Dokumentets metadata

Aktielån

Skatterådet bekræfter, at danske långivere, som indgår en værdipapirudlånsaftale, hvor långiver har retten til at modtage indkomst på den modtagne sikkerhedsstillelse og ikke har nogen forpligtelse til at videregive sådanne indkomst til låntager, ikke vil blive anset for at have afstået de værdipapirer, som omfattes af værdipapirudlånet. Endvidere bekræfter Skatterådet, at danske långivere vil blive beskattet af udbytter modtaget på de aktier, der er modtaget som sikkerhedsstillelse, som udbytteindkomst.

Spørgsmål

1. Vil danske långivere, som indgår en værdipapirudlånsaftale, hvor långiver har retten til at modtage indkomst på den modtagne sikkerhedsstillelse og ikke har nogen forpligtelse til at videregive sådanne indkomst til låntager, blive anset for at have afstået de værdipapirer, som omfattes af værdipapirudlånet?
2. Vil danske långivere blive beskattet af dividender modtaget på de aktier, der er modtaget som sikkerhedsstillelse, som dividendeindkomst?

Svar

1. Nej.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A tilbyder et værdipapirudlånsprogram til sine kunder. Som en del af dette værdipapirudlån påtænker A at tilbyde en værdipapirudlånsordning i henhold til hvilken långiver er berettiget til at oppebære indkomst på den sikkerhedsstillelse, som långiver modtager fra låntager. Långiver har ikke nogen forpligtelse til at videregive sådan indkomst til låntager (herefter kaldet Capital Stock Loan).

Rådgiver har vedlagt anmodningen et bilag med en overordnet beskrivelse af As værdipapirudlånsprogram. Beskrivelsen angiver også den økonomiske fordel for långiver af et Capital Stock Loan.

Långiverne vil være danske selskaber, pensionskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger og banker. Låntagerne af værdipapirerne vil hovedsagligt være bosiddende i USA eller England men kan også være bosiddende i andre lande. Ingen låntager vil dog være bosiddende i Danmark.

Værdipapirudlånsordningen, som skal indgås mellem A og de danske långivere vil være baseret på Morgan Stanley Overseas Securities Lender´s Agreement (Version: December 1995 incorporating the amendments from the 1996 UK Tax Addendum) (OSLA aftalen) med de modifikationer som følger af, at der er tale om et Capital Stock Loan. Som påpeget nedenfor har Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked afgivet i juni 2002 anerkendt et værdiudlån baseret på OSLA aftalen som en lånetransaktion.

Værdipapirerne omfattet af udlånet vil være børsnoterede aktier udstedt af danske og ikke-danske enheder. Sikkerhedsstillelsen overfor långiver vil ligeledes være børsnoterede aktier udstedt af danske og ikke-danske enheder.

Inden for de seneste år har danske selskaber, pensionskasser, forsikringsselskaber og banker i stigende omfang deltaget som långivere i ordninger med udlån af værdipapirer. Formålet med at indgå aftaler om værdipapirudlån er at optimere disse virksomheders afkast på de pågældende værdipapirer.

Formålet med, at danske selskaber, pensionskasser, forsikringsvirksomheder, investeringsforeninger og banker indgår en aftale om Capital Stock Loan med A vil ligeledes være at optimere afkastet på værdipapirerne. Det forøgede afkast, som danske långivere måtte opnå ved udlån af deres værdipapirer, vil indgå i de danske långiveres skattepligtige indkomst og forøge den skattepligtige indkomst.

Det følger af OSLA aftalen, at ejerskabet til den af långiver modtagne sikkerhedsstillelse overgår til långiver. Ifølge Capital Stock Loan bestemmelserne er långiver berettiget til at modtage indkomst på den modtagne sikkerhedsstillelse og har ikke nogen forpligtelse til at videregive sådan indkomst til låntager. Låntager er berettiget til at modtage og beholde dividender på de af låntager lånte aktier og har ingen forpligtelse til at betale udbyttekompensation (manufactured dividends) til långiver. I tillæg til indkomst på sikkerhedsstillelsen vil långiver modtage et vederlag (stock lending fee) fra A. Forudsat, at dividenderne på sikkerhedsstillelsen mindst svarer til dividenderne på de udlånte aktier, vil långiver i kraft af aktieudlånstransaktionen generere yderligere indkomst i form af stock lending fee betalt af A.

Forøgelsen af indkomsten genereret på grundlag af aktieudlånsarrangementet vil udgøre en del af den danske långivers skattepligtige indkomst og forøge denne indkomst. Aktieudlånsarrangementet kan derfor ikke betragtes som etableret med henblik på at undgå beskatning af indkomst på værdipapirerne. Tværtimod må det som ovenfor anført antages, at aktieudlånet vil forøge den danske skattepligtige indkomst med det aktieudlånsgebyr (stock lending fee), som den danske långiver modtager fra A.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Praksis vedrørende aktieudlån

I en bindende forhåndsbesked fra 1998, refereret i TfS 1999,408, har Ligningsrådet taget stilling til den skattemæssige behandling af aktieudlån.

Anmodningen om bindende forhåndsbesked var indgivet af Finansrådet og Børsmæglerforeningen som i fællesskab med Københavns Fondsbørs havde udarbejdet et sæt standardvilkår til brug ved aktieudlån ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene") af danske børsnoterede aktier og anmodningen var udtrykkeligt begrænset til aktieudlån foretaget på basis af standardvilkårene.

De pågældende organisationer forespurgte Ligningsrådet, hvorvidt aktier, som blev udlånt i henhold til Standardvilkårene skatteretligt skulle anses for udlån eller realisation.

Ifølge Standardvilkårene kunne låneperioden højst udgøre seks måneder.

De danske skattemyndigheder anførte og anbefalede, at man (for skatteformål) (1) behandlede en aktieudlånstransaktion som den forelagte, som et ikke skattepligtigt udlån, (2) betragtede aktieudlånstransaktionen som en transaktion, der afveg fra en normal reproforretning, som i bindende forhåndsbeskeder fra 1998 og 1999 var betragtet som udlåndstransaktioner.

Ligningsrådet fandt i overensstemmelse med skattemyndighedernes indstilling, at et aktieudlån i henhold til Standardvilkårene var at betragte som lån og ikke realisation.

Det fremgår af sagen, at skattemyndighederne ved deres indstilling (hvorefter aktieudlån på de givne vilkår skulle behandles som udlån og ikke realisation), lagde afgørende vægt på, at Standardvilkårene alene vedrørte børsnoterede aktier således at der var sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Desuden blev bemærket, at der, når de lånte aktier ikke kunne leveres tilbage, ifølge Standardvilkårene ville indtræde suspension, indtil levering var mulig. Suspension ville være at sidestille med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden. Det bemærkedes, at forholdet ville være at anse for realisation på udlånstidspunktet, såfremt levering blev opgivet.

I en bindende forhåndsbesked fra 2002, refereret i TfS 2004.152, bekræftede Ligningsrådet, at aktier, der lånes ud i henhold til to internationalt anerkendte rammeaftaler for aktieudlån kunne ligestilles med udlån i henhold til Standardvilkårene, som Ligningsrådet havde taget stilling til i TfS 1999. 408.

Ligningsrådet blev forelagt to internationale rammeaftaler til brug for udlån af værdipapirer. Disse aftaler er benævnt "Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995" (OSLA) og "International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (herefter ISLA). Forespørgeren havde begrænset forespørgslen til at vedrøre udlån af børsnoterede aktier og låneaftaler med en tidsbegrænset låneperiode.

Ligningsrådet fandt efter en sammenligning af de to aftaler med de danske standardvilkår, at der på trods af visse forskelle i begge tilfælde ville være tale om "lån til eje" af aktier. Ligningsrådets tidligere afgørelser mht. aktielån efter standardvilkårene, vil være gældende også for aftaler indgået på vilkår efter henholdsvis OSLA og ISLA aftalerne. Dermed ville aktierne ikke blive anset for at være afståede af långiver i forbindelse med aktielånet. Det var dog afgørende for ligestilling med de danske vilkår, at løbetiden af udlån efter OSLA og ISLA blev begrænset.

Ligningsrådet bekræftede i besvarelsen af andet spørgsmål, at det i TfS 1999.408 tillagdes afgørende vægt, at de omfattende aktier var børsnoterede, sådan at der var "sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier". Det var dermed ikke afgørende, om aktierne var noteret på dansk eller udenlandsk børs. Aktier noteret på en børs inden for EU eller EØS området såvel som aktier noteret på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationales des Bourses de Valeur (FIBV), vil derfor kunne indgå i aktielån på lige fod med aktier noteret på Københavns Fondsbørs.

Ligningsrådet fandt, at aktieudlån baseret på OSLA aftalen og ISLA aftalen kunne ligestilles med udlån baseret på Standardvilkårene, selvom der var visse forskelle mellem de nævnte aftalesæt. Ligningsrådet opstillede dog som betingelse for en ligestilling med Standardvilkårene, at låneaftalen omfattede børsnoterede aktier, og at udlånets løbetid var tidsmæssigt begrænset.

Ligningsrådet bekræftede ved samme afgørelse, at også udenlandske aktier kunne indgå i en aktieudlånsordning uden at aktierne skulle anses for afstået. Det afgørende var ifølge Ligningsrådet, at de omfattede aktier var børsnoterede, sådan at der var en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Dette betød ifølge Ligningsrådet, at aktier noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS området eller på en fondsbørs, der er medlem eller associeret med Fédération Internationale des Bourses de valeur, kunne indgå i aktielån på lige fod med aktier noteret på Københavns fondsbørs.

Capital Stock loan

Finansrådet og Børsmæglerforeningen har i februar 2002 udbudt et nyt sæt standardvilkår for lån af aktier ("De nye Standardvilkår").

Mens Standardvilkårene var begrænset til at gælde for aktier noteret på Københavns Fondsbørs omfatter De Nye Standardvilkår alle aktier, som er noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS området eller på en fondsbørs, som er medlem af eller associeret med Fédération Internationale des Bourses de Valeur.

Det fremgår af vilkår 1.2 i såvel Standardvilkårene som i De Nye Standardvilkår, at parterne kan supplere eller fravige standardvilkårene ved særskilt aftale.

Ifølge OSLA aftalen er det muligt for parterne at supplere eller fravige aftalen ved særskilt aftale.

Den omstændighed, at långiver er berettiget til indkomst på sikkerhedsstillelsen fra låntager og ikke har nogen forpligtelse til at videregive sådan indkomst til låntager bør ikke fratage aktieudlånstransaktionen dens karakter af en lånetransaktion. Det samme gælder den omstændighed, at långiver har givet afkald på en mulig ret til at modtage udbyttekompensation (manufactured dividends) på de aktier, der er udlånt til låntager. Det afgørende må være, om aktieudlånstransaktionen opfylder hovedvilkårene med hensyn til varighed, karakter af værdipapirerne og tilbagelevering af de udlånte værdipapirer, hvilket vil være tilfældet med hensyn til en Capital Stock Loan aktieudlånstransaktion.

Med henblik på, at et aktieudlånsarrangement baseret på OSLA aftalen skattemæssigt kan karakteriseres som en aktieudlånstransaktion, er det afgørende, at værdipapirerne omfattet af arrangementet er begrænset til børsnoterede værdipapirer, og at varigheden af lånet ikke kan overstige 6 måneder. Den aftale, der vil blive indgået mellem parterne som led i et Capital Stock Loan, vil være begrænset til børsnoterede aktier og varigheden af aktieudlånet kan ikke overstige 6 måneder. Endvidere vil ejendomsretten til de udlånte værdipapirer og de værdipapirer, der modtages af långiver som sikkerhedsstillelse, overgå til henholdsvis låntager og långiver.

Efter min opfattelse må et Capital Stock Loan i lighed med et aktieudlån, hvor långiver er forpligtet til at videregive indkomst for sikkerhedsstillelsen til låntager, behandles som en ikke-skattepligtig transaktion vedrørende de af transaktionen omfattede værdipapirer, forudsat at de i praksis opstillede betingelser for anerkendelse af aktieudlån i øvrigt er opfyldte. Som følge heraf bør svaret til spørgsmål 1 være nej.

Dividender på aktier modtaget som sikkerhedsstillelse

Ifølge vilkår 10 i De Nye Standardvilkår må låntager stille sikkerhed for tilbagelevering af de lånte aktier og de øvrige forpligtelser som følge af vilkårene, og parterne skal aftale hvilke typer af sikkerhed, der kan stilles og hvilken opgørelse og regulering af sikkerhedsstillelsen, der skal foretages.

I henhold til OSLA aftalen overgår ejendomsretten til sikkerhedsstillelsen til långiver, jf. pkt. 4, A i OSLA aftalen, hvor det anføres, at:

"The Parties shall execute and deliver all necessary documents and give all necessary instructions to procure that all right, title and interest in:

...

(iii) any Collateral delivered pursuant to Clause 6;

shall pass from one Party to the other ..."

Som påpeget ovenfor er det såvel ifølge De Nye Standardvilkår som OSLA aftalen muligt for parterne at supplere eller fravige vilkårene eller aftalen ved særskilt aftale.

Under hensyn til, at ejendomsretten til de aktier, der måtte blive stillet som sikkerhed af låntager i en aktieudlånstransaktion, overgår til långiver, må det i overensstemmelse med praksis vedrørende dividende modtaget på aktier lånt af en låntager i en aktieudlånstransaktion antages, at dividender på sådanne aktier skal beskattes som dividendeindkomst. Praksis vedrørende dividender, som modtages af låntager som led i en aktieudlånstransaktion, fremgår af SKM 2001.76.LR.

For danske selskaber, der ikke er næringsdrivende med aktier, vil beskatningen af dividender modtaget på aktier stillet som sikkerhed af låntager i forbindelse med et aktielån være ensbetydende med, at 2/3 af sådanne dividender vil blive beskattet med den sædvanlige selskabsskattesats på 25 % svarende til en effektiv beskatning på 16,5 %.

På baggrund af det ovenfor anførte bør svaret til det andet spørgsmål være ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Udgangspunktet for vurderingen af aktielånsaftalen er TfS 1999, 408, hvori Ligningsrådet fastslog, at aktieudlån i henhold til Finansrådets standardvilkår skatteretligt skulle betragtes som lån og ikke realisation af aktierne. Ligningsrådet lagde afgørende vægt på, at standardvilkårene alene vedrørte børsnoterede aktier, således at der var sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Desuden blev det anført, at der ville indtræde suspension, såfremt levering ikke var mulig. Suspension ville være at sidestille med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden, mens forholdet ville være at anse for realisation på udlånstidspunktet, såfremt levering blev opgivet. Ifølge standardvilkårene pkt. 7 kunne låneperioden i øvrigt højst være 6 måneder.

Værdipapirudlånsordningen, som skal indgås mellem A og de danske långivere, er imidlertid baseret på Morgan Stanley Overseas Securities Lender´s Agreement (Version: December 1995 incorporating the amendments from the 1996 UK Tax Addendum) (OSLA aftalen) med de modifikationer som følger af, at der er tale om et Capital Stock Loan.

Ligningsrådets bekræftede i SKM2002.402.LR , at Ligningsrådets tidligere afgørelser mht aktielån efter standardvilkårene vil være gældende også for aftaler indgået på vilkår efter Morgan Stanleys internationale rammeaftaler "Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995" (OSLA aftalen) og "International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (ISLA-aftalen). Dermed ville aktierne ikke skulle anses for at være afstået af långiver i forbindelse med aktielånet. Det var dog afgørende for ligestilling med de danske vilkår, at løbetiden af udlån efter Morgan Stanleys internationale rammeaftaler blev begrænset.

Finansrådets ændrede standardvilkårene i 2002. De nye standardvilkår er i forhold til de oprindelige standardvilkår ændret for så vidt angår omfattede aktier (aktier noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS samt medlemmer af den internationale sammenslutning af børser er nu også omfattet), indberetning (parterne skal hver for sig indberette til relevante myndigheder i det omfang, de er forpligtet hertil) samt levering (definitionen af valørdagen for tilbagelevering er præciseret).

Det er dog SKATs opfattelse, at ændringerne af standardvilkårene i 2002 ikke ændrer på Morgan Stanleys internationale rammeaftalers ligestilling med Finansrådets standardvilkår.

Ifølge OSLA aftalen er låntager ikke berettiget til indkomst på de lånte aktier, og skal derfor afregne denne indkomst med långiver, jf. pkt. 4, B, I / 4.2.1. Den tilsvarende regulering af långivers berettigelse til indkomst på sikkerhedsstillelsen som beskrevet i OSLA aftalens pkt. 6, G, I og II / 6.7.1 og 6.7.2 er uklar, men det er SKATs fortolkning, at långiver ikke er berettiget til indkomst på sikkerhedsstillelsen, og derfor skal afregne denne indkomst med låntager.

De modifikationer som følger af, at der i nærværende sag er tale om et Capital Stock Loan, er således, at långiver er berettiget til at modtage indkomst på den modtagne sikkerhedsstillelse og ikke har nogen forpligtelse til at videregive sådan indkomst til låntager. Låntager er omvendt berettiget til at modtage og beholde indkomst på de af låntager lånte aktier og har ingen forpligtelse til at betale kompensation herfor til långiver.

På baggrund af praksis om aktielån, herunder særligt præmisserne i TfS 1999, 408, er det SKATs opfattelse, at modifikationerne i den beskrevne Capital Stock Loan aftale om låntagers henholdsvis långivers ret til indkomst på de lånte henholdsvis de til sikkerhed stillede aktier ikke udgør så væsentlige modifikationer, at de ændrer arrangementets karakter af aktielån, der skatteretligt skal betragtes som lån og ikke realisation af aktierne.

Det indstilles derfor at svare nej til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Det fremgår af Ligningslovens § 16 A, at: "... Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer...".

Afgørende er således, om långiver er aktionær på tidspunktet for udlodningen.

Dette fremgår også modsætningsvis af SKM2004.51.LSR , hvori Landsskatteretten anfører, at "I den tredje situation har låntager ikke videresolgt aktierne, men har i låneperioden modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler."

Af OSLA aftalens pkt. 4, A / 4.1 fremgår det imidlertid bl.a., at:

"The Parties shall execute and deliver all necessary documents and give all necessary instructions to procure that all right, title and interest in:

...

(III) any collateral delivered pursuant to clause 6;

...

shall pass from one party to the other subject to the terms and conditions mentioned herein and in accordance with the Rules, on delivery or redelivery of the same in accordance with this agreement…The Party acquiring such right, title and interest shall have no obligation to return or redeliver any of the assets so acquired but, in so far as any Securities are borrowed or any Collateral is delivered to such party, such Party shall be obliged, subject to the terms of this Agreement, to redeliver Equivalent Securities or Equivalent Collateral as appropriate."

Ifølge OSLA aftalen skal låntager således sørge for, at ejendomsretten til sikkerhedsstillelsen overgår til långiver.

Den beskrevne Capital Stock Loan aftale er baseret på OSLA aftalen, og ejendomsretten til sikkerhedsstillelsen overgår således til långiver ved leveringen, jf. OSLA aftalens pkt. 4, A / 4.1.

Da långiver ifølge Capital Stock Loan aftalen er berettiget til at modtage indkomst på den modtagne sikkerhedsstillelse og ikke har nogen forpligtelse til at videregive sådan indkomst til låntager, tilkommer udbytte på sikkerhedsstillelsen således långiver.

I aktieudlånsperioden er långiver således civilretligt aktuel aktionær i det selskab, hvis aktier er stillet til sikkerhed for de udlånte aktier. Udbytte på de til sikkerhed stillede aktier skal derfor beskattes som udbytte hos långiver, jf. Ligningslovens § 16 A.

Det indstilles derfor at svare ja til spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tilslutter sig SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. SFL § 25, stk. 1.