Dokumentets metadata

Sambeskatning - selvangivelser og ansøgning - indsendt forsent

Sagen drejede sig om, hvorvidt der for indkomståret 1996 rettidigt var søgt om tilladelse til sambeskatning af to selskaber. Fristen for ansøgning var den 1. juli 1997, jf. det dagældende sambeskatningscirkulære pkt. 1.4. Skattemyndighederne havde den 8. september 1997 givet afslag på sambeskatning, idet årsregnskabets specifikationer og opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det ene selskab var modtaget en dag for sent, mens skattemyndighederne ikke havde modtaget noget materiale overhovedet vedrørende det andet selskab. Dette andet materiale blev ifølge skattemyndighederne modtaget den 18. september 1997. Selskaberne mente, at materialet måtte være modtaget rettiddigt.Højesteret fandt, at regnskab og specifikationer for det ene selskab først var blevet fremsendt med revisors brev af 1. juli 1997 og modtaget af skatteforvaltningen den 2. juli 1997. Allerede under henvisningen hertil tiltrådte Højesteret, at fristen i sambeskatningscirkulæret var overskredet.For landsretten havde sagen endvidere vedrørt, om selskabet kunne få dispensation fra fristen. Landsretten afviste dette, idet der ikke var oplyst særlige omstændigheder, som kunne føre til, at der blev set bort fra fristoverskridelsen. Selskabet gentog ikke synspunktet for Højesteret.

Parter

H1 Holding ApS
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Jon Stokholm og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 7. afdeling den 6. april 2006.

Påstande

Appellanten, H1 Holding ApS, har gentaget sin påstand.

lndstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

H1 Holding ApS har ikke for Højesteret subsidiært gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som må føre til, at der ses bort fra en fristoverskridelse.

Supplerende sagsfremstilling

På det journalark for H1 Holding ApS hos skatteforvaltningen, der er nævnt i landsrettens dom, er retteligt anført "SA 1996 - 2/9-97".

TD har den 19. januar 2005 afgivet en erklæring, hvori det bl.a. hedder

"Alle selskaber havde samme revisor gennem alle de år jeg var ansat. Revisor leverede alle papirer samlet til firmaets kontor inden afleveringen til Skatteforvaltningen, hvor jeg foretog afsendelsen. Afsendelsen for alle 4 selskaber skete samlet.

I 1997 var det således at revisor ikke havde medleveret bilag til selvangivelse for det ene selskab, hvorfor jeg bad ham om at sende dem direkte til skatteforvaltningen med henvisning til de allerede afleverede selvangivelser.

Jeg kan samtidig bekræfte at proceduren for direktør As underskrift var, at den blev påført, når vi fik selvangivelserne fra revisoren, og at han ikke påførte dato. Dette var en procedure som blev indført, fordi direktøren rejste meget.

Jeg har set kopi af selvangivelserne fra 1996 og kan bekræfte, at den skrift som datoerne er skrevet med ikke er direktør As, mens underskriften er hans. Min konstatering af dette baserer sig på, at jeg har arbejdet for direktør A i perioden 1985 til 2000 både som sekretær og administrationschef og til enhver tid genkender hans skrift."

Forklaringer

PV supplerende forklaret bl.a., at han ikke er bekendt med, at han skulle være befuldmægtiget i forhold til skattevæsenet, og at det efter hans opfattelse ikke kan lade sig gøre. Han skrev til skattemyndighederne på vegne As selskaber.

Han har flere gange måtte genfremsende materiale til skattevæsenet efter anmodning fra skattevæsenet.

H1 Holding ApS og H2 ApS fusionerede i 2000. Skattemyndighederne tog ikke inden fusionen stilling til de ligningsmæssige konsekvenser af afslaget på sambeskatning. Selskaberne havde adresse på ... indtil år 2000. Herefter var adressen ...

Han indsendte en ny ansøgning om sambeskatning for indkomståret 1997 den 19. juni 1998, da reglerne dengang var sådan, at der skulle søges hvert år. Det skete efter aftale med A. Han husker ikke samtalen herom. Der blev efterfølgende bevilget sambeskatning efter denne ansøgning. Gjort bekendt med TSS-Cirkulære 1997-21 pkt. 2.10, hvoraf fremgår, at der skal indgives meddelelse om ophør af sambeskatning, har han erkendt. at det forholder sig således.

Den sædvanlige procedure ved udarbejdelse af regnskaber var, at revisor først udarbejdede regnskab for datterselskabet og derefter for holdingselskabet. Der kunne f.eks. gå 14 dage mellem udarbejdelsen af de to regnskaber. Udkast til regnskaberne for selskaberne blev herefter forelagt ledelsen, der fik lejlighed til at komme med bemærkninger. Når regnskaberne var godkendt af såvel ledelsen som revisor, blev regnskaberne forelagt generalforsamlingen.

Fristen for indsendelse af regnskaberne til skattemyndighederne var den 1. juli 1997. For indsendelse af regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var fristen den 31. juli 1997.

Med hensyn til proceduren for indgivelse af selvangivelse har han forklaret, at skattevæsenet sendte selvangivelsesblanket til skatteyderen, der herefter videresendte den til revisor med anmodning om bistand. Blanketten var ikke påført oplysninger inden fremsendelse til revisor. Efter hans bedste erindring var selvangivelsesblanketten ikke underskrevet af A, da denne sendte blanketten til ham med anmodning om hans bistand. Hvis blanketten havde været underskrevet, ville han helt sikkert have lagt mærke til det. I det fremsendelsesbrev af 24. juni 1997, der blev sendt sammen med selvangivelsen til A, blev denne anmodet om at underskrive selvangivelsen.

Han kan ikke forklare, hvorfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget årsregnskab og årsberetning for H1 Holding ApS for perioden 1. januar til 31. december 1996 den 1. juli 1997, mens årsregnskab og årsberetning for H2 ApS for samme periode er modtaget den 20. juni 1997.

TD har supplerende forklaret bl.a., at hun ikke husker, om selvangivelserne i 1997 var underskrevet in blanco af A. Han havde i nogle tilfælde underskrevet selvangivelser in blanco, før de blev sendt til revisor, men hun husker ikke, om det var tilfældet i 1997.

Hun kan vedstå sin erklæring af 19. januar 2005, som hun selv har udarbejdet.

Hun modtog hvert år i januar/februar selvangivelserne for de fire selskaber i koncernen fra skattevæsenet. Selvangivelserne kom ikke nødvendigvis samme dag, men hun samlede dem sammen og sendte dem i samme kuvert til revisor. Det skete umiddelbart efter, at hun havde modtaget den sidste af selvangivelserne. Revisor udfyldte herefter selvangivelserne og udarbejdede regnskaberne og returnerede dette materiale til H1 Holding. Hun modtog selvangivelserne og regnskaberne med posten. Hun var med til at kontrollere regnskaberne, og hun forestod den sagsbehandling i koncernen, der vedrørte selskabernes regnskaber. Når selvangivelserne herefter var klar til underskrift, lagde hun dem til A med angivelse af, hvor han skulle underskrive.

Ideen med, at A underskrev in blanco, var, at hun kunne videreekspedere sagerne i hans fravær f.eks. på grund af bortrejse. Han har i flere tilfælde underskrevet in blanco på officielle papirer som f.eks. i forbindelse med ansøgning om visum. Han havde underskrevet checks in blanco, som hun havde liggende i et sikkerhedsskab på sit kontor. Hun husker ikke specifikt, om han også havde underskrevet in blanco på selvangivelser i 1997.

Højesterets begrundelse og resultat

Som anført i landsrettens dom følger det af Ligningsrådets betingelser for tilladelse til sambeskatning, at ansøgning herom og selvangivelserne skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 30. juni 1997 pkt. 1.4. Ifølge den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 2, skal bogførings- eller regnskabspligtige indgive et skattemæssigt årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb.

Parterne er enige om, at fristen for indlevering af ansøgning om sambeskatning og selvangivelserne for de selskaber, der er omfattet af sagen, udløb den 1. juli 1997.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at regnskab og specifikationer for H1 Holding ApS først blev fremsendt med brev af 1. juli 1997 fra statsautoriseret revisor PV og blev modtaget af skatteforvaltningen den 2. juli 1997.

Allerede under henvisning hertil tiltræder Højesteret, at fristen i cirkulærets pkt. 1.4 er overskredet.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 Holding ApS betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.