Dokumentets metadata

Fradrag for renter på lån til finansiering af indskud i andelsboligforening

Skatterådet bekræftede, at renter på lån, der finansierede et ekstraordinært kontant indskud i en andelsboligforening, var fradragsberettigede for spørger. Forudsat, at der var tale om et reelt gældsforhold var det uden betydning om spørger optog lånet i en bank eller et selskab, hvor andelsboligforeningen var hovedaktionær. Videre bekræftede Skatterådet, at spørger ikke ville være skattepligtig af det beløb som boligafgiften blev nedsat med som følge af det ekstraordinære kontante indskud.

Har spørger (skatteyder A), ud fra det vedlagte materiale, ret i den antagelse, at spørger kan gøre rentefradraget gældende for den del af det ekstraordinære indskud, spørger er nødt til at låne, uanset, om spørger låner det i Y-bank eller B A/S, og uden at spørger beskattes af en boligfordel?

Svar

Spørger er berettiget til rentefradrag, jf. SKATs indstilling.

Spørger skal ikke beskattes af en evt. fordel ved reduceret boligafgift, jf. SKATs indstilling.

Spørger er andelshaver i C og har været det siden stiftelsen i 1993.

C ejer ejendomme i Z-gade samt en opgang på U-vej.

C måtte selv afholde renoveringsudgifter, idet støtte til et byfornyelsesprojekt bortfaldt.

I december 2006 bekræftede en ekstraordinær generalforsamling for C en beslutning om, at alle andelshaver skulle indbetale et ekstraordinært indskud på x-tusinde kr. pr. m².

Indskuddet skal betales kontant til C. Der kan ikke udstedes gældsbrev til C.

Indskuddet skal dække C's afholdte og planlagte renoveringsudgifter.

C's købspris for ejendommene vil forblive fælles gæld.

Spørger er frit stillet til mht. finansiering af det ekstraordinære indskud, idet indskuddet kan være for egne eller lånte midler.

Da spørger ikke har hele indskudsbeløbet kontant, vil spørger låne en stor del af indskudsbeløbet.

Det er i øvrigt oplyst, C indskyder et beløb i en finansieringsvirksomhed (B A/S), og overtager kontrollen over dette, således at alle andelshavere, uanset om disse er registreret i RKI eller har en dårlig privatøkonomi, har mulighed for at optage lån i B A/S.

C fjerner samtidig den del af boligafgiften, der skulle dække renoveringsudgifterne og renterne hertil, således at boligafgiften i fremtiden er 300 kr. pr. m² pr. år billigere end hidtil. Nedsættelsen af boligafgiften er vedtaget af Cs generalforsamling.

Med baggrund i cirkulære 2000-29, der nu er indarbejdet i ligningsvejledningen, er det spørgers opfattelse, at der bør være fradrag for renterne, idet der er tale om reel gæld, da alle andelshavere uden undtagelse skal betale beløbet, og da spørger faktisk skal betale renter for det lånte beløb.

Spørger er af den opfattelse, at gælden er reel, idet alle andelshavere skal betale indskud. Nævnte cirkulære går endda videre, og giver mulighed for at gældsbreve til andelsboligforeningen kan anerkendes.

B A/S er en virksomhed, der udover udlån til andelshavere i C ligeledes udlåner til andelshavere i andre foreninger. Selvom C bliver hovedaktionær i B A/S, vil der være en del eksterne aktionærer, der ikke er andelshavere i C, samt en del andelshavere i C, der som privat personer vil indskyde kapital.

B A/S er dermed efter spørgers opfattelse ikke den del af C, selvom C bliver hovedaktionær. B A/S er ligeledes omfattet af den almindelige skattepligt, dvs. selskabet betaler selskabsskat af de renteindtægter, det får af spørgers lån.

Ovennævnte cirkulære afskaffer betaling af skat af den boligfordel, og tillader udover dette genoptagelse gamle sager. Udover dette har spørger ikke den opfattelse, at der opstår en boligfordel, idet den nye boligafgift kommer til at dække foreningens drift, hvis man tager hensyn til at foreningen ligeledes har skattepligtige indtægter, der også bidrager til driften.

Efter det oplyste må det lægges til grund, at spørger som andelshaver i C er forpligtet til at foretage et ekstraordinært indskud, der skal dække renoveringsarbejder på Cs Ejendomme.

Spørger kan betale en del af indskuddet med egne midler, mens resten skal finansieres med lån. Efter det oplyste er spørger frit stillet mht., hvor han vil optage lånet, herunder vælge mellem lån hos Y-bank eller B A/S, som anført i det stillede spørgsmål.

Det ekstraordinære indskud skal ske kontant. Alle andelshavere skal foretage det ekstraordinære indskud, jf. en generalforsamlings beslutning. Det ekstraordinære indskud kan efter det oplyste således ikke ske ved, at andelshaverne udsteder gældsbreve til C, dvs. C bliver ikke kreditor i forhold til andelshaverne.

C er efter det oplyste hovedaktionær i B A/S. Det må lægges til grund, at B A/S er et selvstændigt retssubjekt og skattesubjekt.

B A/S er således en selvstændig enhed i forhold til C, der skal beskattes af egne indtægter, og derfor ikke vedkommer C.

Renteudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Efter praksis er en renteudgift defineret som et beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til disposition.

Der skal foreligge et gældsforhold, dvs. der skal påhvile debitor en retlig pligt til såvel at tilbagebetale gælden og forrente denne. Der henvises til SKATs ligningsvejledning afsnit A.E.1.

I SKATs ligningsvejledning afsnit S.F.2.2.2 er det anført, at det efter en Landsskatterets kendelse af 11. november 1999 ikke længere er muligt at beskatte andelsshavere af en boligfordel på baggrund af et højt indskud i foreningen. Praksis hvor fradrag for renteudgifter på gæld til foreningen nægtes, som følge af, at gældsforholdet mellem andelshaveren og foreningen ikke anses for reelt, kunne opretholdes.

SKAT indstiller på det foreliggende grundlag, at der indrømmes spørger fradrag for renter på det lån, der delvist finansierer det ekstraordinære indskud. Det er uden betydning, hvor lånet optages, dog under forudsætning af, at betingelserne for rentefradrag i øvrigt er opfyldt, herunder at der påhviler spørger retlig forpligtelse til at tilbagebetale lånet.

Videre indstiller SKAT, at spørger ikke skal beskattes af en evt. fordel, der opnås ved, at boligafgiften nedsættes som følge af det ekstraordinære indskud. Der henvises til det ovenfor anførte fra SKATs ligningsvejledning afsnit S.F.2.2.2.

Det bemærkes, at det ikke er C, der skal være kreditor på det lån, der delvist skal finansiere det ekstraordinære indskud og som følge heraf ikke modtager renterne. Der er således ikke grundlag for at antage, at gældsfinansieringen af det kontante ekstraordinære indskud alene har til formål at konvertere en del af boligafgiften til en fradragsberettiget renteudgift.

Det bemærkes desuden, at det på det foreliggende grundlag ikke kan antages, at der ikke realitet i låneforholdet mellem spørger og kreditor, som omtalt i ligningsvejledningens afsnit S.F.2.2.2, idet det er et pengeinstitut eller lignende, der er kreditor og ikke C.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Det bindende svar er bindende for SKAT i 5 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25.