Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter

Et A/S ønskede svar på et antal spørgsmål vedrørende en sundhedsordning, som selskabet påtænkte at tilbyde medarbejderne. Et af spørgsmålene var, om ordningen kunne udbydes i en forsøgsperiode i én af flere divisioner i selskabet og dermed kunne betragtes som en generel ordning omfattet af ligningslovens § 30.Ligningsrådet udtalte, at såfremt der faktisk ville blive indhentet en lægeerklæring, jf. § 30, stk. 4, i forbindelse med de konkrete sundhedstilbud, ville ordningen kunne anses for omfattet af ligningslovens § 30. Ligningsrådet fandt, at selskabets hensigt om at tilbyde ordningen til alle medarbejderne, såfremt ordningen blev en succes i forsøgsperioden, måtte tages som udtryk for, at selskabet opfyldte betingelsen i ligningslovens § 30, stk. 3, om, at udgiften skulle afholdes som led i selskabets generelle personalepolitik. Ligningsrådet fandt, at også den anden betingelse i stk. 3 om, at udgiften afholdes over for alle virksomhedens medarbejdere, var opfyldt i forsøgsperioden, fordi der var tale om et generelt tilbud til samtlige ansatte i en bestemt enhed og ikke om et tilbud til f.eks. kun én personalegruppe i selskabet. Den pågældende division var en selvstændig enhed med forskellige personalegrupper og ca. 325 ansatte. Divisionen havde et selvstændigt forretningsområde med egen produktion, en udviklingsafdeling og en kvalitetsafdeling.

Kan en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning i pilotprojektets løbetid betragtes som en generel ordning omfattet af ligningslovens § 30, når ordningen tilbydes alle medarbejderne i en af selskabets divisioner, og når der ikke sker en selektiv udvælgelse af nøglemedarbejdere men blot begyndes på en praktisk måde?

Ligningsrådet finder, at ordningen kan anses for omfattet af § 30, såfremt der indhentes en lægeerklæring som forudsat i ligningslovens § 30, stk. 4.

Spørgsmålet vedrører problemstillingen, om den kendsgerning, at en sundhedsordning i første omgang som forsøg udbydes til en division inden for et selskab, betyder, at der ikke er tale om en generel ordning efter ligningslovens § 30.

Det pågældende selskab er et moderselskab i en koncern og er organiseret med fire produktdivisioner, der alle fungerer selvstændigt, samt med en række koncernstabe (koncernsalg- og marketing, personale, juridisk- og økonomisk afdeling, IT-afdeling og en forskningsafdeling), som supporterer divisionerne og udenlandske salgsdatterselskaber. Produkterne afsættes primært gennem egne salgsdatterselskaber.

Ligningsrådet henviser til, at selskabet har oplyst, at det er hensigten, at alle medarbejdere i selskabet skal tilbydes sundhedsordningen, såfremt forsøgsordningen i divisionen bliver en succes. Dette må antages at være udtryk for, at selskabet opfylder betingelsen i ligningslovens § 30, stk. 3, om, at udgiften afholdes som led i selskabets generelle personalepolitik.

Ligningsrådet finder desuden, at den anden betingelse i § 30, stk. 3, om, at udgiften afholdes over for alle virksomhedens medarbejdere kan anses for opfyldt, allerede mens forsøgsordningen er i værk. Der henvises til, at der er tale om et generelt tilbud i en forsøgsordning i en afgrænset enhed og ikke om et tilbud til f.eks. kun én bestemt personalegruppe inden for koncernen. Den pågældende division er en selvstændig enhed med forskellige personalegrupper og behandlingstilbuddet påtænkes givet til alle.

Ligningsrådet finder således, at det ikke er til hinder for skattefrihed, at ordningen udbydes som forsøg i den pågældende division.