Dokumentets metadata

Dokumentets dato:04-12-2003
Offentliggjort:18-12-2003
SKM-nr:SKM2003.576.LSR
Journalnr.:2-4-1229-0161
Referencer.:Arbejdsmarkedsfondsloven
Dokumenttype:Kendelse


Arbejdsmarkedsbidrag - fritagelse - dansk eller svensk arbejdsgiver

En klager, der var fuldt skattepligtig i Danmark, blev i 1999 ansat i et dansk selskab. I 2001 ændredes hans kontraktsvilkår, idet han i tiden fremover skulle referere direkte til lederen af selskabets svenske holdingselskab, ligesom klagerens løn, som bliver udbetalt af det danske selskab, endeligt skulle afholdes af det svenske selskab. Det juridiske ansættelsesforhold til det danske selskab blev ikke ændret. Landsskatteretten fandt, at klageren var bidragspligtig i henhold til AMBI-lovens § 7, stk. 1, litra a, idet han havde en dansk arbejdsgiver.


Klagen vedrører spørgsmålet, om klageren for så vidt angår arbejde, der er udført i Danmark, fra og med den 1. juli 2001 er bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a, samt i henhold til Arbejdsmarkedets tillægspension § 17, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved aftale af 17. maj 1999 pr. den 1. juli 1999 blev ansat af B A/S. Han bestred på det tidspunkt stillingen som projektleder med reference til selskabets tekniske direktør, og arbejdet skulle udføres ved de lokaliteter, som selskabet til enhver tid besad. Den månedlige gage var oprindeligt aftalt til 41.000 kr., som dog pr. 1. marts 2000 blev forhøjet til 43.000 kr. pr. måned. Ansættelsesforholdet var i øvrigt reguleret ved Funktionærloven og Ferieloven.

Klagerens daglige ansvar i forhold til selskabet skulle ifølge ansættelseskontrakten være nærmere defineret i en jobbeskrivelse, men en sådan er ikke udarbejdet, idet man prioriterede de operative forhold i det nystartede selskab højere end en beskrivelse af jobindholdet.

Af et tillæg til ansættelseskontrakten, dateret den 2. juli 2001, fremgår følgende:

”…

Jeg bekræfter hermed følgende ændringer i dit ansættelsesforhold, som alle er gældende pr. 1. juli 2001:

Du udnævnes til Director, Network Provisioning med reference til undertegnede (dvs. Vice President, Networks and Operations). I denne funktion arbejder du 100 % for C AB, men det juridiske ansættelsesforhold ligger i B A/S. Med hensyn til arbejdssted vil du have din base i Danmark, men i øvrigt udføre dit arbejde ved de lokaliteter, som B og C-gruppen til enhver tid besidder.

Din månedlige gage reguleres til DDK 62.000,00 pr. måned. Regulering af gagen sker en gang om året med virkning fra 1. januar. Første regulering finder sted med virkning fra 1. januar 2002.

I tillæg til den faste løn udbetaler Selskabet bonus baseret på de opnåede resultater. Målsætningsbonus er 8.000 kr. pr. måned ved 100 % målopfyldelse. Betingelser for udbetaling af bonus aftales med undertegnede.

Øvrige ansættelsesvilkår er uændrede.

…”

Der er ikke udfærdiget en ansættelseskontrakt mellem C AB og klageren, som efter det oplyste over for de stedlige skattemyndigheder fra den 1. august 2001 har arbejdet 100 % for C Holding AB i Sverige. Arbejdet har bestået i at koordinere de 4 nordiske søsterselskaber og foregår hovedsageligt på C Holding AB´s kontor i Sverige, mens en mindre del af arbejdet er udført i Norge, Finland og Danmark.

Det er under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at klageren hovedsageligt har udført arbejdet fra sin hjemmearbejdsplads, men at han har haft ca. én ugentlig arbejdsdag i Sverige. Der er til dokumentation heraf fremlagt kopi af diverse bordingpas.

Klageren, der oprindeligt var ansat som netværksdesigner, har været beskæftiget med netværksplanlægning og telekommunikation. I stillingen som Director, Networks Provisioning har klageren arbejdet 100 % for C Holding AB med reference til Vice President, der oprindeligt var administrerende direktør i E A/S (nu B A/S), men som pr. 1 april 2001 tiltrådte stillingen som vice president, networks and Operations i E Holding AB (nu C Holding AB).

For så vidt angår karakteren af det arbejde som klageren har udført for C AB, er det under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at holdingselskabet har en overordnet koordineret og udviklende funktion. Det er videre oplyst, at C AB var det fællesselskab, der ejede alle datterselskaber i de nordiske lande, og derfor konsoliderede regnskaber fra de underliggende selskaber med, hvad deraf følger af fælles finansiering, regnskabsaflæggelse, konteringsforskrifter, budgetlægning og budgetopfølgning. Der var desuden en teknisk funktion for fastlæggelse af fælles teknisk strategi, valg af fælles nordiske underleverandører og implementering af fælles nordiske produkter og produktplatforme. Klageren har været ansat i sidstnævnte funktion med koordinering og projektstyring, herunder kontakt til fælles nordiske leverandører af materiel og service. Arbejdet har bestået i at besøge de enkelte datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland og her bidrage til, at fælles projekter blev implementeret i disse lande under anvendelse af det samme udstyr og servicer, som er aftalt indkøbt fællesnordisk. Klageren deltog i projektet med planlægning, skrivning af projektrapporter og opfølgningsrapporter samt ved deltagelse i møder med leverandører og selskaber.

Klagerens løn har været udbetalt af B A/S, men er viderefaktureret til C AB.

Klageren har bevaret bopæl i Danmark, og er omfattet af dansk social sikring.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede ansættelse fundet, at klageren under arbejde i Danmark er omfattet af bidragspligten i lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a og lov om arbejdsmarkedets tillidspension § 17 f, stk. 1, hvorfor anmodningen om fritagelse for betaling af bidrag ikke kan imødekommes for så vidt angår den del af arbejdet, der udføres i Danmark.

Regionen har herved henset til, at klageren har udført arbejde i Danmark og er fuldt skattepligtig til Danmark efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1. Den danske indkomst indgår i bidragsgrundlaget efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, idet indkomsten er A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Det er regionens opfattelse, at det forhold, at klageren under arbejde i Danmark for sin danske arbejdsgiver alene udfører arbejde for en udenlandsk virksomhed, der ikke har hjemting eller fast driftsted her i landet, ikke kan føre til andet resultat. Regionen har herved henset til, at der hverken er tale om B-indkomst efter kildeskattelovens § 44, litra b eller lønindkomst udbetalt gennem en dansk befuldmægtiget efter reglerne i kildeskattelovens § 46, stk. 5. Der er derimod tale om A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, som indgår i bidragsgrundlaget, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren fra den 1. juli 2001 skal anses for at være fritaget for betaling af arbejdsmarkeds- og særligt pensionsbidrag for den del af lønnen, der vedrører arbejde udført i Danmark.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a anført, at klageren er ansat af B A/S, men at han arbejder 100 % for C AB i Sverige. Af praktiske årsager udbetales lønnen fra B A/S i Danmark, men viderefaktureres til C Holding AB i Sverige. Arbejdet består i at koordinere de fire nordiske søsterselskaber og foregår hovedsageligt på C Holding AB´s hovedkontor i Sverige, mens en mindre del af arbejdet udføres i Norge, Finland og Danmark. Klageren oppebærer således ikke lønindtægt for beskæftigelse udført for B A/S i Danmark, men for det svenske selskab, C AB. Den svenske arbejdsgiver har instruktionsbeføjelsen, afholder lønudgifter og andre udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse. Som følge af, at disse driftsudgifter belaster det svenske selskabs omkostningskonto, kan lønindkomsten ikke anses som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. TfS 1998.206 modsætningsvis.

Repræsentanten har videre anført, at det svenske selskab, der har en overordnet koordinerende og udviklende funktion, hverken har hjemting eller fast driftsted i Danmark, hvor det selvstændige selskab, B A/S betjener de lokale netværk for kunder der.

Repræsentanten har endelig anført, at det svenske selskab har den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det arbejde, der er udført, at arbejdsfunktionerne tjener til at løse det svenske selskabs opgaver og at fastlæggelsen af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer sker under hensyn til arbejdet i C Holding AB, jf. TfS 1999.655. Fra praksis er der endvidere henvist til SU 1993.369.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet afgørelsen stadfæstet.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, at bidragspligten påhviler personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 stk. 1, litra a, c, g, j eller k.

Det er ved afgørelsen ubestridt lagt til grund, at klageren i perioden fra den 1. juli 2001 har været fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af bestemmelsen i kildeskattelovens § 1.

Retten finder efter en samlet vurdering, at klageren også efter den 1. juli 2001 skal anses for at have haft en dansk arbejdsgiver, B A/S.

Uanset at klagerens arbejdsfunktioner efter den 1. juli 2001 har tjent til at løse opgaver for C Holding AB, og at klagerens løn efter denne dato har været endeligt afholdt af C Holding AB, må det tillægges overvejende betydning, at tillægget til ansættelseskontrakten er indgået mellem klageren og det danske selskab samt at det juridiske ansættelsesforhold fortsat ligger i det danske selskab. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren også efter den 1. juli 2001 har base i det danske selskabs lokaler, at ansættelsesforholdet er undergivet funktionærloven og ferieloven, at klageren skal respektere det danske selskabs ordens- og arbejdsbestemmelser og at fravær skal meldes til det danske selskab. Endelig er der lagt vægt på, at lønnen også efter den 1. juli 2001 fastsættes efter danske forhold og udbetales af det danske selskab.

På den baggrund finder retten, at klageren fortsat er bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, og § 8, stk. 1, litra a, af lønindkomst fra B A/S i perioden efter 1. juli 2001, og bidragspligtig i henhold til § 17 f i lov om arbejdsmarkeds tillægspension.