Dokumentets metadata

Lønindeholdelse over eSkattekortet

Den 1. juni 2008 træder bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) i kraft. Samtidig ophæves den tidligere bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007. Ændringen af bekendtgørelsen sker som følge af, at lønindeholdelse fra og med 1. juni 2008 skal foretages over eSkattekortet. I denne meddelelse beskrives ændringerne i bekendtgørelsen nærmere.I forbindelse med at lønindeholdelse pr. 1. juni 2008 sker over eSkattekortet, gives der ikke længere et pålæg om lønindeholdelse til skyldner. Dette er ensbetydende med, at lønindeholdelse over eSkattekortet ikke længere kan anses for at være forældelsesafbrydende i henhold til forældelseslovens § 18, stk. 4.

1 Indledning

Den 1. juni 2008 træder bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) i kraft. Samtidig ophæves den tidligere bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007.

Ændringen af bekendtgørelsen sker som følge af, at lønindeholdelse fra og med 1. juni 2008 foretages over eSkattekortet. Lønindeholdelse over eSkattekortet betyder, at der efter 1. juni 2008 ikke længere kan iværksættes lønindeholdelse ved pålæg til en arbejdsgiver. Fra 1. juni 2008 sker lønindeholdelsen ved, at lønindeholdelsesprocenten "indregnes" i skyldners trækprocent i eSkattekortet.

I denne meddelelse beskrives ændringerne i bekendtgørelsen nærmere.

Det meddeles endvidere, at eftersom lønindeholdelse pr. 1. juni 2008 sker over eSkattekortet, gives der ikke længere et pålæg om lønindeholdelse til skyldners arbejdsgiver. Dette er ensbetydende med, at lønindeholdelse over eSkattekortet ikke længere kan anses for at være forældelsesafbrydende i henhold til forældelseslovens § 18, stk. 4.

2 Oversigt over ændringer i inddrivelsesbekendtgørelsen

3 Nye begreber i inddrivelsesbekendtgørelsen

Inddrivelsesbekendtgørelsen indfører efter 1. juni 2008 en række nye begreber:

1. Afdragsprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Se nærmere afsnit 4.
2. Lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3. Se nærmere afsnit 5.3.1 og 5.3.2.
3. Reduceret lønindeholdelsesprocent i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. Se nærmere afsnit 5.6.
4. A-indkomst friholdt for lønindeholdelse. Se nærmere afsnit 5.1.1.2.

4 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1

4.1 Begrebet afdragsprocent

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, kan fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12 og positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er ændret derved, at det nu fremgår af bestemmelsen, at den fastsætter afdragsprocenten for afdragsordninger.

SKAT skal således, i lighed med tidligere, i forbindelse med fastsættelse af afdragsordninger efter tabeltrækket, fastsætte afdragsprocenten med udgangspunkt i skyldners nettoindkomst, således som denne er defineret i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Afdragsprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan derimod efter 1. juni 2008 ikke længere anvendes direkte som lønindeholdelsesprocent, idet lønindeholdelsen efter dette tidspunkt skal foretages over eSkattekortet. Der skal derfor ske en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Omregning til lønindeholdelsesprocenten er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.1 og 5.3.2.

4.2 Opgørelse af nettoindkomsten

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, kan fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12 og positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er ændret derved, at det nu fremgår af bestemmelsen, at bruttoindkomsten inkluderer indtægter omfattet af § 12.

Det er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 fastlagt, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i en række A-indkomster. Med henvisningen til at bruttoindkomst inkluderer indtægter omfattet af § 12, er det præciseret, at selv om en A-indkomst måtte være fritaget for lønindeholdelse, så indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevneberegning.

Der er ikke herudover sket ændringer af hvilke oplysninger, der skal anvendes i forbindelse med opgørelsen af nettoindkomsten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Nettoindkomsten skal også efter 1. juni 2008 opgøres på baggrund af oplysninger fra årsopgørelsen eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig forskudsregistrering. Foreligger der flere årsopgørelser for et indkomstår, skal den nyeste årsopgørelse lægges til grund. Der henvises nærmere til Inddrivelsesvejledningens afsnit I.2.1.1 , SKM2007.643.SKAT og SKM2008.5.SKAT .

4.3 Anvendelse af TastSelv - selvbetjening restancer

Skattecentrene og Inddrivelsescentret skal også efter 1. juni 2008 anvende den beregnede nettoindkomst og den beregnede afdragsprocent i TastSelv - selvbetjening restancer i forbindelse med fastsættelser af afdragsordninger.

Der henvises nærmere til inddrivelsesvejledningens afsnit I.2.1.1 og SKM2008.5.SKAT .

5 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8

I dette afsnit beskrives nærmere ændringerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, herunder reglerne for A-indkomst, der er friholdt for lønindeholdelse, omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten og fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent.

5.1 Begrebet lønindeholdelsesprocenten

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, 2. pkt., at

Indeholdelsen sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet, jf. dog § 12.

Det fremgår nu af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at den fastsætter lønindeholdelsesprocenten i forbindelse med lønindeholdelse i skyldners A-indkomst.

5.2 A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at

Afgørelse om indeholdelse træffes efter reglerne i kildeskattelovens § 73. Indeholdelsen sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet, jf. dog § 12.

Tidligere kunne lønindeholdelse ske i løn og visse overførelsesindkomster. Med ændringen af kildeskattelovens § 73 er der åbnet mulighed for, at der kan foretages lønindeholdelse af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Området for lønindeholdelse er med denne formulering bredere end tidligere. Ændringen af kildeskattelovens § 73 har således medført en udvidelse af de indkomster hvori, der kan foretages lønindeholdelse.

A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i kildeskattelovens § 43 defineret hvilke indkomster, der er A-indkomst. Ifølge bestemmelsen henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for arbejde i personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Til A-indkomsten skal endvidere henregnes indkomstarter som f.eks. pension, folkepension, arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til kildeskattelovens § 43, stk. 2, der nærmere opremser hvilke indkomstarter, der er tale om.

Kildeskattelovens §§ 44 - 45 fastslår, at visse af de i kildeskattelovens § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst, jf. også kildeskattebekendtgørelsens § 18.

5.1.1 A-indkomst undtaget fra lønindeholdelse

5.1.1.1 Kildeskattelovens § 48 E

I henhold til kildeskattelovens § 73, stk. 1, 2. pkt. kan der ikke ske lønindeholdelse i indkomst, der er beskattet efter kildeskattelovens § 48 E.

Ordningen efter kildeskattelovens § 48 E angår forskere og nøglearbejdere fra udlandet.

5.1.1.2 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12

Det er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 fastlagt, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i følgende A-indkomster:

1) Kontanthjælp og starthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

2) Introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark.

3) Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere i henhold til § 12, stk. 9, i lov om børnepasningsorlov eller § 12, stk. 8, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.

4) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

5) Ydelser som nævnt under nr. 4 efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

6) Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.

7) Ydelser som nævnt under nr. 6 efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.

8) Ydelser som nævnt under nr. 6 efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

9) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.

10) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.

11) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse.

12) Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele.

13) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

14) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.

15) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

16) Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

17) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.

18) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

19) Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse mv.

20) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

21) Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

22) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

23) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.

24) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte.

25) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven).

26) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.

Selvom, der ikke kan foretages lønindeholdelse i de nævnte A-indkomster, indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevneberegning.

5.1.2 Anvendelse af beskæftigelseskoder

Det er i § 10, stk. 5, i indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 426 af 21. maj 2008 om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven) fastlagt, at ved indberetning af A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom.

Den indeholdelsespligtige skal således i forbindelse med indberetning om A-indkomst til eIndkomst meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, der er friholdt for foretagelse af lønindeholdelse. Dette sker i praksis ved at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.

Indeholdelsespligtige, der udbetaler sådan A-indkomst, skal rekvirere et skattekort mv., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3.

Eksempel:

Skyldner A oppebærer hos indeholdelsespligtige Ø A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

Skyldner A får endvidere fra indeholdelsespligtige Å udbetalt erstatning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6, hvilket er en A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

Skyldner A har en betalingsevne i henhold reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvorfor SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse.

I dette tilfælde vil lønindeholdelsen alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, vil være registreret som en "§ 12- udbetaler. Indeholdelsespligtige Å vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

5.1.3 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, kan

Restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte.

Denne bemyndigelse er pt. ikke udnyttet. Dette er ensbetydende, at der ikke er andre A-indkomster, der er undtaget fra lønindeholdelse end de under afsnit 5.1.1.1 og 5.1.1.2 nævnte.

5.2 Afgørelse om lønindeholdelse

Afgørelse om lønindeholdelse træffes efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8. Nedenfor redegøres der nærmere for de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor der afsendes varsel eller på afgørelsestidspunktet, hvis afgørelse om lønindeholdelse træffes efter § 8, stk. 8 uden varsel.

5.2.1 Skyldner skal have en betalingsevne

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at

Ved afgørelsen om lønindeholdelse, skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med nettoindkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af nettoindkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomsten inkl. A-indkomst omfattet af § 12, reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

I lighed med tidligere, er det således en betingelse for lønindeholdelse, at skyldner har en betalingsevne, idet bestemmelsen angiver, at ved afgørelse om lønindeholdelse skal der overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold.

Det kan lægges til grund, at skyldner har en betalingsevne, hvis

• Skyldners nettoindkomst ligger indenfor tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Ved fastlæggelse af hvorvidt skyldner har en betalingsevne i forbindelse med afgørelse om lønindeholdelse, skal der således fortsat tages udgangspunkt i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Viser en opgørelse af skyldners nettoindkomst, der skal foretages efter retningslinjerne i SKM2008.5.SKAT , at der er en betalingsevne, er betingelsen, om at skyldner har en betalingsevne, opfyldt.

• Skyldner har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 efter en konkret betalingsevneberegning en betalingsevne.

Hvis skyldner i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, indsender budgetskema, og en betalingsevneberegning foretaget efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 viser, at skyldner har en betalingsevne, er betingelsen om at skyldner har betalingsevne ligeledes, opfyldt.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, at A-indkomsten også omfatter A-indkomst, som der ikke kan foretages lønindeholdelse i jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Som det fremgår af afsnit 4.2 og 5.1.1.2, er det dermed præciseret, at selv om en A-indkomst måtte være fritaget for lønindeholdelse, så indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af indkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevneberegning.

5.2.2 Skyldner skal have udbetalt A-indkomst, der kan lønindeholdes i

Det er yderligere en betingelse, at skyldner som udgangspunkt, skal oppebære A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor der afsendes varsel, eller på afgørelsestidspunktet, hvis afgørelse om lønindeholdelse træffes efter § 8, stk. 8 uden varsel.

Eksempel 1:

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne.

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der udelukkende udbetales A-indkomst til skyldner, hvori der kan foretages lønindeholdelse.

SKAT kan i dette tilfælde træffe afgørelse om lønindeholdelse.

Der kan dog også træffes afgørelse om lønindeholdelse, selvom skyldner oppebærer både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i.

Når der træffes afgørelse om lønindeholdelse hos en skyldner, der oppebærer såvel A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, som A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i, vil lønindeholdelsen alene ske i den del af A-indkomsten, der kan fortages lønindeholdelse i. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af det beløb, som der inddrives ved lønindeholdelse.

Eksempel 2:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udbetales både A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse, og A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne. I opgørelsen af betalingsevnen indgår både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

SKAT kan i dette tilfælde træffe afgørelse om lønindeholdelse. Lønindeholdelsen vil dog alene slå igennem for det eSkattekort, der rekvireres af den indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, jf. afsnit 5.1.2.

Der kan ikke udsendes varsel om lønindeholdelse eller træffes afgørelse om lønindeholdelse, hvis skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

Visse af de A-indkomster der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, var også efter tidligere praksis friholdt for lønindeholdelse, f.eks. godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, jf. SKM2006.276.SKAT .

De A-indkomstarter, der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, giver endvidere som alt overvejende hovedregel ikke skyldner en betalingsevne i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 friholder således f.eks. kontanthjælp og starthjælp fra lønindeholdelse. Dette korresponderer med, at den i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nederste indkomstgrænse, hvorunder der ikke kan foretages lønindeholdelse, er fastsat med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, jf. SKM2007.136SKAT.

Eksempel 3:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udelukkende udbetales A-indkomst, hvori der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse.

SKAT kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.

Måtte det i ganske særlige tilfælde vise sig, at en skyldner, der udelukkende oppebærer A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i, har en betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen, kan SKAT ikke udsende varsel om lønindeholdelse eller træffe afgørelse om lønindeholdelse.

Eksempel 4:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udelukkende udbetales A-indkomst, hvori der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse.

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, idet hans nettoindkomst ligger umiddelbart over den nederste indkomstgrænse i tabellen.

SKAT kan, selvom skyldner efter tabeltrækket har en lille betalingsevne, ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse, idet skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, der er friholdt fra lønindeholdelse.

5.2.3 Skyldner skal have et eSkattekort

Det er endelig en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan der ikke træffes afgørelse om lønindeholdelse.

Dette er begrundet i, at lønindeholdelse efter 1. juni 2008 alene kan ske over eSkattekortet. eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, f.eks. skyldners trækprocent og fradrag, og lønindeholdelsesprocenten, hvis der er truffet afgørelse om lønindeholdelse.

5.3 Fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten

Tidligere blev lønindeholdelsesprocenten fastsat efter tabeltrækket, det vil sige i forhold til skyldners nettoindkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Fra den 1. juni 2008 fastsættes lønindeholdelsesprocenten fortsat i forhold til skyldners nettoindkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet, og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

Principperne for beregning af lønindeholdelsesprocenten gennemgås nærmere nedenfor, både i relation til

• lønindeholdelse foretaget på baggrund af skyldners indkomstforhold, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, jf. § 5, stk. 1, det vil sige uden en konkret betalingsevneberegning (tabeltræk).
• lønindeholdelse foretaget på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

5.3.1 Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt. at

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med nettoindkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af nettoindkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomsten inkl. A-indkomst omfattet af § 12, reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

Til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, skal følgende oplysninger anvendes:

• Skyldners nettoindkomst.

Skyldners nettoindkomst opgøres efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Nettoindkomsten beregnes i TastSelv, jf. SKM2008.5.SKAT .

• Afdragsprocenten.

Afdragsprocenten fastsættes i henhold til tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

• Skyldners trækprocent i henhold til det nuværende eSkattekortet.

Oplysninger om skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret, i skyldners forskudsoplysninger, eller i TastSelv - selvbetjening restancer.

• Skyldners skattekortfradrag på årsbasis i henhold til eSkattekortet.

Oplysninger om skyldners skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i skyldners forskudsoplysninger, eller i TastSelv - selvbetjening restancer.

• Skyldners teknisk beregnede A-indkomst.

Se nærmere hvordan den tekniske A-indkomst beregnes i nedenstående eksempel.

Der vil nedenfor blive givet et eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

Eksempel:

Skyldners nettoindkomst er 163.200 kr.

Afdragsprocenten er 13 % (ikke forsørger).

Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 21.216 kr.

Skyldners trækprocent er 40.

Det månedlige skattekortfradrag er 4.000 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.000 kr. = 48.000 kr.

Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel:

Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag

------------------------------------------------------- x 100 + det årlige skattekortfradrag = A-indkomsten

100 - trækprocenten

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende teknisk beregnet A-indkomst:

163.200 kr. - 48.000 kr.

------------------------------ x 100 + 48.000 kr. = 240.000 kr.

100 - 40 (60)

Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

Nettoindkomsten x afdragsprocenten

------------------------------------------------ = lønindeholdelsesprocenten

Teknisk A-indkomst - årlige skattekortfradrag

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

163.200 x 13

------------------------ = 11,05 % (nedrundes til 11 %)

240.000 - 48.000

Lønindeholdelse udgør herefter årligt 21.120 kr. (11 % af 192.000 kr.)

5.3.2 Lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at

Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet.

Til brug for beregningen af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevneberegning, skal følgende oplysninger anvendes:

• Det månedlige afdrag.

Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

• Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget

Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af.

Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af.

Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget

Indtægt 20.000 kr.

+ værdien af evt. fri bil 4.000 kr.

- ATP-bidrag 30 kr.

- Eget pensionsbidrag 1.500 kr.

Bruttoløn 22.470 kr.

- AM-bidrag 1.797 kr.

- SP-opsparing * 0 kr.

A-indkomst (Indtægt der skal betales skat af)

20.673 kr.

- Månedsfradrag iflg. eSkattekort 3.025 kr.

Trækgrundlaget 17.648 kr.

*Pensionsopsparingen er suspenderet.

I dette eksempel udgør den månedlige A-indkomst 20.673 kr.

Trækgrundlaget udgør 17.648 kr.

• Skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet.

Oplysninger om skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i skyldners forskudsoplysninger.

Der vil nedenfor blive givet et eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten.

Eksempel:

Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.

Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.

Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.

Trækgrundlaget er 17.648 kr.

Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:

Månedlige afdrag x 100

------------------------------------------------------------------

Månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradrag

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

4.630 x 100

------------------------ = 26,2 % (nedrundes til 26 %)

20.673 - 3.025

Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb.

5.3.3 Beregningsfunktion i TastSelv

5.3.1.1 Lønindeholdelsesprocent efter tabeltræk

Der vil blive oprettet beregningsfunktioner til beregning af lønindeholdelsesprocent mv. i Selvbetjening Restancer. Der vil være tale om følgende funktioner:

1. Beregning af fuld lønindeholdelsesprocent.
2. Beregning af reduceret lønindeholdelsesprocent.

5.3.3.2 Lønindeholdelsesprocent efter konkret betalingsevneberegning

Beregningen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, skal foretages i det beregningsskema, der er udsendt ved Intern Meddelelse af 6. juni 2007, og som er blevet opdateret i forbindelse med denne ændring af inddrivelsesbekendtgørelsen. Betalingsevneberegningsskemaet findes i SKATs elektroniske bibliotek under blanketter, blanket nr. 51.055.

Der er i Selvbetjening Restancer indsat en beregningsfunktion, der kan anvendes til beregning af lønindeholdelsesprocent efter en betalingsevnevurdering.

5.4 Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

Det fremgår af både inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 3. pkt. og inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., at

Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent.

Det vil sige at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

Eksempel:

I det ovenfor under afsnit 5.3.1 anførte eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.

Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.

5.5 Den maksimale lønindeholdelsesprocent

Det fremgår både af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 4. pkt. og inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 3. pkt., at

Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent.

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocenten, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.

Eksempel:

Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1, højest udgøre 60 %.

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre f.eks. 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, således medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal SKATs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen at dette er tilfældet.

5.6 Den reducerede lønindeholdelsesprocent

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. og § 13, stk. 1, 4. pkt., at

Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-4. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:

"Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække."

"Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."

Det anførte i forarbejderne dækker over den problemstilling, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende. Se nærmere herom under afsnit 9.

Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:

• Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan SKAT i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Der bør ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.

• SKAT har modtaget en mindre restance til inddrivelse, f.eks. en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan SKAT fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen incl. eventuelle renter og omkostninger.

5.6.1 Væsentlig overdækning af gælden

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. og § 13, stk. 1, 4. pkt., at den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, hvor må antages, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter § 8, stk. 3, 2.-4. pkt., vil føre til væsentlig overdækning af gælden.

Det vil afhænge af den konkrete situation, hvornår der foreligger en væsentlig overdækning af gælden.

5.6.2 Fastsættelse af den reducerede lønindeholdelsesprocent

I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslås det, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance indcl. renter og omkostninger.

5.6.3 Beregningsfunktion i TastSelv - selvbetjening restancer

Der vil blive oprettet beregningsfunktioner til beregning af en reduceret lønindeholdelsesprocent i TastSelv - selvbetjening Restancer. Der vil være tale om følgende funktioner:

1. Beregning af fuld lønindeholdelsesprocent.
2. Beregning af reduceret lønindeholdelsesprocent.

5.7 Indholdet af varsel om lønindeholdelse

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 3. og 4. pkt., foretaget en ændring af hvilke oplysninger varslet skal indeholde om fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten. Det fremgår nu, at

Varslet skal angive afdragsprocenten efter § 5, stk. 1, og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af denne afdragsprocent. Varslet skal endvidere angive, hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen vil blive gennemført med samt en eventuel reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, sidste pkt. og hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af lønindeholdelsesprocenten.

Varslet skal således angive dels afdragsprocenten, dels oplysninger om omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten. De af SKAT anvendte standardbreve vil blive ændret, således at de opfylder kravene i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen.

Herudover skal varslet indeholde de samme oplysninger som efter den tidligere bestemmelse i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4. Det vil sige

• Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.
• Udsendelse af et budgetskema til skyldneren med oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent.
• Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

Der henvises i øvrigt nærmere til Inddrivelsesvejledningens afsnit I.3.6.2.1 .

Der skal også udsendes varsel om lønindeholdelse selvom, der vil blive foretaget lønindeholdelse med en reduceret procent i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt.

5.8 Afgørelse om lønindeholdelse uden varsel

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, at

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsesprocenten foretages med lønindeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2.-4. pkt. henholdsvis kapitel 6, bortset fra § 13, stk. 1, sidste pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, sidste pkt. eller § 13, stk. 1, sidste pkt.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, er nu ændret således, at den indeholder 2 led.

5.8.1 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led

Det første led i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, er identisk med den tidligere formulering af bestemmelsen.

I henhold til denne del af bestemmelsen, kan SKAT, når vi modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, træffe afgørelse om lønindeholdelse uden forudgående varsel.

Det er uden betydning for reglens anvendelse, hvilken inddrivelsesenhed i SKAT, der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse. Er det f.eks. Inddrivelsescentret, der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse, kan et skattecenter, der efterfølgende modtager en restance til inddrivelse, træffe afgørelse om lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led.

Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse, hvornår restancen er modtaget til inddrivelse i SKAT. Har skattecentret således, i det ovenfor nævnte eksempel, modtaget restancen til inddrivelse før Inddrivelsescentret traf afgørelse om lønindeholdelse, men inddrivelsen har været stillet i bero, kan skattecentret alligevel træffe afgørelse om lønindeholdelse uden varsel i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led.

Det er imidlertid en forudsætning for, at der kan træffes en afgørelse uden varsel, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led, at der i den nye afgørelse om lønindeholdelse anvendes samme lønindeholdelsesprocent som i den først afgørelse.

Vil skattecentret, i det anførte eksempel, anvende en anden lønindeholdelsesprocent end den procent der er fastsat i henhold til Inddrivelsescentrets afgørelse, skal skattecentret først varsle dette overfor skyldner, før der kan træffes en afgørelse om lønindeholdelse.

5.8.2 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 2. led

Selvom det er en betingelse for at anvende en anden lønindeholdelsesprocent end den der anvendes for den restance, der inddrives ved lønindeholdelse, at der udsendes et varsel til skyldner, gælder dette dog, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 2. led. ikke, hvis

• Lønindeholdelsesprocenten i henhold til den første afgørelse var en reduceret procent.

Dette er begrundet i, at det i varslet om en reduceret lønindeholdelsesprocent både skal oplyses, hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen kunne gennemføres med, og hvilken reduceret lønindeholdelsesprocent, der vil blive anvendt.

Hvis den nye afgørelse om lønindeholdelse, der ikke skal ske med en reduceret lønindeholdelsesprocent, skal træffes uden varsel, skal der i den nye afgørelse anvende den fulde lønindeholdelsesprocent, som er angivet i varslet i til den første afgørelse om en reduceret lønindeholdelsesprocent.

• Lønindeholdelsesprocenten i henhold til den anden efterfølgende afgørelse, skal foretages med en reduceret procent.

5.9 Dækningsrækkefølgen og opsplitning af A-skatten

5.9.1 Dækningsrækkefølgen

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 om kildeskat (kildeskattebekendtgørelsen), at

Indregnede restskatter og skatterestancer, lønindeholdte beløb efter kildeskattelovens § 73 og A-skat inddækkes i følgende dækningsrækkefølge:

1) Lønindeholdte beløb efter kildeskattelovens § 73,

2) Indregnet restskat,

3) Indregnede skatterestancer og

4) A-skat for det aktuelle indkomstår.

Det er nu fastlagt, at indeholdte beløb først anvendes til dækning af lønindeholdelsen.

5.9.2 Opsplitning af den indeholdte A-skat

Det fremgår af § 12 i kildeskattebekendtgørelsen, at

Stk. 1. Opgørelsen af lønindeholdte beløb efter kildeskattelovens § 73 foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af den indeholdelsesprocent for A-skat henholdsvis den lønindeholdelsesprocent, som har dannet grundlag for indeholdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, der er gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen.

Stk. 2. Nedsættes det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73, efter at told- og skatteforvaltningen har foretaget en fordeling efter stk. 1, fragår nedsættelsesbeløbet i den opgjorte A-skat forud for i det lønindeholdte beløb efter kildeskattelovens § 73.

Stk. 3. Told og skatteforvaltningen sender de lønindeholdte beløb efter kildeskattelovens § 73 til Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

6 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 10

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, at

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav der overstiger 500 kr.

Der sker således pr. 1. juni 2008 en nedsættelse af lønindeholdelsesgrænsen fra 1.000 kr. til 500 kr.

Kravet om at fordringen skal overstige 500 kr. er opfyldt også i den situation, hvor en kumulation af flere mindre krav medfører et samlet krav, der overstiger 500 kr.

7 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 11

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, at

Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Selvom skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige dog fortsat en pligt til meddele SKAT oplysninger om skyldners arbejdsforhold eller økonomiske forhold, hvis SKAT anmoder herom.

8 Tilbagekaldelse af lønindeholdelser

Det er ikke nærmere reguleret i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår SKAT skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Der vil i det følgende blive fastsat nærmere retningslinjer for SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelser.

8.1 Restancen er indfriet

Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen.

Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når restancen er indfriet, vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder mv. i afsnit 9.

8.2 Ændring i skyldners økonomiske forhold

I modsætning til tidligere ophører lønindeholdelsen efter 1. juni 2008 ikke, hvis skyldner skifter arbejdsgiver. Lønindeholdelsesprocenten vil også i tilfælde af skyldners ændring af arbejds- og/eller indtægtsforhold vedblive med, at være indregnet i eSkattekortet.

På denne baggrund opstilles der følgende retningslinjer for SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når skyldners økonomiske forhold ændrer sig:

Hovedregel:

SKAT tilbagekalder ikke lønindeholdelsen, men lader lønindeholdelsesprocenten forblive indregnet i eSkattekortet.

Undtagelse:

SKAT tilbagekalder lønindeholdelsen fra eSkattekortet, når der er gået 90 dage efter, at der ikke længere modtages afregninger (indberetninger om afregninger) fra Det Fælles Lønindeholdelsessystem og det ved undersøgelse af sagen kan konstateres, at dette skyldes

• Skyldner er blevet selvstændig.
• Skyldner er flyttet til udlandet.
• Skyldner vedblivende eller over et langt eller længere tidsrum, vil oppebære A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.
• Andre forhold, der bør føre til at lønindeholdelsen tilbagekaldes.

8.2.1 Situationer omfattet af hovedreglen

Det er hovedreglen, at SKAT ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før restancen er indfriet. Anvendelsen af den under afsnit 8.2 anførte hovedregel kan illustreres ved følgende eksempler:

Eksempel 1:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

Skyldner mister nu sin betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

I denne situation skal SKAT ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu er uden betalingsevne.

Dette er begrundet i, at skyldner, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen kan rette henvendelse til SKAT med henblik på, at

• Få foretaget en betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
• Få henstand i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne.

Skyldner vil tydeligt blive vejledt om dette i både varsel om lønindeholdelse og i selve afgørelsen om lønindeholdelse.

Eksempel 2:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, samt har et eSkattekort.

SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at oppebære § 12 A-indkomst.

SKAT skal ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu udelukkende oppebærer A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

Dette er begrundet i, at den indeholdelsespligtige i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3, rekvirerer et eSkattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Lønindeholdelsen vil derfor i denne situation blive inaktiv.

Det vil tydeligt fremgå af afgørelsen om lønindeholdelse, at lønindeholdelsen ikke ophører eller ændres, hvis skyldners udelukkende oppebærer A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse. Skyldner vejledes derfor om, hvis han på ny oppebærer A-indkomst, der kan foretage lønindeholdelse i, skal han rette henvendelse til SKAT med henblik på, at

• få fastsat en ny lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, smh. m. § 8, stk. 3.
• få foretaget en betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
• få henstand i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne.

Måtte SKAT konstatere, at det er vedblivende eller over et længere tidsrum, at skyldner oppebærer A- indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse, skal der dog ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, jf. den ovenfor fastsatte undtagelsesregel.

9 Behandling af overskydende lønindeholdte beløb

9.1 Modregning

Det fremgår af kildeskattelovens § 73, stk. 7, at

Told- og skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere efter denne bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i stk. 1 og 2 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 1.

Det fremgår af kildeskattelovens § 73, stk. 7, at overskydende beløb, der er lønindeholdt i forbindelse med indfrielsen af fordringen (slutafregningen) kan anvendes til modregning i andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Resterende beløb, som ikke kan modregnes efter denne bestemmelse, udbetales til skyldneren.

9.2 Fastsættelse af udbetalingsgrænse

Der er i henhold til bestemmelsen administrativt fastsat en udbetalingsgrænse på 1.000 kr.

Udbetalingsgrænsen betyder, at

• Beløb under 1.000 kr. udbetales automatisk til skyldners NemKonto uden at SKAT undersøger muligheden for at modregne i andre beløb, der kan lønindeholdes for, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 7. Den automatiske udbetaling sker således uanset, om skyldner har andre fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister.
• Beløb over 1.000 kr. overgår til manuel behandling og undersøgelse med henblik på modregning, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 7, inden eventuelt overskydende beløb udbetales til skyldner. Skyldner skal have meddelelse om, at et overskydende beløb er anvendt til dækning af andre restancer.

10 Inddrivelsesbekendtgørelsens § 43 - konverteringsbestemmelse

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 43 fastsat bestemmelser om konvertering af lønindeholdelser på grundlag af trækkort udstedt med virkning forud for den 1. juni 2008. Bestemmelsen har følgende indhold:

Stk. 1. Lønindeholdelser på grundlag af trækkort udstedt med virkning forud for den 1. juni 2008, skal konverteres til lønindeholdelse ved indregning af lønindeholdelsesprocenten i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 4 eller 6, 4. pkt.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden forestår konverteringsberegningen, hvor det tilstræbes, at seneste beløbsmæssige niveau for lønindeholdelse videreføres. Beregningen sker ud fra aktuelle skattekortdata og lønindeholdelsesafregninger for op til 3 afsluttede måneder. Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. § 8, stk. 3, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er restanceinddrivelsesmyndigheden uden afregninger, der kan indgå i konverteringen, kan denne foretages efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn.

Stk. 3. Lønindeholdelse ved konvertering efter stk. 1 og 2 kan uanset § 8, stk. 4, iværksættes uden varsel af skyldneren.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og skal indeholde følgende oplysninger:

1) Angivelse af den oprindelige restance.

2) Angivelse af den hidtidige lønindeholdelsesprocent og tidspunktet for registreringen af den hidtidige lønindeholdelse.

3) Angivelse af lønindeholdelsesprocenten efter konverteringen.

4) Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre lønindeholdelsesprocenten efter stk. 5 eller efter reglerne om ændring af lønindeholdelsesprocenten efter § 8.

5) Oplysning om skyldnerens mulighed for at anmode om ny fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter stk. 5.

Stk. 5. Hvis skyldneren forud for eller efter afgørelse om konverteringen anmoder herom, skal restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte lønindeholdelsesprocenten efter reglerne i § 8 og kapitel 6. Reglerne i stk. 2-4 gælder ikke, hvis anmodning efter 1. pkt. modtages forud for restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om konvertering.

Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten efter § 8 og kapitel 6 i tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en lønindeholdelsesprocent fastsat efter stk. 2 vil føre til en lønindeholdelsesprocent, som afviger væsentligt fra den lønindeholdelsesprocent, som ville blive fastsat efter reglerne i § 8 og kapitel 6. Reglerne i stk. 2-4 gælder ikke i disse tilfælde. Tilsvarende gælder, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter konverteringen konstaterer, at en lønindeholdelsesprocent efter stk. 2 væsentligt afviger fra den lønindeholdelsesprocent, der ville blive fastsat efter reglerne i § 8 og kapitel 6.

10.1 Lønindeholdelser der ikke bliver automatisk konverteret

De lønindeholdelser, der ikke konverteres automatisk, skal manuelt visiteres med henblik på, om der kan iværksættes lønindeholdelse over for skyldner.

Viser visiteringen af sagen, at der kan foretages lønindeholdelse, skal SKAT træffe afgørelse om lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens regler pr. 1. juni 2008. Der skal ikke pålægges et gebyr på 250 kr. i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen § 26.

Viser visiteringen af sagen, at der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal SKAT meddele skyldner dette. Dette er for det første begrundet i, at skyldner har krav på at blive underrettet om, at der ikke længere foretages lønindeholdelse hos ham, og at han derfor ikke længere afvikler sin restance. For det andet er det begrundet i, at såfremt lønindeholdelsen vedrører betaling af underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle eller betaling af bidrag til børn under 18 år, skal skyldner være opmærksom på, at tilbagekaldelsen af lønindeholdelsen medfører, at der ikke længere sker betaling af bidraget, og at han derfor ikke længere har et ligningsmæssigt fradrag på årsopgørelsen. Skyldner skal i denne situation opfordres til at ændre sin forskudsopgørelse for 2008.

11 Ikrafttrædelsesbestemmelser

Inddrivelsesbekendtgørelsen træder i henhold til § 44, i kraft den 1. juni 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 og bekendtgørelse nr. 1128 af 18. december 1997.

Lønindeholdelser på grundlag af restancetrækkort udstedt med virkning forud for den 1. juni 2008 bortfalder fra og med den 1. juni 2008.

§§ 10 og 39 i bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 finder uanset stk. 1 fortsat anvendelse for beløb, der lønindeholdt før den 1. juni 2008.

Konverteringsbestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 44 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Restancetrækkort udstedt efter disse regler kan dog tidligst have virkning fra og med 1. juni 2008.

12 Afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse

Det fremgår af forældelseslovens § 18, stk. 4, at en offentlig myndigheds pålæg til skyldnerens arbejdsgiver om indeholdelse i løn mv. afbryder forældelsen. I tilfælde, hvor forældelsen er afbrudt ved pålæg om lønindeholdelse efter forældelseslovens § 18, stk. 4, skal den nye forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, da lønindeholdelse i henhold til pålægget ophører, jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt.

I forbindelse med at lønindeholdelse pr. 1. juni 2008 sker over eSkattekortet, gives der ikke længere et pålæg om lønindeholdelse til skyldner. Dette er ensbetydende med, at lønindeholdelse over eSkattekortet ikke længere kan anses for at være forældelsesafbrydende i henhold til forældelseslovens § 18, stk. 4.

Der skal derfor, indtil der sker en ændring af forældelsesloven, foretages afbrydelse af forældelsen for krav omfattet af en lønindeholdelse efter de andre forældelsesafbrydende regler i forældelsesloven, det vil sige

Der kan endvidere med henblik på at suspendere forældelse og indsigelser om passivitet, anvendes suspensionserklæring.