Dokumentets metadata

Ugyldighedsindsigelse - begrundelseskravet - retsbeskyttet forventning - rentefiksering

Sagen drejede sig om skattemyndighedernes fiksering af renter på sagsøgerens mellemregningskonto med selskabets hovedanpartshaver og dennes fader. Sagsøgeren havde i indkomstårene 2001 til 2003 rentefrit lånt penge fra hovedanpartshaveren og dennes fader, og skattemyndighederne anså de fikserede renter for at være skattepligtigt tilskud.Sagsøgeren gjorde gældende, at skatteansættelserne var ugyldige som følge af, at afgørelserne ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24. Endvidere gjorde sagsøgeren gældende, at selskabet som følge af skattemyndighedernes ligning af tidligere indkomstår havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2003 ikke vil blive ændret som følge af rentefikseringen.Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde opnået en retsbeskyttet forventning, ligesom retten fandt, at skattemyndighedernes afgørelser var tilstrækkeligt begrundet.Endvidere fandt retten ikke, at lånetransaktionerne mellem sagsøgeren og hovedanpartshaveren og dennes far havde haft de rentevilkår, som ville være gældende, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, og retten fandt derfor, at skatteforvaltningen havde været berettiget til at foretage rentefiksering i medfør af ligningslovens §2. Retten fandt ikke, at skattemyndighedernes skøn over rentesatsens størrelse, der var sat til diskontoen + 4% kunne tilsidesættes som værende udøvet på klart fejlagtigt grundlag eller som åbenbart urimeligt.Herefter blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

H1 Medical ApS
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Gunvor S Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Poul Henrik Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

SKAT har for indkomstårene 2001 - 2003 foretaget rentefiksering vedrørende den gæld, som det sagsøgende selskab, H1 Medical ApS, ifølge mellemregningskonti har haft med selskabets eneanpartshaver, A og dennes far, B. Denne sag angår dels spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighedernes ansættelser må anses for ugyldige, og dels spørgsmålet om rentefikseringernes berettigelse.

Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at SKATs ansættelser af sagsøgerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 er ugyldige.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 via betalingskorrektion forhøjes med henholdsvis 12.117 kr., 32.460 kr. og 27.223 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 14. februar 2007 blandt andet

"...

Sagen drejer sig om rentefiksering ... efter ligningslovens § 2, samt ugyldighedsindsigelser.

Landsskatteretten afgørelse

Indkomståret 2001
Skatteforvaltningens afgørelse
Fradrag for rentefiksering	12.117 kr.
Beregnet rente anset som tilskud	12.117 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen
Indkomståret 2002
Skatteforvaltningens afgørelse
Fradrag for rentefiksering	32.460 kr.
Beregnet rente anset som tilskud	32.460 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen
Indkomståret 2003
Skatteforvaltningens afgørelse
Fradrag for rentefiksering	27.223 kr.
Beregnet rente anset som tilskud	27.223 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen

...

H1 Medical ApS ejes 100 % af A, der også er direktør. Selskabet beskæftiger sig primært med produktion af skosåler. Rettighederne ejes af H2 Scandinavia som er As enkeltmandsvirksomhed. Selskabet betaler royalties til H2 Scandinavia.

...

Selskabet har ... en mellemregning med såvel A som med dennes fader med en samlet saldo pr. 31. marts 2002 på 197.003 kr. Pr. 31. marts 2003 på 419.264 kr. Pr. 31. marts 2004 på 517.784 kr.

Ansættelsen er varslet ved agterskrivelse af 19. november 2005 (skal rettelig være 19. januar 2005) som opfølgning på grundlag af agter af 9. december 2004. Der er givet høringsfrist på 15 dage. Indsigelser er modtaget ved brev af 1. februar 2005. Kendelser er afsagt den 14. februar 2005.

Skatteforvaltningens afgørelse

Rentefiksering

Der er ikke sket forrentning af selskabets mellemregning med A. Lånet har karakter af at være en kassekredit og/eller et anfordringstilgodehavende uden aftalt afvikling og forrentning. Aftalen anses ikke for forretningsmæssigt begrundet, men må ses som et udslag af As dominerende indflydelse.

En mellemregningskonto vedrører B (far til hovedanpartshaver). Det rentefrie vilkår anses alene at være sket som følge af, at A og B er familiært nærtstående, idet en uafhængig tredjemand ikke ville yde et rentefrit lån til selskabet.

Der skal foretages rentefiksering af selskabets mellemregning med hovedanpartshaver. Renten er beregnet ud fra en årlig rentesats på diskontoen tillagt 4 % med kvartårlig tilskrivning som ved en kassekredit, hvorfor renten er ændret hver gang diskontoen er blevet ændret. Renten er fradragsberettiget for selskabet, men rentefordelen anses samtidigt som et skattepligtigt tilskud.

...

Klagerens påstand og argumenter

Klager har nedlagt påstand om, at de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 nedsættes til de selvangivne beløb, uden de anførte rentefikseringer, mest principalt grundet ugyldighed som følge af sagsbehandlingsfejl, mangelfuld høring, mangelfuld begrundelse, tilsidesat vejledning og mere principalt efter materialretlige regler.

Subsidiært nedlægges påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med korrekt beregnet rente ...

Ad formaliteten

...

Skatteforvaltningen har ikke kommenteret indsigelser og anbringender, som selskabet har fremsat for så vidt angår rentefiksering af mellemregning ...

Selskabet har således ved brev af 7. januar 2005 fremsendt to skriftlige aftaler omkring rentefiksering af mellemregning ...

Allerede fordi skatteforvaltningen på intet tidspunkt i kendelsen kommenterer de 4 nævnte anbringender er afgørelsen ugyldig.

...

Ad mellemregning

Klager gør gældende, at mellemregningskontiene er at sammenligne med ansvarlig lånekapital (mezzaninlån), der efter sædvanlig forretningsmæssig kutyme ikke oppebærer rente i lånets løbetid eller at der er tale om ansvarlig lånekapital uden fast løbetid, der efter gældende ret (lovforslag L60) ikke er gæld i skatteretlig forstand og derfor ikke oppebærer rente. Mellemregningskontiene kan også anses for udbyttegivende gældsbreve i.h.t. kursgevinstloven. Der henvises til aftaler af 20. december 2004 indgået mellem H1 Medical ApS, A og H2 Scandinavia om forrentning af mellemregningskonti m.v. ...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ad ugyldighed

Skatteforvaltningens begrundelsespligt kan ikke udstrækkes til et krav om, at skatteforvaltningen er forpligtiget til udtrykkeligt, at tage stilling til samtlige fremførte argumenter, når dette ikke er nødvendigt for at begrunde afgørelsen, jf. TfS 1999, 420 HD.

Skatteforvaltningen har anført de faktiske forhold, der er lagt til grund og har henvist til de bestemmelser der ligger til grund for afgørelsen, og afgørelsen opfylder derfor begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24. At afgørelsen efter begrundelsen eventuelt ikke er korrekt ændrer ikke herved. Afgørelserne er derfor ikke ugyldige på grund af manglende begrundelse.

...

Ad mellemregning

Vedrørende rentefiksering bemærkes det, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, hvorved også lånet til hovedaktionærs fader er omfattet jf. LL § 16 H, stk. 2, 2. pkt. Det bemærkes endvidere, at ligningslovens § 2 er en lovfæstelse af den praksis vedrørende rentefiksering, som lå forud for Højesterets dom trykt i TfS 1998.199, hvorfor denne praksis er tilsigtet opretholdt.

Mellemregningskontiene må sidestilles med anfordringstilgodehavender og en manglende forrentning heraf kan ikke anses for at svare til markedsmæssige vilkår. Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at tredjemand ville yde lån til virksomheden på tilsvarende vilkår. Det kan heller ikke anses for dokumenteret, at mellemregningskontiene er udbyttegivende gældsbreve.

I overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 1 må der herefter ske en korrektion af forrentningen. Under hensyn til det oplyste om mellemregningskontoen, er der ikke grundlag for at tilsidesætte den af skatteforvaltningen opgjorte rente, som er beregnet udfra diskontoen med tillæg af 4 pct. Det bemærkes endvidere, at selskabet herefter har adgang til at foretage betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 4 i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt .

... "

Den 20. december 2004 er der mellem As personligt drevne firma H2 Scandinavia og det sagsøgende selskab indgået en "aftale om gensidig finansiel støtte og licensering af intellektuelle ejendomsrettigheder". Det hedder i denne aftale blandt andet:

"...

Artikel 4.4 Forrentning af mellemregningskonto

Forrentning af mellemregningskontoen anses for indeholdt i den aftalte licensafgift (royalty) for intellektuelle ejendomsrettigheder, se afsnit 5.

H1 Medical Aps har således ingen forpligtelse til en særskilt, yderligere rentebetaling for mellemregningskontoen.

...

Afsnit 5 Finansielle vilkår

Artikel 5.1 Finansiel støtte til likviditet

Når forholdene kræver det, skal begge parter være villige til, såfremt partens egen økonomiske situation tillader det, at indskyde likviditet til den anden part, således at hver af virksomhedernes fortsatte drift og færdiggørelsen af Projektet kan fortsætte uden stop som følge af manglende likviditet.

Der skal i denne forbindelse tages hensyn til, at parterne hver især skal have et vist finansielt beredskab til rådighed ved den løbende drift, således parterne har likviditetsmæssigt råderum til at foretage bindinger i varelagre og varedebitorer, eksempelvis, samt til at afholde normale omkostninger ved selskabets aktuelle drifts-, produktions- og kommercialiseringsaktiviteter, samt patentering og udvikling.

Hvis situationen tillader det, er hver part omvendt også fuldt ud berettiget til, på anfordring, at udtrække evt. tilgodehavende likviditet i selskabet. Dette afhænger ene og alene af den aktuelle konkrete likviditetssituation, som igen er resultatet af virksomhedernes drifts- og finanspolitik.

Til brug for styring af likviditeten m.v. oprettes en mellemregningskonto. Mellemregningskontoen er at betragte som en anfordringskonto med de ovenfor og nedenfor anførte betingelser, dvs. parterne kan frit rekvirere midler fra hinanden og frit hæve penge af mellemregningskontoen dog under skyldig hensyntagen til de anførte betingelser, herunder specielt især den fortsatte drift for øje.

Ved kommerciel succes af eet eller evt. flere projekter, kan mellemregningskontoen konverteres til anpartskapital, ansvarlig lånekapital eller lignende, afhængigt af aftalens indhold m.v. desangående. Såfremt der modtages købstilbud på de aktiviteter H1 Medical Aps, der skyldes et projekt eller samarbejde med H2 Scandinavia, kan mellemregningskontoen konverteres til anpartskapital.

Artikel 5.2 Licensbetalingens dækningsområde - Ydelse og modydelse

Der er samlet aftalt lånevilkår m.v., som er analog til de lån m.v. som Vækstfonden yder iværksættere og udviklingsprojekter, nemlig, Vækstfonden har typisk ejerpant i udviklingsprojekterne m.v., og forlanger ingen (eller meget ringe) forrentning så længe udviklingsprojektet endnu ikke er klar til intensiv kommercialisering. I den normale drifts- og kommercialiseringsfase opnås normal forrentning, typisk dog afhængig af omsætningen. I den tredie fase, hvor udviklingsprojektet evt. er blevet til en success, kan vækstfonden ved afgivelse af sine patentrettigheder m.v. i projektet tjene en ekstraordinær bonus, ligesom at afkastet typisk bliver forholdsmæssigt større, jo mere kommercialiseret projektet bliver eller jo højere omsætningen bliver.

Parterne har, grundet de ovenfor nævnte omstændigheder, derfor aftalt en model analogt til Vækstfondens lån til iværksættere m.v., således at der er aftalt 3 faser: (1) lav absolut licensbetaling m.v. indtil "projektet" er færdigudviklet og klar til fuld intensiv kommercialisering, idet en finansiel byrde til H1 Medical Aps i denne fase ville kunne give likviditetsvanskeligheder for selskabet, og true selskabets fortsatte eksistens; dette opnås ved en omsætningsafhængig licensbetaling m.v., (2) normal absolut licensbetaling m.v. i driftsfasen, når projektet er under fuld kommercialisering, hvilket ligeledes opnås ved en omsætningsafhængig licensbetaling m.v. og (3) en ekstraordinær finansiel ydelse eller option ved evt. overdragelse m.v. af projektet til trediemand o.l.

Parterne har aftalt, at der betales en samlet licens-royalty, der dækker både licensiering af immaterialrettigheder m.v., og forrentning m.v. af mellemregningskontoen i eet beløb, jf. 4.4.2.

H2 Scandinavia fraskriver sig hermed ethvert krav på yderligere royalty m.v. eller forrentning af mellemregningskontoen fra tiden for kontoens opståen og indtil dags dato.

H1 Medical Aps er indforstået med at forhandle en konvertering af en eventuel mellemregningskonto i H2 Scandinavias favør på tidspunktet for den kommercielle succes evt. konstatering af anpartskapital.

..."

I en ligeledes den 20. december 2004 indgået aftale mellem A og sagsøgeren om "samarbejdsaftale om likviditets- og finansstyring m.v." hedder det blandt andet:

"...

Afsnit 3 Finansielle vilkår

...

Artikel 3.2 Forrentning af mellemregningskonto

A er hovedanpartshaver og har personligt stillet sikkerhed for H1 Medical Aps kassekredit.

At A deltager aktivt i projektet og er hovedanpartshaver betyder, at As risiko er mindre end trediemands, såfremt trediemand havde ydet samme finansielle støtte, idet A har mulighed for at realisere selskabets værdier og afhænde anparterne i tilfælde af projektets kuldsejling.

Disse forhold bevirker, at parterne har aftalt lånevilkår m.v., som er analog til de lån m.v. som Vækstfonden yder iværksættere og udviklingsprojekter.

..."

Der følger herefter et afsnit, som i det væsentlige er enslydende med afsnittet om blandt andet renteberegning i aftalen mellem H2 Scandinavia og sagsøgeren. Det hedder herefter videre:

"...

Med nærværende aftale bekræftes den tidligere indgåede mundtlige aftale at mellemregningskontoen ikke forrentes, før 1.4.2004, idet fase 1 først er afsluttet i løbet af 2004. Efter 1.4.2004 forrentes kontoen med p.t. (se 3.2.2.) 6 % p.a. Beløbet udbetales 1 gang årligt ved selskabets regnskabsafslutning, og beregnes som primosaldo + ultimosaldo divideret med 2, dvs. den gennemsnitlige saldo forrentes.

H1 Medical Aps fraskriver sig således ethvert krav på forrentning af mellemregningskontoen fra tiden for kontoens opståen og indtil 1.4.2004.

Ved evt. overdragelse m.v. kompenseres A enten ved et rentetillæg på 3% af den årlige gennemsnitlige saldo som anført i de seneste 3 regnskabsår forud for overdragelsen m.v. eller ved konvertering til anpartskapital efter nærmere aftale.

..."

Ligningsafdelingen har for indkomståret 2000 foretaget en revision af As selvangivelse. Det hedder herom i Ligningsafdelingens rapport blandt andet:

"...

Problematikken om indkomstforvridning mellem selskabet og A

Problematikken er drøftet med DK og NF. Konklusionen er at på grund af det ringe omfang der er i såvel selskabet som den personlige virksomhed foretages der ikke nogen ændring for indeværende år. Fremover anbefales det dog at der foreligger en skriftlig aftale mellem selskabet og A, det skal ikke forventes at den mundtlige aftale vil blive godkendt fremover. Ved øget aktivitet skal der forventes at der foretages en mere kritisk gennemgang af virksomheden og samspillet med selskabet

..."

Det fremgår af SKATs skatteansættelser af 14. februar 2005, at rentefikseringen er foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2. Den fikserede rente er beregnet kvartalsvis på grundlag af de månedlige ultimo saldi på de 3 mellemregningskonti, som sagsøgeren havde med henholdsvis direktør A, det personligt drevne firma H2 Scandinavia og As far, B. Det hedder i et konkluderende afsnit blandt andet:

"...

Samlet set har lånet karakter af at være en kassekredit og/eller et anfordringstilgodehavende uden aftalt afvikling og forrentning.

Uanset at der har været en mundtlig aftale om uforrentet finansiel støtte, så anses dette for en unormal forretningsmæssig disposition, fordi dette normalt ikke ses i praksis mellem uafhængige parter. Det bemærkes endvidere at mellemregningen med virksomheden H2 Skandinavia (konto 7880) udgør et tilgodehavende i selskab.

Vi anser det derfor for usandsynligt, at en udenforstående ville indgå en samarbejdsaftale med de samme vilkår. Aftalen kan derfor ikke anses for forretningsmæssigt begrundet, men må ses som et udslag af As dominerende indflydelse i selskabet.

Udlånet fra anpartshaver til selskab på rentefrie vilkår er således at sidestille med et salg af en ydelse fra aktionær til selskab til underpris, hvilket ikke anses for at være en forretningsmæssig begrundet disposition, fordi den ikke er sket på normale handelsmæssige vilkår, som ved udlån fra en uafhængig tredjemand, som eksempelvis et pengeinstitut. Det rentefrie vilkår anses alene at være sket som følge af hovedanpartshavers dominerende indflydelse."

...

Det er i indsigelsen nævnt, at én af de anførte mellemregningskonti vedrører B (far til hovedanpartshaver).

"Det rentefrie vilkår anses alene at være sket som følge af, at A og B er familiært nærtstående, idet en uafhængig tredjemand normalt ikke ville yde et rentefrit lån til selskabet. Mellemregningen med B er derfor udtryk for, at hovedanpartshaver har videreindskudt lånet i selskabet, ligesom der er tale om en gavedisposition i form af et rentefrit udlån fra far til søn.

Vi mener derfor fortsat, at der skal foretages rentefiksering af selskabets mellemregning med hovedanpartshaver, også selv om der er tale om flere konti.

Vi har beregnet en rente ud fra en årlig rentesats på diskontoen tillagt 4% med kvartårlig tilskrivning som ved en kassekredit, hvorfor renten er ændret hver gang, diskontoen er blevet ændret.

Renten er fradragsberettiget for selskabet, men rentefordelen anses samtidigt som et skattepligtigt tilskud, hvorfor der netto ikke sker nogen ændring af den skattepligtige indkomst.

Vi har henvist til de relevante retsbestemmelser, og anser afgørelsen for at være behørigt begrundet. Hvis selskabet i øvrigt har vanskeligt ved at forstå begrundelsen, må vi anbefale, at selskabet søger ekstern bistand hos revisor eller rådgiver med kendskab på skatteområdet.

Vi er i øvrigt ikke bekendt med, at kommunen over for A har givet et forhåndstilsagn i form af en positiv tilkendegivelse af, at der hverken i 2000 eller fremover skulle foretages rentefiksering.

Det pågældende punkt har i øvrigt ikke tidligere været underkastet en konkret ligning, og hverken A, selskabet selv eller selskabets revisor kan derfor have haft en beskyttet forventning om, at mellemregningen ikke skulle forrentes.

Vi skal oplyse om muligheden for betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4".

Forklaringer

A har forklaret, at han i den omhandlede periode var hjemmehørende i ... Kommune, som i 2000 foretog en fuldstændig ligning af hans personlige indkomst. Samtlige bilag blev gennemgået, og man fandt ikke hos ... Kommune anledning til at foretage sig noget med hensyn til rentefiksering. Hans far, B, havde i de omhandlede indkomstår en mellemregningskonto med sagsøgeren. Saldoen på denne mellemregningskonto var i de 3 indkomstår uændret 56.417 kr. De 2 skriftlige aftaler i december 2004 mellem sagsøgeren og henholdsvis H2 Scandinavia og ham selv, blev indgået efter forslag fra ... Kommune. Vilkårene var også gældende i perioden 2001 - 2003 i henhold til mundtlig aftale. Sagsøgeren producerer en indlægssål. De første år var der tale om store udviklingsomkostninger, og der var samtidig produktionstekniske problemer. Saldiene på mellemregningskontiene var en følge af disse vanskeligheder. Vanskelighederne er nu blevet overvundet, og sagsøgeren har siden 2004 haft en omsætningsfremgang på 300 %.

Parterns synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har kommenteret de omstændigheder og indsigelser, som sagsøgeren har påberåbt sig vedrørende rentefiksering, herunder navnlig de aftaler mellem sagsøgeren og henholdsvis H2 Scandinavia og A, som blev indgået i december 2004. At skattemyndighederne har en forpligtigelse til dette fremgår af processuelle regler på ToldSkat området 2004/E, afsnit E.3.7 samt Landsskatterets kendelse LSR 1985.123 (1 10FS 1985.465 samt analogt l 10FS 199,420HD, l 10FS 1999,44VLD og forretningsordenen for Landsskatteretten § 17, stk. 1. Skattemyndighederne ville efter en konkret væsentlighedsvurdering være kommet frem til et andet resultat vedrørende rentefiksering, såfremt sagsøgerens anbringender var indgået i skattemyndighedernes afgørelse. På grund af skattemyndighedernes manglende stillingtagen til de relevante anbringender og indsigelser er indkomstændringerne ugyldige. Skattemyndighederne har ikke kommenteret de indsigelser (omstændigheder, anbringender), som sagsøgeren har fremført om den forretningsmæssige begrundelse for, at man med hensyn til forrentningen af mellemregningskontiene har forholdt sig som sket.

SKAT har desuden foretaget en lang række administrative skøn i sine kendelser af 14. februar 2005 omkring rentefiksering. Man har f.eks. skønnet, at aftalerne af 14. december 2004 ikke skal lægges til grund, men man har ikke anført dette i kendelsen. Parallelt hermed har SKAT skønnet over den forretningsmæssige begrundelse for rentefiksering. I ingen af de foretagne skøn er angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Dette må føre til kendelsernes ugyldighed i medfør af forvaltningslovens § 24, stk. 1 samt processuelle regler 2005 - 1, afsnit 3.7. Kommunen har i 2000 foretaget en aktiv ligning af As indkomst, og i denne forbindelse accepteret, at der ikke skal beregnes renter af mellemregningskontiene. På grund af kommunens aktive tilkendegivelse er der hos sagsøgeren skabt en retsbeskyttet forventning om, at rentefriheden på mellemregningskontiene ville blive godkendt. Da skattemyndighedernes afgørelse således er truffet i strid med forventningsprincippet må det føre til afgørelsernes ugyldighed. Sagsøgerne har indrettet sig i tillid til de tilkendegivelser, som Ligningsafdelingen gav om, at der ikke skulle ske forrentning. Man har således hos sagsøgeren disponeret i tillid til, at der ikke af skattemyndighederne ville blive krævet forrentning af mellemregningskontiene. Der har i øvrigt ikke været tale om rentefrihed, idet forrentningen har været en del af royaltybetalingen, jf. aftalen af 14. december 2004. Ved at undlade at tage stilling til aftalerne af 14. december 2004 er der fremkommet nogle materielt urigtige afgørelser. De forrentninger, som er foretaget vedrørende mellemregningskontiene svarer til normal forretningsmæssig sædvane i branchen. Der kan ikke med hjemmel i ligningslovens § 2 fikseres rente vedrørende Bs tilgodehavende hos sagsøgeren. Ligningslovens § 2 gælder ikke for familiemedlemmer. B har hverken stemmeret eller ejerret til sagsøgeren. Det bestrides ikke, at rentefoden skal være diskontoen + 4%, hvis det antages, at der skal ske forrentning.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen hos skattemyndighederne. De foreliggende afgørelser anfører de faktiske forhold, som er lagt til grund for afgørelserne, og der er henvist til de relevante retsregler. Begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 er således opfyldt. Der kan ikke efter denne bestemmelse kræves, at skattemyndighederne tager stilling til samtlige de synspunkter, som er gjort gældende i sagen. Selv om der skulle foreligge en sagsbehandlingsfejl, kan det ikke føre til afgørelsernes ugyldighed, idet manglen ikke har ført til en materiel urigtig afgørelse eller fremkaldt væsentlig risiko herfor. Sagsøgeren har ingen retsbeskyttet forventning om, at der ikke i det omhandlede indkomstår kunne blive tale om rentefiksering. Det kan ikke anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition, at et lånemellemværende ikke forrentes. Den manglende forrentning må antages at være begrundet i As kontrol over selskabet. Der kan også foretages rentefiksering vedrørende Bs tilgodehavende, jf. Ligningslovens § 16 H. Renten er opgjort på grundlag af kontoudtogene. Sagsøgeren har under sagen været opfordret til at fremlægge kontoudtog, hvis man hos sagsøgeren var uenig i den talmæssige opgørelse af renten. Sagsøgeren har ikke fulgt denne opfordring. Der kan i en situation som den foreliggende kun blive tale om at undlade rentefiksering, hvis der foreligger åbenbar insolvens hos det kontrollerede selskab. Der er intet bevis for, at en sådan insolvens har foreligget. Det fremgår af lovmotiverne, at den fikserede rente som udgangspunkt skal ansættes til diskontoen + 4%.

Rettens begrundelse og resultat

Som anført af Landsskatteretten indebærer begrundelseskravet ikke en forpligtelse til udtrykkelig stillingtagen til samtlige de argumenter, som er fremført.

Skatteforvaltningen har givet en udførlig redegørelse såvel for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund, som for de synspunkter, der har ført til anvendelsen af de retsregler, der er henvist til i afgørelserne. Skatteforvaltningens afgørelser kan derfor ikke anses for truffet uden fyldestgørende begrundelse.

En afgørelse truffet af en underordnet skatteinstans vedrørende et tidligere indkomstår kan ikke give en skatteyder en retsbeskyttet forventning om, at der ikke i senere år vil blive foretaget ændringer. Desuden har Ligningsafdelingen vedr. 2000 bl.a. anført, at der " på grund af det ringe omfang der er i såvel selskabet som den personlige virksomhed (ikke) foretages nogen ændringer for indeværende år" og "ved øget aktivitet skal der forventes at der foretages en mere kritisk gennemgang af virksomheden og samspillet med selskabet". Der er på denne baggrund ikke skabt nogen retsbeskyttet forventning hos sagsøgeren og A om, at der ikke i de omhandlede indkomstår ville blive foretaget rentefiksering.

Skatteforvaltningens afgørelser kan herefter ikke anses for ugyldige.

A udøver en bestemmende indflydelse på sagsøgeren, og aftalerne mellem A og sagsøgeren er derfor ikke indgået mellem uafhængige parter, hvilket tydeligvis har påvirket indholdet. Lånene er ifølge aftalerne ydet på vilkår svarende til de vilkår, som er gældende for lån ydet af Vækstfonden, men det er netop ikke forretningsmæssige hensyn der primært tilgodeses hos Vækstfonden jf. Vækstfondslovens §1. Der foreligger desuden ingen form for dokumentation for, at forrentningen af sagsøgerens gæld er indeholdt i royalty-betalinger fra sagsøgeren. Retten tillægger herefter ikke de pågældende aftaler nogen betydning for afgørelsen af spørgsmålet om rentefikseringens berettigelse.

Det lægges til grund, at sagsøgerens gæld ifølge regnskaberne er uforrentet.

Det er en almindelig erfaring, som ikke kræver yderligere begrundelse, at uafhængige parter ikke stiller kapital til rådighed for hinanden uden betaling i form af renter. Det lægges herefter til grund, at lånetransaktionerne mellem sagsøgeren og A ikke har haft de rentevilkår, som ville have været gældende, hvis transaktonerne var afsluttet mellem uafhængige parter. SKAT har derfor været berettiget til at foretage rentefiksering i medfør af ligningslovens § 2. For så vidt angår Bs tilgodehavende er der tilstrækkelig hjemmel til rentefiksering i ligningslovens § 2 stk. 2 og § 16 H stk. 2. Låneforholdene har karakter af anfordringstilgodehavender, og det er ubestridt, at rentefoden skal være diskontoen med tillæg af 4 %, hvis der kan ske rentefiksering. Herefter og idet der ikke er indsigelser mod grundlaget for renteberegningen eller den talmæssige opgørelse af renten frifindes sagsøgte for sagsøgerens subsidiære påstand.

Sagsøgeren har ikke nærmere begrundet sin mest subsidiære påstand og det forekommer ikke uden videre klart, at en betalingskorrektion, skulle medføre en forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår. Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens mest subsidiære påstand.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 13.500 kr. er fastsat således, at 1000 kr skal dække sagsøgtes udgifter til en materialesamling incl. moms, mens 12.500 kr. skal dække sagsøgtes advokatudgifter incl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes

I sagsomkostninger betaler sagsøgte H1 Medical Aps inden 14 dage 13.500 kr. til sagsøgte.