Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - familielån - sikkerhedsstillelse

I en sag om skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for et pizzeria havde pizzeriaets indehaver påstået, at hun havde optaget et familielån på i alt kr. 500.000,- af sin svoger i Libanon. Låneforholdet var i forbindelse med retssagen forsøgt dokumenteret ved fremlæggelse af vekslekvitteringer, en skyldnererklæring fra långiver, en kassekvittering vedrørende en kontant indbetaling på kr. 300.000,- samt en erklæring fra vekselkontoret i Libanon.Retten fandt imidlertid hverken de fremlagte dokumenter eller den af sagsøgerens ægtefælle afgivne forklaring troværdig, og retten fandt derfor ikke at kunne lægge til grund, at der forelå et gældsforhold med en rettelig forpligtelse til at betale gælden tilbage. I den forbindelse tillagde retten det særlig vægt, at det fremlagte vekselbilag oprindeligt ikke var til stede ved de lokale skattemyndigheders behandling af sagen og først var fremskaffet efterfølgende, og at vekseldagen angav, at der var sket omveksling af danske kroner til amerikanske dollars og ikke omvendt. Endelig tillagde retten det vægt, at lånet var ydet uden sikkerhedsstillelse. Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet og tilkendt kr. 43.000,- i sagsomkostninger.

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Peter Hedegaard Madsen)

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved stævning modtaget den 31. oktober 2006 har sagsøgeren A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 100.000 kr. og at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 370.000 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Den 11. august 2006 stadfæstede landsskatteretten efter sagsøgerens klage skatteankenævnets forhøjelse af indkomsten skønsmæssigt for skatteåret 2002 og 2003.

I kendelsen er det anført

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af negativt privatforbrug som fremkommer fordi der ikke er godkendt privat lån.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 100.000 kr.

Landsskatterettens stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2003

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 370.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft telefonisk forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2002 og 2003 drevet virksomheden "Pizza H1 ".

Det fremgår af klagerens kapitalforklaring for indkomståret 2002, at øvrige aktiver er steget fra 87.660 kr. primo til 547.390 kr. ultimo. Samtidig er gælden steget fra 5.651 kr. primo til 509.757 kr. ultimo 2002.

Det er enighed om, at regnskabsgrundlaget ikke er egnet til brug for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens indkomst og formue, og regnskabsgrundlaget kan dermed tilsidesættes.

Virksomheden har selvangivet omsætning med 959.316 kr. i 2002 og 1.011.954 kr. i 2003. Bruttoavancen er selvangivet med hhv. 59,7 % i 2002 og 61,8% i 2003.

Klageren har oplyst at have lånt 500.000 kr. af sin svoger i Libanon. Til dokumentation herfor er fremlagt 7 stk. bilag fra "New Exchange Center", hvor der ifølge klagerens repræsentant er vekslet i alt 500.000 kr. fra dollars til danske kroner i perioden 02 til 18. august 2002. De indsendte bilag vedrører alle veksling fra beløb i danske kroner til beløb i dollars.

Herudover har klageren fremlagt en erklæring, hvor ægtefællen bekræfter at have lånt 500.000 kr. af sin bror. Erklæringen er skrevet på arabisk, og er oversat af en autoriseret tolk.

Klageren har endvidere fremlagt en erklæring fra en advokat i Libanon. Det fremgår heraf, at klagerens ægtefælle sammen med sin mor frivilligt har underskrevet erklæringen. Den går ud på, at klagerens svoger DM har ret til at handle i ægtefællens navn til at udføre en mængde aktiviteter, og faktisk agere som klagerens ægtefælle. Heriblandt kan nævnes, at svogeren ifølge erklæringens pkt. 2 skal forvalte ægtefællens ejendele i Libanon, og jf. pkt. 6 får ret til at forestå rekonstruktion af en bygning, sørge for telefonabonnement, telex, vand og elektricitet, samt modtage post mv. på klagerens vegne.

Endelig har klageren fremlagte kassekvittering fra Danske Bank, hvoraf det fremgår, at der er indbetalt 300.000 kr. på virksomhedens konto den 4. juli 2003.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset det for bevist, at der er sket pengeoverførsler på 500.000 kr. fra klagerens svoger. Selv om der er udfærdiget lånedokument den 20. september 2002, og der foreligger dokumentation for veksling af valuta i Libanon, så er lånebeløbet på 500.000 kr. ikke dokumenteret modtaget ved pengeoverførsel. Det er usandsynligt, at klageren pr. 31. december 2002 ligger inde med en kontantbeholdning på 450.000 kr. Der foreligger skærpet dokumentationspligt for lånet, som er et familielån. Klageren har ikke påvist en pengeoverførsel i forbindelse med lånet, da pengene ifølge klageren er bragt til Danmark i kontanter.

Det anses for usandsynligt, at klageren veksler fra dollars til danske kroner i Libanon. Det ville være mere naturligt at medbringe dollars til Danmark, og veksle dem herhjemme.

Det fremgår af lov nr. 387 af 6. juni 2002, at rejsende der medbringer et beløb større end 15.000 euro ved ind- og udrejse af Danmark, uopfordret skal angive de medbragte penge ved toldkontrollen. Dette er ikke sket i klagerens tilfælde.

Det kan herefter ikke lægges vægt på de 500.000 kr., som klageren skulle have modtaget af sin svoger, og herefter bliver husstandens privatforbrug negativt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har for det første nedlagt påstand om, at forhøjelserne bortfalder. For det andet har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til et mindre beløb.

Lånet på 500.000 kr., som klageren har optaget hos sin svoger, er tilstrækkelig dokumenteret og sandsynliggjort. Der er således udfærdiget lånedokument, hvoraf det fremgår, at klagerens ægtefælle lånte 500.000 kr. af sin broder i Libanon. Det er svogeren, som har stået for veksling af valuta i Libanon.

Der er endvidere fremlagt dokumentation for vekselbilag for i alt 500.000 kr., som er vekslet i Libanon hos vekselfirmaet New Exchange Center.

Den 4. juli 2003 har klageren indsat 300.000 kr. på en bankkonto i Danske Bank. Pengene stammer fra det kontante lån fra klagerens ægtefælles broder.

Skatteforvaltningen har foretaget beregninger for varekøb, pizzaæsker, mel, bruttovance mv. Skatteforvaltningen har ikke fundet grundlag for at foretage en forhøjelse af omsætningen i virksomheden på denne baggrund.

Den selvangivne omsætning medfører en bruttoavance på 59,7% i indkomståret 2002. Avancen er ikke af usædvanlig størrelse for en virksomhed i den omhandlende branche.

Klageren har ikke været klar over, at der ved indrejse til Danmark skulle opgives beløb over 15.000 euro. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er sket.

Såfremt den foretagne forhøjelse gennemføres, vil det medføre en helt urealistisk høj omsætning i virksomheden, især i indkomståret 2003.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkeligt dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der er konstateret negative kassebeholdninger, hvorfor der ikke kan være foretaget effektive kasseafstemninger, må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugs beregninger eller andre konkrete opgørelser. Privatforbruget for klagerens husstand bæres af et privat lån fra udlandet. Klageren har en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er modtaget et beløb på 500.000 kr., da der er tale om et familielån.

De indsendte vekselbilag fra New Exchange Center i Libanon viser, at der er vekslet dollars til danske kroner. Der er f.eks. den 23. marts 2003 vekslet 80.000 d.kr. til kurs 8, 44 svarende til 9.470 dollars. Hvis der skulle være vekslet fra dollars til d.kr. skulle kursen udgøre 0,118375.

Dvs. at klageren reelt har vekslet 500.000 d.kr. til dollars, og ikke omvendt, ud fra de indsendte bilag.

Klagerens ægtefælle har underskrevet en generalfuldmagt til sin broder. Det fremgår heraf, at broderen kan handle på vegne af klagerens ægtefælle og i ægtefællens navn. Det fremgår specifikt, at broderen får fuldmagt til at sælge eller udleje, hvad han vil af fast ejendom, ligesom broderen må købe og sælge biler og underskrive kontrakter herom. Ligeledes må broderen forestå bygning af en ejendom, annoncere på telefon, telex, vand og el og modtage post mv. på ægtefællens vegne.

Generalfuldmagten indikerer, at der har været en yderligere indtægtskilde for klagerens husstand. Selv om klageren har oplyst, at generalfuldmagten vedrører en eventuel fremtidig arv fra forældrene, fremgår dette ikke af teksten i fuldmagten.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre det af myndighederne med rette udøvede skøn.

Der er herved henset til, at det af myndighederne opgjorte privatforbrug for klagerens husstand alene bringer forbruget op på linie med de ansatte kontante privatforbrug for de foregående år.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

... "

Under sagen har sagsøgeren fremlagt kopi af kvitteringer fra et vekselkontor i Dora i Libanon, hvor en person ved navn DM ad flere gange har vekslet i alt 500.000 danske kroner til amerikanske dollars.

Sagsøgeren har endvidere fremlagt en skylderklæring fra vidnet BA til DM, hvorefter denne person skylder 500.000 danske kroner, en kassekvittering fra Danske Bank, hvorefter der den 4. juli 2003 er indbetalt 300.000 kr. på en konto tilhørende Pizza H1 ved BA samt sagsøgerens revisor SK skrivelse til Skatteankenævnet af 14. februar 2005, hvori det er anført, at der ikke forelå dokumentation på daværende tidspunkt for omveksling af pengene eller bevis for overførelsen til Danmark.

Sagsøgeren har endvidere under sagen fremlagt erklæring af 14. september 2006 fra the New Exchange Center til DM. Erklæringen foreligger i engelsk oversættelse. Efter erklæringen har DM i The New Exchange Center købt et beløb svarende til 500.000 danske kroner. Værdien blev ansat i amerikanske dollars.

Under sagen er der endvidere afgivet forklaring af sagsøgerens ægtefælle BA.

Forklaringer

Vidnet BA har blandt andet forklaret, at han efter et trafikuheld ikke kan forsørge familien. Hustruen har drevet virksomheden Pizza H1 i 7-8 år. I 2001 og 2002 gik virksomheden dårligt. Det var imidlertid familiens eneste indtægtskilde. Han talte med sin storebror i Libanon, som lånte ham penge. Han hentede selv pengene i Libanon. Det skete i september 2002. Broderen havde pengene kontant. Han fik danske kroner. Det var utvivlsomt et lån. De talte ikke om renter, fordi det var et familielån. Hans broder beholdt de originale dokumenter. Når det skete på den måde, hænger det sammen med, at man ikke stoler på bankerne i Libanon. Pengene kunne derfor ikke blot overføres via bank til pengeinstitut i Danmark. Han har ikke selv foretaget omvekslingen. Da Skattemyndighederne bad om dokumentation, fik han den fra Libanon. Det er rigtigt at han ikke anmeldte beløbet ved indrejsen. De 300.000 kr., som er omtalt i bankbilaget fra Danske Bank, stammer fra lånet. Lånet er endnu ikke betalt tilbage. Det har han ikke mulighed for.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført,

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, og at sagsøgeren hverken har dokumenteret, at skønnet skulle være åbenbart urimeligt eller udøvet på forkert grundlag.

Det er i retspraksis fastslået, at det er skatteyderen, der på et objektivt bestyrket grundlag skal dokumentere eksistensen af påståede lån samt de dertil relaterede pengebevægelser. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det gøres i den forbindelse navnlig gældende, at de fremlagte bilag hverken dokumenterer eller sandsynliggør eksistensen af familielånet eller de påståede transaktioner og pengebevægelser, der angiveligt skulle have fundet sted i forbindelse med etableringen af det påståede låneforhold og udbetalingen af lånet.

Sagsøgerens oplysninger om låneforholdet er derimod forbundet med en række usandsynlige og usædvanlige forhold, der alle medvirker til at bestyrke formodningen for, at der ikke består eller har bestået et reelt låneforhold.

Således vedrører de fremlagte vekselbilag køb af amerikanske dollars og ikke danske kroner, hvilket fremgår derved, at kursen som prisen på en dollar i danske kroner og ikke prisen på en dansk krone i amerikanske dollars.

Såfremt der var vekslet fra amerikanske dollars til danske kroner ville kursen være som 0,118375. Det forekommer i øvrigt usandsynligt, at et vekselkontor i Libanon skulle være i besiddelse af et så betydeligt antal danske kroner i kontanter.

Retten skal udtale

Retten finder hverken efter de fremlagte dokumenter eller den afgivne forklaring, at sagsøgeren har godtgjort, at der foreligger et gældsforhold som indeholder en retligt bindende forpligtelse til at betale såvel gælden som eventuelle renter. Retten finder, at vidnets forklaring om låneforpligtelsens etablering ikke er troværdig. Retten lægger således vægt på, at de fremlagte vekselbilag oprindeligt ikke var til stede ved de lokale skattemyndigheders behandling af sagen, men først er fremskaffet efterfølgende, og at vekselbilagene angiver, at der er sket omveksling af danske kroner til amerikanske dollars. Endelig finder retten, at det har betydning, at lånet svarende til et beløb på 500.000 danske koner er ydet uden sikkerhedstillelse.

Som følge heraf tages skatteministeriets frifindelsespåstand derfor til følge.

Inden 14 dage skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte svarende til sagsøgtes udgifter til nødvendig advokatbistand på 43.000 kr. incl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgeren, As påstand.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren sagsomkostninger til sagsøgte med 43.000 kr. incl. moms.