Dokumentets metadata

Arkitektvirksomhed - fradrag for moms i forbindelse med deltagelse i arkitektkonkurrencer

Et selskab, der drev momspligtig arkitektvirksomhed, var berettiget til fradrag for moms af udgifter vedrørende selskabets deltagelse i arkitektkonkurrencer, uanset at modtagne præmier i forbindelse hermed ikke var momspligtige.

Sagen drejer sig om told- og skatteregionens afgørelse, hvor A ApS (herefter selskabet) ikke har fået anerkendt fradrag for moms af udgifter der har tilknytning til selskabets deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer told- og skatteregionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet driver momspligtig arkitektvirksomhed og deltager bl.a. i åbne arkitektkonkurrencer.

Selskabet deltager ved at sende et overordnet skitseforslag til løsning af et konkret byggeprojekt til den bygherre eller bygmester, der afholder konkurrencen.

Selskabets repræsentanter har forklaret, at det primære formål med deltagelsen i arkitektkonkurrencen er dels at få den momspligtige opgave som arkitekt på selve byggeprojektet og dels at få vist/markedsført selskabets faglige kunnen. Arkitektkonkurrencerne foregår således, at alle har mulighed for at komme med deres bud på, hvordan et projekt endeligt skal se ud. Budet skal dog holdes inden for rammerne af det udbudsmateriale, som ligger til grund for konkurrencen. Ved konkurrencen er der et udvalg, der tildeler de bedste forslag præmier. Der er typisk tale om en 1. 2. og 3. præmie. Udgangspunktet er, at virksomheden, der får tildelt 1. præmien endvidere får tildelt projektet. Er forslaget, som har fået tildelt 1. præmien, imidlertid for omkostningskrævende, kan projektet tildeles en anden virksomhed. Når en virksomhed har fået tildelt projektet, begynder den egentlige detailplanlægning. Forslaget, der deltager i konkurrencen, er kun retningsgivende. Ved f.eks. offentlige udbud kan det forekomme, at ingen af præmievinderne er sikre på at få tildelt projektet. Dette skyldes, at projekterne ikke altid gennemføres.

Selskabet har i perioden 1999-2001 haft følgende indtægter samt betalt moms af fællesudgifter med:

Told- og skatteregionens afgørelse

Selskabet har ikke fået anerkendt fradrag for moms af udgifter med i alt 89.746 kr. afholdt i forbindelse med deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer. Beløbet fremkommer således.

Samlet regulering (41.301 + 34.767 + 13.678) kr. = 89.746 kr.

Selskabets indtægter fra åbne arkitektkonkurrencer er anset for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. Momsvejledningen afsnit Q.1.3.1 . Selskabet er derfor kun berettiget til delvis fradrag for fællesudgifter efter momslovens § 38, stk. 1, og er ikke anset for berettiget til fradrag for momsen af de udgifter, der direkte relaterer sig til deltagelsen i de åbne konkurrencer.

Det er en forudsætning for momsfritagelse efter § 13, stk. 1, at der er tale om levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. At der er tale om levering mod vederlag understøttes modsætningsvis af EF-Domstolens afgørelse i Tolsma (sag C-16/93). I de åbne arkitektkonkurrencer er der afsat midler til et vederlag, det er bare ikke fastsat, hvem der modtager det. Til forskel fra Tolsma-sagen skal der erlægges en betaling, når konkurrencen afgøres. Denne ydelse må siges at være aftalt, idet antal præmier og beløb normalt oplyses i konkurrencematerialet og binder udbyder, når der indsendes forslag. Der er således tale om et retsforhold, da udbyder er bundet af sit udbudsmateriale. Følgelig er der også tale om levering mod vederlag.

Det betyder, at der skal ske en opdeling mellem den momspligtige og den momsfri omsætning, og at selskabet efter momslovens § 38, stk. 1. kun har forholdsmæssigt fradrag for momsen af de udgifter, der både vedrører de momspligtige og de momsfritagne aktiviteter.

Herudover har selskabet ikke fradragsret for moms af udgifter, der udelukkende relaterer sig til deltagelse i åbne konkurrencer, jf. momslovens § 37. De omhandlede udgifter er opgjort til 25.249 kr., 19.739 kr., samt 7.889 kr. for den omhandlede periode.

Udgifterne kan ikke karakteriseres som selskabets generalomkostninger da udgifterne relaterer sig direkte og umiddelbart til konkurrencedeltagelsen.

Der er henvist til Momsnævnets afgørelse i 709/80 og TfS 1996, 320 samt EF-Domstolens afgørelse i BPL-Groupe plc. (sag C-4/94).

Såfremt selskabets deltagelse i de åbne arkitektkonkurrencer må anses at falde uden for momslovens anvendelsesområde skal selskabets momsfradragsret for fællesudgifter opgøres efter momslovens § 38, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har principalt fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til fuldt fradrag for moms af de afholdte udgifter. Subsidiært er der fremsat påstand om, at såfremt præmierne er vederlag for en momsfritagen ydelse, er samtlige omkostninger ved deltagelse i konkurrencerne fællesomkostninger.

Til støtte for den principale påstand er anført, at modtagelse af en præmie for et indsendt løsningsforslag til en arkitektkonkurrence ikke kan statuere vederlag for en leveret ydelse. Der er henvist til Tolsma-sagen præmis 14 samt EF-Domstolens dom i Cibo Participations (sag C-16/00), præmis 31.

Der består hverken på tidspunktet for selskabets fremsendelse af tilbud/forslag om løsning af denne konkretet opgave eller ved en eventuel efterfølgende modtagelse af en præmie/hædersgave et retsforhold mellem de to parter om udveksling af ydelser. Den modtagne 1., 2., eller 3. præmie udgør i denne forbindelse blot en prisbelønning/hædersgave af et blandt flere af indsendte løsningsforslag og er ikke en direkte betaling for en bestilt ydelse.

Der er endvidere henvist til Momsnævnets afgørelse nr. 98/1967.

Deltagelse i konkurrencer sker udelukkende med henblik på at få den konkrete arkitektopgave samt af markedsføringsmæssige hensyn. Ressourcetrækket indgår i sin helhed som et almindeligt omkostningselement ved fastsættelsen af de momspligtige arkitekthonorarer. Følgelig skal selskabet ikke nægtes fradrag for moms af udgifter forbundet hermed.

Momsfradragsretten kan ikke her begrænses efter momslovens § 38, stk. 2, da selskabet ikke har køb, der er virksomheden uvedkommende, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Til støtte for den subsidiære påstand er anført, at konkurrencedeltagelsen udgør en vigtig del af markedsføringen af selskabets momspligtige aktiviteter, og omkostninger hertil indgår som et element ved fastsættelse af de momspligtige leverancer. Der er derfor tale om (general)omkostninger som vedrører den samlede økonomiske virksomhed, jf. Cibo-dommens præmis 32-33.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.”

Af 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, fremgår at beskatningsgrundlaget er:

”Ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra de under litra b), c) og d), omhandlede, den samlede modværdi som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.”

Af EF-Domstolens dom af 3. marts 1994 i R.J. Tolsma (sag C-16/93), præmis 14, fremgår:

”Det kan herefter fastslås, at en tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.”

Den omstændighed, at selskabet ved deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer har oppebåret præmieindtægter medfører ikke, at selskabet dermed kan anses at have modtaget et vederlag for levering af en tjenesteydelse. Konkurrenceudbyderen har således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til selskabet. Der foreligger derfor ikke et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det af tjenesteyderen (selskabet) modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (konkurrenceudbyderen).

Da de præmier som selskabet har modtaget heller ikke i øvrigt er betaling for de af selskabet leverede ydelser i forbindelse med de konkrete projekter, skal præmieindtægten ikke indgå ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1.

Det forhold, at selskabet som følge af ovenstående for deltagelse i konkurrencer modtager præmier, der ikke kan anses som momspligtige, medfører imidlertid ikke i sig selv, at deltagelsen i disse konkurrencer anses som aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Deltagelsen i disse konkurrencer må således antages at have en sådan tilknytning til selskabets øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Der ses derfor ikke grundlag for at begrænse fradragsretten for udgifter afholdt i tilknytning til deltagelsen i disse konkurrencer, og der gives derfor selskabet medhold.