i sagen under behandlingen for Landskatteretten. Jeg henviser til, at der er fremlagt kopi af kautionserklæringen fra B samt kontoudtog fra SG Warburg Soditic AG.

Det forhold, at konto nr. ..... i visse tilfælde lyder på F1 Investment Inc og i visse tilfælde på B, kan meget vel bero på, at B har haft mellemregning med F1 Investment Inc., og derfor har foretaget udbetaling til A på vegne F1 Investment Inc. direkte til A.

Spørgsmålet om nedsættelse af forrentningen fra 14% til 10% begrænser alene rentefradragsrettens omfang.

Kommunen anfører, at man ikke har kunne forholde sig til, at B har afgivet selvskyldnerkaution til sikkerhed for As tilbagebetaling af lånene til F1 Investment Inc.

Allerede fordi F1 Investment Inc. har udbetalt lånene må værdien af selvskyldnerkautionserklæringerne være evident.

Kommunen anfører, at F1 Investment Inc. tilsyneladende kun har finansieret en begrænset kreds af personer.

Dette er spekulationer som er udokumenterede og i øvrigt ikke relevante for bedømmelsen af As rentefradragsret.

Blot for fuldstændighedens skyld bemærker jeg, at IP ikke er og heller ikke har været direktør i H3 Holding A/S, hvilket vil kunne konstateres ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kommunen anfører endvidere, at "det hele er foregået i et lukket kredsløb uden form for sikkerhed, der normalt måtte kunne forventes for lånebeløbet af den størrelse og til ret usædvanlige lånevilkår" - hertil bemærkes, at lånevilkårene ikke er usædvanlige henset til at B afgiver selvskyldnerkaution for hendes søns tilbagebetalingsevne. Netop de familiemæssige bånd gør, at lånevilkårene er plausible.

Jeg må på det skarpeste protestere overfor Kommunens udtalelse om, at: "Administrationen er ikke i tvivl om, at F1 er styret af A og eventuelt LC".

Påstanden er udokumenteret, og bør ikke tillægges vægt ved sagens behandling.

Endvidere indebærer den i realiteten en beskyldning for et (skatte-)strafbart forhold, som Kommunen burde holde sig for god til i mangel af dokumentation for påstanden.

Endelig anfører Kommunens Skatteforvaltning, at A oftest indfriede gamle lån ved optagelse af et nyt og større lån.

Hertil bemærkes, at dette kun er sket i visse tilfælde.

I forbindelse med As salg af ejendommen beliggende på .... og senere salg af en del af ejendommen beliggende på ..... er sket ganske betydelige nedbringelser af lånet.

Jeg henviser i øvrigt til det fremlagte materiale, hvoraf fremgår, at lånets saldo i dag er langt mindre, end de cirka kr. 7 mio. lånesaldoen var på, da den var højst.

Administrationen har således på ingen måde bevist eller dokumenteret sin tese om, at pengeoverførslerne foregår i et såkaldt lukket kredsløb og kun tilgodeser en begrænset kreds af personer, ej heller at F1 Investment Inc. er styret af A og eventuelt LC.

Selv om der forelå en situation, der kunne betegnes som "et lukket kredsløb", ville dette ikke have indflydelse på rentefradragsretten - der er i almindelighed fradragsret for renter af "familielån" på i øvrigt markedsmæssige vilkår.

På dette grundlag skal jeg anmode om, at sagsbehandlingen fremmes, henset til at denne i Kommunen overfor skatteyderen startede i 1995."

Landsskatteretten skal udtale, at renteudgifter ifølge en sædvanlig definition er vederlag for at stille kapital til rådighed, og at rentefradragsret foreligger, når et gældsforhold indeholder en retlig, bindende forpligtelse til såvel at betale en gæld som at forrente denne.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for tilstrækkelig godtgjort, at klageren har fået stillet kapital til rådighed af F1 Investment Inc. Der er herved henset til, at oplysningerne om det i Panama registrerede selskab samt om kontoen i Schweiz ikke kan antages for tilstrækkelige til at fastslå, hvorfra de i sagen omhandlede lånebeløb hidrører, og til hvem renterne af gælden bliver betalt.

Landsskatteretten er derimod af den opfattelse, at der er tale om et arrangement, der er etableret i Panama og i Schweiz for derved at undgå skattemyndighedernes kontrol, med det formål at opnå skattemæssige fradrag af renteudgifter.

Retten finder på grundlag af den ufyldestgørende dokumentation for pengestrømmene i det omhandlede lånearrangement, at klageren ikke kan anses for berettiget til fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6 e, hvorfor den påklagede ansættelse derfor stadfæstes.

..."

Der er i sagen fremlagt en udskrift af bestyrelsesmøde afholdt den 13. marts 1984 i F1 Investment Inc., der har ydet sagsøger de lån, som han ønsker rentefradrag for. Mødereferatet er gengivet på spansk og engelsk og bekræftet af notaren i Panama City og indeholder beslutning om selskabets udstedelse af generalfuldmagt til sagsøgers mor, B, til at handle på selskabets vegne.

I tilknytning til spørgsmålet om ejerskabet af og kontrollen med F1 Investment Inc. er der for landsretten bl.a. fremlagt et brev af 31. oktober 1997 fra sagsøgers daværende advokat R3 til Skatteankenævnet, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Vedr. A (cpr nr ...........) - klage over Kommunens afgørelse i skattesag

...

Sagen vedrører ifølge sagsfremstillingen fra Kommunen spørgsmålet om fradrag for renteudgifter, hidrørende fra lån hos F1 Investment Inc.

Til sagsfremstillingen i Kommunens afgørelse bemærkes, at det er oplyst, men udokumenteret, og i øvrigt urigtigt, at As mor er aktionær i F1 Investment Inc.

Antagelsen om, at hun har den bestemmende indflydelse i F1 Investment Inc. er udokumenteret og juridisk irrelevant for vurderingen af fradragsretten for renterne.

...

I sagsfremstillingen antages det endvidere, at der er en nær forbindelse mellem långiver (F1 Investment Inc.) og låntager (A), hvilket ligeledes ifølge sagsfremstillingen medfører, at A skal løfte bevisbyrden for realiteterne for de foretagne udlån fra F1 Investment Inc.

Dette bestrides.

..."

I sagen er også fremlagt sagsøgers indkomst- og formueopgørelser for årene 1991-1995. Ifølge opgørelsen for 1991 har sagsøger dette år aktiver for 3.197.072 kr., heriblandt følgende:

..."

Gælden i 1991 udgør 3.779.627 kr., hvoraf posten "Anden gæld" er opgjort til 3.153.123 kr. I note 3 til denne post er angivet følgende i opgørelsen:

..."

I note 6 til opgørelsen er anført følgende vedrørende sagsøgers sikkerhedsstillelser over for F1 Investment Inc.:

"Til sikkerhed for lån hos F1 Investment Inc. er håndpantsat nominelt kr. 550.000 aktier i H3 Holding A/S, tilgodehavende i H3 Holding A/S, stort kr. 1.518.559, anparterne i H2 ApS samt et skadesløsbrev, stort kr. 1.000.000 i Strandvejen 132 A."

Ifølge opgørelsen for 1992 er sagsøgers aktivbeholdning steget til 6.345.152 kr. og bestående af bl.a. følgende:

..."

Sagsøgers samlede gæld er i 1992-opgørelsen opgjort til 5.513.381 kr., hvoraf "Anden gæld" udgør 3.709.373 kr. I note 3 til denne postering er opstillet følgende oversigt:

*)Renter i alt for lån 24-28"

I note 4, Pantsætninger ifølge A er anført følgende sikkerhedsstillelser for lån hos F1 Investment Inc. i 1992:

"Til sikkerhedfor lån hos F1 Investment Inc. er stillet følgende:

..."

I sagsøgers indkomst- og formueopgørelse for 1993 er den samlede aktivbeholdning opgjort til 5.520.565 kr. Aktiverne består dette år bl.a. af følgende:

..."

Den samlede gæld er i 1993 øget til 7.254.879 kr., hvoraf "Anden gæld" udgør 4.221.237 kr. I note 3 til opgørelsen er anført følgende:

"Anden gæld Gæld Renteudgift

..."

I note 6, Pantsætninger ifølge A er anført følgende sikkerhedsstillelser for lån hos F1 Investment Inc. i 1993:

"Til sikkerhed for lån hos F1 Investment Inc. er stillet følgende:

..."

Sagsøgers aktivbeholdning er i 1994 steget til 6.482.104 kr., og består bl.a. af følgende:

..."

Posten "Anden gæld" udgør i 1993-regnskabet 5.102.852 kr. af en samlet gæld på 7.246.388 kr. og er specificeret således under note 3:

..."

I note 5, Pantsætninger ifølge A er anført følgende sikkerhedsstillelser for lån hos F1 Investment Inc. i 1994:

..."

Ifølge indkomst- og formueopgørelsen pr. 31. december 1995 er sagsøgers aktiver steget yderligere til 6.728.568 kr., og de består nu bl.a. af følgende:

..."

Gælden er i. 1995 ligeledes steget, til 8.263.696 kr., idet Anden gæld"udgør 7.701.500 kr. heraf og i note 3 er specificeret yderligere således:

..."

I note 6, Pantsætninger ifølge A er anført følgende sikkerhedsstillelser for lån hos F1 Investment Inc. i 1995:

..."

Sagsøger har fire gange overført beløb til F1 Investment Ines konto i Bank S.G. Warburg Soditic AG i Zurich. Den 1. oktober 1993 har Unibank debiteret sagsøgers konto 315.000 kr., og den 8. april 1994 har banken hævet 400.000 kr. i selskabets favør. Det fremgår ikke af bankmeddelelserne, hvad beløbene angår. Den 7. september 1995 har Unibank overført 630.000 kr. til F1 med angivelse af, at beløbet er renter vedrørende udlandslån. Sidste debitering af sagsøgers konto hos Unibank i selskabets favør skete den 21. september 1995 med 800.000 kr. Det fremgår af debiteringsmeddelelsen, at overførslen angår renter og afdrag vedrørende udlandslån.

Der er i sagen fremlagt rentenotaer, som F1 Investment Inc. har fremsendt til sagsøger hvert år i december måned. Den 14. december 1995 har selskabet sendt sagsøger følgende opgørelse:

"Oversigt vedr. renter.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han og hans søster som led i et generationsskifte gennem hver deres selskab og hver for 45 pct. i 1988 købte aktier i selskabet H1 A/S for i alt 40 mio. kr. af deres mor. Selskabets direktør IP købte de resterende 10 pct. og ordnede alt det praktiske i forbindelse med handlen. Købet blev for 10 mio. kr.s vedkommende finansieret kontant over for moderen gennem lån i Unibank, der som sikkerhed fik aktier i hans selskab H2 ApS, der senere ændredes til H2 Holding A/S. Der blev udstedt et gældsbrev til moderen for restbeløbet. Han solgte sin aktieandel for 5-6 år siden, og H1 A/S er efterfølgende likvideret. I 1990 spurgte han sin mor, der efter skilsmisse fra faderen er bosat i England, om han kunne låne penge til opkøb af aktier med henblik på opbygning af en virksomhedsgruppe koncentreret om investering i aktier. Hun indvilgede i at yde ham lån gennem et af sine selskaber, F1 Investment Inc., der er stiftet i Panama, og som hun er eneaktionær i. Det blev indledningen til i alt 12 låneaftaler med ham personligt som låntager og F1 som långiver. Al kontakt til selskabet foregik gennem moderen og enkelte gange gennem hendes samlever JO, der fungerer som hendes forretningsfører. Han ved ikke, om hun selv formulerede låneaftalerne og de senere opkrævninger. Han har i hvert fald ikke gjort det eller bistået hende. Skattemyndighederne har ved behandlingen af sagerne om skattefradragsret flere gange spurgt til, hvem der ejer og har indflydelse på F1, og han har i samråd med sine rådgivere valgt den strategi at understrege, at det ikke er ham. Han er bekendt med, at hans daværende advokat R3 i et brev til Skatteankenævnet den 31. oktober 1997 anførte, at det er udokumenteret og i øvrigt urigtigt, at hans mor er aktionær i F1. Han har dog ikke fundet grund til at berigtige misopfattelsen over for advokaten og myndighederne, fordi der ikke findes officiel dokumentation for moderens ejerskab, og fordi oplysningen efter hans opfattelse i øvrigt ikke er relevant for vurderingen af hans ret til rentefradrag. Det har heller ikke været uden betydning, at hans mor ikke ønsker at stille sine økonomiske forhold til skue i forbindelse med hans skattesager, og at hun har tilkendegivet overfor ham, at han må klare sig selv. Generelt foregik låntagningen ved, at han i hvert enkelt tilfælde forelagde sine visioner for sin mor, og at hun for hvert lån mundtligt stillede krav om sikkerhed. Der foreligger ingen skriftlig dokumentation for størstedelen af disse sikkerhedsstillelser, og han har for flere af lånenes vedkommende ingen klar erindring om de konkret stillede sikkerheder. Han husker dog at have udleveret flere charteques med aktiebreve i sine forskellige selskaber til moderen, der også har fået sikkerhed i mange af de tilgodehavender, som han personligt fik i mellemregning med de af ham kontrollerede selskaber H3 Holding A/S og H2 Holding ApS, fordi flere af låneprovenuerne blev overført direkte fra F1 til disse selskaber. Mellemregningskonti i selskaberne blev kun indfriet efter hans bestemmelse, og derfor var en mundtlig underretning fra ham til selskabernes regnskabsafdelinger om de respektive transporter fuldt tilstrækkelig. Moderen fik også sikkerhed i hans tilgodehavende hos kompagnonen LC på 1 mio. kr., der opstod i forbindelse med et aktieopkøb, som han foretog på begges vegne ved hjælp af lån hos F1. Det var efter hans opfattelse heller ikke nødvendigt at udarbejde skriftlig dokumentation for denne sikkerhedsstillelse, fordi moderen hele tiden havde alle aktiebrevene, herunder også LCs andel, liggende hos sig. LC har siden indfriet mellemværendet direkte over for moderen. Låneaftale nr. 14 blev som den første indgået den 15. juni 1990 med henblik på køb af aktier for 500.000 kr. i selskabet H4 Invest A/S, der senere blev omdannet til moderselskabet for hans investeringsaktiviteter, H3 Holding A/S. Han bad moderen udbetale låneprovenuet direkte til vekselererselskabet F2. Lån nr. 24, som blev optaget den 1. september 1990, blev udbetalt direkte til H3 ApS med henblik på at omdanne dette selskab til et aktieselskab. Den 22. december 1990 optog han lån nr. 25 på 610.000 kr., dels for at indfri et lån på 460.000 kr., som hans far, C, havde ydet ham til køb af en lejlighed på ..., dels for at udvide aktiekapitalen i selskabet G1 A/S med 150.000 kr. 560.000 kr. af provenuet blev indsat på faderens firmakonto, mens han ikke har dokumentation for de resterende 50.000 kr. af låneprovenuet. Hans mor udstedte ved samme lejlighed en generel selvskyldnerkaution over for F1 på 5 mio. kr., mens han den 24. januar 1991 udstedte et skadesløsbrev i ejerlejligheden på Strandvejen for 1 mio. kr. til gengæld for hendes indeståelse forlån nr. 25. Der var en gensidig tillid mellem ham og moderen, og derfor havde det ikke den store betydning, at den af ham stillede sikkerhed først blev etableret i januar 1991, efter at han havde fået udbetalt provenuet. Lejligheden blev i øvrigt senere solgt med et provenu på 300.000 kr., så sikkerheden var reel nok. I marts og maj 1991 optog han lån nr. 15 på 1.137.600 kr. og lån nr. 17 på 90.000 kr. med henblik på yderligere aktieopkøb i H4 Invest A/S. Han fik i den anledning en større mellemregning med H3 Holding A/S, eftersom begge låneprovenuer blev overført til selskabets konto. Det beror på en fejl i indkomst- og formueopgørelsen for 1991, når der under note 3 er anført et lån på 1.376.000 kr., idet der rettelig er tale om summen af lån nr. 14, 15 og 17. Det er desuden en klar fejl fra hans side, at der ikke er fratrukket renteudgifter for disse lån i 1991. Den 1. oktober 1991 optog han lånene nr. 26 og 27 med henblik på en forøgelse af drifts- og investeringskapitalen i H3 Holding A/S. Han har kun kunnet skaffe dokumentation for den ene af provenuudbetalingerne, der skete til hans egen konto. Begge provenuer er imidlertid overført til holdingselskabet til brug for nævnte kapitaludvidelse, hvilket man kan udlede af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens oplysninger om selskabet. Hans mor fik som før omtalt ved disse lånedispositioner sikkerhed i mellemregningskontoen med H3 Holding A/S, der ifølge hans formueopgørelse pr. 31. december 1991 udgjorde 1.516.260 kr. Mellemregningskontoen faldt i opgørelsen for 1992 til 904.019 kr., og han kan ikke huske, om han har fået godkendt den delvise indfrielse af moderen forinden, eller om sikkerheden efter aftale med hende måtte være blevet ombyttet, f.eks. med hans aktiepost i H4 Invest A/S på nom. 334.000 kr., som er anført i formueopgørelsen for 1992. Han fik på et tidspunkt problemer med at betale renterne på lånene, og derfor fik han den 1. januar 1992 en aftale med sin mor om, at F1 kunne låne ham 140.000 kr. til betaling af renterne for indkomståret 1991. Han fik ikke lånebeløbet i hånden, idet man i samråd med revisor i stedet besluttede at opskrive hovedstolen. Han indgik med sin moder på vegne F1 lignende aftaler om lån om betaling af påløbne renter for indkomstårene 1992 og 1993. Aftalerne blev indgået den 16. september 1993 og den 1. april 1994 og angik lån på henholdsvis 325.000 kr. og 400.000 kr. Moderen sendte ham beløbene, som han siden returnerede som rentebetalinger den 1. oktober 1993 med 315.000 kr. og den 8. april 1994 med 400.000 kr., for hun ville gerne kunne læse transaktionerne ud af selskabets kontoudtog, der er den eneste form for regnskab, som hun fører med F1s aktiviteter. Han kan godt se i dag, at han har selvangivet for lave renteudgifter for 1992 og 1993 i forhold til de faktisk opkrævede beløb, og kan kun forklare det med sjusk fra hans side ved afstemning af beløbene. Den 6. august 1993 fik han lån nr. 35 af F1 til brug for indfrielse af et lån til faderen på 200.000 kr. vedrørende sit køb af en ejendom i ..... Den 26. maj 1993 havde han udstedt et skadesløsbrev i denne ejendom til moderen for op til 2 mio. kr. som sikkerhed for lån nr. 25 som erstatning for skadesløsbrevet i ejerlejligheden, der var blevet solgt. Den 9. december 1993 udstedte han endnu et skadesløsbrev i stort set samtligt indbo i ejendommen i .... på 500.000 kr. som sikkerhed over for moderen i henhold til den selvskyldnerkaution, som hun tidligere havde påtaget sig over for F1. Sikkerheden i løsøret overgik til hans nye bolig, da han den 25. oktober 1995 solgte ejendommen i .... til sin søster for 3 mio. kr. Provenuet ved denne handel på 1,3 mio. kr. blev udbetalt ham den 19. september 1995. Dette beløb sammenholdt med et afdrag fra LC gav ham mulighed for den 7. og 21. september 1995 at betale renter og afdrag til F1 på henholdsvis 630.000 kr. og 800.000 kr. Han ved ikke, hvorfor moderen på F1s vegne valgte at udarbejde renteoversigten dateret 14. december 1995, og han har ikke umiddelbart anden forklaring på det lavere anførte beløb i modtagne acontorenter, end at brevets datering måske er forkert. Den 1. oktober 1995 fik han det sidste lån af F1 på 7 mio. kr. Lånet skulle bruges til at rydde op i alle tidligere lån og rentetilskrivninger samt til finansiering af hans voldsomme gældsforøgelse ved køb af en ejendom i ..... Som sikkerhed for dette lån underskrev moderen den 13. oktober 1995 endnu en erklæring om selvskyldnerkaution på op til 10 mio. kr. over for F1. Samme dag udstedte han et skadesløsbrev i samme beløbsstørrelse i ejendommen i .... til sin mor. Han har siden optaget et obligationslån i huset i .... på 2,6 mio. kr. til fordel for moderen, der i dag endvidere står som ejer af 80 pct. af ejendommen. Som yderligere sikkerhed for lånet på 7 mio. kr. overgav han sin mor aktier for nominelt 1.680.000 kr. i H3 Ejendomme A/S som sekundær håndpant til fordel for F1. Han var selv primær håndpanthaver i disse aktier. Siden april 1998 har han efter aftale med moderen ikke betalt renter eller afdrag på den nye gæld, som da var nedbragt til 2.448.000 kr.

B har forklaret, at hun er sagsøgers mor og eneejer af F1 Investment Inc. Efter skilsmissen fra sagsøgers far flyttede hun til London. Hun fik 10 mio. kr. i forbindelse med bodelingen og ønskede at oprette et investeringsselskab. Hendes ven JO havde et selskab oprettet i Panama og foreslog, at hun gjorde det samme. F1 Investment Inc. blev herefter stiftet i Panama i 1984, og hun fik de 500 aktier, som er uden pålydende værdi, udstedt på sit navn. Oprettelsen kostede ikke noget, men hun overførte 3 mio. kr., som hun havde fået ved salg af anparter, til F1. I 1988 solgte hun de aktier i firmaet H1 A/S, som hun havde fået i forbindelse med skilsmissen, for 40 mio. kr. til sine to børn. De betalte 10 mio. kr. kontant, som hun beholdt, og udstedte gældsbrev for de resterende 30 mio. kr., som hun overførte til F1. Gennem selskabet har hun ydet sagsøger flere lån, ligesom hun har lånt sin ex-mand 2-3 mio. kr. og datteren 350.000 kr. Hver gang sagsøger henvendte sig for at få et lån, fik hun forelagt formålet med lånet, ligesom hun i hvert tilfælde krævede sikkerhed. Dette skyldtes, at hun valgte selv at stille den direkte sikkerhed for sagsøgers låneoptagning over for F1 i form af selvskyldnerkaution for i eventuelt salgsøjemed at kunne bevare F1 som et rent investeringsselskab, der ikke var involveret i vurdering af sikkerheder. Med kravet om sikkerhed fra sagsøger ville hun sikre sig forud for andre, og ikke mindst at han ikke genbelånte aktiverne. Hun fik typisk sikkerhed i aktier, som hun opbevarer i en bankboks, men tog generelt imod den sikkerhed, som hun kunne få. Nogle gange har sagsøger bedt om at få låneprovenuet overført til f.eks. F2. eller H3 Holding A/S, men det var altid ham personligt, der var låntager. På trods af familieskabet krævede hun også rente, da det er et opdragelsesmæssigt godt princip at lære sine børn, at man skal betale renter, når man låner penge. Det var JO, der stod for affattelsen af de enkelte lånedokumenter, herunder låneaftale nr. 52025 på 7 mio. kr., der blev udformet efter et paradigma, som han skaffede fra en advokat, og forsynede dem med lånenumre efter eget valg. JO stod også for formuleringen af renteopkrævningerne og kontrollen med renteindbetalingerne, for hun er ikke selv ret god til det. Hun kan ikke svare på, hvorfor der ikke i lighed med de øvrige lån blev sendt en renteopkrævning i december 1994 for lån nr. 55. Hun mener imidlertid, at alle forfaldne renter er betalt til F1, men kan dog huske, at sagsøger to gange har måttet låne til betalingen af forfaldne renter. Det er også JO, der har udformet renteopgørelsen dateret 14. december 1995 med angivelse af modtagne acontorenter. Hun kan ikke huske, hvorfor den blev lavet, og om det var en årligt tilbagevendende begivenhed at udsende sådanne opgørelser. Siden 1998 har sagsøger i øvrigt haft henstand med alle betalinger. Hun har ikke på noget tidspunkt fået udarbejdet regnskaber for F1, da der ikke er regnskabspligt for panamansk indregistrerede selskaber, og da hun i øvrigt ikke har noget at bruge regnskaber til. Selskabets kontoudtog, som hun plejer at gennemgå, er tilstrækkeligt for hende. Det må i øvrigt være en fejl fra Unibank S.A. ....s side, at man på et kontoudtog af 11. juni 1991 har anført hende personligt som kontohaver, eftersom kontoen tilhører F1. Det er hende, der har bidraget med de i sagen fremlagte kontoudtog fra F1s konti, og som har foretaget de forskellige overstregninger før udleveringen til sagsøger, da der var oplysninger i kontoudtogene, som hun ikke anså for relevante for sagsøgers retssag.

Procedure

Sagsøger har til støtte for sin påstand med hensyn til låneforholdene gjort gældende, at han har påtaget sig en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale alle 12 lån fra F1 Investment Inc. Der foreligger låneaftaler for alle lån, der således udgør reelle gældsforpligtelser, og på nær et enkelt lån er der dokumentation for samtlige låneudbetalinger, hvorfor det forekommer både uforklarligt og ikke særlig overbevisende, når Landsskatteretten begrunder sine afgørelser med, at der ikke har været fuld dokumentation for låneforholdene og pengestrømmene. Lånene er anvendt fornuftigt til huskøb og forretningsinvesteringer, idet det i øvrigt ikke er relevant, til hvem lånebeløbene er udbetalt, og hvad de er anvendt til. Hertil kommer, at det ikke er relevant, i hvilket omfang F1 er i besiddelse af midler. Det afgørende er, at selskabet havde fornødne likvider at låne ud af, og at hans selvangivne dispositioner og formueforhold ikke kan anses for at være finansieret ved andet end de omhandlede lån. Det er beklageligt, at der tilsyneladende er givet skattemyndighederne fejlagtige oplysninger mht. ejerforholdene i F1 Investment Inc. Forholdet har muligt indflydelse på bevisbyrden, men er uden betydning i forhold til sagsøgers rentefradragsret. Uanset at det ikke fremgår af de indgåede låneaftaler, at der skulle stilles sikkerhed, er der ingen tvivl om, at moderen krævede al den sikkerhed, hun kunne få. Hun havde over for F1 påtaget sig kautionsforpligtelser for med det formål at opretholde F1 som et rent investeringsselskab. Det er dokumenteret, at han har stillet sikkerhed over for sin mor ved udstedelse af skadesløsbreve i både fast ejendom og løsøre, og moderen har under sagen bekræftet, at hun har fået overdraget flere aktiebreve for herved at sikre, at de ikke blev genbelånt. Endelig er det dokumenteret, at han har givet F1 sekundær håndpant i aktier for 1.680.000 kr. i H3 Ejendomme A/S. Långiver har som følge heraf været fuldt sikret for lånene til ham. Han har påtaget sig en retligt bindende forpligtelse til at forrente de ydede lån over for selskabet. Hverken et eventuelt interessesammenfald som følge af, at hans mor ejer det långivende selskab, kreditors eventuelt manglende eller forkerte opkrævning af rente eller den omstændighed, at gælden skyldes til et udenlandsk residerende selskab eller skal betales til udlandet, fratager ham retten til at fradrage dokumenterede renteudgifter. Sagsøgeren bestrider, at der skulle være meddelt henstand fra F1s side vedrørende renter og afdrag før 1998, idet han, når han likviditetsmæssigt havde mulighed for det, har betalt renter, herunder renters rente med hensyn til de lån, som han optog til brug for rentebetaling. Der påhviler nok en skatteyder en skærpet bevisbyrde i familieforhold, men denne må, jf. herved Østre Landsrets dom af 20. januar 1999, gengivet i TfS 1999 side 180, anses for løftet, når der som i den foreliggende sag findes regnskaber udarbejdet af en revisor med angivelse af gælden, herunder størrelsen, som modsvarer de enkelte beløb anført i lånedokumenterne, når der er dokumentation for pengestrømmene, og når bilagsmaterialet stammer fra tiden forud for skattemyndighedernes anmodning om dokumentation for låneforholdene. Der kan ikke indtræde processuel skadevirkning ved den manglende opfyldelse af alle sagsøgtes provokationer, som vedrører irrelevante informationer eller oplysninger, som ikke har været til hans disposition. Han har fremlagt det materiale, som han har rådighed over, ligesom der er fremkommet yderligere oplysninger under afhøringerne i sagen.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, at sagsøger som den, der ønsker en rentefradragsret, bærer bevisbyrden for at være berettiget hertil. Det er i praksis fastslået, at bevisbyrden er skærpet i familieforhold, og når der foreligger usædvanlige forhold, hvilket bl.a. fremgår af føromtalte landsretsdom, gengivet i TfS 1999 side 180, og Højesterets dom af 22. april 1998, optrykt i UfR 1998 side 898. Sagsøgers bevisbyrde må anses for skærpet på grund af interessefællesskabet mellem långiveren F1 Investment Inc., der er identisk med sagsøgers mor, og sagsøger som låntager, herunder navnlig når sagsøger ikke over for skattemyndighederne har forsøgt at berigtige sin daværende advokats notorisk forkerte oplysninger om F1s ejerforhold. Det har også betydning for bevisbyrden, at der er ydet meget store lån uden nogen reel sikkerhed for långiver, hvis ejer, sagsøgers mor, angiveligt har stillet selvskyldnerkaution for lånene og af sagsøger tilsyneladende har fået sikkerhed i bl.a. både betydelige mellemregningskonti med sagsøgers selskaber og i aktier, uden at dette dog er blevet dokumenteret under sagen. Det er ydermere med til at skærpe sagsøgers bevisbyrde, at han ikke har opgivet rentefradrag i sin indkomst- og formueopgørelse for 1991 for et lån på 1.376.000 kr., at han i opgørelsen for 1993 har medtaget renter af et lån på 324.890 kr., uagtet at renteforfaldsdag er den 1. januar 1994, samt at han i selvangivelsen for 1992 alene har medtaget 369.432 kr. i rentefradrag til trods for, at opkrævningerne for perioden, hvis de ellers havde dækket over reelle forhold, berettigede til et fradrag på 444.002 kr. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at han har fået kapital stillet til rådighed af den angivelige långiver, F1 Investment Inc., og at dette panamanske selskab havde midler til at låne ham de betydelige beløb, som han angiver at have lånt af selskabet, endsige at han skulle have betalt renter til långiver. Ved lån nr. 27, der er overført til sagsøgers konto den 8. oktober 1991 med 499.885 kr., synes der at være sket en tilbageførsel af beløbet dagen efter. Lignende betragtninger kan anlægges med hensyn til overførslen af lånebeløbet for lån nr. 30 på 324.890 kr. den 14. september 1993 til sagsøgers konto og overførslen fra dennes konto til F1 den 1. oktober 1993 af 315.000 kr. samt med hensyn til udbetalingen af provenuet for lån nr. 55 på 399.865 kr. den 6, april 1994 og sagsøgers overførsel til selskabet den 8. april 1994 af 400.000 kr. Det må under disse omstændigheder processuelt komme sagsøger til skade, at det ikke er blevet dokumenteret skriftligt, at moderen efter sin skilsmisse rådede over midler i en størrelsesorden, så hun gennem F1 kunne yde sagsøger lån i det påståede omfang, og at der ved de fremlagte kontoudtog kun er tilladt indblik i et lille udsnit af pengestrømmene.

Sagsøgte har subsidiært gjort gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at have betalt renter eller at have haft forpligtelse hertil. Hertil kommer, at sagsøgers mor må anses for at have givet sagsøger henstand ved at acceptere, at der ikke blev betalt renter til forfaldstid. Sagsøgers låneoptagelse til betaling af renter, eksempelvis ved frem- og tilbageførslen af et beløb af 400.000 kr. inden for få dage i april 1994 til brug for rentebetalinger, giver ikke ret til rentefradrag.

Landsrettens bemærkninger

I nærværende sag, hvor der reelt er tale om låneaftaler mellem mor og søn, hvilket sagsøgeren først meget sent i sagsforløbet har klarlagt, og hvor der på fordelagtige vilkår er ydet lån af en ikke ubetydelig størrelse, samt hvor begge parter i låneforholdet har set stort på aftalte betalingsterminer og på etablering og opretholdelse af sikkerhedsstillelser for lånene, må der stilles skærpede krav til sagsøgerens bevis for, at der er tale om egentlig långivning med en reel forpligtelse til at betale renter.

De bankoplysninger, som sagsøgeren har valgt at fremlægge i sagen, giver sammenholdt med det øvrige materiale i sagen kun begrænset indblik i de transaktioner, der har været mellem det långivende selskab og sagsøger eller de af ham kontrollerede selskaber. Da sagsøgeren således ikke har tilvejebragt en fyldestgørende og sammenhængende beskrivelse af pengestrømmene vedrørende låneforholdene, er det ikke bevist, at sagsøgernes rentefradrag i den skattepligtige indkomst i årene 1992-1995 er knyttet til reelle kapitaltilførsler fra F1 Investment Inc.

Som følge heraf tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.