Dokumentets dato: | 19-02-2008 |
Offentliggjort: | 20-02-2008 |
SKM-nr: | SKM2008.169.SR |
Journalnr.: | 08-029352 |
Referencer.: | Fusionsskatteloven Aktieavancebeskatningsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet bekræfter, at den beskrevne spaltning opfylder bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 4. pkt.Skatterådet bekræfter, at A er modtager af likvidationsprovenu fra datterselskab.Skatterådet bekræfter, at udlodning af udbytte til fysiske personer, som overstiger selskabernes regnskabsmæssige overskud ikke gør spaltningen skattepligtig.Skatterådet bekræfter, at et udlån som kan betragtes som udbytte ikke vil gøre spaltningen skattepligtig, da aktionærerne er fysiske personer.Skatterådet bekræfter, at de modtagende selskaber indenfor 3 år efter spaltningen kan deltage i en fusion uden det har betydning for spaltningens skattefrihed.Skatterådet bekræfter, at de modtagende selskaber efter fusioner ikke er bundet af en udbyttebegrænsning, da aktionærerne er fysiske personer.Skatterådet bekræfter, at der i den konkrete situation kan ydes kontantvederlag.
1. Opfylder den under sagsfremstillingen beskrevne spaltning bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 4. punktum med den virkning, at der ikke udløses beskatning hverken hos anpartshaverne i det indskydende selskab eller i det indskydende selskab, A.
2. Udløser det forhold, at A's dattervirksomhed, B under likvidation, endeligt opløses ved generalforsamling efter spaltningsdatoen 1. oktober 2007 (tidligere 1. juli 2007) med virkning pr. 1. oktober 2006, beskatning hos det ophørende selskab eller/og de modtagende selskaber?
3. Fører det forhold, at de modtagende selskaber indenfor de 3 første år efter spaltningens vedtagelse udlodder udbytter, som overstiger selskabernes regnskabsmæssige overskud til, at spaltningen anses for skattepligtig? Det forudsættes, at udbyttemodtager er en fysisk person, som er fuldt skattepligtig i Danmark.
4. Fører det forhold, at C1 udlåner sine midler til C2 eller dets dattervirksomheder og af D1 udlåner sine midler til D2 eller dets dattervirksomheder til, at spaltningen anses for skattepligtig?
5. Fører en efterfølgende fusion inden 3 år efter spaltningens vedtagelse efter bestemmelserne i fusionsskatteloven af C1 med C2 og /eller D1 med D2 til, at spaltningen anses for skattepligtig?
5.1. I hvilket omfang er de modtagende selskaber efter stedfundne fusioner bundet af udbyttebegrænsningsreglerne i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8?
6. Er det korrekt forstået, at der ikke kan gennemføres en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis der vederlægges dels med en kontant udligningssum og dels med anparter i de modtagende selskaber?
Svar:
1. Ja.
2. Se indstilling og begrundelse.
3. Nej.
4. Nej.
5. Nej.
5.1. Se indstilling og begrundelse.
6. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forholdSagsfremstilling
Ejerskab:
Anparterne i A er i dag ejet med 1/3 af C, 1/3 af E og 1/3 af D.
A ejer samtlige anparter i B, hvis likvidation forventes endeligt afsluttet på en generalforsamling snarest med virkning pr. 30. september 2006.
C ejer samtlige anparter i C2 og D ejer samtlige anparter i D2.
C, E og D har ejet anparterne i A siden 1. maj 1997.
A har ejet anparterne i B siden 1. maj 1997.
Plan:
Aktiverne og passiverne i A planlægges udspaltet i 3 nye selskaber, C1, E1 og D1.
Oprindeligt var det planen at udspalte A i de 2 eksisterende selskaber C2 og D2 og kun nystifte 1 selskab, E1.
Dette blev opgivet, henset til kravet i fusionsskattelovens § 15a, stk.2, 2. punktum, i henhold til hvilken bestemmelse det er en betingelse for anvendelse af de objektive regler for skattefri spaltning, at værdien af de tildelte anparter svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, idet værdien af C1 og værdien af D1 er vanskelig at fastslå.
Det var endvidere tanken, at der skulle udbetales kontante udligningssummer i forbindelse med spaltningen i størrelsesordenen kr. 500.000 til kr. 2.000.000. Dette blev opgivet henset til bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 3. punktum i henhold til hvilken det er en betingelse, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld idet indskydende selskab.
Denne bestemmelse kan isoleret set efter sin ordlyd ikke opfyldes, hvis der fjernes aktiver ved udlodning til anpartshaverne.
Såfremt spørgsmål 6 besvares benægtende, vil en kontant udligningssum blive genovervejet.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstillingAd 1.
a) Alle selskabsdeltagerne i det indskydende selskab er fysiske personer og har ejet anparterne i mere end 3 år.
b) Samtlige selskabsdeltagere er hjemmehørende i Danmark.
c) Samtlige aktiver i det indskydende selskab består af likvide beholdninger (99,75%) og tilgodehavende skat (0,25%). Tilgodehavende skat er opgjort uden procenttillæg. Der er ikke særlige værdiansættelsesproblemer, og det er åbenbart, at værdien af de tildelte anparter i de modtagende selskaber svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, alene af den grund, at de modtagende selskaber hver modtager en tredjedel af alle aktiver og passiver.
d) De modtagende selskaber modtager hver 1/3 af aktiverne og overtager 1/3 af passiverne. Forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer derfor til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Se dog sidste afsnit under sagsfremstillingen.
e) Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 4. punktum, jf. § 15b, stk. 8 er opfyldt, idet samtlige anpartshavere er fysiske personer, hvorfor eventuelle udbytter er skattepligtige.
Det er herefter rådgivers opfattelse, at alle krav er opfyldt, og at spaltningen vil være skattefri, og at spørgsmålet bør besvares med ja.
Ad 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anerkendt, at selvom den formelle vedtagelse først sker nu, har Styrelsen intet imod at anse 1. oktober 2006 som ophørsdag for B.
Anses denne dato også skattemæssigt for ophørsdato er A modtager af likvidationsprovenu udover det udbytte, der blev vedtaget på grundlag af årsrapporten for 2005/06.
Idet selskabet har ejet samtlige anparter i B siden 1. maj 1997 er provenuerne skattefri for A, uanset om de skattemæssigt anses for likvidationsprovenu eller udbytte.
Anses datoen for den afsluttende generalforsamling for ophørsdato for B er de modtagende selskaber modtagere af likvidationsprovenuet.
Jf. fusionsskattelovens §15a, stk. 1-2, jf. § 8 anses de modtagende selskaber at have anskaffet anparterne i B på samme tidspunkt, som det ophørende selskab har anskaffet anparterne. En eventuel avance er derfor skattefri.
Der kan ikke være tale om, at anse provenuet for udbytte, idet anses generalforsamlingsdagen i 2007 skattemæssigt for ophørsdato for B, må provenuet anses for udloddet på samme dato og derfor i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. ligningslovens §16a, stk. 1.
Spørgsmålet bør besvares med nej.
Ad 3.
I fusionsskattelovens §15b, stk. 8 er indsat udbyttebegrænsningsbestemmelser. Retsvirkningerne af ikke at overholde disse er, at spaltningen bliver skattepligtig.
Begrænsningsreglerne omhandler alene skattefri udbytter.
Idet samtlige anpartshavere i A er fysiske personer, er eventuelle udbytter skattepligtige, og begrænsningsreglerne finder ikke anvendelse.
Det er rådgivers opfattelse, at SKAT's hidtidige praksis om omkvalificering af udlodninger efter en skattefri spaltning med tilladelse ikke kan overføres på udlodninger i forbindelse med skattefri spaltninger uden tilladelse, dels fordi de bestemmelser, der er givet om begrænsninger af udbyttebetalinger må anses for udtømmende, og dels fordi SKAT's hidtidige praksis må anses for tilsidesat ved EF-domstolens sag C-321/05, jf. TfS2007.592, TfS2007.388 og ved Højesterets dom af 7/12 2006, SKM2006.749.HR .
Spørgsmålet bør derfor besvares med nej.
Ad 4.Såfremt de modtagende selskaber overholder de selskabsretlige regler for placering af deres midler, er placeringen uden betydning for bedømmelsen af den foretagne spaltning.
Skulle udlån til et søsterselskab karakteriseres som udbytte til aktionæren og udlån/tilskud fra aktionæren til søsterselskabet, vil der være tale om skattepligtig udlodning, som ikke rammes af begrænsningsreglerne i fusionsskattelovens §15b, stk. 8.
Spørgsmålet bør derfor besvares med nej.
Ad 5.Som nævnt tidligere var det oprindeligt tanken, at A skulle udspaltes i 1 nyt selskab samt i 2 eksisterende selskaber, nemlig C2 og D2. På grund af problemer med værdiansættelse af anparterne i de modtagende selskaber valgtes i stedet at stifte 3 nye selskaber. Det er herefter planen at fusionere C1 med C2 og D1 med D2 efter reglerne om skattefri fusion.
Der ses ikke at være bestemmelser i fusionsskatteloven som hindrer kombinationsomstruktureringer uden tilladelse.
Emnet er behandlet i forarbejderne til de nye bestemmelser, idet Skatteministeriet i høringsnotat anfører følgende i relation til FSR's bemærkninger om kombinationsomstruktureringer: "Det er korrekt, at der kan gennemføres kombinationsomstruktureringer uden tilladelse. Skatteministeriet finder ikke, at der er behov for at præcisere dette i lovteksten."
Det er derfor rådgivers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med nej.
Ad 6.
Det følger af fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 3. punktum, at det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Ved at foretage delvis vederlæggelse med kontanter fjernes aktiver, uden at der samtidig fjernes passiver. Det er derfor åbenbart, at forholdet mellem aktiver og gæld i de modtagende selskaber ikke kan blive nøjagtig det samme som i det ophørende selskab.
På den anden side fremgår det af 2. punktum i den forannævnte bestemmelse, at det er et krav, at de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver.
Lovgiver har således godkendt delvis vederlæggelse med en kontant udligningssum.
Den eneste måde, rådgiver kan se, at der kan være overensstemmelse mellem de nævnte bestemmelser er, at anse den kontante udligningssum som en del af aktiverne i de modtagende selskaber.
Dette forekommer dog ikke helt naturligt.
SKAT har den 26. oktober 2007 bedt rådgiver komme med uddybende forklaring vedrørende spørgsmål 2 og konkretisere indholdet af spørgsmål 6. Rådgiver har den 26. november 2007 indsendt følgende:
Spaltningsdatoen er flyttet fra den 1. juli 2007 til 1. oktober 2007. Der er indsendt nye spaltningsdokumenter, herunder spaltningsregnskab.
Som kommentar til de stillede spørgsmål er anført;
Ad 2.
Det afsluttende likvidationsregnskab pr. 1. oktober 2006 er underskrevet 19. december 2006. Selskabet er slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. september 2007. Der har ingen aktivitet været i selskabet i perioden 1. oktober 2006 til afslutningsdatoen, jf. erklæring af 6. september 2007.
Årsagen til, at der gik så forholdsmæssig lang tid fra den regnskabsmæssige afslutningsdato, til selskabet blev endeligt likvideret, skyldes problemer med opnåelse af endelig kvittance fra SKAT, herunder afmeldelse fra moms, jf. skrivelse af 11. januar 2007 fra SKAT til rådgiver, rådgivers skrivelse af 29. marts 2007 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, rådgivers breve af 30. juli 2007 til Skattecentret, og Skattecentrets brev af 3. september 2007 til rådgiver.
Idet spaltningsdatoen er flyttet til et tidspunkt senere end tidspunktet for den endelige likvidation af B er modtager af provenuet A (det ophørende selskab). Idet selskabet har ejet anparterne (100%) i B i mere end 3 år, er provenuet under alle omstændigheder skattefrit, hvad enten det måtte kvalificeres som likvidationsprovenu eller udbytte.
Ad 6.
Det var tanken, at der til E skulle udloddes kr. 2.000.000 og til C og D kr. 500.000.
Under de omstændigheder ville spaltningsregnskabet pr. 1. oktober 2007 være som bilag.
SKATs indstilling og begrundelseSpørgsmål 1
Ifølge det oplyste ønskes A spaltet i tre nystiftede selskaber, C1, E1 og D1. Spaltningen ønskes gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. 1. oktober 2007. De tre modtagende selskaber vil modtage aktiver og passiver i lige forhold med 1/3 til hvert selskab. Anparterne i A er ejet af 3 anpartshavere, som hver ejer 1/3 af selskabet. De tre anpartshavere kommer til at eje hver deres modtagende selskab med 100%.
Adgangen til at foretage skattefri spaltning uden tilladelse efter fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 4. -5. pkt., er undtaget i de tilfælde som er nævnt i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 6. - 8. pkt. Det oplyste lægges uprøvet til grund, hvorefter ingen af tilfældene er aktuelle i den konkrete sag. Det forudsættes endvidere at betingelserne for skattefri spaltning efter fusionsskattelovens § 15b, stk. 2 overholdes. Herunder er det en betingelse at spaltningen gennemføres i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5. Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til fra hvilket tidspunkt spaltningen skal have virkning for at være i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5.
Det er endvidere en betingelse for skattefrihed i forbindelse med spaltning uden tilladelse, at værdien af de tildelte aktier svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt.
I henhold til SKM2007.699.SR er det SKATs opfattelse, hvis anpartshaverne modtager aktier i samme forhold i det nye selskab, samt at aktiver og passiver fordeles i det overensstemmelse med ejerfordelingen, må værdien af deres aktier pr. definition svare til handelsværdien. I denne situation sker der ikke formueforrykkelser mellem anpartshaverne eller flyttes værdier fra yngre til ældre anparter.
I fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 3. pkt. er der en yderligere betingelse for anvendelsen af fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 4. pkt. Ifølge denne bestemmelse skal forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. I den konkrete situation fordeles samtlige aktiver og passiver med en ideel andel på 1/3 til hvert af de modtagende selskaber. Forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.
Det er en betingelse for at kunne gennemføre en spaltning uden tilladelse, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytter de regler, der er fastsat i fusionsskattelovens § 15b, stk. 7. Da aktionærerne i det indskydende selskab er fysiske personer, medfører reglerne, at de som selskabsdeltagere skal behandle deres vederlagsaktier efter reglerne i fusionsskattelovens § 15b, stk. 4. Dermed sker der succession i anskaffelsestid og anskaffelsessum efter fusionsskattelovens § 11.
Det er endvidere en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at udlodning af udbytte fra de modtagende selskaber sker i overensstemmelse med de regler, der er indsat i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte selskabsdeltageren kan modtage i en nærmere afgrænset periode efter en skattefri spaltning, der er gennemført uden tilladelse.
Bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8 omhandler udlodning af skattefrit udbytte. Der kan ikke udloddes skattefrit udbytte til fysiske personer. Udbyttebegrænsningen i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8 forhindrer derfor ikke udlodning af udbytte fra de modtagende selskaber til de fysiske personaktionærer.
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 1 besvares med "ja".
Spørgsmål 2
Indholdet af spørgsmålet er ændret i forbindelse med sagens behandling, grundet ændringen af spaltningsdato fra den 1. juli 2007 til den 1. oktober 2007. Spørgsmålet er dermed ændret for så vidt angår spaltningsdatoen.
Rådgiver har oplyst, at likvidationsregnskabet for B blev godkendt af generalforsamlingen den 6. september 2007. Det fremgår endvidere af rådgivers skrivelse af 26. oktober 2007, at likvidationsregnskabet er underskrevet 19. december 2006, samt at selskabet er slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. september 2007.
SKAT indstiller på den baggrund, at beskatning sker hos det ophørende selskab, A, da B er endeligt opløst inden spaltningsdatoen den 1. oktober 2007.
Der er ved besvarelsen ikke taget stilling til hvorvidt provenuet fra selskabet skattemæssigt skal anses som likvidationsprovenu eller udbytte.
Uanset om provenuet anses som likvidationsprovenu eller udbytte, udløser det ingen beskatning.
Såfremt provenuet anses som likvidationsprovenu, vil provenuet være skattefrit, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 9, da det ophørende selskab har ejet samtlige anparter i B i mere end 3 år.
Såfremt der er foretaget likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses skal det beskattes som udbytte. Da der er konkret er tale om at det ophørende selskab, A, opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, skal likvidationsudlodningerne behandles efter de almindelig regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2 som ændret ved lov nr. 344 af 18.4.2007. Lovændringen har virkning fra den 31.12.2006. Som anført ovenfor vil det jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 betyde at udlodningen er skattefri.
Spørgsmål 3
Udgangspunktet i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8 er, at selskabsdeltagerne i de indskydende selskaber i op til 3 år efter spaltningsdatoen ikke kan modtage skattefrit udbytte af deres aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i de respektive selskabers godkendte årsrapport for det regnskabsår udlodningen vedrører.
Såfremt der udbetales mere i skattefrit udbytte, vil spaltningen anses for skattepligtig.
I den konkrete situation er selskabsdeltagerne i de deltagende selskaber fysiske personer. Da der er tale om fysiske personer skal udbytte medregnes ved den skattepligtige almindelige indkomst, jf. ligningslovens § 16A, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. I den konkrete situation kan selskabsdeltagerne altså ikke modtage skattefrit udbytte. Derfor vil det ikke være i strid med fusionsskattelovens § 15b, stk. 8, såfremt de modtagende selskaber indenfor 3 år efter spaltningens vedtagelse udlodder udbytter, som overstiger selskabernes regnskabsmæssige overskud.
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 3 besvares med "nej".
Spørgsmål 4
I henhold til besvarelsen af spørgsmål 3, er aktionærerne i den konkrete situation ikke underlagt udbyttebegrænsningen i fusionsskattelovens § 15b, stk.8, da de er fysiske personer, som skal medregne udbytte til deres skattepligtige almindelige indkomst, jf. ligningslovens § 16A.
Den skattemæssige behandling af et evt. udlån fra C1 til C2, eller fra D1 til D2 har dermed ikke betydning for den foretagne spaltnings skattefrihed. Spaltningen vil ikke anses for skattepligtig grundet begrænsningsreglen i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8, selvom et evt. udlån skulle blive kvalificeret som udbytte til aktionæren.
Det bemærkes, at der ved besvarelsen af spørgsmålet ikke er taget stilling til hvorledes et evt. udlån behandles skattemæssigt, herunder om der overhovedet er tale om et låneforhold. SKAT har ikke undersøgt forholdets karakter nærmere, ligesom der ikke er indsendt eksempelvis lånedokumenter.
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 4 besvares med "nej".
Spørgsmål 5
Der er i bestemmelserne vedrørende spaltning uden tilladelse ingen betingelser som forhindrer en efterfølgende fusion. Det er blot en forudsætning, at betingelserne i fusionsskatteloven for henholdsvis spaltningen samt fusionerne imødekommes.
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 5 besvares med "nej".
Spørgsmål 5.1
I den konkrete situation er der som omtalt i spørgsmål 3 og 4 ingen aktuel udbyttebegrænsning, da aktionærerne er fysiske personer. Allerede af den grund, er der ikke en udbyttebegrænsning i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8 at videreføre efter en efterfølgende skattefri fusion.
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 5.1. besvares med "nej".
Spørgsmål 6
Det fremgår af fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt. at, det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelsens stk. 1, 4. pkt. , at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuelt en kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver.
Det følger derefter af bestemmelsens 3. pkt., at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.
Forholdet mellem aktiver og gæld skal vurderes på spaltningsdatoen, i henhold til bilag 23 til L110, hvor FSR har stillet et spørgsmål vedrørende ombytningsforholdet i forbindelse med omstrukturering. SKAT finder, at det er det samme tidspunkt, hvor vurderingen efter fusionsskattelovens § 15a, stk.2, 3. pkt. skal foretages.
Formålet med bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 3. pkt. fremgår af bemærkninger til lovforslagets (L110 af 13. december 2006) § 3, nr. 9. Det fremgår, at "bestemmelsen skal forhindre, at man - som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver - foretager en skattefri udspaltning af de pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører gæld i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab. Bestemmelsen forhindrer tilsvarende, at det indskydende selskab via en skattefri spaltning uden tilladelse bliver tømt for værdier, ved at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hidtidige forhold mellem aktiver og gæld, således at en skattepligtig avance ved salg af aktierne er reduceret."
Det har været lovgivers hensigt at give mulighed for at yde kontantvederlag, hvilket tydeligt fremgår af fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 1. og 2. pkt. Ydelsen af kontantvederlag i en sag som den foreliggende, hvor forholdet mellem aktiver og gæld udelukkende forrykkes mellem det indskydende og modtagende selskab grundet kontantvederlaget, ses ikke at være i strid med formålet af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 3. pkt. Parterne forrykker ikke værdi mellem hinanden eller selskaberne. Denne fortolkning har Skatterådet tiltrådt i SKM2007.918.SR samt SKM2007.921.SR . SKAT har udsendt en kommentar til blandt andet disse afgørelser, som er offentliggjort ved SKM2007.917.SKAT .
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 6 besvares med "nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelseSkatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periodeDet bindende svar er bindende for SKAT i 5 år fra modtagelsen af dette brev, medmindre andet udtrykkeligt er oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.
Svaret er ikke bindende, hvis der er sket ændringer i de forudsætninger eller regler, der ligger til grund for svaret, eller hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.