Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - forventningsprincip - ugyldighed

Sagsøgeren havde arvet en ejerlejlighed med overtagelse 25. april 1991, og han gjorde under sagen gældende, at han havde beboet lejligeheden fra overtagelsen og indtil lejligheden blev udlejet den 1. september 1991.Landsretten fandt ikke betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, for opfyldt. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for beboelsen, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt var tilmeldt folkeregisteret på ejerlejlighedens adresse, at sagsøgeren derimod sammen med hustruen siden 1984 havde været tilmeldt på en anden adresse, og at sagsøgerens børn ligeledes havde været tilmeldt samme adresse.Landsretten tiltrådte endvidere, at den hos sagsøgeren opståede forventning om, at beboelse i 1 døgn må anses for at være tilstrækkelig for at opfylde kravet i ejendomsavancebeskatningsloven, ikke er retsbeskyttet.Endelig udtalte landsretten, at skatteankenævnets afgørelse ikke var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, selv hvis det måtte lægges til grund, at et af skatteankenævnets medlemmer havde gabt under sagsøgerens forelæggelse.

Parter

A
(personlig)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Taber Rasmussen, Kallehauge og Lone Bach Nielsen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 8. juni 2002, har sagsøgeren, A, nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 251.225 kr.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Skatteankenævnets afgørelse af 14. februar 2001 er ugyldig.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om fortjenesten ved salg af sagsøgerens ejerlejlighed beliggende ....1, er skattepligtig, eller om fortjenesten er skattefri som følge af, at lejligheden i en del af ejerperioden har tjent som bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagens omstændigheder

Den 12. marts 2002 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende en af sagsøgeren indbragt klage:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1997

Kapitalindkomst

Sagen har været forhandlet med klageren på Landsskatterettens kontor.

Ved skøde af 29. april 1991 erhvervede klageren ejerlejligheden beliggende ....1, med overtagelsesdato den 25. april 1991 for 620.000 kr. Ved slutseddel af 30. september 1997 solgte klageren ejerlejligheden med overtagelsesdato den 1. november 1997 for 1.217.710 kr.

Ejerlejligheden har ifølge klagerens regnskab været udlejet fra 1. september 1991 til 1. november 1997.

Klageren selvangav for indkomståret 1991 lejeværdi af egen bolig for ejerlejligheden for perioden 25. april til 31. august.

Klageren har ifølge folkeregisteret været tilmeldt adressen ....2, siden 1. juli 1984. Klagerens ægtefælle har siden 1. august 1984 været tilmeldt folkeregisteret på denne adresse, ligesom deres to børn fra henholdsvis 1988 og 1993 har været tilmeldt på adressen.

Klageren har ikke selvangivet avance ved salget af ejerlejligheden.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse ikke anset salget af ejerlejligheden for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Nævnet har herved bl.a. henset til, at klageren ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at lejligheden har tjent ham til bolig i ejerperioden, og at klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen ....2 sammen med sin kone og sine børn siden 1984. Nævnet har endvidere anført, at kravet om dokumentation for, at ejerlejligheden har tjent til bolig for klageren, ikke er forældet, ligesom klagerens forventning om, at en overnatning var nok til, at ejerlejligheden havde tjent til bolig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, ikke er retsbeskyttet, og dermed ikke er bindende for skattemyndighederne.

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at skatteankenævnets afgørelse er ugyldig, og at skatteankenævnet derfor skal pålægges at genoptage sagen til fornyet behandling. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at fortjenesten ved salget af ejerlejligheden er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at fortjenesten er skattefri med henvisning til forventningsprincippet.

Klageren har til støtte for sin principale påstand anført, at sagsbehandlingen i skatteforvaltningen og under mødet i skatteankenævnet har været mangelfuld, bl.a. fordi et medlem af skatteankenævnet gabte under klagerens forelæggelse af sagen. Medlemmet kan således ikke anses for kompetent til at stemme om afgørelsen af sagen. Klageren har trods flere forsøg ikke fået oplyst navnet på dette ankenævnsmedlem, eller en undskyldning herfor. Derudover var ingen af ankenævnets medlemmer inde i sagen, da de ikke kunne svare på, hvilken paragraf der skulle anvendes ved beregning af avancen ved salg af ejerlejligheden.

Klageren har til støtte for sin subsidiære påstand bl.a. anført, at ejerlejligheden ikke blev købt med salg for øje, men at han erhvervede ejerlejligheden ved at købe boet efter sin moder for at få afsluttet bobehandlingen. Han boede i ejerlejligheden fra overtagelsen den 25. april, og indtil den blev udlejet den 1. september 1991, og han selvangav lejeværdi af egen bolig i denne periode. Han flyttede ind i ejerlejligheden for at vurdere, om den fremtidigt kunne anvendes til familiens bolig. Samtidig fik han ryddet op i moderens indbo og sat lejligheden i stand. Da lejligheden var møbleret med moderens indbo, havde han ikke udgifter til flytning af sine ejendele. Han meldte adresseændring til postvæsenet. Ejerlejligheden blev solgt på grund af en retssag mellem klageren og ejerboligforeningen, hvorefter foreningen havde ret til at bestemme, om ejerlejligheden måtte lejes ud.

Klageren har endvidere anført, at 1908-loven om 5-årig forældelse er gældende i denne sag, da den dokumentation han eventuelt ville kunne fremskaffe, er omfattet af denne lov.

Klageren har til støtte for sin mere subsidiære påstand bl.a. anført, at han i 1990 kontaktede Kommunen, som oplyste ham om, at blot han boede et døgn i ejerlejligheden, så ville fortjenesten være skattefri. Klageren har derfor en berettiget forventning om, at fortjenesten er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten skal udtale

Indledningsvis bemærkes, at retten i henhold til skattestyrelseslovens §§ 23 og 24 alene har kompetence til at påkende klager over skatteansættelser m.v., herunder om skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl. Klager generelt over de kommunale skattemyndigheders sagsbehandling henhører under ToldSkat, jf. skattestyrelseslovens § 16, stk. 1.

ToldSkat har herved i afgørelse af 2. juli 2001 taget stilling til klagen over sagsbehandlingen i henholdsvis Skatteafdelingen og Skatteankenævnet.

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger finder retten, at skatteankenævnets afgørelse af 14. februar 2001 ikke er ugyldig på grund af formelle fejl. Der er herved henset til, at det af klageren om mødet i skatteankenævnet oplyste ikke kan antages at have haft konkret indflydelse på afgørelsens rigtighed. Retten finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge skatteankenævnet at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 1997 med henblik på fornyet prøvelse.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, medregnes fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejerlejligheden ....1, har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet ejendommen. Retten har herved henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han har beboet ejendommen, ligesom klageren sammen med sin familie har været tilmeldt folkeregistret på adressen ....2, siden 1. juli 1984.

Retten finder endvidere, at den hos klagerens opståede forventning ikke kan anses for retsbeskyttet. Der er herved henset til, at den af skatteforvaltningen påståede mundtlige tilkendegivelse i 1990 er afgivet af en underordnet myndighed, der ikke har endelig afgørelseskompetence, og at tilkendegivelsen ikke kan sidestilles med en egentlig ligningsmæssig stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt fortjenesten var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Når herefter henses til den i skattestyrelseslovens §§ 14-16 hjemlede adgang for overordnede skattemyndigheder til at ændre underordnede skattemyndigheders afgørelser, finder retten, at klageren ikke har haft grundlag for en berettiget forventning om, at skatteforvaltningens mundtlige tilkendegivelse ville være bindende ved den ligningsmæssige behandling af hans fremtidige skatteansætttelser.

Den påklagede ansættelse for indkomståret 1997 stadfæstes derfor.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Af referat af møde afholdt den 23. december 1999 mellem sagsøgeren og Erhvervsligningskontoret fremgår:

"...

A ønskede at stille med et vidne (formanden for ejerforeningen) som kunne bekræfte, at han havde beboet lejligheden. Erhvervsligningen oplyste, at dette i sig selv ikke dokumenterede at han havde beboet lejligheden. Erhvervsligningen udleverede kopi af Østre Landsrets dom af den 11/3-99 (Skat 1999.243), hvori vidner afvises af domstolene. Det skal i øvrigt bemærkes, at Østre Landsrets dommen har flere ligheder med denne sag, hvorfor erhvervsligningen opfordrede A til at gennemlæse dommen.

..."

Ved skrivelse af 28. september 2000 til Skatteankenævnet fremsendte sagsøgerens revisor en opgørelse over fortjenesten ved salget af ejerlejligheden. Af opgørelsen fremgår, at fortjenesten er beregnet til 273.225 kr. Sammen med opgørelsen er der fremsendt dokumentation for kurstab og salgsomkostninger.

Af skrivelse af 8. februar 2001 fra Skatteankenævnets sekretariat til sagsøgeren fremgår følgende vedrørende opgørelsen af fortjenesten ved salget af ejerlejligheden:

"Beregning af avancen salg af ejerlejligheden ....1:

I Skatteankenævnets forslag til afgørelse er avancen opgjort således:

Jeg har i opgørelsen markeret de to punkter A. og B., som De har spørgsmål til.

..."

Sagsøgeren har ikke under sagen bestridt, at fortjenesten, hvis den er skattepligtig, skal opgøres til 251.225 kr.

Af skrivelse af 8. januar 2002 fra Landsskatteretten til sagsøgeren fremgår:

"...

Undertegnede håber på, at det vil være muligt for Dem at fremskaffe en udtalelse fra ejerforeningens formand, som kan indgå i sagen. Denne udtalelse bør venligst fremsendt til Landsskatteretten sammen med evt. indsigelser til mødereferatet inden for en frist af 21 dage fra dato. Herefter vil sagen blive forelagt rettens medlemmer til afgørelse på det foreliggende grundlag.

..."

Partsforklaring

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han flyttede ind i lejligheden efter moderens død for at undersøge, om han kunne benytte lejligheden som bolig for familien. Han flyttede ind alene, fordi han ville finde ud af, om han psykisk ville være i stand til at bo i lejligheden, der var hans barndomshjem og under alle omstændigheder skulle sættes i stand. Indflytningen lå efter den 25. april 1991, og han boede der i de måneder, der medgik til istandsættelsen, og frem til udlejningen fandt sted. Han henvendte sig til skattemyndighederne, fordi han havde 2 spørgsmål om skatteforhold. Dette skete, før han flyttede ind. Han henvendte sig i skranken, og den pågældende medarbejder oplyste, at det var nok, at han boede der en 1 dag. Han drev firma fra sin hidtidige adresse på ....2, og derfor befandt han sig noget af tiden på den adresse i den pågældende periode. Nogle gange arbejdede han ude hos kunderne.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet som for Landsskatteretten. Sagsøgeren har supplerende anført, at Kommunen har frataget ham muligheden for at føre bevis for, at han har beboet lejligheden, i form af en erklæring fra den daværende formand for ejerforeningen, idet formanden afgik ved døden, inden sagsøgeren kunne nå at fremskaffe erklæringen til brug for Landsskatterettens behandling af sagen.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis huset eller lejligheden har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori den pågældende har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde herfor, idet han ikke har dokumenteret, at han boede i lejligheden hverken hele tiden eller i en del af den i perioden fra overtagelsen den 25. april 1991, indtil den blev udlejet den 1. september 1991. Herved må navnlig henses til, at sagsøgeren i den periode, hvori han ejede lejligheden, ifølge folkeregisteret ikke har været tilmeldt adressen, og at sagsøgeren og dennes ægtefælle ifølge folkeregisteret stedse har været tilmeldt adressen ....2, siden henholdsvis juli 1984 og 1. august 1984, ligesom deres barn har boet på denne adresse. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at folkeregisteroplysningerne skulle være fejlagtige i henseende til hans bopælsforhold. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren meldte adresseændring til postvæsenet. Det bestrides endvidere, at Kommunen har frataget sagsøgeren en mulighed for at skaffe dokumentation for beboelse af lejligheden i form af en erklæring fra den daværende formand for ejerforeningen. Som det fremgår af Kommunens referat af mødet med sagsøgeren den 23. december 1999, har erhvervsligningskontoret blot - helt korrekt - oplyst, at en sådan erklæring eller vidneforklaring ikke i sig selv dokumenterer, at sagsøgeren har beboet lejligheden. Det bestrides, at sagsøgeren på grundlag af tilkendegivelse fra skatteforvaltningen har opnået en retsbeskyttet forventning om, at fortjenesten ved salget af ejerlejligheden er skattefri i strid med de materielle skatteregler. Herved må navnlig henses til, at det er udokumenteret, at sagsøgeren i 1990 kontaktede Kommunen, og at det er udokumenteret, at Kommunen forud for den 25. april 1991 meddelte sagsøgeren, at fortjenesten ville være skattefri, blot han boede et døgn i ejerlejligheden. Sagsøgeren har i øvrigt end ikke dokumenteret, at ejerlejligheden har tjent til bolig for ham i et døgn i overensstemmelse med den påståede tilkendegivelse. Sagsøgeren har allerede som følge af de overordnede ligningsmyndigheders revisionsbeføjelser ikke opnået en retsbeskyttet forventning som påberåbt.

Sagsøgeren har gjort gældende, at beregningen af avance ved salg af ejerlejligheden er præget af tilfældighed og har i den forbindelse henvist til, at der i brev af 8. februar 2001 fremgår hele tre forskellige beløb. Sagsøgeren har i den forbindelse bemærket, at de lignende myndigheder har pligt til at sikre, at skatteansættelsen er korrekt. De i skrivelsen indeholdte tre opgørelser - der svarer til det i skatteankenævnets afgørelse indeholdte - er således ligningsmyndighedens opgørelse, sagsøgerens revisors opgørelse og skatteankenævnets opgørelse. Forskellen mellem ligningsmyndighedens og skatteankenævnets opgørelse af den skattepligtige fortjeneste udgøres af et fradrag i afståelsessummen for henholdsvis kurstab og salgsomkostninger samt i konsekvens heraf en ændret beregning af fradrag i anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2. Fradrag for kurstab og salgsomkostninger er først medtaget i skatteankenævnets opgørelse, fordi sagsøgeren - trods ligningsmyndighedens opfordring til at fremsende dokumentation for omkostningerne -først fremsendte denne dokumentation til skatteankenævnet ved skrivelse af 28. september 2000.

Det bestrides, at skatteankenævnets afgørelse af 14. februar 2001 er ugyldig, fordi et medlem af skatteankenævnet gabte under sagsøgerens forelæggelse af sagen for nævnet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger ved afgørelsen til grund, at sagsøgeren erhvervede ejerlejligheden med overtagelse den 25. april 1991, og at ejerlejligheden har været udlejet fra den 1. september 1991 til den 1. november 1997, hvor sagsøgeren solgte ejerlejligheden.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at han har beboet lejligheden i en del af ejerperioden. Endvidere har sagsøgeren ikke på noget tidspunkt været tilmeldt folkeregisteret på ejerlejlighedens adresse, men har sammen med hustruen siden sommeren 1984 været tilmeldt på adressen ....2. Ligeledes har sagsøgerens børn siden henholdsvis 1988 og 1993 været tilmeldt samme adresse. Herefter har sagsøgeren ikke godtgjort, at ejerlejligheden har tjent til bolig for ham i perioden fra den 25. april 1991 til 1. september 1991 eller i en del af denne periode. Betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er således ikke opfyldt.

Landsretten tiltræder af de af Landsskatteretten anførte grunde, at den hos klageren opståede forventning om, at beboelse i et døgn må anses for at være tilstrækkelig til at opfylde kravet i ejendomsavancebeskatningsloven om bolig, ikke er retsbeskyttet.

Landsretten finder endvidere, at Skatteankenævnets afgørelse af 14. februar 2001 ikke er ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, selv hvis det måtte lægges til grund, at et af Skatteankenævnets medlemmer har gabt under sagsøgerens forelæggelse.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes for de af sagsøgeren A under denne sag nedlagte påstande.

Sagsøgeren betaler inden 14 dage fra dato sagsomkostninger til sagsøgte med 15.000 kr.