Dokumentets metadata

Genoptagelsesreglerne - ordinær frist udløbet - mundtlig anmodning

Skatteministeriet frifundet i sag om genoptagelse efter principalt de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og subsidiært de ekstraordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at sagsøgeren havde anmodet om genoptagelse inden for de ordinære frister, og fandt ikke, at der forelå sådanne grunde, at der burde ske ekstraordinær genoptagelse.

Parter

A
(Adv. Christopher T. Herman)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Stage-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den [?.red.SKAT], vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til at få genoptaget skatteansættelserne for 2000 og 2001.

Sagsøgeren A har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 skal imødekommes.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 13. april 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen vedrører anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatterettens afgørelse

2000

Skatteankenævnet har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

2001

Skatteankenævnet har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens bror og klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren driver et rengøringsfirma fra adressen ..., hvor han har boet siden 1. september 1991 med sin moder, som ejer ejendommen. Forældrene blev skilt i 1998.

Firmaet blev startet i 1997, samtidig med at klageren aftjente sin værnepligt. Der er ikke indsendt selvangivelse eller regnskab for 2000 og 2001. Henholdsvis den 30. oktober 2001 og den 1. november 2002 har skatteforvaltningen udsendt forslag til afgørelse af skatteansættelsen, hvor overskud af virksomhed skønsmæssigt er ansat til 300.000 kr. for hvert år i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Den 20. juni 2005 har skattemyndigheden modtaget klagerens selvangivelser og regnskaber for 2000 og 2001. Virksomhedens resultat før finansielle poster har ifølge regnskaberne været på 24.039 kr. i 2000 og 72.750 kr. i 2001.

Forvaltningen har beregnet klagerens privatforbrug til -85.271 kr. i 2000 og -140.013 kr. i 2001 før modtagelsen af regnskab, og til -57.777 kr. i 2000 og -17.370 kr. i 2001 efter modtagelsen af regnskabet.

I 1997, 1998 og 1999 har resultat af virksomhed før AM-bidrag ifølge årsopgørelserne været på 156.826 kr., 226.466 kr. og 81.655 kr. Klageren er ligeledes takseret for 2002, 2003 og 2004. Der er indleveret regnskab for 2002, som viser et overskud på 149.000 kr.

Klagerens far fik konstateret lungehindekræft i august 2001 og døde i juni 2003, mens klagerens søster fik konstateret livmoderhalskræft i april 2004 og døde i februar 2006. Klagerens bror, som siden opstarten af virksomheden har stået for klagerens regnskaber, har endvidere haft en række psykiske og fysiske problemer, blandt andet som følge af skimmelsvamp i den ejendom, hvor han bor til leje. Som dokumentation herfor er fremlagt skimmelsvampsrapport af 7. april 2005 fra Hussvamp Laboratoriet ApS og af 9. november 2006 fra Teknologisk Institut, hvor det konstateres, at der er skimmelsvamp på tørreloftet umiddelbar over broderens lejlighed, og at dette kan give helbredsproblemer.

Endvidere udateret udtalelse fra hospitalet, hvoraf fremgår at de af broderen anførte symptomer kan skyldes skimmelsvampeksponering, samt udtalelse af 28. november 2005 fra speciallæge DJ, hvoraf det fremgår at broderen lider af indeklimasyndrom.

Der er endvidere for Landsskatteretten fremlagt erklæring fra klagerens moder, dateret den 10. december 2006, hvoraf fremgår, at hun den 23. maj 2001 har lånt klageren 150.000 kr. ved omlægning af lån i ejendommen. Dokumentation for låneomlægning er fremlagt.

Skatteankenævnets afgørelse

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er ikke imødekommet.

Indgivelse af selvangivelse for 2000 og 2001 den 20. juni 2005 er anset som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen udløber den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, og er dermed udløbet for begge årene.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke anset for at være til stede. Der er lagt vægt på, at der ikke ses at være indtrådt en ændring af grundlaget for skatteansættelsen efter indkomstårets udgang, samt at det indsendte regnskab ikke umiddelbart medfører, at myndighedens skøn må anses for åbenbart urimeligt henset til det privatforbrug, som forvaltningen har beregnet og hvori regnskabstallene indgår.

Der er endvidere lagt vægt på, at klageren og dennes bror, til trods for de meget uheldige omstændigheder, må anses for at have haft mulighed for at indsende regnskaberne for 2000 og 2001 inden henholdsvis 1. maj 2004 og 1. maj 2005.

Der er henvist til skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2 og 27, stk. 1, nr. 1- 8.

Klagerens påstand og argumenter

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2000 og 2001 skal imødekommes.

Primært gøres det gældende, at anmodning om genoptagelse er fremsat rettidig efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Klagerens bror har i perioden fra 2002 til 2005 flere gange mødt for klageren hos opkrævningsafdelingen. Under disse møder har broderen flere gange oplyst, at de skønsmæssige ansættelser var forkerte, og har flere gange anmodet om at de skønsmæssige ansættelser blev genoptaget. Det følger af Processuelle regler på SKATs område 2006-3, afsnit 6.1.1.1, at der ikke gælder særlige formkrav til en anmodning, som i princippet kan fremsættes mundtlig.

Det bør ikke komme klageren til skade, at anmodningen først i juni 2005 suppleres af selvangivelse og regnskab, idet forvaltningen ikke har oplyst broderen om eventuelle frister for genoptagelse. Forvaltningen har dermed tilsidesat deres vejledningspligt.

Subsidiært gøres det gældende, at der er forligger særlig forhold, som kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klagerens broder skulle have bistået klageren med udarbejdelse af regnskab mv. I efteråret 2000 blev broderen imidlertid opsagt fra et job, som vicevært med tilhørende lejlighed. Broderen flyttede til en ny lejlighed, hvor der var problemer med den tidligere lejer. Han flyttede derfor til en ny vicevært lejlighed, hvor han blev opsagt på grund af uoverensstemmelser. Klagerens bror havde ligeledes problemer efter brud med sin kæreste og flere tilfælde af alvorlig sygdom i familien. Således fik faderen konstateret lungehindekræft i august 2001 og dør i juni 2003, mens søsteren får konstateret livmoderhalskræft i april 2004 og dør i februar 2006. Han havde tillige været syg på grund af skimmelsvamp på loftet over hans lejlighed fra vinteren 2003 og frem. Som dokumentation herfor er fremlagt skimmelsvampsrapporter samt korrespondance mellem broderens advokat og advokaten for broderens udlejer, samt lægeerklæring. Disse begivenheder betød, at opgaverne var vokset ham over hovedet, hvilket resulterede i den serie indgivelse af selvangivelsen. Klageren var som medlem af familien delvis berørt af disse begivenheder.

Ved en genoptagelse af skatteansættelsen er det sandsynligt, at ansættelserne vil blive nedsat, henset til at overskud af virksomhed ligger væsentlig under den skønsmæssige ansættelse, ligesom forvaltningen næppe har taget hensyn til at klageren har boet hos moderen siden 1991, og derfor ikke har haft udgifter til husleje i de påklagede indkomstår. Klageren har endvidere i 2001 lånt 150.000 kr. af sin moder. Heraf brugte han cirka 50.000 kr. til køb af en bil, mens det resterende lån er udbetalt løbende til ham kontant.

Klageren har således alene haft et beskedent forbrug af lommepenge, som er finansieret ved indtægter fra rengøringsvirksomheden og en opsparing, som blandt er foretaget under klagerens militærtjeneste.

Det anses derfor for åbenbart urimeligt at opretholde de skønsmæssige ansættelser, ligesom forvaltningen har optrådt ansvarspådragende ved ikke at have vejledt klageren om fristen for ordinær genoptagelse.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelser af 24. maj 2006 og 23. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR .

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Et retsmedlem finder, at anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2000 og 2001 skal imødekommes, idet klagerens bror indenfor den ordinære genoptagelsesfrist gentagne gange overfor skattemyndigheden har oplyst, at de foretagne ansættelser var forkerte.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder det ikke dokumenteret, at klageren forud for indsendelse af regnskab og selvangivelse for 2000 og 2001 den 20. juni 2005 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen, idet der ikke forud for dette tidspunkt er fremlagt nye faktiske oplysninger. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2 om ordinær genoptagelse.

Idet der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, skal spørgsmålet om genoptagelse herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, der har følgende ordlyd:

"Skatteministeren giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ved særlige omstændigheder forstås omstændigheder, der alene skyldes den skattepligtiges forhold og ikke tredjemands forhold. Den omstændighed, at klageren har valgt at lade broderen udarbejde sine regnskaber, og at broderen på grund af en række uheldige omstændigheder, ikke har set sig i stand til at få udarbejdet selvangivelser og regnskaber indenfor den ordinære genoptagelsesfrist, kan ikke anses for en sådan omstændighed, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8.

Det anses således ikke for godtgjort, at klageren ikke har været i stand til at få udarbejdet og indsendt selvangivelse og regnskab indenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Der er herefter ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2000 og 2001.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgerens bror BA.

BA har forklaret, at hans bror er 11 år yngre. Da hans bror var 19 år gammel begyndte han et rengøringsfirma. Det var vidnet, som lavede bogføringen fra begyndelsen. Selv drev han et tilsvarende firma. Det gav ikke problemer, at de to firmaer hed det samme. Han kunne godt skelne mellem firmaernes bilag. Revisorerne ville dog ikke kunne lave regnskaberne uden hans bistand.

Sagsøgte boede fra han var 13 år til han var 18 år hos vidnet, som hjalp ham og en anden lillebror. Deres søster, som blev syg er senere død.

Det var vidnet, som havde kontakten til skattemyndighederne. Han havde kassekladder med til møderne. Skattemyndighederne har ikke oplyst, at selvangivelserne skulle være indleveret inden 1. maj i 2004 og 2005. Han mener også, at han blev rykket for dem begge i 2005. Først da han fik brevet i juli 2005 blev han klar over, at selvangivelserne var indgivet for sent.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument anført følgende

Sagsøgte har i påstandsdokument og under proceduren anført, at sagsøgeren ikke er omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og at han ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen er den yderste grænse for genoptagelse den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Efter fristernes udløb er der ikke fremkommet faktiske oplysninger. Fristerne ligger mere end to år efter at sagsøgerens bror oplyste, at færdiggørelsen af regnskaberne og selvangivelserne ville tage en weekend.

Det er udokumenteret, at der mundtligt skulle have været anmodet om genoptagelse, og der er ikke dokumenteret forhold, som ville medføre ændringer til fordel for sagsøgeren.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt. Sagsøgeren har bevisbyrden herfor.

Det er ikke dokumenteret, at der skulle foreligge formelle fejl fra skattemyndighedernes side.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan heller ikke efter bevisførelsen for retten lægges til grund, at der inden fristen for genoptagelse er anmodet herom.

Der ses ikke at foreligge sådanne grunde, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, at dette bør imødekommes.

Herefter og af de i øvrigt af Landsskatterettens flertal anførte grunde tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt 669 kr. til dækning af øvrige omkostninger. Retten har ved fastsættelsen taget udgangspunkt i den af udarbejdede opgørelse over afholdte udgifter, hvilken retten ikke har fundet grundlag for at foretage reduktion i. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige samt lagt til grund, at sagens værdi er 200.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, 38.169 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.