Dokumentets metadata

Dokumentets dato:11-02-2008
Offentliggjort:11-02-2008
SKM-nr:SKM2008.130.SKAT
Journalnr.:08-023669
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:SKAT-meddelelse


Liste over anerkendte flyselskaber

SKAT har anerkendt Air Alsie A/S og Jet Time A/S som flyselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik


Skatteministeriet og SKAT har i SKM2006.795.SKAT udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6, 7 og 9 kunne anses for direkte anvendelige. SKAT besluttede derfor, at flyselskaber, der i det senest afsluttede regnskabsår opfylder et krav om at flyve mere end 2/3 - beregnet som et gennemsnit af alle relevante parametre - i udenrigsfart kan anses for at opfylde kravet i direktivbestemmelserne om mod betaling at flyve "hovedsageligt i udenrigstrafik". De kan derfor få momsfri leverancer efter bestemmelserne.

Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs anerkendelse af, at de kan anses som luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, kan rette henvendelse til SKAT. SKAT vil offentliggøre en liste over anerkendte luftfartsselskaber. Der er tale om en midlertidig ordning, der finder anvendelse indtil der sker en ændring af momslovens regler på området.

Et lovforslag om ændring af momslovens regler er fremsat og behandles nu af Folketinget. Se L 32 , 2. samling, folketingsåret 2007-2008.

SKAT har senest i SKM2007.792.SKAT offentliggjort en liste over anerkendte flyselskaber efter den midlertidige ordning. SKAT har nu anerkendt yderligere to flyselskaber.

Liste over anerkendte flyselskaber

SKAT har for nuværende anerkendt følgende flyselskaber efter den midlertidige ordning:

Air Alsie A/S

Danish Air Transport A/S

Jet Time A/S

SAS Konsortiet

SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S