Dokumentets metadata

Fordring indfriet af datterselskab - rekonstruktion - bindende forhåndsbesked

En fordring, som blev indfriet af et datterselskab i forbindelse med en rekonstruktion, måtte anses erhvervet på markedsvilkår, og fortjeneste ved indfrielse var derfor skattepligtig kursgevinst og kunne ikke kvalificeres som udbytte.

Der klages over Ligningsrådets afgørelse af den 17. juli 2001, afsagt i henhold til skattestyrelseslovens, lovbekg. nr. 859 af den 13. september 2000, kap. 2 A om bindende forhåndsbesked. Ved denne afgørelse er fortjenesten ved den påtænkte disposition, ved hvilken et datterselskab indfrier en fordring til selskabet på 3 mio. kr., ikke at anse for skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Fortjenesten anses derimod for omfattet af kursgevinstlovens § 3 og dermed skattepligtig.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

Vil gevinsten som A A/S konstaterer ved en eventuel indfrielse af selskabets tilgodehavende i B A/S skatteretlig kunne kvalificeres som skattefrit udbytte?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, hvorledes skal gevinsten da kvalificeres?

Ligningsrådet har besvaret de stillede spørgsmål således:

Spm. 1: Nej.

Spm. 2: Skattepligtig kursgevinst if. kursgevinstlovens § 3,.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet B A/S, der er et 100 % ejet datterselskab af A A/S, påbegyndte sin aktivitet den 1. februar 1992. Selskabet har siden opstart beskæftiget sig med handel af mærkevarepåklædning inden for sportsbranchen.

I maj måned 1993 blev B A/S grundet tab af mere end 50 % af aktiekapitalen rekonstrueret ved dels at der blev gennemført en kapitaludvidelse i selskabet, ved hvilken A A/S indskød 4 mio. kr., dels at B A/S’ bankforbindelse konverterede 6 mio. kr. af sit tilgodehavende til rentefri, ansvarlig lånekapital.

Vedrørende bankens tilgodehavende på 6 mio. kr. blev det nærmere aftalt, at 3 mio. kr. som ansvarlig lånekapital skulle tilbagebetales den 31. december 1993 og at den resterende del skulle henstå uforrentet indtil den 31. december 1995, hvor beløbet i sin helhed forfaldt til betaling. Var B A/S’ egenkapital pr. den aftalte betalingsdag den 31.december 1995 imidlertid mindre end 4 mio. kr., kunne banken kræve lånekapitalen indfriet med det skyldige beløb fratrukket det beløb, hvormed aktiekapitalen oversteg egenkapitalen. Alternativt kunne banken den 31. december 1995 eller den 31. december i efterfølgende indkomstår bevilge et års yderligere rentefrihed uden betaling af det skyldige beløb. Der er efter det oplyste den 31. december 1993 indbetalt 3 mio. kr. til banken.

I februar 1995 blev det imellem parterne indgåede engagement genforhandlet. Banken indvilgede i at udvide lånerammen, bl.a. under betingelser af, at der blev gennemført en kapitalforhøjelse i B A/S, ved hvilken A A/S indskød yderligere 3 mio. kr., at A A/S erhvervede den banken tilhørende ansvarlige lånekapital på 3 mio. kr. mod samtidig betaling af kontant 1 mio. kr. samt endelig at der blev udarbejdet tilbagetrædelseserklæring til sikkerhed for enhver forpligtelse, som B A/S måtte have over for banken, i den nu af A A/S indskudte ansvarlige lånekapital.

Der er samtidig underskrevet tilbagetrædelseserklæring for så vidt angår den ansvarlige lånekapital på 3 mio. kr. A A/S erklærer i henhold til denne, at det til sikkerhed for enhver forpligtelse, som debitor, B A/S, nu eller senere får over for banken, træder tilbage til fordel for banken med tilgodehavendet, der relaterer sig til den erhvervede ansvarlige lånekapital. Ligeledes er A A/S ikke berettiget til at modtage dækning for eller kvittere nogen del af tilgodehavendet uden skriftlig tilladelse fra banken.

Kapitalforhøjelsen blev besluttet og gennemført den 16. marts 1995 til dækning af underskud på 4.000.000 kr. til kurs 100.

Efter det oplyste deltog der ingen øvrige kreditorer i forhandlingerne om rekonstruktion af B A/S økonomiske anliggender.

B A/S afhændede ved udgangen af 1999 med virkning fra den 1. januar 2000 en del af sine aktiviteter til en medarbejder. Den resterende del af virksomheden blev afhændet til to andre medarbejdere i maj 2000.

Af B A/S regnskab for indkomståret 1999 fremgår følgende:

Af regnskabet for indkomståret 1999 fremgår følgende vedrørende den i regnskabet noterede bankgæld:

NOTER OG SPECIFIKATIONER

Der er af repræsentanten fremlagt kopi af referater fra møder, afholdt henholdsvis den 1. december 1999, den 22. maj 2000 og endelig den 12. september 2002 i bestyrelsen for A A/S.

Yderligere er der fremlagt kopi af referater fra bestyrelsesmøder i B A/S, afholdt den 30. august 1999, den 1. december 1999 og endelig den 30. maj 2000. Af referatet fra den 30. maj 2000 fremgår følgende:

”Da selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation omfattet af aktieselskabslovens § 69a, enedes bestyrelsen om at afgive følgende redegørelse vedrørende den økonomiske stilling på selskabets ordinære generalforsamling senere samme dag:

"Selskabets egenkapital pr. 31.12.1999 udgør tkr. 455, hvilket er mindre end halvdelen af aktiekapitalen på tkr. 1.500, hvorfor bestyrelsen skal redegøre for selskabets økonomiske stilling, herunder hvorledes aktiekapitalen kan retableres.

Den resterende aktivitet i selskabet er med virkning fra 01.04.2000 afhændet til to af selskabets medarbejdere. Goodwill blev i forbindelse med overdragelsen værdiansat til tkr. 2.000 over for bogført værdi på kr. 0. Et udarbejdet resultatestimat for regnskabsåret 2000 udviser et overskud før og efter skat på ca. tkr. 1.000, hvor bl.a. avance ved salg af goodwill er indregnet med tkr. 2.000, og salgs- og afviklingsomkostninger er indregnet med tkr. 500. Ved udgangen af regnskabsåret 2000 forventes selskabets egenkapital at udgøre ca. kr. 1,4-1,5 mio., hvoraf aktiekapitalen udgør tkr. 1.500.

Selskabet er efter salget af aktiviteten ikke længere i en kapitaltabssituation, hvorfor bestyrelsen ikke finder, at der bør foretages tiltag på nuværende tidspunkt."

Bestyrelsen godkendte og underskrev internt årsregnskab for 1999 samt årsregnskab for 1999.”

Det fremgår i øvrigt af bestyrelsesreferaterne, at der allerede i 1999 var forhandlinger om det afsluttende salg til medarbejderne og ophør af drift. På baggrund af prisforskellen på forhandlingsoplæggene samt den forventede afhændelse af en del af driften og den dermed formindskede risiko besluttede bestyrelsen imidlertid at indstille forhandlingerne med medarbejderne og fortsætte driften af selskabet med henblik på fortsat vurdering af markedet for B A/S’ produkter.

Der er i bestyrelserne i henholdsvis A A/S og B A/S personsammenfald.

Efter frasalget af driften har aktiviteten i B A/S i henhold til årsberetningen alene været formueadministration.

B A/S påtænker nu at indfri selskabets gæld på 3 mio. kr. til moderselskabet til pari.

Told- og Skattestyrelsen har til Ligningsrådet indstillet følgende:

”Styrelsen kan tilslutte sig, at det retlige grundlag for vurderingen af hvorvidt indfrielsen af fordringen til A A/S skal kvalificeres som udbytte, kan udledes af nedenstående lands- og højesteretsdom samt landsskatteretskendelser:

I TfS 197.298 ØLD havde en skatteyder, som var hovedaktionær, erhvervet fordringer i nogle datterselskaber. Fordringerne blev erhvervet ad flere omgange til en lav kurs på baggrund af selskabernes daværende økonomiske forhold. 11989 blev datterselskaberne købt af et andet selskab, og fordringerne blev i den forbindelse indfriet til kurs pari. Landsretten fandt, at kursgevinsten var skattepligtig som maskeret udlodning. Landsretten bemærkede, at skatteyderen havde erhvervet fordringer i nogle af ham dominerede selskaber og derefter lagt overskudsgivende virksomhed ind i selskaberne, hvorved fordringerne kunne indfries til pari. Dispositionerne havde ikke haft en sædvanlig forretningsmæssig begrundelse, men havde til formål at frembringe en kursgevinst, der søgtes unddraget beskatning. Der var ikke grundlag for at antage, at det skulle være udelukket at beskatte kursgevinster efter principperne om maskeret udlodning.

I TfS 1999.346 H overtog et udenlandsk selskab alle aktierne i det danske selskab Y A/S, der hidtil bl.a. var ejet af det udenlandske selskab og sagsøgeren med 40 % henholdsvis 20 %. Koncernforbundne selskaber til det udenlandske selskab havde på dette tidspunkt nogle fordringer på Y A/S. Senere overtog sagsøger samtlige aktier i Y A/S til 1 kr. samt de koncernforbundne selskabers fordringer på det danske selskab. Fordringerne, der udgjorde 3.3 mio.kr. blev erhvervet til 100 USD, og var rentefrie. Sagsøger lagde herefter overskudsgivende aktivitet ind i det danske selskab, og modtog i de efterfølgende år afdrag på fordringerne, i alt svarende til fordringernes nominelle værdi. Højesteret anså afdragene for at være udbytte af aktier, der skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Højesteret begrundede dette med, at hvis en udbetaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende må anses som udbytte af aktier, er udbetalingen ikke omfattet af kursgevinstloven. Sagsøgerens erhvervelse af fordringer og aktier - på et tidspunkt hvor aktierne og fordringerne var uden værdi for sælger - var gensidigt betingede, således at erhvervelsen af fordringerne var betinget af, at sagsøger samtidig blev aktionær, samt at afdragene kun var blevet tilvejebragt og betalt fordi sagsøgeren var aktionær i selskabet.

I TfS 1999.748 kom Landsskatteretten frem til samme konklusion med henvisning til TfS 1999.346 H. I denne sag ejede hovedanpartshaveren moderselskabet, som overtog datterselskabet samtidig med at hovedanpartshaveren erhvervede en fordring på datterselskabet på nom. 1.309.733 kr. for 97.750 kr. fra den tidligere ejer af datterselskabet. Efterfølgende blev fordringen overdraget til moderselskabet for 500.000 kr. Der var ikke aftalt rente- og afdragsvilkår på fordringen og ikke oprettet noget lånedokument. Datterselskabet blev efterfølgende tilført ny kapital ved nytegning og efterfølgende kapitalnedsættelse. Endvidere overtog datterselskabet aktiviteten i et andet selskab. Gælden til moderselskabet blev herefter indfriet til pari. Landsskatteretten udtalte, at under hensyn til omstændighederne omkring moderselskabets erhvervelse af fordringen og datterselskabets efterfølgende indfrielse af samme, hvorved moderselskabet opnåede en gevinst, ansås gevinsten som en udlodning af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, og var dermed skattefri efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

I en senere kendelse fra Landsskatteretten refereret i TfS 2000.417 blev den kapitalgevinst, som var opnået ved indfrielse af et gældsbrev mellem interesseforbundne parter i forbindelse med likvidation af debitorselskabet, anset for at være omfattet af kursgevinstlovens bestemmelser. Kapitalgevinsten kunne i retlig henseende ikke kvalificeres som udbytte af aktier. Klageren havde overdraget sin tandlægepraksis til et selskab med henblik på et senere salg af tandlægepraksisen. Ved overdragelsen blev udstedt et gældsbrev som efterfølgende blev nedskrevet til kurs 80. Gældsbrevet blev forrentet og løbende afdraget. 3 år efter blev selskabets tandlægepraksis solgt og selskabet likvideret. Restgælden blev herefter udbetalt til pari. Eneste kreditor i selskabet, ud over gælden til klageren, var revisor vedrørende skyldig revision. Ved Landsskatterettens vurdering var der bl.a. henset til grundlaget for klagerens erhvervelse af gældsbrevet, dettes vilkår, herunder afdragsprofil og forrentning, at gældsbrevet blev indfriet mere end 3 år efter udstedelsen, ligesom indfrielse til pari under de foreliggende omstændigheder ikke udelukkende var et udslag af klagerens aktionærstatus.

Af ovenstående domme og kendelser og den hermed fastlagt praksis fremgår det, hvorledes afdrag eller indfrielse at' fordringer i skatteretlig henseende skal kvalificeres.

Hvor en udbetaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende må anses som udbytte af aktier er der lagt afgørende vægt på følgende præmisser:

1) Erhvervelsen af fordringer og aktier er gensidigt betingede, således at erhvervelse af fordringer er betinget af, at erhververen samtidig får eller har den fulde kontrol over debitorselskabet.

2) Betaling på fordringen alene er blevet tilvejebragt på grundlag af interessefællesskabet, hvor aktionæren efterfølgende har tilført ny kapital og eller lagt overskudsgivende aktivitet ind i debitorselskabet.

På tidspunktet for A A/S overtagelse af bankens fordring på B A/S er B A/S selskabskapital tabt, hvorfor fordringens værdi er væsentligt forringet. Moderselskabets rekonstruktion og overtagelse af bankens fordring på datterselskabet må antages udelukkende at være foretaget, fordi moderselskabet i forvejen ejer selskabet og således har væsentlig interesse i, at selskabet er igangværende. Den værdiforøgelse, som opnås ved rekonstruktionen, er langt fra tilstrækkelig til indfrielse af den ansvarlige lånekapital, hvilket heller ikke kan antages at havde været hensigten med rekonstruktionen. I de efterfølgende 4 regnskabsår reduceres egenkapitalen gradvist som følge af faldende omsætning og lavere dækningsgrad. Først ved afhændelsen af samtlige aktiviteter i B A/S, opnår selskabet en sådan værdiforøgelse, der muliggør indfrielse af den ansvarlige lånekapital.

Da B A/S betalingsevne således ikke er begrundet i, at moderselskabet har lagt overskydende aktiviteter ind i selskabet eller har foretaget yderligere kapitalindskud i selskabet, men skyldes det forhold, at udefra kommende begivenheder - medarbejdernes køb af selskabets aktiviteter - har tilført selskabet kapital, kan en afdragsbetaling eller fuld indfrielse af fordringen ikke antages udelukkende at være forårsaget af interessefællesskabet, hvorfor en eventuel kursgevinst på fordringen skal behandles efter kursgevinstlovens bestemmelser.

Styrelsen indstiller derfor at svare nej på spørgsmål I.

Vedrørende spørgsmål 2:

Som følge af den skatteretlige kvalifikation if. spørgsmål 1, må A A/S's fordring mod datterselskabet anses at være omfattet af kursgevinstlovens § 3, hvorefter gevinst på fordringen skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.”

Ligningsrådet har tiltrådt Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Ligningsrådets afgørelse er påklaget til Landsskatteretten. Det fastholdes fra repræsentantens side, at den af A A/S opnåede gevinst ved indfrielsen må anses for udlodning af udbytte på aktier, der for selskabet vil være skattefrit.

Repræsentanten har i den forbindelse bemærket, at der sammenfattende må henses til, at tilbagebetalingen alene er muliggjort og påtænkes foretaget under henvisning til interessefællesskabet imellem selskaberne og til de dispositioner, som A A/S har foretaget i selskabets egenskab af hovedaktionær. Der er lagt afgørende vægt på følgende punkter:

”at erhvervelsen af fordringen, som relaterer sig til et 100 % kontrolleret selskab (B A/S), er sket til lav kurs (under pari),

at den gennemførte kapitalforhøjelse i B A/S var gensidigt betinget, således at den af A A/S' foretagne kapitalforhøjelse samtidig var betinget af erhvervelsen af den omhandlede fordring,

at erhvervelsen af fordringen, herunder de dispositioner der er foretaget i tilknytning hertil af A A/S (bl.a. den samtidige tegning af yderligere kapital), ikke kan betegnes som sædvanlige forretningsmæssige dispositioner som udenforstående parter også ville have foretaget, når der henses til de på daværende tidspunkt realiserede resultater, værdier m.v. i datterselskabet, men derimod udelukkende er et udslag af A A/S aktionærstatus,

at den muliggjorte indfrielse, dvs. det/den skabte likviditetsgrundlag, værdistigning o.l., udelukkende må henregnes til interessefællesskabet mellem selskaberne og til de dispositioner som A A/S har foretaget i selskabets egenskab af hovedaktionær (henholdsvis de koncerninternt skabte påvirkninger af B A/S' økonomiske situation og fordringens (løbende) værdi),

at den påtænkte indfrielse alene er forårsaget (et udslag) af interessefællesskabet mellem A A/S og B A/S, og endelig

at der ved en helhedsvurdering af den konkrete sag og under iagttagelse af den eksisterende offentliggjorte praksis ikke foreligger et grundlag som tilsiger, at det er udefrakommende begivenheder der på afgørende vis har muliggjort den påtænkte indfrielse.”

Til Told- og Skattestyrelsens bemærkninger om, at der ikke er lagt overskudsgivende aktiviteter ind i B A/S eller at der ikke er foretaget kapitalindskud i forbindelse med den påtænkte indfrielse bemærker repræsentanten følgende:

”ad Overskudsgivende aktiviteter/yderligere kapitalindskud

Der er efter vor opfattelse ikke belæg for at antage, at det er en betingelse/et krav for at kunne kvalificere gevinsten som udbytte, at der har været lagt overskudsgivende aktiviteter ind i B A/S og/eller at A A/S efter erhvervelsen af fordringen har foretaget yderligere kapitalindskud i datterselskabet.

Vi vil medgive, at den af Ligningsrådet omtalte praksis indeholder momenter af denne karakter, bl.a. Højesterets afgørelsen 22. marts 1999 (gengivet i TfS 1999.346 H). Dette berettiger dog, efter vor opfattelse, ikke Ligningsrådet til at stille direkte betingelse/krav herom - en sådan formodning må derfor afvises. Dispositioner i henseende til overskudsgivende aktiviteter henholdsvis kapitalindskud kan, men ikke skal, indgå som momenter.

Det afgørende ved Højesterets afgørelsen 22. marts 1999 (og den øvrige omtalte praksis) er, at det bl.a. statueres, at såfremt en betaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende må karakteriseres som udbytte af aktier, vil betalingen ikke skulle beskattes efter reglerne i kursgevinstloven.

Højesterets afgørelsen 22. marts 1999 fastslår i øvrigt, at også i situationer hvor en infrielsessum svarer til markedsværdien kan der gennemføres udbyttebeskatning. Udbyttebeskatning vil således både kunne statueres ved indfrielser som svarer til markedsværdier som indfrielser som afviger fra markedsværdier.

Sammenfattende afhænger den skattemæssige behandling af den retlige kvalifikation af de(n) økonomiske transaktion(er). Dette beror på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, uanset om føromtalte dispositioner i henseende til overskudsgivende aktiviteter henholdsvis kapitalindskud indgår som momenter. Andre momenter/dispositioner kan efter vor opfattelse begrunde en retlig kvalifikation som udbytte.

Hvorvidt indfrielse og konstatering af gevinst på fordringen er frembragt ved at lægge en ny overskudsgivende aktivitet ind i selskabet eller ved at videreudvikle eller afhænde den aktivitet der allerede er i selskabet, gør efter vor opfattelse ingen forskel ved den skattemæssige kvalifikation af gevinsten, idet de omhandlede dispositioner alle er frembragt af interessefællesskabet og i særdeleshed hovedaktionæren.”

Repræsentanten har samtidig fastholdt, at der ikke kan peges på forhold i den konkrete sag, som tilsiger, at udefra kommende begivenheder på afgørende vis har haft indvirkning på den omhandlede indfrielsessituation, således at gevinsten i skatteretlig henseende er omfattet af kursgevinstlovens bestemmelser. Således må der fortsat lægges vægt på, at indfrielsen er et resultat af interessefællesskabet og de dispositioner, som A A/S har foretaget i selskabets egenskab af hovedaktionær.

Endelig er der fra repræsentantens side henvist til kendelse fra Landsskatteretten af den 31. januar 2002, SKM2002.125.LSR . Af præmisserne for kendelsen fremgår bl.a. følgende:

”Nærværende sag omhandler en situation, hvor hovedaktionæren har været aktionær i længere tid før erhvervelsen af fordringen, og hvor denne på et tidspunkt, hvor selskabet har været i store økonomiske vanskeligheder, har erhvervet en fordring på selskabet til en ikke ubetydelig kurs. På trods af, at sagen således adskiller sig fra de tilfælde, der har været omfattet af den nævnte praksis, er det rettens opfattelse, at klageren ved at erhverve den omtalte fordring og foretage afdrag herpå har konverteret skattepligtigt udbytte til skattefri kursgevinster, hvilket alene er sket som et udslag af interessesammenfaldet, idet det må lægges til grund, at selskabet under normale omstændigheder ville have fået gælden til banken akkorderet. De foretagne betalinger anses derfor for udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og den påklagede afgørelse stadfæstes således.”

Landsskatteretten skal udtale:

I henhold til kursgevinstlovens § 1 omfatter loven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 skal der ved opgørelsen af den skattepligtige, almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere.

Uanset at kursgevinstloven efter indførelsen i 1985 er antaget at være udtømmende, har Højesteret ved sin afgørelse af den 22. marts 1999, refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.346, som en stadfæstelse af hidtidig praksis, fastslået, at bestemmelserne om udbyttebeskatningen i ligningslovens § 16 A finder anvendelse, hvis en udbetaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende må anses som udbytte af aktier. I Østre Landsrets dom, der siden hen stadfæstes af Højesteret, bemærkes bl.a.:

”Den for de omtvistede indkomstår gældende kursgevinstlov vedrører efter sit indhold den skattemæssige behandling af kapitalgevinster og -tab, herunder kursgevinster og -tab på pengefordringer. Loven erstattede de herom hidtil gældende regler i statsskattelovens §§ 4-6 og ligningslovens §§ 4 og 8 D. Det fremgår af lovens forarbejder (FT 1985/86, afdeling A, sp. 572), at loven omfattede dels værdistigninger og -fald som følge af ændringer i konjunktur og renteforhold, dels værdistigninger som følge af andre forhold som f.eks. indeksregulering, valutakursændringer og lign. og dels tab, som skyldes skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelige sikkerheder. Derimod vedrører kursgevinstloven ligesom de regler, den afløste, ikke beskatningen af kapitalafkast, herunder udbytte af aktier. Hvis en udbetaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende må anses som udbytte af aktier, er udbetalingen derfor ikke omfattet af kursgevinstloven.”

Ved dommen blev skatteyderen, der var eneaktionær, beskattet som udbytte af værdistigningen på aktivet, i hvilket der var sikkerhed for fordringen, Værdistigningen var opnået på baggrund af aktionærstatus, herunder at skatteyderen havde indlagt overskudsgivende aktiviteter i selskabet efter erhvervelsen af aktierne.

På dette grundlag skal der ved indfrielse af fordringer på helejede datterselskaber ske en konkret vurdering af forholdet til afgørelse af, hvorvidt den i forbindelse med indfrielsen opnåede gevinst er at anse for en kursgevinst eller for maskeret udbytte/udlodning.

Landsskatteretten lægger til grund, at A A/S har erhvervet den omhandlede fordring i forbindelse med en i 1995 foretagen gennemgang af B A/S’ engagement med den fælles bankforbindelse. Forhandlingerne resulterede i fortsat samarbejde, herunder bevilling af yderligere låneramme fra bankens side. Øvrige kreditorer i B A/S deltog ikke i drøftelserne omkring rekonstruktion af selskabets økonomi.

Den påtænkte indfrielse af fordringen til pari må i henhold til B A/S’ regnskabsmæssige forhold, efter omstændighederne, og når der i øvrigt ikke er øvrige kreditorer, anses for at være markedskursen.

De af direktionen og bestyrelsen foretagne dispositioner vedrørende driften i B A/S, successiv afhændelse af driften til ledende medarbejdere, må på baggrund af det oplyste anses for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Der henvises i den forbindelse til de fremlagte referater fra bestyrelsesmøderne. Da den ved salget af driften konstaterede værdi af B A/S’ aktivmasse på det foreliggende grundlag ikke kan antages at være en følge af aktionærens dispositioner, men derimod et resultat af driften af selskabet i de forudgående år, da salget må anses for sædvanligt salg til uafhængig tredjemand på markedsvilkår, og da de af B A/S trufne dispositioner om salget af driften ikke i sig selv kan antages at have skabt en værdiforøgelse af selskabets værdier, finder retten ikke, at der er påvist den nødvendige sammenhæng imellem den konstaterede kursgevinst og interessefællesskabet til, at forholdet kan anses for omfattet af ligningslovens § 16 A. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at fordringen er overtaget på et tidspunkt, hvor B A/S drev den efterfølgende afhændede virksomhed, at fordringen er erhvervet til en ikke ubetydelig kurs, formodentlig svarende til markedsprisen, samt endelig at A A/S på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen allerede var aktionær i datterselskabet. Det bemærkes samtidig, at fordringen er erhvervet som ansvarlig lånekapital, der træder tilbage i forhold til andre kreditorer, herunder for det med banken indgåede engagement i 1995.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at den ved indfrielsen konstaterede fortjeneste på fordringen, erhvervet af selskabet i 1995 til kurs 33,33, skal behandles i henhold til reglerne i kursgevinstloven.

Den påklagede bindende forhåndsbesked stadfæstes hermed.