Dokumentets metadata

Genanbringelse af avance - ejendom i Sverige - afslag

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kan ske genanbringelse af en avance efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven i den del af en blandet ejendom i Sverige, der benyttes til deltidsskovbrug, da betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen ikke kunne anses for opfyldt.

Vil spørger kunne genanbringe en ejendomsavance på x kr. fra salg i 2006 af en erhvervsmæssig ejendom i den del af en svensk blandet ejendom, der benyttes til deltidsskovbrug, og som købes i 2007, jf. ejendomsavancebeskatningslovens 6A?

Svar

Nej, se indstilling og begrundelse.

Spørger har ved skøde af 19. maj 2006 solgt sin danske erhvervsejendom for en overdragelsessum på kr. X. I forbindelse med salget er der efter ejendomsavancebeskatningsloven beregnet en skattepligtig avance på kr. x.

Det er oplyst, at spørger har anvendt den danske ejendom, der var vurderet som et bebygget landbrug, til tømmervirksomhed.

Spørger har i 2007 anskaffet ejendommen, matr. nr. A, beliggende i Sverige. Ejendommen skal anvendes dels til skovbrug, dels til privat fritidsbolig.

Ifølge en medsendt opgørelse fra Skatteverket i P, er ejendommen i 2005 vurderet til SEK 1.320.000, hvoraf SEK 70.000 er henført til landbrugsjorden, SEK 731.000 til skoven, SEK 184.000 kr. til driftsbygninger og SEK 89.000 skr. + SEK 246.000 vedrører ejerboligen.

Ejendommen er erhvervet for SEK ..., hvoraf 69 pct. af anskaffelsessummen kan henføres til erhvervsdelen - dvs. skovareal og erhvervsbygninger ifølge ejendomsværdiopgørelse fra Skatteverket i P eller i alt SEK ...

På ejendommen forefindes erhvervsbygninger på i alt 356 m², beboelsesbygning på 101 m² og anden bygning på 82 m². Erhvervsbygningernes værdi er indregnet i de erhvervsmæssige 69 pct. af ejendommen.

Erhvervsbygningerne skal primært bruges til opbevaring af træ samt maskiner til brug for nyplantning og diverse andre opgaver i forbindelse med driften.

Ejendommen omfatter i alt 19,7 hektar land, hvoraf 14,1 hektar er produktivt skovareal. Resten af ejendommen er mark og eng.

Den totale volumen af træ anslås til 2.402 skovrummeter, fordelt med 68 pct. gran, 23 pct. løv og 9 pct.s diverse.

Skovbruget vil blive drevet af spørger, der vil stå for nybeplantning samt diverse andre opgaver. Dog vil en skoventreprenør forestå al arbejde med fældning og bortkørsel af tømmer til savværk. Den faktiske arbejdsbyrde ved at drive skovbruget vil derfor være varierende over året.

Den konstante tilvækst af træ, der må fældes, anslås årligt til 91 skovrummeter. Der er også en træmasse på 1.579 skovrummeter, der er klar til at blive fældet.

Af denne mængde træ er hugstmodent betyder ifølge spørger ikke, at træet nødvendigvis skal fældes med det samme. Det er således planen, at denne mængde træ skal fældes over en årrække og skabe grundlag for en løbende profitabel drift af ejendommen, hvor indtægterne bliver jævnt fordelt over årene. Der vil hvert år i de næste 20 år være en indtægt fra i alt 170 skovrummeter (1.579/20 + 91 skovrummeter).

Spørger har vedlagt dokumentation for prisen på fyrretræ samt for prisen for at få foretaget skovning.

Ifølge de foreliggende tilbud på skovning er prisen på 65 SEK/skrm. + moms ved skovning af 800 skrm. Ifølge Z der har fremsat tilbuddet, er prisen dog uafhængig af mængden af træ, der skal fældes pr. gang.

Prisen for skovning tillægges et fast kørselstillæg på 1.400 SEK. Prisen for nybeplantning er oplyst over for spørger til at være 31.000 SEK pr. 1.000 skrm. nyplantning. Ud fra denne pris anslår spørger, at der skal bruges ca. 4.000 SEK årligt på nybeplantning.

Ifølge disse priser skønnes det, at skoven vil kunne realisere et årligt driftsresultat på godt 57.000 SEK:

Da priserne på træ i 2007 har ligget i den høje ende, har spørger tillige udregnet den gennemsnitlige pris på fyrretræ over de seneste 13 år. På baggrund af en gennemsnitspris på 408 SEK/skrm. skønnes det, at driftsresultatet vil kunne udvise et løbende overskud på ca. 51.600 SEK.

Det er spørgers opfattelse, at der vil være tale om sædvanlig og forsvarlig drift af et deltidsskovbrug, der vil give et positivt driftsresultat allerede fra første år. Ud fra en analog fortolkning af Højesterets bemærkninger til den ledende dom på området, vil skovbruget skulle anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Forholdet opfylder alle betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A for genanbringelse; såvel de tidsmæssige betingelser som kravet i henhold til EBL § 6A stk. 2, om erhvervsmæssig anvendelse.

Spørger vil på tidspunktet for nedsættelse af anskaffelsessummen have skattemæssigt hjemsted i Danmark. Betingelsen i EBL § 6A, stk. 4, for genanbringelse i udenlandsk ejendom er derfor opfyldt.

På baggrund af ovenstående er det repræsentantens opfattelse, at det stillede spørgsmål kan besvares med et "Ja".

Spørger er fremkommet med bemærkninger til sagsfremstillingen.

Spørger er ikke enig i SKATs vurdering af, at svenske skove producerer mindre end danske skove, at det vil være forholdsvis omkostningskrævende at iværksætte skovning hvert år samt, at det budgetterede driftsresultat er urealistisk.

Spørger henviser til, at den fremlagte dokumentation for forventet årlig tilvækst i skoven og omkostningerne ved at få en skoventreprenør til at foretage skovningen viser et realistisk indkomst- og omkostningsniveau.

Spørger er derfor ikke enig i SKATs begrundelse for indstillingen.

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Der kan alene ske genanbringelse af den del af fortjenesten, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, dvs. den skattepligtige del af fortjenesten. Endvidere kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles virksomhed.

Den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom som udgør boligdelen, anses ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der vedrører boligdelen. Det samme er tilfældet med de friarealer og driftsbygninger, som ikke indgår i den etablerede erhvervsmæssige aktivitet.

Det er bl.a. en betingelse i den her forelagte situation for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at spørger enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori spørger har afstået den faste ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Der gælder særlige regler for genanbringelse i fast ejendom i udlandet. Genanbringelse i udenlandsk ejendom er således yderligere betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Herudover skal de øvrige betingelser for genanbringelse som nævnt i § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven være opfyldt, for at reglerne kan finde anvendelse.

Det er oplyst, at spørger vil anvende ejendommen i Sverige til privat fritidsbolig. Som følge heraf forudsætter SKAT, at spørger vil forblive fuld skattepligtig til Danmark, hvorfor skattepligtskravet må anses for opfyldt på nedsættelsestidspunktet.

Som nævnt er det endvidere en forudsætning, at den erhvervede ejendom anvendes erhvervsmæssigt i spørgers erhvervsvirksomhed.

Når der er tale om at anvende genanbringelsesreglerne i forbindelse med erhvervelse af en ejendom, der kunne tænkes egnet til et privat eller hobbypræget formål, kræver SKAT en sikker dokumentation for, at den erhvervede ejendom vil kunne forventes at blive anvendt erhvervsmæssigt straks fra anskaffelsestidspunktet.

Svenske skove har en betydelig mindre træproduktion end danske skove.

En skov på kun 14 ha er en meget lille skovejendom.

Disse to forhold peger i retning af, at der vil kunne gå flere år mellem hver skovning. Det vil være forholdsmæssigt for omkostningskrævende at iværksætte skovning hvert år.

Spørger oplyser, at ejendommen vil kunne indbringe et årligt overskud på godt SEK 51.000.

SKAT har på baggrund heraf anmodet om at få forelagt regnskabet for den tidligere ejers drift af ejendommen de sidste 3 år.

Ifølge repræsentanten findes der ikke et sådant regnskab.

Der er imidlertid efter SKATs opfattelse tale om et oppustet tal, idet ejendommen overtages med en meget stor mængde hugstmodent træ.

Efter SKATs vurdering er der erhvervet et fritidshus i Sverige med et mindre skovareal, og dette skovareal kan ikke betragtes som en ejendom, der fra erhvervelsen vil blive drevet erhvervsmæssigt.

Det er herefter SKATs indstilling, at spørgsmålet skal besvares med et nej.

Spørger er fremkommet med bemærkninger til indstillingen, jf. ovenfor.

SKAT finder dog fortsat, at ejendommen ikke kan betragtes som en ejendom, der straks fra erhvervelsen vil blive anvendt erhvervsmæssigt.

SKAT fastholder derfor indstillingen.

Skatterådet tiltræder indstillingen og begrundelsen.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.