Dokumentets dato: | 22-04-2008 |
Offentliggjort: | 14-05-2008 |
SKM-nr: | SKM2008.425.SR |
Journalnr.: | 08-061311 |
Referencer.: | Ligningsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet bekræftede, at forpligtelsen i henhold til tildelte medarbejderobligationer kunne overføres til et nyt selskab uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, henholdsvis det overdragende selskab, der havde udstedt medarbejderobligationerne. Overførslen fandtes endvidere ikke at stride mod båndlæggelseskravet i LL § 7 A.
Spørgsmål
Svar
A's arbejdsgiver overdraget samtlige aktiviteter i deres virksomhed fra X A/S til Y A/S. De to selskaber har nøjagtig samme ejerkreds.
Overdragelsen er foretaget som en skattepligtig overdragelse til handelsværdier og har omfattet samtlige virksomhedens aktiver og passiver vedrørende driften herunder goodwill og al personale.
I to tidligere år har X udstedt medarbejderobligationer i overensstemmelse med reglerne i LL § 7 A, hvor As andel andrager henholdsvis kr. - med udløb i 2011 og kr. - med udløb i 2012.
A's arbejdsgiver har anmodet om A's tilladelse til at overdrage forpligtelsen på medarbejderobligationerne fra det gamle selskab til det nye selskab. Inden A giver en sådan tilladelse ønsker han naturligvis at vide hvorledes han bliver stillet skattemæssigt, såfremt han giver en sådan tilladelse til debitorskifte.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstillingOmstruktureringen i virksomheden er gennemført som led i en planlægning af generationsskifte (planlagt over en kommende periode på 5 år), ud fra et ønske om på sigt at have mulighed for at optage nøglemedarbejdere som partnere i firmaet.
Det er planen, at det sælgende selskab snarest muligt opløses ved en solvent likvidation, hvilket ikke kan gennemføres før år 2012, såfremt medarbejderobligationerne ikke kan overføres uden skattemæssige konsekvenser.
Alle aktiviteter fortsætter fuldstændigt uændrede i det modtagende selskab, personale er overdraget efter reglerne om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelser og ejerkredsen er efter overdragelsen uændret, ligesom overdragelsen som nævnt foretages som en skattepligtig overdragelse til handelsværdier. Der er således ikke tale om skatteundgåelse eller skatteudskydelse af nogen art.
Inden overførsel af forpligtelsen på medarbejderobligationer vil de juridiske konsekvenser blive undersøgt, og der vil blive foretaget de nødvendige handlinger i forbindelse hermed, herunder som nævnt indhentelse af obligationsejernes accept på skift af debitor. Der vil ikke blive stillet nogen form for sikkerhed overfor medarbejdernes tilgodehavende.
Forpligtelsen på medarbejderobligationerne overdrages til kurs 100 svarende til markedsværdi.
I praksis er der således kun tale om en ændring af CVR-nr. og juridisk enhed, hvorfor vi er af den opfattelse, at en overførsel af obligationerne/debitorskift kan ske uden skattemæssige konsekvenser for såvel selskab som medarbejder.
SKATs indstilling og begrundelseSKAT finder at spørgsmål 1 og 2 kan besvares samlet.
Ansøger har oplyst følgende om baggrunden for overdragelsen af X A/S til Y A/S:
"Vi har i en årrække kunne forudse en kommende konflikt omkring værdiansættelse af firmaet/aktierne i forbindelse med en af ejernes, B´s, udtræden af firmaet. Ved et salg af firmaet til et nyt selskab har vi fået værdierne frem i lyset. Det har været muligt at opnå enighed om goodwillens størrelse.
Aktionæroverenskomsten er i forbindelse med overdragelsen blevet tilrettet, så der ved B's fratræden ikke mere kan opstå tvivl omkring værdiansættelsen, da beregningsmetoden nu er fastsat.
Blandt vore ansatte har vi 2 medarbejdere, der påtænkes tilbudt medejerskab i firmaet efter bestået eksamen. Ved at indregne goodwill i balancen (afskrives regnskabsmæssigt over maksimal tid) og tilpasse kapitalstrukturen (finansiering i bank) kan kursen på aktierne holdes på et lavere niveau end tidligere."
Der er indgået en virksomhedsoverdragelseskontrakt indgået mellem X A/S (sælger) og Y A/S (køber).
I punkt 9 i aftalen er det anført, at køber overtager forpligtelsen vedrørende udstedte medarbejderobligationer for nogle nærmere angivne år, dog med forbehold for skattemyndighedernes accept af at overdragelsen til køber af obligationsforpligtelsen ikke får skattemæssig betydning for medarbejderne, køber eller sælger. Medarbejderne, dvs. kreditorerne i henhold til obligationerne har accepteret overdragelsen med forbehold for skattemyndighedernes stillingtagen.
Spørgeren ønsker nu et bindende svar på, om forpligtelsen i henhold til obligationerne kan overdrages, uden at dette medfører skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.
SKAT finder, at overdragelsen af forpligtelsen i henhold til obligationerne indebærer et debitorskifte i obligationsretlig forstand. Selvom debitor i realiteten er den samme (virksomheden fortsætter i det hele uændret), så er debitors formelle identitet ændret, idet forpligtelsen i henhold til obligationerne er overgået til en ny juridisk person. Ifølge obligationsretlig praksis findes en sådan ændring i debitors egenskaber at konstituere et debitorskifte.
Efter dansk ret kan et debitorskifte normalt ikke ske uden kreditors samtykke. Hertil findes en række lovbestemte undtagelser, blandt regler om universalsuccession ved fusion, omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber, lovbestemt succession i øvrigt samt en lang række øvrige særregler. Ret til debitorskifte uden kreditors samtykke kan i øvrigt fremgå af aftalen mellem kreditor og debitor.
Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, herefter virksomhedsoverdragelsesloven, lovbekendtgørelse nr 710 af 20/8 2002 indeholder muligvis lovbestemt succession for erhververen.
Loven skal fortolkes med udgangspunkt i Rådsdirektiv nr. 187 af 14. februar 1977 som senere ændret ved direktiv 98/50/EF af 29. juni 1998 og i lyset af EF-Domstolens praksis.
EF-Domstolen har ved sin dom af 24. januar 2002 Temco Service Industries, C-51/100, præmis 21 fastslået, at det er en betingelse for at direktivet, og dermed lovens anvendelse, at overførslen indebærer, at medarbejderne får en ny arbejdsgiver. Ifølge den kommenterede udgave af loven er det afgørende ikke, om der sker ejerskifte, men arbejdsgiverskifte. Loven omfatter således også overdragelse mellem selskaber, der kontrolleres af same personer. Det følger af kommentaren til loven, at kravet om at der skal ske arbejdsgiverskifte er opfyldt, hvis der sker overførsel til en ny juridisk enhed, hvilket er tilfældet i nærværende sag.
Virksomhedsoverdragelseslovens § 2 er sålydende:
"Overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder erhververen umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til 1) kollektiv overenskomst og aftale, 2) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed og 3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold."
Det følger af ovennævnte § 2, at det erhvervende selskab, med CVR nr. 30 83 60 81, overtager forpligtelsen i henhold til medarbejderobligationerne. Medarbejderobligationsordningen fortsætter derfor uændret efter overdragelsen, idet det erhvervende selskab indtræder som ny debitor i henhold til obligationerne.
Ved en sådan lovbestemt succession er der ikke krav om kreditors accept af debitorskiftet.
Er debitorskiftet i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A?
Obligationerne er tildelt i medfør af LL § 7A, stk. 1, nr. 3. Følgende båndlæggelseskrav fremgår af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.:
"Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden overobligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted."
SKAT skal herefter vurdere, hvorvidt den planlagte overdragelse af forpligtelsen i henhold til obligationerne vil være en overdragelse eller anden råden i strid med det opstillede båndlæggelseskrav.
SKAT har ikke fundet offentliggjort praksis vedrørende en sådan situation.
SKAT har ovenfor vurderet, at overdragelsen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven og at lovens § 2 hjemler succession for erhververen på de omhandlede obligationer. En overdragelse, der er omfattet af lovbestemt succession efter virksomhedsoverdragelsesloven, er efter SKATs vurdering ikke en overdragelse i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A. Obligationsordningen vil i det hele fortsætte, idet den eneste ændring er den nye debitor. SKAT finder ikke, at båndlæggelsesperioden er afbrudt ved overdragelsen.
SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1 og 2.
Skatterådets afgørelse og begrundelseSkatterådet tiltræder SKAT´s indstilling
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periodeI 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.