Dokumentets metadata

Straksfradrag - udbygning af gårdsplads - accessorisk anlæg

Et selskab afholdt forbedringsudgifter til en oplagsplads, der var beliggende i tilknytning til afskrivningsberettigede driftsbygninger. Selskabet gjorde gældende, at forbedringsudgifterne kunne straksafskrives efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, og at straksafskrivningsgrundlaget udgjorde samtlige afskrivningsberettigede bygninger på ejendommen - ikke kun selve oplagsarealet, som Landsskatteretten havde fundet.Landsrettens flertal udtalte, at der hverken efter ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, eller bestemmelsens forarbejder er hjemmel til straks at fradrage udgifter til ombygning eller forbedring af accessoriske anlæg, jf. herved afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. pkt. Flertallet fandt, at oplagspladsen var et sådant accessorisk anlæg, der ikke kunne anses som en del af de øvrige bygninger på ejendommen eller for en selvstændig bygning. Der var derfor ikke grundlag for at henføre forbedringsudgifterne til oplagspladsen under afskrivningslovens § 18, stk. 2, som angår straksfradrag i anledning af ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede "bygninger" og installationer. Selskabet havde derfor ikke ret til straksfradrag. (dissens)

Parter

Ejendomsselskabet H1 A/S
(advokat Ulrich Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Olav D. Larsen, Elisabeth Mejnertz og Torben Østergreen-Johansen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Ejendomsselskabet H1 A/S, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst i indkomståret 2000 straks kan fradrage udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger i anledning af, at en af sagsøgeren ejet trælasthandel udskiftede belægningen på et areal fra stabilgrus til SF-sten, og i givet fald om grundlaget for fradrag alene omfatter den oprindelige belægning eller tillige afskrivningsberettigede bygninger.

Ved kendelse af 21. august 2002 traf Landsskatteretten følgende afgørelse herom:

"...

Klagen vedrører et ikke godkendt fradrag på 146.599 kr. for straksafskrivning, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, på grundlag af afholdte udgifter til pladsbelægning, idet skattemyndigheden ikke har anses denne pladsbelægning for en naturlig del af en eksisterende bygning, men et accessorium jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3

Skattemyndigheden har lagt til grund, at selskabet i 2000 har afholdt en udgift til opgravning for og sætning af rendestensbrønde incl. tilslutning til eksisterende regnvandssystem; lægning og tilpasning af Holmegårdsbelægning ved hovedindgang; flytning af stabilgrus samt lægning af UNI-Coloc sten incl. afretningssand.

Selskabets revisor påstår for Landsskatteretten, at de pågældende udgifter skal betragtes som ombygnings- eller forbedringsudgifter og der er henvist til afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., hvorefter udgifter til en tilbygning kun kan behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Denne forudsætning er efter revisors opfattelse opfyldt, idet de eksisterende bygninger udgør 3.240 kvm. og belægningen udgør 2.179 kvm. Det fremgår videre, at belægningen en naturlig opfyldelse af det areal, der er mellem de eksisterende bygninger, således at belægningen ikke er en selvstændig tilbygning. Der er bl.a. henvist til Landsskatterettens afgørelse af 10/12 2001 i sagen 2-7-1814-0109 (SKM2002.47.LSR ).

Endelig er der indsendt fotomateriale til belysning af sagens faktum.

Landsskatteretten må herefter lægge til grund, at der i forbindelse med opførelse af de oprindelige bygninger samtidig blev etableret pladsbelægning af den del af arealet, der var under tagudhæng. Ifølge revisors oplysninger indgik udgiften til den oprindelige belægning i byggeudgifterne og blev afskrevet sammen med bygningerne.

For så vidt angår spørgsmålet om opgørelse af grundlaget for straksafskrivning finder Landsskatteretten at måtte tage udgangspunkt i den hidtidige praksis, jf. eksempelvis afgørelsen i TfS 1990 nr. 395, hvorefter udgifter til nye accessoriske anlæg ikke anses som en forbedring eller ombygning af eksisterende bygninger, men som et nyt accessorisk anlæg med særskilt afskrivningsret.

Når der derfor som i det foreliggende tilfælde er tale om udvidelse af en parkerings/oplagsplads må denne udvidelse betragtes som en ombygning eller forbedring, jf. Afskrivningslovens § 18, af et eksisterende accessorisk anlæg, jf. Afskrivningslovens § 14, stk. 3, således at straksafskrivningsgrundlaget alene er det eksisterende afskrivningsgrundlag for de oprindelige accessoriske stenbelagte arealer omkring bygningerne, men ikke tillige afskrivningsgrundlaget for de eksisterende bygninger, hvortil det accessoriske anlæg er knyttet.

Den nærmere opgørelse af fradraget vil være at foretage af de stedlige skattemyndigheder.

Herefter bestemmes

Straksfradrag på 146.599 kr. godkendes ikke. Der kan alene godkendes straksfradrag ud fra afskrivningsgrundlaget for den oprindelige pladsbelægning.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 20. november 2002, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2000 har et straksfradrag på 146.599 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser i sagen.

Der har for landsretten været fremlagt et rids over ejendommen og billedmateriale.

Forklaringer

Direktør A har forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør. H2 A/S var oprindelig en familieejet virksomhed, som blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet. Selskabet blev med årene udviklet til en moderne trælasthandel. I 1999 blev trælasthandelen flyttet uden for byen. I 1998 var den første længe blevet opført, og de to andre længer blev opført i foråret 1999. Pladsen imellem de tre længer blev belagt med stabilgrus, så der kunne køres med truck og lastbil, men det var fra starten planlagt, at pladsen skulle belægges med SF-sten. Det skyldtes tidsmæssige og økonomiske årsager, at den oprindelige belægning ikke var SF-sten. Arealet anvendes som oplagsplads for trykimprægneret træ samt til kørsel af materialer til og fra bygningen med truck. Da arealet i foråret 2000 blev belagt med SF-sten, var det nødvendigt at etablere et afvandingssystem.

Procedure

Ejendomsselskabet H1 A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det uoverdækkede parkerings- og oplagsareal er afskrivningsberettiget i henhold til afskrivningslovens § 14, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, 2, punktum, idet det pågældende areal tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Udgiften til udskiftning af stabilgruset med stenbelægning m.v. er en ombygnings- eller forbedringsudgift, som kan afskrives, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 1. Straksafskrivningsgrundlaget opgøres på grundlag af afskrivningsgrundlaget for den bygning, som udgifterne vedrører, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2. En naturlig forståelse af denne del af bestemmelsen fører til, at ikke alene selve den fysiske bygning, men også de accessoriske bygninger, parkeringsarealer m.v., som i henhold til afskrivningslovens § 14, stk. 3, er afskrivningsberettigede, må falde ind under udtrykket. Når det i afskrivningsmæssig henseende er fundet naturligt og nærliggende at give afskrivningsret såvel på den fysiske bygning som på de accessoriske dele, der knytter sig til bygningen, såsom kontorarealer og parkeringsarealer m.v., er det ved opgørelsen af straksafskrivningsgrundlaget lige så naturligt og nærliggende at opgøre dette efter samme hensyn. Lovtekstens ordlyd giver ikke grundlag for at anlægge en anden fortolkning. Herefter skal straksafskrivningsgrundlaget opgøres til 3.770.354 kr., og da hele udgiften til omlægning af pladsbelægningen på 146.599 kr. ikke overstiger 5% af straksafskrivningsgrundlaget, kan ejendomsselskabet opnå et straksfradrag på 146.599 kr.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at parkerings- og oplagsarealet ikke er en "bygning" i den forstand, som afskrivningslovens § 18, stk. 2, omhandler, hverken efter lovens ordlyd eller forarbejderne til bestemmelsen. Udgravninger m.v., jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. punktum, er heller ikke omtalt i afskrivningslovens § 14, stk. 2, der fastslår, hvilke erhvervsmæssigt benyttede bygninger, der ikke kan afskrives på. Lovens ordlyd og kontekst indebærer, at en parkerings- og oplagsplads ikke kan anses som en bygning, men udgifter hertil kan under samme betingelser som bygninger afskrives. Der kan efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, ikke foretages straksafskrivning på udgifter til ombygning eller forbedring af parkerings- og oplagsarealet. Som følge heraf er Ejendomsselskabet H1 A/S med Landsskatterettens kendelse i sagen, der indrømmer adgang til straksfradrag, stillet bedre end ejendomsselskabet er berettiget til, og allerede derfor skal Skatteministeriet frifindes. Til yderligere støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at de omhandlede udgifter på 146.599 kr. er medgået til ombygning eller forbedring, jf. afskrivningslovens § 18, af et eksisterende accessorisk anlæg, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3, nemlig parkerings- og oplagsarealet, og at straksafskrivningsgrundlaget derfor alene er det eksisterende afskrivningsgrundlag for det oprindelige parkerings- og oplagsareal. Dette resultat følger direkte af lovbestemmelsens ordlyd og forarbejder. Det bestrides, at udtrykket "den bygning som udgifterne vedrører" i afskrivningslovens § 18, stk. 2, også omfatter de øvrige afskrivningsberettigede bygninger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Hverken efter ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, eller denne bestemmelses forarbejder er der hjemmel til straks at fradrage udgifter til ombygning eller forbedring af accessoriske anlæg, jf. herved afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. punktum.

Dommerne Olav D. Larsen og Elisabeth Mejnertz udtaler herefter

De accessoriske anlæg, der kan afskrives, er i § 14, stk. 3, 2. punktum, angivet som "udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende". Pladsen på tømmerhandelen må anses for omfattet af denne bestemmelse. Der er efter bestemmelsens ordlyd og sammenhængen med § 14, stk. 1 og stk. 3, 1. punktum, jf. stk. 2, nr. 1, ikke grundlag for at anse det nu stenbelagte areal for en del af den trelængede bygning eller for en selvstændig bygning. Der er således ikke grundlag for at henføre udgifterne til SF-sten m.v. på pladsen under afskrivningslovens § 18, stk. 2, som angår straksfradrag i anledning af ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede "bygninger" og installationer. Ejendomsselskabet H1 A/S har derfor ikke ret til et straksfradrag på 146.599 kr.

Vi stemmer derfor for at tage Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Dommer Torben Østergreen-Johansen udtaler

Ved lov nr. 433 af 26. juni 1998 blev afskrivningsloven gennemgribende revideret, hvilket på visse punkter indebar en stramning af adgangen til straksfradrag i forhold til gældende praksis. Det fremgår imidlertid ikke af lovens forarbejder, at det var hensigten at begrænse den efter administrativ praksis gældende adgang til straksfradrag for så vidt angår landbrugets gyllebeholdere, ajlebeholdere, ensilagesaftbeholdere, møddingspladser, køresiloer m.v., når blot anlæggene var placeret i tilknytning til bygningerne på ejendommen.

Det fremgår ikke af lovens ordlyd eller forarbejder, at adgangen til straksfradrag skal være lempeligere for landbrugsvirksomheder end for andre erhvervsvirksomheder. Jeg finder derfor, at det må bero på en konkret vurdering, om den fortolkning af bygningsbegrebet, som efter administrativ praksis er gældende i relation til landbrugsvirksomheder, tillige kan finde anvendelse i relation til trælasthandelsvirksomheden omhandlet i denne sag.

Efter de foreliggende oplysninger lægger jeg til grund, at hovedbygningen består af tre længer, som naturligt omkranser det mellemliggende udendørs areal. Dette areal blev samtidig med hovedbygningens opførelse belagt med stabilgrus, dog bortset fra et areal under bygningens tagudhæng, der blev belagt med SF-sten. Stabilgruset blev allerede året efter udskiftet med SF-sten, ligesom der blev etableret et afvandingssystem. Arealet anvendes fortrinsvis til oplagring for virksomheden og kørsel med truck til og fra hovedbygningen.

Under disse omstændigheder finder jeg, at det nu stenbelagte areal har en så nær fysisk og driftsmæssig forbindelse med hovedbygningen, at der er hjemmel til at straksfradrage de afholdte udgifter til ombygning eller forbedring i det omfang, de øvrige betingelser er opfyldt, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Efter det foran anførte finder jeg, at beregningsgrundlaget for straksfradraget er hele hovedbygningen.

Herefter, og da der ikke er tvist om de beløbsmæssige opgørelser i sagen, stemmer jeg for at tage Ejendomsselskabet H1 A/S' påstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, Ejendomsselskabet H1 A/S, betale 10.000 kr. til sagsøgte.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.