Dokumentets metadata

Dokumentets dato:13-06-2008
Offentliggjort:11-07-2008
SKM-nr:SKM2008.612.HR
Journalnr.:1. afdeling, 309/2007
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Kommanditister - opgørelse af fradragskonto - selvskyldnerkaution

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt A som kommanditist kunne medregne en selvskyldnerkaution på sin fradragskonto for indkomståret 1999.Landsretten anførte, at det var A, der havde bevisbyrden for, at han i 1999 påtog sig medhæftelse for kommanditselskabets gæld som selvskyldner.For så vidt angik bevisbedømmelsen, anførte landsretten, at A i 1999 påtog sig en forpligtelse til at kautionere for lån, der senere forventedes optaget. Selvskyldnerkautionen vedrørende de påståede lån var først underskrevet i 2000 i forbindelse med de konkrete låneaftalers indgåelse. Da A således ikke havde været medhæftende som selvskyldner for kommanditselskabets gæld i anledning af de pågældende lån i 1999, kunne hans fradragskonto ikke godskrives et beløn i 1999 i anledning af hans forpligtelse til at kautionere.Den omstændighed, at dette kunne være opnået, hvis As skyldige indskud havde været sat til et højere beløb, kunne ikke tillægges betydning.Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet.Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene.


Parter

A
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling og Poul Dahl Jensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 19. juni 2007.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.