Dokumentets metadata

Fuld skattepligt - fradrag - rejse- og autoudgifter - tysk "vorsteuer" - lempelse for dobbeltbeskatning - afvisning

Med henvisning til forklaringer afgivet under en tidligere straffesag, hvorunder skatteyderen, A, var blevet dømt for forsætlig skatteunddragelse, fastslog landsretten, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1990 og 1991. Den omstændighed, at A i de to indkomstår havde selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Tyskland kunne ikke føre til et andet resultat, idet de tyske myndigheder ikke havde foretaget en nærmere prøvelse heraf.For så vidt angik skatteansættelserne for de to indkomstår, havde A ikke - f.eks. ved fremlæggelse af kørebog eller andet - dokumenteret, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af fradrag for rejse- og autoudgifter havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.Endvidere kunne A ikke fratrække tysk "vorsteuer", der efter hans forklaring var en form for forskudsskat og ikke driftsudgifter.A kunne ikke i medfør af den dagældende skattestyrelseslov, § 31, stk. 1, 2. pkt., få landsrettens tilladelse til prøvelse af spørgsmålet, om han var berettiget til lempelse for dobbeltbeskatning i medfør af ligningslovens § 33. Landsretten fandt herved, at spørgsmålet om lempelse - der bl.a. afhang af, om As indkomst hidrørte fra en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Tyskland - ikke havde en sådan nær sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål, at der var grundlag for, at landsretten tillod spørgsmålet prøvet. Efter det oplyste om As virksomhed i Tyskland fandt landsretten heller ikke grundlag for at antage, at han ville lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke at få tilladelse til at inddrage lempelsesspørgsmålet under sagen.Landsretten gav således i det hele Skatteministeriet medhold.Højesteret henviste til, at "Vorsteuer" ifølge en erklæring fra de tyske skattemyndigheder indgik i hans momsangivelser for 1990 og 1991. Med denne bemærkning og i øvrigt af landsrettens grunde stadfæstede Højesteret landsrettens dom.

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Walsøe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Michael Rekling

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 23. afdeling den 8. december 2006.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, dog for så vidt angår 1. led af As mere subsidiære påstand stadfæstelse, subsidiært frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af en erklæring af 12. august 2003 fra de tyske skattemyndigheder, at de poster, der i As regnskaber er fradraget under betegnelsen "Vorsteuer", indgår i hans momsangivelser for 1990 og 1991.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter det oplyste er "Vorsteuer" en post, der indgår i As momsangivelse. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Under hensyn til sagens langvarige forløb fritages A for at betale sagsomkostninger til Skatteministeriet for landsret og for Højesteret, jf. herved artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for landsret eller Højesteret.