Dokumentets metadata

Registreringsafgift - anvendelse af en handicapbus som personbil

Hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 måtte forstås således, at det objektive forhold, at en person er ejer af bilen, i sig selv er tilstrækkeligt til, at der hæftes for betaling efter registreringsafgiftsloven. Ejerens gode tro med hensyn til manglende betaling af afgift på tidspunktet for købet af bilen var uden betydning.

Klagen skyldes, at skattecentret har anset klageren for at hæfte for betaling af registreringsafgift vedrørende anvendelse af en handicapbus som personbil.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede og omregistrerede den 19. januar 2005 en Fiat Talento til sit eget navn.

Bilen havde tidligere været benyttet som handicapbus og var dermed afgiftsfri. Klageren er den anden registrerede ejer af bilen efter benyttelse som handicapbus. Den forrige ejer fik fejlagtigt omregistreret bilen på den oprindelige ejers toldattest, dvs. uden at betale afgift for ændringen fra handicapbus til personbil.

Motorkontoret var i forbindelse med klagerens omregistrering heller ikke opmærksom på, at der ikke var betalt afgift for benyttelse af bilen som personbil.

Den 23. september 2005 rettede klageren henvendelse til Rigspolitiets Dataafdeling vedrørende betaling af vægtafgift på bilen. I den forbindelse blev Dataafdelingen opmærksom på, at bilen var blevet registreret på den tidligere ejers toldattest, hvorefter Dataafdelingen den 27. september 2005 rettede henvendelse til ToldSkat, region X, med oplysning om, at bilen var blevet registreret som personbil til privatbefordring uden den fornødne toldattest. Sagen blev oversendt til Region Y (nu skattecenter Y), da klageren på daværende tidspunkt havde bopæl i regionens distrikt.

Skattecenter Y's afgørelse

Skattecentret har anset klageren for at hæfte for betaling af registreringsafgiften på 39.710 kr.

Klageren anvender ikke bilen som handicapbus, og dermed er betingelsen for afgiftsfritagelse ikke længere opfyldt, jf. registreringslovens § 2, stk. 3. I henhold til registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, er det ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, som hæfter for betaling af afgiften.

Det er uden betydning, om ejeren var i god tro om den manglende betaling af registreringsafgiften på tidspunktet for købet af bilen.

Spørgsmålet om værdiansættelse af bilen skal påklages til Motorankenævnet.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke hæfter for betaling af registreringsafgiften.

Klageren har i god tro købt bilen til privat personbefordring og har gjort alt, hvad der var muligt, for at sikre sig, at købet var i orden.

Det må være myndighederne selv eller den tidligere ejer, som hæfter for den manglende registreringsafgift. Det er myndighederne, der har glemt at opkræve registreringsafgiften hos den ejer, som oprindeligt fik bilen omregistreret fra handicapbus til privat personbefordring.

Da klageren fik bilen omregistreret, spurgte han på motorkontoret, om der gjaldt særlige regler eller restriktioner for køretøjet i og med bilen tidligere havde været registreret til handicapkørsel. Klageren fik oplyst, at nu hvor bilen var omregistreret til privat personbefordring, gjaldt der ikke særlige regler for bilen.

Klageren er endvidere af den opfattelse, at vurderingen af bilen og dermed registreringsafgiften er for høj.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Da den omhandlede bil ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, skal den efter registreringslovens § 2, stk. 3, afgiftsberigtiges efter reglerne i lovens §§ 4-6.

Selve beregningen af registreringsafgiften er ikke bestridt. Værdiansættelsen af bilen skal påklages til motorankenævnet.

Efter registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, hæfter ejeren eller den, i hvis navn bilen registreres, for betaling af registreringsafgiften.

Bestemmelsen må forstås således, at det objektive forhold, at en person er ejer af bilen, i sig selv er tilstrækkeligt til, at der hæftes for betaling af registreringsafgiften.

Det er således uden betydning, om ejeren var i god tro om den manglende betaling af registreringsafgiften på tidspunktet for købet af bilen.

Klageren er ejer af bilen og hæfter derfor for betaling af registreringsafgiften.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor.