Dokumentets metadata

Genanbringelse af avance i ejendom i Sverige

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at betingelserne for genanbringelse af en avance efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven var opfyldt i forbindelse med erhvervelse af en land- og skovbrugsejendom i Sverige. Skatterådet bekræftede endvidere, at der vil kunne gives henstand med fraflytterskatten efter reglerne i § 73 E i kildeskatteloven, forudsat at selvangivelsen indsendes senest 1. juli i året efter fraflytningen.

Spørgsmål

Spørgsmål 1

Kan fortjeneste ved salg af ejendommen A genplaceres i anskaffelsessummen for den erhvervsmæssige del af en ejendom beliggende i B i Sverige, når følgende oplysninger lægges til grund:

• Der er tale om en kombineret land- og skovbrugsejendom, der skal anvendes erhvervsmæssigt.
• Spørger påtænker at opgive sin fulde skattepligt til Danmark, når ejendommen A er solgt og ejendommen i Sverige er anskaffet.
• Inden fraflytning til Sverige indsender spørger oplysninger om såvel den købte udenlandske ejendom som den solgte danske ejendom, herunder oplysning om ejendommenes benyttelse og ejendommenes købe- og salgssummer og fordelingen heraf.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, anmodes om, at der indhentes syn og skøn vedrørende ejendommen i Sverige, jf. skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3, og at udgifterne hertil godtgøres fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

Spørgsmål 3

Kan det bekræftes, at der kan gives henstand med betaling af fraflytningsskat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, når spørger flytter til Sverige, hvis der indsendes selvangivelse senest 1. juli i året efter fraflytningen, når spørger inden fraflytningen har begæret genanbringelse af ejendomsavancen, henstand med betaling af skatten og indgivet alle relevante dokumenter omkring de implicerede ejendomme?

Svar

Ad spørgsmål 1

Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 2

Spørgsmålet bortfalder.

Ad spørgsmål 3

Ja, se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer 50 pct. af ejendommen matr.nr. a.

Ejendommen, der er vurderet som en landbrugsejendom med 1 lejlighed til beboelse, har et

jordtilliggende på 32 ha.

Spørger har en skovfaglig uddannelse som .... Han driver selvstændig virksomhed med planteavl og skovbrug på ejendommen A.

Spørger overvejer at sælge landbrugsejendommen i Danmark.

Spørger ønsker at opgive bopæl i Danmark og flytte til Sverige. Han har afgivet tilbud på en kombineret land- og skovbrugsejendom i B i Sverige. Aftale om købet forventes indgået i løbet af efteråret 2007 med planlagt overtagelse af ejendommen 1. januar 2008.

Der er givet et bud på ejendommen på .... mio. svenske kr. Anskaffelsessummen for stuehuset forventes at udgøre ca . .... svenske kr.

Den omtalte ejendom i Sverige er på ca. 96,6 ha, hvoraf 12,2 ha udgør agerjord, 3,4 ha udgør mose, og 80 ha udgør skov.

Spørger agter at dyrke landbrugsjorden på den nye ejendom, ligesom han agter at dyrke skovbruget i overensstemmelse med en udarbejdet skovbrugsplan med henblik på at optimere udbyttet fra skovdriften.

Spørger ønsker oplyst, om fortjeneste ved salg af ejendommen A kan genplaceres i anskaffelsessummen for den erhvervsmæssige del af land- og skovbrugsejendommen i B i Sverige.

Vedr. landbruget

Agerjorden på ejendommen er pt. bortforpagtet. Forpagtningen kan opsiges år for år, og det er spørgers intention selv at dyrke agerjorden med græs til wrap, der kan afsættes til den nuværende forpagter. Det forventes, at der kan opnås EU støtte med indtil 2.270 svenske kr. pr. ha. For 2006 har den nuværende ejer modtaget i alt 6.700 kr. i EU-støtte.

Vedr. skovdriften

Spørger ejer i forvejen 50 pct. af en skovejendom på 113 ha i C i Sverige, matrikel nr. x og y, som efter det oplyste drives erhvervsmæssigt. Spørger ønsker imidlertid at investere i endnu en skovejendom i Sverige. Spørger har kompetencegivende uddannelse og forudsætninger for at få optimalt udbytte af skovdriften.

Det er tanken, at den ejendom, spørger påtænker at købe, og ejendommen i C skal drives erhvervsmæssigt.

Den nuværende ejer af ejendommen i B har i 2003 fået udarbejdet en skovbrugsplan for ejendommen. Planen, der vedrører årene 2003-2012, er udarbejdet af .... Planen er udarbejdet med det formål at optimere skovdriften og undgå at ødelægge tilvæksten i skoven.

Ifølge skovbrugsplanen er der på ejendommen i B pt. minimum 1.126 m³ træ, der kan skoves, uden at tilvæksten ødelægges. Den årlige tilvækst i skoven forventes at være 286 m³.

Repræsentanten har oplyst, at der ikke siden udarbejdelsen af skovbrugsplanen er fældet træ på ejendommen, hvorfor skovens totale træforråd udgør 5.154 m³ + 1.200 m³ ifølge skovplanen.

Ifølge skovbrugsplanen består et skovareal på godt 4 ha af træer, der er over 120 år gamle. Denne del af skoven forventes fældet inden for den resterende planperiode.

På baggrund af et indhentet tilbud på skovning på spørgers anden ejendom i C forventer spørger, at der ved salg af afbarket træ, når det sælges på roden vil kunne opnås en minimums indtjening på 351 svenske kr. pr. m³, Vedmassen kan omregnes til afbarket træ ud fra en faktor på 0,8. Således kan der på nuværende tidspunkt skoves for 316.181 svenske kroner.

Da spørger selv kan foretage skovningen, kan træet indbringe en noget højere pris for den del, der kan sælges som tømmer.

Hvis spørger selv skover træet, kan han opnå 362 kr. pr. m³ afbarket træ fra trækronens ved (masseved) og 833 kr. pr. m³ afbarket træ ved salg af tømmer. Priserne kan opnås ved salg til .... Priserne fremgår af ....

Udover ovennævnte indtægter kommer der indtægter fra salg af træ som følge af årlige vedligeholdelsesskovning.

Udgifter til genplantning af ovenfor nævnte skovet areal på ca. 4 ha, koster 0,8 svenske kr. pr. træ. Ifølge de svenske regler udgør genplantningen 2000 træer pr. ha. Udgift til træer udgør således 6.400 svenske kr. Hertil kommer udgift på 1.500 svenske kr. pr. ha til klargøring eller i alt 6.000 svenske kr. for 4 ha.

Samlet forventet udgift til genplantning udgør således i alt 12.400 svenske kr. indenfor skovbrugsplanperioden.

De tal, der er nævnt i skovplanen, er ifølge spørger absolut minimumstal for så vidt angår fældning af modent hugsttræ.

Når den danske ejendom er solgt, er det planen, at spørger og hans familie opgiver bopæl og den fulde skattepligt til Danmark.

Spørger har selv den nødvendige uddannelse til at forestå skovdriften, og såfremt han tager bopæl i Sverige, forventes der ikke udgifter til ekstern bistand i forbindelse med dyrkning og skovning af skoven.

De maskiner, der er nødvendige for at drive skoven, påtænker spørger at medbringe til Sverige fra hans nuværende virksomhed i Danmark.

Spørger har endvidere mulighed for at købe skovparcellen på naboejendommen i C, hvilket han overvejer med henblik på at skabe et intensivt drevet skovbrug på flere ejendomme.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning

Spørgsmål 1 og 2:

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, at anskaffelsessummen for en ejendom, der skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens virksomhed, kan nedsættes med opnået fortjeneste ved salg af erhvervsmæssigt anvendt ejendom. Hvis den ejendom, hvori man ønsker at genplacere en fortjeneste, ligger i udlandet, er det en betingelse, at ejeren på nedsættelsestidspunktet er fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatterådet har ved SKM2006.730.SR taget stilling til nedsættelsestidspunktet.

Det er derfor spørgers opfattelse, at han opfylder betingelserne for at genanbringe fortjenesten ved salg af ejendommen A i ejendommen i Sverige, idet hans fulde skattepligt til Sverige først indtræder efter fraflytningen til Danmark, og han inden fraflytningen begærer fortjenesten ved afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom og indgiver nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme.

Det er ligeledes spørgers opfattelse, at ejendommen i Sverige anvendes erhvervsmæssigt i hans virksomhed. Det bemærkes, at skovejendomme som udgangspunkt er erhvervsmæssig virksomhed ifølge de svenske skatteregler.

Skovdrift adskiller sig fra anden virksomhed ved, at der ikke alle år kan fældes lige intensivt, hvorfor indtægterne og udgifterne vedrørende skoven derfor naturligt falder i intervaller.

Bedømmelsen af, om en skov drives erhvervsmæssigt, bør derfor ifølge spørger følge den særlige ligningspraksis for landbrugsejendomme, hvor der ikke indregnes forrentning og driftsherreløn ved bedømmelsen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Det bør ligeledes indgå i vurderingen, at der er tale om en sagkyndig person, der køber en skov med vækst- og indtægtspotentiale og ikke en nedhugget skov med eksempelvis det formål at jage på ejendommen.

Spørger henviser til en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten, hvor en kombineret landbrugs/rødgrans- og fredskovsejendom blev anset for erhvervsmæssigt drevet. For skov og naturarealet havde skønsmanden angivet, at der ikke fandtes mange driftsalternativer, hvorfor der ikke teknisk/fagligt kunne indvendes noget mod de foretagne valg. Landsskatteretten fandt, at virksomheden med bortforpagtning, udlejning og skovdrift på grundlag af den afgivne skønserklæring måtte anses for at være tilrettelagt teknisk landbrugsfagligt forsvarligt.

Landsskatteretten fandt endvidere under henvisning til Højesterets Dom I. 154/1993 af 15/4-94, at ejendommen i sin helhed herunder skovdriften måtte anses for drevet erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten har således anerkendt, at den særlige ligningspraksis, der gælder for landbrug, også gælder ved bedømmelsen af skov.

Det er derfor spørgers opfattelse, at den erhvervede ejendom opfylder kravet om at være en erhvervsmæssig drevet skovbrugsejendom.

Såfremt SKAT ikke mener, at det er oplagt, at den kombinerede skov- og landbrugsejendom, som spørger påtænker at erhverve i Sverige, anvendes erhvervsmæssigt, anmoder spørger om, at der indhentes syn og skøn jf. skatteforvaltningslovens § 4. Hvis der udmeldes syn og skøn, anmodes om, at udgifter til syn og skøn godtgøres fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

Spørgsmål 3

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 962 af 12. oktober 2005 § 10, at når den fulde skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1, skal der senest den 1. juli i året efter det år, hvor den fulde skattepligt ophører, indgives selvangivelse for de skattepligtige indkomster fra udgangen af seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten. Fristen 1. juli gælder, når der er tale om personer, der ikke er omfattet af reglerne om den fortrykte selvangivelse. Spørger har indkomst ved selvstændig virksomhed, hvorfor selvangivelsesfristen som udgangspunkt er 1. juli året efter det år, hvor skattepligten ophører.

Når skattepligten ophører beskattes fortjeneste, der er genanbragt i en udenlandsk ejendom jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B stk. 1. Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B stk. 2 kan der søges om henstand med betaling af skatten jf. kildeskattelovens § 73 E.

Ifølge kildeskattelovens § 73 E stk. 2 er henstand betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til Told- og skatteforvaltningen.

Da det følger af bekendtgørelse nr. 962 af 12. oktober 2006 § 10, at selvangivelsesfristen ved fraflytning for spørger er den 1. juli i året efter fraflytningen, opfylder han betingelsen for henstand, hvis han selvangiver senest den 1. juli 2009 under forudsætning af, at spørgers fulde skattepligt til Danmark ophører pr. 1. januar 2008.

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Der kan alene ske genanbringelse af den del af fortjenesten, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, dvs. den skattepligtige del af fortjenesten. Endvidere kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles virksomhed.

Den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom som udgør boligdelen, anses ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der vedrører boligdelen.

Efter § 6 A, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven anses udleje af fast ejendom ikke for erhvervsmæssig virksomhed, medmindre der er tale om udlejning af fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7.

Det er bl.a. en betingelse i den her forelagte situation for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at spørger enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori spørger har afstået den faste ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Der gælder særlige regler for genanbringelse i fast ejendom i udlandet. Genanbringelse i udenlandsk ejendom er således yderligere betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skatterådet har i SKM2006.730.SR tiltrådt, at fortolkningen af nedsættelsestidspunktet, som anført ovenfor, dog ikke er ensbetydende med, at der kan stilles krav om, at en skatteyder skal forblive fuld skattepligtig til Danmark uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst helt frem til udløbet af den formelle selvangivelsesfrist for det pågældende indkomstår, jf. § 4 i skattekontrolloven.

Det er herefter tilstrækkeligt for anvendelse af genanbringelsesreglerne i forbindelse med en ejendom i udlandet, at en skatteyder, der opfylder skattepligtskravene, ved fraflytning begærer fortjeneste ved afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom. Det er dog en betingelse for anvendelse af genanbringelsesreglerne, at skatteyder i forbindelse med begæringen afgiver de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, således at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter §§ 6 A-6 C er opfyldt.

Det er fortsat en betingelse for genanbringelse, at der indgives rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår, jf. § 6 A, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, foretages der fraflytterbeskatning efter § 6 B i ejendomsavancebeskatningsloven, såfremt der er sket nedsættelse af anskaffelsessummen på en ejendom beliggende i udlandet.

Der vil efter § 6 B, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven kunne gives henstand med betalingen af skatten indtil salg eller død efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E.

Efter kildeskattelovens § 73 E kan personer således bl.a. få henstand med betaling af skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter lovens § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Det er efter § 73 E, stk. 2, i kildeskatteloven bl.a. en betingelse for henstand med skat beregnet efter § 6 B i ejendomsavancebeskatningsloven, at

SKAT skal bemærke, at reglerne om genanbringelse i §§ 6 A-6 B i ejendomsavancebeskatningsloven ikke omfatter udskydelse af beskatning af genvundne afskrivninger på erhvervsmæssige ejendomme, jf. afskrivningslovens § 21.

Ad spørgsmål 1

Det fremgår af ovenstående, at det bl.a. er en betingelse for genanbringelse af ejendomsavance i anskaffelsessummen ved køb af en ejendom i udlandet, at ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Herudover skal de øvrige betingelser for genanbringelse som nævnt i § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven være opfyldt, for at reglerne kan finde anvendelse.

Det bemærkes, at der alene kan ske genanbringelse af den del af fortjenesten, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, dvs. den skattepligtige del af fortjenesten. Endvidere kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles virksomhed.

Den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom som udgør boligdelen, anses ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der vedrører boligdelen. Det samme er tilfældet med de friarealer og driftsbygninger, som ikke indgår i den etablerede erhvervsmæssige aktivitet.

På baggrund af de foreliggende oplysninger om spørgers erhvervsvirksomhed i Danmark, landbrugsejendommen A, hvorfra spørger har drevet plante- og skovbrugsvirksomhed i en årrække, finder SKAT, at ejendommen må anses for at have været anvendt i spørgers erhvervsvirksomhed.

For så vidt angår den skovbrugsejendom i Sverige, som spørger har planlagt at købe, er det SKATs udgangspunkt, at der er tale om en ejendom, der med udgangspunkt i sin størrelse vil kunne anvendes erhvervsmæssigt.

Der er ikke i sagen fremlagt et driftsbudget for ejendommen i Sverige.

SKAT har derfor på baggrund af de fremlagte oplysninger opstillet følgende budget for land- og skovejendommen for den resterende del af planperioden:

HUGST I PERIODEN 2003 TIL 2012:

På skovejendommen inden for planperioden 2003 til 2012 kan som minimum forventes en hugst på 1.126 m³ træ (hovedsagelig fyr).

Det anføres, at der siden 2003 (i skovplanens første 5 år) ikke er hugget i skoven, hvorfor det må forventes, at alle 1.126m³ kan hugges i perioden 2008 til 2012 svarende til 225 m³ årligt.

73 pct. af den stående vedmasse er fyrretræ, 11 pct. grantræ og 15 pct. løvtræ.

Aldersklassefordelingen er meget ujævn med en stor overvægt af yngre træ, men der findes dog 739 m³ fyr på 120 år og derover og 122 m³ gran ligeledes på 120 år og derover.

Hertil kommer 412 m³ overstandere af fyr (gammelt træ, der bare bliver stående).

I alt er der 1.273 m³ hugstmodent træ, så det forekommer sandsynligt, at der kan hugges 1.126 m³ de næste 5 år.

TRÆPRISER:

Ud fra træernes alder må det antages, at en del af hugsten vil bestå af tømmer til en pris på 833 svenske kr. pr. m³, mens en del vil være masseved (papir, cellulose), der afregnes til 350 svenske kr. pr. m³.

INDTÆGTER:

Forudsættes en tømmerandel på 50 pct. (hvilket måske er en for høj andel) og en massevedsandel ligeledes på 50 pct., kan indtægten i perioden 2008 til 2012 beregnes til:

svarende til ca. 535.000 danske kr. eller 107.000 danske kr. årligt i perioden 2008 til 2012.

Hertil kommer så eventuelle indtægter fra jagt samt indtægter fra dyrkning af de 12,2 ha agerjord.

UDGIFTER:

Udgifterne i den resterende planperiode vil hovedsagelig bestå i at gentilplante godt 4 ha med fyr og/eller gran. Udgifterne hertil udgør ifølge repræsentanten 6.400 kr. svenske kr. for genplantning af træer samt 6.000 kr. svenske kr. til klargøring.

Hertil kommer så eventuelle udgifter til jagt samt udgifter til dyrkning af de 12,2 ha agerjord.

FREMTID:

Under alle omstændigheder vil den meget skæve aldersklassefordeling, hvor stort set alt træ efter planperiodens udløb er på under 70 år gammel, betyde, at der i en lang periode fremover fra 2012 kun vil være meget beskedne indtægter fra tyndingshugster, som vil bestå af småt og mindre dimensioner træ, hvoraf en del er så småt dimensioneret, at det ikke vil kunne sælges.

SAMMENFATNING

SKAT kræver en særdeles holdbar dokumentation, når genanbringelsesreglerne anvendes i forbindelse med erhvervelse af en ejendom, der kunne tænkes egnet til et privat eller hobbypræget formål.

Uanset at der er tale om en mindre ejendom med beboelse og mulighed for jagt finder SKAT, at bevisbyrden for, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed, der starter ved erhvervelsen, er løftet i den foreliggende sag.

Der er tale om en skatteyder, der har en skovfaglig uddannelse, og som bruger sin uddannelse erhvervsmæssigt. Det erhvervede skovareal har en sådan størrelse, at det er muligt at drive skovbrug med overskud. Der er fremlagt beregninger, der viser at den fremtidige drift er rentabel. Endvidere henvises til, at spørgeren ejer en anden skov i området, således at stordriftsfordele kan opnås.

Som følge heraf er det SKATs opfattelse, at betingelsen om at den erhvervede ejendom, hvori fortjenesten skal genanbringes, anvendes erhvervsmæssigt, er opfyldt ved erhvervelsen af den svenske land- og skovbrugsejendom.

Spørgsmålet om, hvornår de øvrige betingelser for genanbringelse rent faktisk er opfyldt på nedsættelsestidspunktet, afgøres enten ved anmodning om et nyt bindende svar efter dette tidspunkt eller ved ligningen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja, idet det i øvrigt er forudsat, at spørger på nedsættelsestidspunktet er fuld skattepligtig til Danmark og har skattemæssigt hjemsted her. Det er endvidere forudsat, at spørger inden fraflytningen har anmodet skattemyndighederne om tilladelse til genanbringelse af avance i den erhvervede udenlandske ejendom efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven og har afgivet de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme.

SKAT skal bemærke, at det ved ovenstående er forudsat, at den del af anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom, hvori avancen vil skulle genanbringes, er opgjort i overensstemmelse med den foretagne fordeling af ejendommens værdi ved den senest foretagne ejendomsvurdering i Sverige. Genanbringelsen kan kun ske i den forholdsmæssige del af købesummen, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, der direkte anvendes til den valgte form for landbrugs- og skovdrift. Der kan således heller ikke ske genanbringelse i de friarealer og driftsbygninger, som ikke indgår i den etablerede erhvervsmæssige aktivitet.

Ad spørgsmål 2

Spørgsmålet bortfalder under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 3

Som det ligeledes er anført ovenfor, fremgår det af kildeskattelovens § 73 E, at der kan gives henstand med betaling af skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter lovens § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Det fremgår af § 73 E, stk. 2, i kildeskatteloven, at det bl.a. er en betingelse for henstand med skat, beregnet efter § 6 B i ejendomsavancebeskatningsloven, at der ved fraflytning mv. indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen.

Det er SKATS opfattelse, at selvangivelseskravet skal forstås således, at selvangivelsen skal indgives senest den 1. juli i året efter det år, hvor skattepligten ophører, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 962 af 12. oktober 2005.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja, idet det er forudsat, at de øvrige betingelser for henstand er opfyldt, jf. reglerne herom i kildeskattelovens § 73 E.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er enig i indstillingerne og begrundelserne.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.