Dokumentets metadata

Straffesag - momssvig - salg af skrot - regnskabsuorden - udokumenteret købsmoms - fradrag for FF - ansvarsgennembrud

T1 drev i årene 2000 til 2003 virksomhed med salg af skrot og andet metalaffald gennem flere selskaber til en værdi af 13.243.740 kr. uden at angive dette til ToldSkat. Momsen androg 2.277.663 kr. Da T1 reelt forestod driften af selskaberne og reelt forestod driften i hele perioden og således havde den bestemmende indflydelse, ligesom han for flere af virksomhederne var direktør, var T1 ansvarlig for unddragelserne i selskaberne. Der var skattemæssigt givet et skønsmæssigt fradrag på 40% af omsætningen ekskl. moms men momsmæssigt var der kun givet fradrag for de dokumenterede udgifter samt et mindre skønsmæssigt fradrag. Byretten anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for udgifter momsmæssigt men at en virksomhed som anført nødvendigvis må indebære en større købsmoms end den T1 er godskrevet og gav et skønsmæssigt fradrag momsmæssigt på 25% af salgsmomsen. Ved landsretten fremførte T1, at han havde haft flere udgifter end der var givet fradrag for bl.a. henset til branchetal. Landsretten fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastsætte momsen til mere end 25 % af salgsmomsen, men fandt dog at T1 skulle have fradrag for den foreløbigt fastsatte moms. Straffen blev fastsat til 1 år og 6 måneders fængsel og en tillægsbøde på 2,8 mio. kr.Rettighedsfrakendelsen og erstatningen til SKAT blev tillige stadfæstet.

Vestre Landsrets dom af 10. april 2008, 2. afdeling, S-1254-06

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Michael Juul Eriksen)

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Eva Staal og Peter Buhl med domsmænd

----------

Byrettens dom af 23. marts 2006, SS 271/2005

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2005.

De tiltalte er - med korrektioner foretaget under domsforhandlingen - sat under tiltale for overtrædelse af

1

T1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, tildels jf. straffelovens § 21 - momssvig af særlig grov karakter og tildels forsøg herpå -

ved i perioden fra den 1. januar 2000 til den 10. november 2003, til dels i forening med medtiltalte T2, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han som nærmere angivet nedenfor, solgte skrot og andet metalaffald til en samlet værdi af 13.243.740 kr. inkl. moms, uden at angive momsen til ToldSkat, opgjort til i alt 2.277.663 kr. med fradrag af dokumenteret købsmoms, hvorved statskassen blev unddraget og tildels forsøgt unddraget dette beløb:

a (F-1)

idet tiltalte i perioden 21.02.03 - 10.11.03 ved brug af selskabet H6 ApS, cvr ..., som han var direktør for, solgte skrot eller andet metalaffald til G1 A/S til en værdi af 3.290.197 kr. inkl. moms på 658.039 kr., jf. tildels straffelovens § 21 - forsøg med hensyn til momsen på 18.230 kr. vedrørende omsætningen i november 2003, idet tiltalte undlod at gemme bilag og foretage bogføring vedrørende salg på 91.148 kr.,

b (F-2)

idet tiltalte i perioden 20.03.03 - 27.06.03 ved brug af selskabet H6 ApS, cvr ..., som han var direktør for, solgte skrot eller andet metalaffald til G2 A/S til en værdi af 468.649 kr. inkl. moms på 93.730 kr.,

c (F-3)

idet tiltalte i perioden 20.01.00 - 08.12.00 ved brug af selskaberne H1 ApS, cvr ... /H2 ApS, cvr ..., som han havde bestemmende indflydelse i henholdsvis tillige var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G3 A/S til en værdi af 1.102.630 kr. inkl. moms på 220.526 kr.,

d (F-4)

idet tiltalte i perioden 02.03.00 - 31.03.02 ved brug af selskaberne H1 ApS, cvr ... /H2 ApS, cvr ..., som han havde bestemmende indflydelse i henholdsvis tillige var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G2 A/S til en værdi af 1.852.140 kr. inkl. moms på 370.428 kr.,

e (F-8)

idet tiltalte i perioden 12.01.01 - 18.12.01 ved brug af selskabet H3 ApS, cvr ..., som han havde bestemmende indflydelse i og var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G3 A/S til en værdi af 1.142.205 kr. inkl. moms på 228.441 kr.,

f (F 9)

idet tiltalte i perioden 24.08.01 - 20.02.02 ved brug af selskabet H3 ApS, cvr ..., som han havde bestemmende indflydelse i og var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G1 A/S til en værdi af 263.647 kr. inkl. moms på 52.730 kr.,

g (F-10)

idet tiltalte i forening med T2 i perioden 20.02.02 - 20.02.03 ved brug af selskabet H4, cvr ..., som tiltalte havde bestemmende indflydelse i og som bl.a. T2 var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G1 A/S til en værdi af 1.500.500 kr. inkl. moms på 300.100 kr.,

h (F-11)

idet tiltalte i forening med T2 i perioden 25.06.02 - 21.02.03 ved brug af selskabet H4, cvr ..., som tiltalte havde bestemmende indflydelse i og som bl.a T2 var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G2 A/S til en værdi af 683.282 kr. inkl. moms på 136.656 kr.,

i (F-12)

idet tiltalte i perioden 26.02.03. - 24.06.03 ved brug af selskabet H6 ApS, cvr ..., som tiltalte var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G4 & Søn A/S til en værdi af 147.419 kr. inkl. moms på 29.484 kr.,

j (F-13)

idet tiltalte i forening med T2 i perioden 26.02.02 - 25.02.03 ved brug af selskabet H4, cvr ..., som tiltalte havde bestemmende indflydelse i og som bl.a. T2 var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G4 & Søn A/S til en værdi af 436.479 kr. inkl. moms på 87.296 kr.,

k (F-14)

idet tiltalte i perioden 04.01.00 - 02.05.01 ved brug af selskaberne H1 ApS, cvr ... /H2 ApS, cvr ..., som han havde bestemmende indflydelse i henholdsvis tillige var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G4 & Søn A/S til en værdi af 798.642 kr. inkl. moms på 159.728 kr.,

l (F-18)

idet tiltalte i perioden 16.03.01 -15.01.02 ved brug af selskabet H3 ApS, cvr ..., som han havde bestemmende indflydelse i og var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G2 A/S til en værdi af 1.297.514 kr. inkl. moms på 259.503 kr.,

m (F-19)

idet tiltalte i perioden 16.09.03 -19.09.03 ved brug af selskabet H7, cvr ..., som han var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G2 A/S til en værdi af 84.144 kr. inkl. moms på 16.829 kr.,

n (F-20)

idet tiltalte den 31.01.02 ved brug af selskabet H3 ApS, cvr ..., som han var direktør for, solgte skrot og andet metalaffald til G5 A/S til en værdi af 96.240 kr. inkl. moms på 19.248 kr.,

o (F-21)

idet tiltalte den 21.03.02 ved brug af selskaberne H5 ApS, cvr ... /H4 ApS, cvr ..., som han var direktør for henholdsvis havde bestemmende indflydelse i, solgte skrot og andet metalaffald til G5 A/S til en værdi af 80.052 kr. inkl. moms på 16.010 kr.,

2

T2

momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23 medvirken til momssvig -

ved i perioden fra den 20. februar 2002 til den 10. februar 2003 som direktør for selskabet H4, cvr ..., med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte - bl.a. ved at have underskrevet selskabets momsregistrering den 13. december 2001, som kontohaver til selskabets bankkonto samt ved at modtage betalinger for salg i selskabets navn medvirkede til medtiltalte T1s salg af skrot og andet metalaffald som nærmere angivet nedenfor til en samlet værdi af 2.342.199 kr. inkl. moms uden at angive momsen til ToldSkat, opgjort til i alt 403.023 kr. med fradrag af dokumenteret købsmoms, hvorved statskassen blev unddraget dette beløb:

a (F-10)

i perioden 20.02.02 - 09.02.03 salg til G1 A/S til en værdi af 1.359.778 kr. inkl. moms på 271.955 kr.,

b (F-11)

i perioden 25.06.02 - 09.02.03 salg til G2 A/S til en værdi af 601.977 kr. inkl. moms på 120.395 kr.,

c (F-13)

i perioden 26.02.02 - 09.02.03 salg til G4 & Søn A/S til en værdi af 380.444 kr. inkl. moms på 76.088 kr.,

3

(F-22)

T1

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. bekendtgørelse om momsloven kapitel 12 og bogføringsloven kapitel 3, 4 og 5,

ved særligt groft at have tilsidesat pligten til at føre regnskab og opbevare forretningsbilag, idet tiltalte i perioden fra den 1. januar 2000 til den 10. november 2003, hvor han var direktør eller den person, der havde den bestemmende indflydelse i de i forhold 1 nævnte selskaber, som han anvendte ved skrotsalg, ganske undlod at foretage eller foranledige foretaget bogføring og udarbejdelse af regnskab samt opbevaring af bilag og øvrigt regnskabsmateriale i overensstemmelse med de regler, som gælder for momsregistreret virksomhed,

4

(F-23)

T1

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at reagere rettidigt på skattemyndighedens for lave indkomstansættelse, idet tiltalte for årene 1999 - 2002 undlod at underrette skattemyndigheden om, at dens ansættelse af hans indkomst var for lav, da overskud af selvstændig virksomhed på i alt minimum 4.305.532 k. ikke var medregnet, hvorved det offentlige blev unddraget i alt minimum 1.291.660 kr., nærmere således:

1. for skatteåret 1999, hvor tiltalte ved årsopgørelsen medio juni 2000 modtog meddelelse om indkomstansættelse på 0 kr, som han ikke reagerede på inden 4 uger, uagtet overskud af selvstændig virksomhed i perioden var minimum 191.271 kr.
2. for skatteåret 2000, hvor tiltalte ved årsopgørelsen medio juni 2001 modtog meddelelse om indkomstansættelse på 0 kr, som han ikke reagerede på inden 4 uger, uagtet overskud af selvstændig virksomhed i perioden var minimum 1.467.807 kr.
3. for skatteåret 2001, hvor tiltalte bl.a. ved årsopgørelsen medio oktober 2002 modtog meddelelse om skønsmæssig indkomstansættelse på 100.000 kr, som han ikke reagerede på inden 4 uger, uagtet overskud af selvstændig virksomhed i perioden var minimum yderligere 1.271.445 kr.
4. for skatteåret 2002, hvor tiltalte bl.a. ved årsopgørelsen ultimo april-primo maj 2004 modtog meddelelse om skønsmæssig indkomstansættelse på 140.000 kr, som han ikke reagerede på inden 4 uger, uagtet overskud af selvstændig virksomhed i perioden var minimum yderligere 1.135.249 kr.,

5

(F-24)

T1

straffelovens § 162,

ved den 19. januar 2001 kl. 09.30 i Skifteretten i forbindelse med konkursbehandling af selskabet H1 ApS at have afgivet urigtig erklæring angående forhold han var pligtig at afgive forklaring efter konkurslovens § 100, jf. § 105, idet tiltalte oplyste, at der alene havde været aktiviteter i selskabet i et par måneder, og at der ikke på tidspunktet for retsmødet var aktiver i selskabet overhovedet,

6

(F-26)

T1

bedrageri efter straffelovens § 279,

ved svigagtigt at have bestemt G6 A/S ved V.19 til at lade tiltalte lease en Mercedes-Benz kranvogn, stelnummer ..., selv om han savnede vilje eller evne til at betale den løbende leasingydelse på i alt 98.280 kr, idet tiltalte den 8. november 2002 ved brug af selskabet H5 ApS underskrev leasingkontrakt og fik udleveret kranvognen hos G6 A/S, hvilket medførte formuetab eller nærliggende risiko for formuetab på det tilsvarende beløb for F1 Finans Danmark A/S eller G6 A/S,

Subsidiært underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 1,

ved uretmæssigt at have tilegnet sig den nævnte leasede kranvogn, idet tiltalte ikke straks tilbageleverede kranvognen ved leasinggivers ophævelse af kontrakten den 16. juni 2003, hvorved der påførtes F1 Finans Danmark A/S eller G6 A/S, tab eller nærliggende risiko for tab på 133.000 kr.,

7

(F 27)

T1

bedrageri efter straffelovens § 279,

ved svigagtigt at have bestemt G7 A/S ved sælger V.15 til at lade tiltalte købe en G7 rendegraver, selv om han savnede vilje eller evne til at betale den fastsatte pris på 140.000 kr, idet tiltalte den 31. juli 2002 i selskabet H4 ApS' navn hos G7 Danmark A/S fik udleveret rendegraveren, hvorved G7 Danmark A/S led et tilsvarende formuetab, og

8

(F 28)

T1

bedrageri efter straffelovens § 279,

ved svigagtigt at have bestemt G8, til at lade tiltalte købe dieselolie til en samlet værdi af 35.590,84 kr., selv om han savnede vilje eller evne til at betale herfor, idet tiltalte den 11., 12. og 18. september 2003 ved brug af selskabet H6 ApS bestilte og modtog olien på adressen ...1, hvorved G8 led et tilsvarende formuetab.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetingede fængselsstraffe til begge de tiltalte, og at T1 tillige idømmes en tillægsbøde på 3.577.838 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte T1 indtil videre frakendes retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse eller en fond, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.

T1 har påstået sig frifundet i forhold 1 og 3 - 8, subsidiært - i forhold 1 og 4 - alene dømt for et betydeligt mindre beløb.

T2 har i forhold 2 påstået sig frifundet, subsidiært alene dømt for et betydeligt mindre beløb.

Forklaringer

Ad forhold 1-4

T1 har forklaret, at han er 40 år og har arbejdet inden for skrotbranchen i ca. 25 år. Også hans far var skrothandler. Tiltalte vil generelt betegne sig som handelsmand. Ligeledes i perioden 2000-2003 var han aktiv inden for skrotbranchen. Han drev virksomhed fra forskellige adresser, bl.a. ...2, hvor politiet ransagede, ligesom de også ransagede på hans private adresse ...1. Politiet burde imidlertid også have ransaget på andre forretningsadresser, uden at han i dag er i stand til at angive dem nærmere. Hans skrotvirksomhed foregik overvejende på den måde, at han opkøbte skrot, som han herefter videresolgte. Kontakten til sælgeren etablerede han ved at rette henvendelse hertil, og der er mange potentielle sælgere inden for branchen i Danmark. Ofte blev han bekendt hermed ved at køre rundt og se herefter. Han kan i dag ikke huske, hvem han handlede med i perioden 2000-2003. Han betalte kontant - med moms og faktura, der ofte blev udfærdiget af ham, og som han bagefter afleverede til sin revisor. Han vil snarest udarbejde en oversigt over sine sælgere. Oftest skulle skrottet klippes, hvilket skete på ...2, inden han videresolgte det. Han havde flere medhjælpere eller kammerater, herunder V.6 og DJ, der hjalp ham i virksomheden. Af og til blev de aflønnet, i andre tilfælde var der tale om vennetjenester. Medhjælpernes arbejde kunne bestå i at bringe skrottet til opkøberen, eksempelvis G1 A/S, eller hente det hos sælgeren. Det var tiltalte, der forhandlede med sælger og opkøber om prisen, og han vil betegne sig som en god prisforhandler. I førnævnte periode gjorde han brug af de selskaber, der er anført i oversigten. Det er korrekt, at H1 ApS ikke var momsregistreret, og når dette selskab solgte, brugte han derfor H2 ApS, der var momsregistreret. H4 ApS havde han sammen med T2. Det var for så vidt en fejl, at han købte H7 ApS, idet der var gæld heri.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 a, 1 b og 1 i forklaret, at han købte H6 ApS i slutningen af 2002 for at handle skrot hermed. Han husker ikke, hvad han gav herfor. Han blev direktør i selskabet. Revisoren var KN, der blev anbefalet ham af konsulent LL, og som i øvrigt skaffede ham selskabet. Han har talt flere gange med revisoren om selskabet, men han husker ikke nærmere, hvad de aftalte med hensyn til, hvad revisoren skulle tage sig af. Selskabet blev tvangsopløst, fordi det gik skidt, ligesom han ikke indleverede regnskaber.

Foreholdt print fra G1 kundedata (bilag F-1, side 2) er han enig i en omsætning som anført. Pengene blev brugt til driften af selskabet. Foreholdt bilag F-1, side 340A, har han bekræftet, at selskabet oprettede en konto i F2 Bank, og det kan godt passe, at han på vegne selskabet hævede 1.140.000 kr. herpå. Ved salg af skrot blev købesummen typisk indsat på førnævnte konto og herefter brugt af selskabet. Når han skulle bruge til sin private husholdning, tog han af firmakassen. Også hans daværende ægtefælle BB har flere gange hævet på kontoen. Selskabet havde på samme måde en konto i F3, idet F2 Bank ikke kunne honorere selskabets kontantbehov. Samlet var det tiltalte, der generelt rådede over selskabet, herunder stod for kontakten til bank og revisor m.v. Foreholdt udskrift af skifteprotokollen for retten for den 30. oktober 2003 (bilag H-1, side 5) har tiltalte forklaret, at det var revisoren - der nu var V.13 - der udarbejdede selskabets momsangivelser, og som han jævnligt var i kontakt med. Det var ofte tilfældigt, hvem han brugte som revisor. Tiltalte er naturligvis klar over, at ansvaret for, at momsangivelserne rent faktisk blev indleveret, var hans.

Også det anførte salg til G2 A/S på 468.649 kr. (forhold 1 b) passer utvivlsomt. Checkene herfra blev typisk hævet af tiltalte i F4, der var G2 A/S' bankforbindelse. Det var ikke usædvanligt, at han, når han var i ..., fortsatte derfra til en anden handel, hvor han "krejlede", og hvor der ligeledes blev udfærdiget faktura. Det anførte salg til G4 og Søn A/S (forhold 1 i) på 147.419 kr. er ligeledes utvivlsomt korrekt.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 e, 1 d og 1 k forklaret, at H1 A/S blev købt af hans ægtefælle BB, i marts 1999. BB købte ...3 og stiftede samtidig førnævnte selskab, hvortil hun lånte de nødvendige midler. BB blev direktør for selskabet. Hun havde ikke forstand på skrot, men det havde tiltalte. Hun skulle udover at være direktør også tage sig af diverse kontorarbejde, mens tiltalte skulle skabe omsætningen. De forsøgte forgæves at få selskabet momsregistreret. Når BB blev direktør, hang det også sammen med, at de ville starte på en frisk, ligesom hendes navn var "rent". Selskabet blev tvangsopløst, fordi de ikke indsendte regnskaber. Både BB og tiltalte havde kontakt med selskabets revisor. I september 1999 indtrådte tiltaltes onkel CC som direktør, og det var aftalt, at de skulle drive skrotvirksomhed i fællesskab i selskabet. Onklens opgave var nærmere at passe brovægten på jernværket. Tiltalte har på intet tidspunkt haft kontakt med Revision R1. Den 30 juni 2000 udtrådte onklen af direktionen på grund af uoverensstemmelser, og tiltalte indtrådte. Indtil dette tidspunkt havde tiltalte og onklen i fællesskab drevet selskabet, idet tiltalte dog var den styrende. Den 14. december 2000 udtrådte tiltalte af direktionen til fordel for MM, der købte selskabet af et engelsk selskab, der nu ejede anparterne, og som også var ejer, mens tiltalte var direktør. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvem der ejede det engelske selskab. Foreholdt udskrift af skifteprotokollen for den 19. januar 2001 bilag H-2, side 6) har tiltalte bekræftet oplysningerne om, at den faktiske drift blev forestået af ham. Tiltalte har bekræftet, at selskabet med G3 A/S havde en omsætning på 1.102.630 kr. (forhold 1 c), og at han var involveret i handlerne. Det er ligeledes korrekt, at selskabet med G2 A/S havde en omsætning på 1.852.140 kr. (forhold 1 d). Tiltalte har bekræftet, at hverken CC eller MM har underskrevet fakturaer eller checks m.m. vedrørende selskabet. I det omfang tiltalte har hævet checks/fået udbetalt beløb efter MMs overtagelse i december 2000, er pengene videregivet til ham. Han er sikker på, at han havde en fuldmagt fra MM. Endelig har tiltalte bekræftet, at selskabet i perioden 4. januar 2000 - 2. maj 2001 (forhold 1 k) havde en omsætning på 798.642 kr. med G4 og Søn A/S, og at han har kvitteret på en meget stor del af købsnotaerne og haft alle pengene i hænderne. Han er enig i, at i det omfang, han styrede selskabet, var han ansvarlig for momsangivelsen.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 e, 1 f, 1 l og 1 n forklaret, at selskabet blev købt i efteråret 2000, og at BB efter aftale med ham indtrådte som direktør den 20. oktober 2000. Det var også her tiltalte, der reelt forestod driften. Den 14. februar 2001 blev V.13 revisor, og han skulle herefter udarbejde selskabets regnskaber. Samtidig flyttede selskabet til ...4, hvor det lejede nogle lokaler, idet det var tanken at flytte virksomheden hertil. Dette blev dog kun aktuelt i en kortere periode. Den 31. oktober 2001 udtrådte BB, og tiltalte indtrådte som direktør, utvivlsomt fordi han og BB på dette tidspunkt - som det var sket tidligere - flyttede fra hinanden. I efteråret 2002 blev selskabet tvangsopløst på grund af manglende regnskaber. Tiltalte har bekræftet, at selskabet havde en omsætning, som anført i anklageskriftet under forhold 1 e, 1 f, 1 l og 1 n med henholdsvis G3 A/S, G1 A/S, G2 A/S og G5 A/ S. Pengene gik til drift af selskabet, og det var tiltalte, der styrede dette. Foreholdt udskrift fra F5 ( bilag F-9, side 68 ) ( forhold 1 f) ) har tiltalte forklaret, at G9 utvivlsomt har vekslet checkene. En meget stor del af checkene i forhold 1 n - ca. 900.000 kr. - er indløst i F4, idet det var tiltalte, der styrede omsætningen. Foreholdt faktura af 21. marts 2002 fra H5 ApS ( bilag F-21, side 2 ) (forhold n ), har tiltalte forklaret, at denne nota - som mange andre - er udfærdiget på selskabets pc'er. Foreholdt udskrift af skifteprotokollen for den 31. oktober 2002 ( bilag H-5, side 18,) hvorefter selskabet ikke skulle have haft nogen drift det seneste år, har tiltalte forklaret, at han ikke husker dette. Tiltalte er enig i, at ansvaret for momsangivelsen påhvilede ham. Han ikke er klar over, hvorfor dette ikke er sket.

Tiltalte har vedrørende forhold 1g, 1 h og 1 j forklaret, at han og T2 var sammen om H4 som af T2 forklaret, og således at det var tiltalte, der var den branchekyndige - ham der havde forstand på det. Han vil ikke udelukke, at han over for T2 har "smurt lidt på" med hensyn til selskabets indtjeningsmuligheder. Også her var det tiltalte, der forhandlede priser med sælger og køber, og oftest var de afsted 2 ad gangen. T2s praktiske opgaver var at stå som direktør, ligesom han havde lidt forstand på brolægningsarbejde, således at han kunne tage sig af dette. Brolægningsarbejdet blev imidlertid ikke til noget. Det er korrekt, at de fleste penge er gået gennem tiltaltes hænder. Foreholdt kontoudskrifter fra F3 (bilag F-10, side 290ff) har tiltalte forklaret, at JP, som udskrifterne er stilet til, er en kammerat, der af og til vekslede diverse checks - i alt ca. 480.000 kr. - idet selskabet på dette tidspunkt ikke havde en bankkonto. MM blev registreret som direktør i selskabet den 10. februar 2003, og der har utvivlsomt været et overlap på ca. 10 dage. Tiltalte har bekræftet, at selskabet havde en omsætning med G1 A/S på 1.500.500 kr. (forhold 1 g). Det er ligeledes korrekt, at selskabet med G2 A/S havde en omsætning på 683.282 kr. (forhold 1 h), og at tiltalte har forestået disse handler. Endelig har tiltalte bekræftet, at selskabet med G4 & Søn A/S havde en omsætning på 436.479 kr. (forhold 1 j). Kun i et tilfælde har T2 kvitteret for en handel vedrørende sidstnævnte, mens resten er kvitteret af enten tiltalte eller andre. Der er ikke sket momsangivelse, hvilket tiltalte burde have taget sig af. Han kan tiltræde T2s forklaring om, at bilagene er sat i en mappe, der blev overgivet revisoren og til sidst afleveret til MM i forbindelse med hans overtagelse af selskabet. T2 fratrådte reelt som direktør i sommeren 2002, og han husker ikke, hvem der skulle sørge for, at MM blev registreret som direktør og ejer. MM havde det generelt med at forhale alt, og MM kunne sagtens selv finde ud af at foretage registrering i selskabsregistret. Foreholdt "tilkendegivelse" af 16. december 2002 fra MM (bilag F-23, side 93A), siger den ham ikke noget.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 o og forholdt faktura af 21. marts 2002 fra H5 ApS (bilag F-21, side 2) forklaret, at handlen er foretaget af ham, selv om NJ fortsat ifølge udskrift af Erhvervs - og Selskabsstyrelsen (bilag H-8, side 2) var direktør i H5 ApS, idet det var tanken, at tiltalte skulle købe selskabet. Det er korrekt, at der heller ikke for så vidt angår denne handel er foretaget momsangivelse.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 m forklaret, at han blev direktør for H7 ApS pr. den 20. juni 2003, og at han købte selskabet - for meget lidt - for at lave 3 skrothandler med G2 A/S, hvortil han manglede et selskab. Også her havde tiltalte ansvaret for momsangivelsen, dog uden at dette skete. Det er korrekt, at de 3 handler beløb sig til i alt 84.144 kr.

Tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring om forhold 4.

T2 har vedrørende forhold 2, jf. forhold 1 g, 1 h og 1 j, forklaret, at han er 40 år, og at han er uddannet tryktekniker. Han har i flere år og indtil ca. år 2000 arbejdet hermed og siden på et skibsværft og hos G10, hvor han er ansat i dag. Via T1 fik han kendskab til skrotbranchen. Han lærte T1 at kende for ca. 15 år siden, og de har nu været venner i mange år. Deres forretningsmæssige samarbejde startede ca. ½ år, inden han i december 2001 lod H4 ApS momsregistrere. I al den tid, tiltalte har kendt T1, har T1 været i skrotbranchen. De har for flere år siden sammen haft et handelsselskab, der handlede med belægningssten og biler mv. Tiltalte var også direktør i dette selskab.

Han har ved flere lejligheder gjort T1 en vennetjeneste - vekslet en check o.l. - uden at det har haft noget med H4 at gøre.

Foreholdt købsnotaer af 23. januar 2002 fra G1 til H3 ApS (bilag F-9, side 52, 53 og 83) har tiltalte bekræftet at have kvitteret for beløbene, der blev videregivet til T1.

Baggrunden for at stifte H4 var at drive et skrotfirma med bistand af T1, uden at der var en skriftlig aftale mellem dem herom. T1 skulle være med heri som partner, uden at der var aftalt en fordelingsnøgle, og de havde gennem længere tid talt herom. Foreholdt udskrift fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen (bilag H-4, side 2) har tiltalte bekræftet oplysningerne heri. Anpartskapitalen på 125.000 kr. stammede dels fra tiltalte, dels fra nogle venner - dog ikke T1. Det var tiltalte, der ejede samtlige anparter. Han husker ikke, hvem der havde kontakten til R2. Han har med en senere revisor haft flere telefoniske kontakter og også mødt ham personligt. Så vidt han husker, har R2 ikke udført noget arbejde for selskabet, der i det hele blev forestået af den senere revisor. Selskabets diverse bilag blev sat i mapper, der enten var på kontoret på ...5, hos tiltalte eller hos T1. Der var ikke ansat en bogholder el. l. Samtlige mapper blev i forbindelse med MMs overtagelse af selskabet overgivet denne.

Foreholdt registreringsblanket til ToldSkat (bilag F-23, side 151) har tiltalte bekræftet, at han den 18. december 2001 underskrev denne. Det var tiltalte, der på vegne af selskabet lejede ...5, der er et kontorlokale, og uden at der i tilknytning hertil var en oplagsplads til skrot. Det er korrekt, at han i registreringsblanketten under selskabet aktiviteter anførte "brolægning og entreprenørvirksomhed", idet det var tanken bl.a. at beskæftige sig med brolægningsvirksomhed. Selskabet havde ingen ansatte. Foreholdt ToldSkats notat af 22. marts 2002 (bilag F-23, side 156) har tiltalte forklaret, at det utvivlsomt er korrekt, at han til ToldSkat oplyste, at selskabet flyttede til ...6. Dette er en grund, som selskabet havde købt og anbragt en pavillon på. Det var meningen, at der skulle opføres en kontorbygning, hvilket imidlertid ikke skete, og der har aldrig været nogen aktivitet på grunden. Idéen til at flytte hertil fik de af en konsulent - Nj. Foreholdt R2s erklæring af 9. januar 2002 (bilag F-23, side 153) har tiltalte forklaret, at anpartskapitalen på 125.000 kr. for længe siden er brugt til dækning af diverse udgifter. Det var tiltalte, der foranledigede, at der blev fremstillet et stempel til selskabet. Selskabet beskæftigede sig med opkøb og videresalg af skrot, idet dette var det nemmeste. Han opkøbte metal på diverse fabrikker og smedevirksomheder, hvorefter han videresolgte det. Han kan ikke huske navnene på deres sælgere. Han kørte lidt rundt på må og få bl.a. sammen med T1, som var den af dem, der havde forstand på det. Tiltalte har selv udfærdiget bilag vedrørende deres opkøb, og som blev sat i en af selskabets mapper. Han husker ikke, om momsen fremgik af bilagene. Skrottet blev solgt til G1 A/S, G2 A/S og G4 & Søn A/S., og tiltalte kender til omsætningen hermed i det omfang, han står på købsnotaerne. Han kender endvidere til en del af de andre salg, men ikke dem alle. Det var ikke tiltalte, der forhandlede om prisen med dem, de videresolgte til, idet det var T1, der stod herfor. Hvis der ikke var nogen aftale, skete afregningen til nogle standardpriser. Fra sommeren 2002 deltog tiltalte ikke længere i selskabets drift, idet MM allerede på dette tidspunkt havde taget over. Tiltalte tør ikke sige, hvor stor en del af den samlede omsætning med førnævnte 3 selskaber, han deltog i. Pengene, selskabet fik, gik til driften heraf og til opkøb af skrot. Han troede, at selskabet var en guldgrube, men det viste sig hurtigt, at det var en underskudsforretning. Allerede efter 3 uger gik han igen over på understøttelse. Foreholdt udbetalingsbilag af 23. december 2002 fra F8 Bank ( bilag F-10, side 343) har tiltalte bekræftet, at han denne dag hævede 5.000 kr på selskabets konto i banken, hvilken konto var oprettet den 19. april 2002. Han nedlagde reelt denne konto allerede den 22. juli 2002, idet det af kontoudtoget (bilag F -10, side 311) fremgår, at der efter denne dato ikke har været bevægelser herpå, bortset fra førnævnte hævning. Selskabet oprettede ligeledes en konto i F6 Bank, uden at han husker baggrunden herfor. Foreholdt bilag G, side 114A, har han forklaret, at det er korrekt, at han på vegne af selskabet den 14. december 2001 oprettede en konto i F7. Han har utvivlsomt foretaget en del af indbetalingerne ifølge posteringsoversigt for perioden 31. januar - 18. april 2002 (bilag G, side 114), og han husker ikke, hvem der i øvrigt indbetalte herpå. Kundeforholdet ophørte, som det fremgår af bankens brev til selskabet af 11. april 2002 (bilag G, side 114B). Selskabet modtog utvivlsomt saldoen på 4.952,62 kr. den 4. april 2002, hvilket beløb den 11. april 2002 blev indsat på selskabets konto i F8 ( bilag F-10, side 311) sammen med nogle andre beløb fra handler med G1 A/S. Han husker ikke, om han havde noget med disse handler at gøre. Tiltalte har ikke stort kørekort, og det var normalt T1, der fandt frem til de chauffører, der skulle bruges. Det var ligeledes T1, der havde kendskab til, hvor de kunne opkøbe skrot. Så vidt han husker, havde T1 andre firmaer sideløbende med H4, og som tiltalte ikke havde noget at gøre med. Han husker ikke navnene herpå. Foreholdt oversigten, må han erkende, at det umiddelbart ser ud til, at der stort set ikke var andre selskaber, der var aktive i samme periode som H4. Foreholdt, at han tilsyneladende ikke har kvitteret for salg til G2 A/S og kun i et enkelt tilfælde til G4 og Søn A/S, stemmer det med, som han husker det. Ifølge deres samarbejde kunne T1 handle og modtage penge på selskabets vegne, uden at pengene passerede tiltalte, idet han stolede på T1. Han vil ikke bestride, at H4 har haft et samhandel med G1 A/S, G2 A/S og G4 og Søn A/S som anført i anklageskriftet. Han har selv kun haft med G1 A/S at gøre, som kvitteringerne viser. Foreholdt, at ToldSkat aldrig har modtaget en momsangivelse fra selskabet, har tiltalte forklaret, at han kan huske, at han har udfyldt en sådan, og han forstår ikke, at ToldSkat ikke har modtaget momsangivelse fra selskabet, idet revisoren skulle tage sig heraf. Han kan således erindre, at revisoren flere gange hos T1 hentede bilagene til brug herfor. Han har aldrig spurgt revisoren, om han rent faktisk foretog momsangivelse, og han har først efter salget til MM hørt fra ToldSkat herom. Revisoren, som var en T1 kendte, tilbageleverede bilagene til selskabet efter endt brug. Han vil tro, at han i første halvår 2002 har deltaget i 2-3 møder med revisoren, og hvor også T1 var til stede. Han trak sig reelt ud af selskabet i sommeren 2002, idet det slet ikke var, som tiltalte regnede med, ligesom han kun havde haft udgifter herpå. På den baggrund kom MM ind i billedet. Han ved ikke, hvorfor det ikke var T1, der som tiltaltes samarbejdspartner tog over. Han havde i sommeren 2002 flere møder med MM, som han havde kendt i flere år. MM betalte ikke noget for selskabet, og tiltalte regnede med, at han ville tage sig af den formelle overtagelse af selskabet. På nogenlunde samme tidspunkt overtog MM også adskillige mapper, som overvejede stod hos T1 på ...7. Tiltalte hjalp selv med at bære 6-8 mapper ud i MMs bil. Foreholdt ToldSkats notat (bilag F-23, side 92) har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han den 4. november 2002 havde en samtale med en medarbejder hos ToldSkat. Han husker ikke, at medarbejderen mødte op på tiltaltes bopæl, og han husker heller ikke, hvorfor han ikke ville oplyse, hvem han havde overdraget selskabet til. Det er ligeledes korrekt, at han heller ikke senere til politiet ønskede at oplyse noget herom - "han havde vel ikke lyst til det". Tiltalte husker nu, at en af deres leverandører af skrot var G11 A/S. Det var tiltalte, der var direktør for H4, medens T1 var en slags "medstyrmand". Tiltalte og T1 er fortsat gode venner.

Under forsvarerens afhøring har tiltalte forklaret, at aftalen med MM var, at denne skulle foretage registrering af ændringerne i selskabet over for Selskabsstyrelsen. Efter henvendelsen den 4. november 2002 fra ToldSkat erindrede han MM herom. Han var ikke inden ToldSkats henvendelse til ham blevet kontaktet af dem eller indkaldt til møde vedrørende momsangivelse, ligesom der ikke var foretaget udlæg hos selskabet. Heller ikke under telefonsamtalen den 22. marts 2002 (bilag F-23, side 156) nævnte ToldSkat noget om manglende momsangivelse. Kontoen i F7 (bilag F10, side 375) var selskabets første bankkonto. Hævningen den 1. februar 2002 var utvivlsomt til betaling af en leasingydelse på selskabets bil, og hævningerne i øvrigt skete til dækning af selskabets udgifter. Det samme var tilfældet f.s.v. angår hævningerne på kontoen i F8 (bilag F-10, side 311).

Vedrørende samhandlen med G1 A/S har tiltalte forklaret, at han alene har kvitteret på indkøbsnotaer dateret frem til sommeren 2002. F.s.v. angår G2 A/S er han bekendt med, hvor dette selskab er hjemmehørende, men har iøvrigt kun haft meget lidt hermed at gøre. Vedrørende salget til G4 og Søn A/S har han kun i et enkelt tilfælde kvitteret på en købsnota, og han har intet haft med indløsningerne anført i den fremlagte oversigt (bilag F-13, side 49) at gøre. I registreringsblanketten (bilag F-23, side 151) krydsede han af ud for "bygge og anlægsvirksomhed - f.eks. nedrivnings - og jordentrepriser, VVS-installatør, inst. af tyverialarmer", idet han fandt, at dette passede bedst med skrot. Efter henvendelsen den 4. november 2002 fra ToldSkat kontaktede han MM, der herefter udfærdigede "tilkendegivelse" af 16. december 2002 (bilag F-23, side 93A). Dette bilag blev fundet hos tiltalte under ransagningen den 22. april 2004.

V.1 har vedrørende forhold 1 i, 1 j og 1 k forklaret, at han er direktør for og ejer af selskabet G4 & Søn A/S og således, at han er "sønnen". Han har mange års erfaring inden for skrotbranchen, og virksomheden betegnes i dag som en genvindingsindustri - i gamle dage en produkthandel. Selskabet er det led i kæden, som behandler skrottet, og som herefter videresælger det til industrien. Nogle skrothandlere kommer og tilbyder skrot, og andre står selskabet i fast handelsforhold med. Selskabet opkøber al slags skrot. Vidnet kender T1, der har været i branchen i mange år, og han har handlet med ham en del år - fra han havde H8 A/S. Han handlede i øvrigt i flere selskaber, hvoraf han havde opkøbt nogle. Et af selskaberne var H6 ApS, et andet H1 ApS, ligesom han også gjorde brug af H4 ApS. Han er ikke bekendt med, om også andre brugte sidstnævnte selskab. Når de handlede, skete det på den måde, at T1 ringede ham op og spurgte til dagsprisen. Denne oplyste vidnet, hvorefter T1, hvis de kunne blive enige, dukkede op i løbet af 1-2 timer. Det var altid vidnet og T1, der handlede. Vidnets pris var fastsat på grundlag af udbud og efterspørgsel og for 1 måned ad gangen. Hans pris afspejlede således markedsprisen, og om "han var sulten eller ej". T1 var altid med og mødte op med en medhjælper. Det var vidnets selskab - i overensstemmelse med kutyme - der udstedte købsfaktura på handlen. Som regel oplyste T1 selskabets SE nr. og dets navn. Typisk blev der vist en udskrift fra ToldSkat, og når vidnet handlede med en kunde for første gang, tjekkede han hos ToldSkat, at det ikke havde noget udestående, idet vidnet ellers ville komme til at hænge på momsen. Vidnet tjekkede endvidere alle kunder hver 3. måned hos ToldSkat. Betalingen faldt med det samme enten kontant eller med check. Han vil betegne T1 som en "krejler", og han var om sig. Hvis T1 havde ønske om et kontantbeløb, fik han dette og resten på en check. Det er ikke usædvanligt inden for branchen, at der betales kontant. T1 fik lige så tit en check som kontanter.

I 2000-2003 var T1 ikke en af vidnets store kunder. Han vidste ikke altid, hvor T1 havde sit skrot fra, men han handlede med alle mulige, både store og små virksomheder. T1 var for så vidt en slags konkurrent, idet vidnets selskab også selv foretog opkøb hos diverse virksomheder og kunne da støde på ham. Han er ikke klar over, om T1 opkøbte skrot uden moms, men det kan ikke udelukkes. Han handler ikke i dag med T1. Han har ikke handlet med "H9", men har dog set en lastbil med reklameskilt herfor. Foreholdt købsnotaer af 15. og 18. november 1999 samt af 4. januar og 26. september 2000 (bilag F-14, side 2, 3, 12 og 33), kan han ikke forklare, hvorfor der på en af fakturaerne er to navne på sælgeren, eller hvorfor der er forskellige adresser herpå. Det, der interesserede vidnet, var SE nr. Når han betalte, var det T1, der modtog pengene. T1 kom primært med produktionsskrot, det vil sige restaffald fra en produktionsvirksomhed. Han havde normalt sorteret skrottet og havde vist nok en klipper, men ikke en shredder eller et granuleringsanlæg. Alle tre er stationære anlæg. Vidnet var kun bekendt med, at T1 havde en fast plads i .... Når en lastbil ankom med skrot, blev den vejet, ligesom kvaliteten blev kontrolleret. Foreholdt købsnota af 21. januar 2000 (bilag F-14, side 16), er der her tale om et læs, som T1 havde sorteret. Herefter var fremgangsmåden måske den, at man læssede de mindre dele af, hvorefter resten blev vejet på brovægten. G4 og Søn A/S ligger normalt inde med ca. 10.000 kr. i kontanter om dagen - hvis han har behov for mere, hentes de i banken. Han er bekendt med, at kolleger ligger inde med langt større beløb, og det kan godt være almindeligt, at man udelukkende handler kontant. T1 havde rimeligt store lastbiler med udstyr til at hente skrot. Foreholdt købsnota af 26. maj 2000 (bilag F-14, side 25), har vidnet forklaret, at "raff. skrot - bld" kan være knallertrester, fra en opvaskemaskine, en garageport eller lignende. Det kræver lang tids oplæring at være skrothandler. T1 var let at handle med, men vidnet husker dog, at han ved en lejlighed forlod ..., uden at de handlede. T1 vidste, hvad han havde med at gøre. Det er almindeligt inden for branchen, at der er nogen, man ikke kan handle med. Nogle gange var T1 interesseret i en kontanthandel i andre tilfælde ikke. Når vidnet selv foretog opkøb hos virksomheder eller landmænd, udfærdiges der altid faktura med moms. Når han handler med landmænd, er det ikke usædvanligt, at landmanden ikke får noget for sit skrot, men blot er glad for at komme af med det. Så vidt vidnet er bekendt, handlede T1 også med landmænd. Det er ikke muligt for vidnet at udtale sig om T1s avance i forbindelse med opkøb af skrot, men man tjener normalt på det, medmindre der er tale om en slumphandel. Denne kan dog både være en dårlig og en god handel. Vidnet lavede ikke slumphandler med T1. Når vidnet handlede med ham, var det hans opfattelse, at han havde købt skrottet.

V.2 har vedrørende forhold 1 a, 1 f og 1 g forklaret, at G1 A/S er en genvindingsvirksomhed, der alle mulige steder opkøber jern, metal og papir, som firmaet herefter sorterer og klargør, inden det videresælges. Firmaet har 23 afdelinger i Danmark og en årlig omsætning på ca. 500 mio. kr. Det har eksisteret i mange år. Vidnet kender T1, som han og firmaet har handlet med flere gange. Vidnet har med T1 handlet priser, og nogle gange blev handlen til noget og andre gange ikke. Langt overvejende er handlerne kommet i stand på initiativ af T1. Firmaet følger den praksis kun at handle kontant, når købesummen er under 3000 kr., medens man i øvrigt handler på check for at kunne følge købesummen. I alle handler er det G1, der udfærdiger købsfaktura. Hvis kunden opsøger G1 uden videre, handles der til listeprisen, og i andre tilfælde forhandles der herom. Når fakturaen med T1 er skrevet i et selskabs navn, er det T1, der har oplyst dette og selskabets SE-nr. G1 kontrollerer herefter sidstnævnte hos ToldSkat. Vidnet genkender de selskaber, der er nævnt i forhold 1 a, f og g. Ikke kun vidnet, men også andre afdelinger har handlet med T1. Foreholdt bilag F-9, side 3, har vidnet forklaret, at dette er G1s notatfelt, og at diverse medarbejdere har anført oplysningerne heri. Han kan således se, at PP den 24. august 2001 har tjekket momsforholdene for H3 ApS, og at vidnet den 4. oktober 2001 har sagt ok til kontantbetaling til T1. Han genkender således også H4 ApS, i hvis navn T1 ligeledes kontaktede ham om diverse handler. Han mindes ikke at have drøftet priser med en T2. Han vil tro, at G1 i dag handler med ca. 5 skrothandlere, der er meget lig T1s virksomhed. Han mener, at T1 opkøber hos virksomheder, og at han således er et mellemled mellem disse og G1. Han kan også optræde som konkurrent til G1, idet han opkøber hos kunder, som G1 ellers kunne have kontaktet. Det er således, at skrothandlere typisk - i modsætning til G1 - også opkøber hos mindre virksomheder. Han har ikke kendskab til, om T1 opkøbte sort. Han har så sent som i sidste måned handlet med ham. Han er bekendt med, at T1 på et tidspunkt havde sin egen plads på ...2. Foreholdt købsnota af 21. februar 2003 (bilag F-1, side 19), har vidnet forklaret, at T1 bl.a. havde en saks til forarbejdning af skrot. Af notatfeltet bilag F-1, side 3 - fremgår det, at H6 ApS er lukket den 11. november 2003, og at G1s kunde herefter var H9 ApS.

V.3 har forklaret, at han startede i G1 den 1. november 1981. Han kender T1 fra skrotbranchen, men har kun for år tilbage - i 1980'erne - handlet med ham. Han har således ikke handlet med ham i perioden 2001 og fremefter. Han har af G1s papirer kunnet se, at de har handlet med H4 ApS nogle gange inden for de sidste år. Foreholdt bilag F-10, side 11, har vidnet forklaret, at hans afdeling har haft de der anførte handler med H4 ApS. T1 har ikke været til stede i forbindelse hermed, idet de handlede med V.7, kaldet ..., der typisk kom med skrot, han havde handlet på .... Foreholdt købsnota af 31. maj 2002 (bilag F-10, side 14), har vidnet forklaret, at han kan se, at denne handel er afregnet med en crosset check til H4 ApS. Navnet T2 siger ham ikke noget. På grund af professionel uenighed handler vidnet ikke mere med T1. De kunne ikke blive enige om prisen, idet han blev ved med at presse den. Han vil tro, at T1 har en fortjeneste ved sin skrothandel, idet han har ageret inden for branchen i mange år. Han mener, at han henter sit skrot "alle steder", og at han betaler herfor. Han er af den opfattelse, at man i dag ikke kan hente skrot uden at betale herfor, bortset fra hos landmænd.

V.4 har vedrørende forhold 1 b, 1 d, 1 h, 1 l og 1 m forklaret, at han er ansat hos G2 A/S, der er en genvindingsvirksomhed. Selskabet forædler og videresælger varen, har afdelinger i hele landet og en årlig omsætning på ca. 1 milliard kr. Selskabet opkøber hos skrothandlere, men opsøger også selv kunder. G2 A/S har handlet kontinuerligt med T1 i perioden 2000-2003, og vidnet har flere gange haft kontakt med ham. Han genkender selskaberne H6, H2, H4, H3 og H7. Kontakten mellem parterne blev etableret enten på initiativ af T1 eller G2 A/S. Han har flere gange forhandlet priser med T1, der har forstand på penge. Det var T1, der oplyste selskabets navn og SE-nr., som vidnet tjekkede. Når varerne var leveret, fik chaufføren, der ikke nødvendigvis var T1, checken, der var stilet til et af førnævnte selskaber. Han er ikke bekendt med baggrunden for, at T1 i perioden 2000-2003 flere gange skiftede selskab. Vidnet interesserede sig primært for SE-nummeret. Foreholdt 3 afregninger af 9. marts 2001 (bilag F-4, side 221-23), kan han ikke give nogen forklaring på, hvorfor fakturaerne er udstedt til H2 ApS, medens checken er stilet til H1 ApS (bilag F4, side 260). Det er en fejl, der ikke burde være sket, idet der skal være overensstemmelse. Han mindes at have talt med T2, uden at han kan tidsfæste det nærmere. Så vidt han husker, blev skrottet nogle få gange leveret af T2, men det var ikke ham, vidnet forhandlede priser med. Beløb op til 1000 kr. blev afregnet kontant og der over med check. Vidnet har kun betalt T1 med check. F4 er G2 A/S' bankforbindelse. Foreholdt F4s brev af 14. april 2004 (bilag F-11side 60), er vidnet ikke bekendt med den deri anførte aftale mellem banken og G2 A/S. Han er ikke klar over, hvor T1 nærmere skaffede sig skrottet, eller om det skete på samme måde, som G2 A/S gør det. Selskabet handler ikke længere med T1, idet direktøren har truffet bestemmelse herom.

V.5 har vedrørende forhold 1 c og 1 e forklaret, at, at han er direktør for G3 A/S, der går tilbage til 1916, og som er en virksomhed inden for kloakstøbegods. I 1988 blev selskabet overtaget af et norsk selskab. Indtil 2002 støbte G3 A/S også kloakstøbegods, men gik herefter over til alene at handle hermed. Indtil 2002 købte selskabet ligeledes skrot, dels til eget formål, dels med henblik på videregivelse til moderfirmaet i Norge, uden at selskabet var særlig aktiv inden for denne branche.

Selskabet har handlet med T1 - men ikke med T2 - indtil efteråret 2001. Samhandlen ophørte da, idet G3 A/S blev snydt med en leverance til Norge, hvor T1 snød med vægten. Kontakten mellem dem blev etableret af T1, der selv henvendte sig til selskabet og herefter leverede skrot af en brugbar kvalitet. Selskabet agerede ikke selv på markedet som skrothandler. Vidnet har flere gange personligt handlet med T1, og ligeså har en medarbejder LP. Vidnet husker ikke navnene på de selskaber, T1 handlede gennem, men genkender i dag H1 ApS og H3 ApS, men ikke H2 ApS. Foreholdt faktura af 20. januar 2000 (bilag F-3, side 3), har vidnet bekræftet, at fakturaerne så ud som denne. Han erindrer ikke andre selskaber, T1 var involveret i, eller at vidnet handlede med andre end ham. G3 A/S havde ikke indflydelse på, hvilket selskab T1 handlede gennem. Samtidig med leveringen fra T1 fik G3 A/S overgivet en faktura, og betaling skete i fortsættelse heraf. Der blev altid betalt med check og aldrig kontant. Checken blev afleveret til T1 eller til en kvinde, som var involveret i handlen, og som T1 havde sagt god for. Det kan godt passe, at hendes navn var BB. Nogle gange kom T1 selv med skrottet og andre gange en chauffør. Vidnet er bekendt med, at T1 hævede checkene i selskabets bank - F4. Af og til blev vidnet ringet op af en medarbejder herfra, hvorefter vidnet bekræftede, at der havde fundet en handel sted, og at checken kunne honoreres. G3 A/S købte også skrot hos G1 A/ S, G2 A/S og G12, G13 og hos en skrothandler i ..., hvis navn han ikke husker. Vidnet mener ikke, at G3 A/S på noget tidspunkt har solgt skrot til T1. Han er ikke bekendt med, hvor T1 opkøbte sit skrot.

V.6 har forklaret, at han har kendt T1 gennem 20-25 år, og at han er gift med hans kusine. Som han husker det, startede T1 i skrotbranchen, da han var 16 år, og vidnet har i alle årene i mere eller mindre grad samarbejdet med ham. Oprindelig var vidnet selvstændig, og derefter har han i perioder - afbrudt af beskæftigelse andetsteds arbejdet for T1. Hans arbejde bestod i at køre gravemaskine på pladsen i ...2, udføre skærearbejde samt klippe og knuse ved hjælp af skrotsaksen, ligesom han stod for en del af transporterne. Skrottet kunne komme fra en fabrik, der lukkede eller byggede om, og vidnet har været med til at hente det. Der var også mange, der selv henvendte sig på pladsen og afleverede skrot, der blev vejet og herefter afregnet til dagsprisen. Ofte var det T1, der stod herfor. Han er ikke nærmere klar over, hvad T1 fik for skrottet ved videresalg. Han vil betegne T1 som en dygtig forretningsmand. Af og til var vidnet med ude at finde skrottet, eksempelvis hos landmænd, der herefter kunne blive betalt med f.eks. 200 kr. Når vidnet kom hjem, gav han T1 en lap papir med oplysning om prisen på skrottet. Vidnet fik af og til et par tusinde kroner til at afregne med og aflagde herefter regnskab til T1. Vidnet har også udført almindeligt chaufførarbejde i forbindelse med aflevering af skrot til produkthandlere. Af og til hentede T1 selv pengene, i andre tilfælde modtog vidnet betaling, som han herefter videregav til T1. Det var også T1, der med produkthandlerne aftalte prisen. Vidnet fik på sædvanlig måde løn med lønseddel hver 14. dag - 110 kr. i timen. Vidnet har også været sammen med T1 privat, og T1 var kendt for at holde store fester. Han var rundhåndet og tilsyneladende "ved muffen".

Foreholdt G1s faktura af 6. maj 2002 (bilag F-10, side 43) med tilhørende check (bilag F10, side 3549), genkender han bilag af denne slags samt hans underskrift på sidstnævnte. Det kan godt passe, at han har indløst checken hos G9, hvorefter pengene blev afleveret til T1. Han mener, at H4 ApS, der var sælger ifølge førnævnte faktura, var T2s. Det er vistnok rigtigt, at han også har arbejdet for H4 ApS, men reelt var det for T1 - i hvert fald var det ham, han afregnede til. Foreholdt købsnota af 19. december 2000 fra G4 & Søn ApS ( F-14, side 40), har vidnet bekræftet at have modtaget 32.455,50 kr. kontant, som han afleverede til T1 i en kuvert. Foreholdt nota af 6. september 2002 med tilhørende check fra G2 A/S ( F-11, side 23-24), genkender han disse bilag. Hvis T1 var med, fik han pengene, ellers var det vidnet. Han er ikke klar over, hvor T1 indløste sine checks. Vidnet har aldrig arbejdet for en MM. Af T1s selskaber kender han H2 ApS, H10 ApS, H1 ApS og H3 ApS. H6 ApS siger vidnet noget, men han husker ikke hvad. Han har aldrig hørt om H7 ApS. Han er ikke klar over, hvorfor T1 drev sin virksomhed i selskabsform. Han kan huske, at han i perioden efter år 2000 har hentet skrot hos G11 A/S, men erindrer ikke andre. Han har også hentet skrot på havnen i ... og ..., men det var mest T1, der tog sig heraf. Det er vidnets erfaring, at man ikke som skrothandler får skrot foræret, men det sker dog indimellem - typisk hos landmænd - når der er tale om mindre mængder. Han har også været ude for at få et helt læs foræret. Foreholdt G2s førnævnte faktura på ny (bilag F-11, side 23), har vidnet forklaret, at der her er tale om blandet støbejern, dvs. knust støbejern, og 800 kr. pr. t. er en god pris. I forbindelse med opkøbet er der formentlig betalt 500 kr. pr. t. Inden videresalget er der sket en sortering og forarbejdning på pladsen på ...2. T1 har ikke i perioden efter år 2000 haft plads andre steder. Der var planer om, at han også skulle have en plads på ...6, men det blev ikke til noget. Når vidnet sorterede, skete det på ...2. Her var der en gammel gravemaskine til at flytte godset med, og som kørte på diesel. Varen ifølge eksempelvis bilag F-11, side 23, blev leveret på en lastbil med anhænger, hvoraf T1 vistnok havde 2. I perioder havde han op til 4 heraf, medens han i andre var helt uden lastbil og derfor måtte leje. Nogle gange lå der på pladsen 10 læs skrot eller mere, medens den til andre tider var tom. Vidnet var T1s eneste medarbejder. Også T1 tog sig af det manuelle arbejde, ligesom han kørte ud med skrot. T2 har ligeledes været på pladsen, men han husker ikke, om han tog del i arbejdet. Han er stadig i besiddelse af sine lønsedler fra diverse af T1s selskaber, og han blev ikke, da han blev afhørt af politiet, bedt om aflevere dem. Det kan godt passe, at også DJ arbejdede for T1. CC var vistnok direktør for H2 ApS på et tidspunkt, hvor vidnet ikke arbejdede for T1. Han er ikke klar over, om JP også har arbejdet for ham. Vidnet er i dag ansat - med ansættelsesbrev - hos H11 ApS, der ejes af T1. Oprindeligt - for år tilbage - tog BB, der var T1s samlever, sig af kontorarbejdet. Da de ophævede samlivet, overtog T1 det.

V.7 har forklaret, at hans kaldenavn er "...". T1s fader er vidnets fætter, og ligeså er CC. Vidnet har kendt T1 altid. Også vidnet har arbejdet med skrot, herunder for T1. Når han havde brug for ham, ringede han efter ham, og vidnet fungerede herefter som chauffør. Han fik normalt 300-400 kr. for sin assistance, og der var således ikke tale om et egentligt ansættelsesforhold. Det er lang tid siden - i hvert fald 2 år - T1 sidst har gjort brug af ham. Vidnet har flere gange kørt for T1 til G1 i ... og vistnok også til afdelingen i ..., men så vidt han husker, var det i dette tilfælde for vidnet selv. Når han af produkthandlerne fik en check, afleverede han den til T1. Foreholdt købsnota, af 19. december 2002 fra G1 (bilag F-10, side 98), genkender vidnet en sådan. Han gik ud fra at H4 var T1s selskab, og i hvert fald var det ham, der sagde, at han skulle oplyse dette over for produkthandlerne. Vidnet har aldrig haft noget med T2 at gøre. Han husker ikke, om han også har hentet skrot for T1 og slet ikke hvor. Han er ikke klar over, hvor det skrot, han solgte for T1, kom fra. Han kender skrotpladsen på ...2 som den plads, hvorfra T1 arbejdede. Vidnet har her hentet skrot, men også gjort det fra andre pladser. Af og til fik vidnet penge med fra T1 til at opkøbe skrot for. Han er bekendt med, at også CC har "været" på pladsen og vistnok en overgang var direktør for et af T1s selskaber.

V.8 har forklaret, at han er statsautoriseret revisor og ansat i Revisionsfirmaet R2. Forevist udskrift fra Erhvervs - Selskabsstyrelsen vedrørende H4 ApS (bilag H-4, side 2), har vidnet forklaret, at han umiddelbart før jul 2001 blev kontaktet af en advokat, der orienterede ham om, at han var valgt som revisor i selskabet H4 ApS. Af navnene T1 og T2 husker han alene sidstnævnte. I januar 2002 modtog han på ny en henvendelse fra advokaten om en erklæring til brug for ToldSkat om, at anpartskapitalen på 125.000 kr. var til stede. Advokaten oplyste, at beløbet stod på hans klientkonto, hvorfor vidnet afgav erklæringen af 9. januar 2002 (bilag F-23, side 153). Den nævnte erklæring er for så vidt en standarderklæring. Han har ikke siden haft noget med selskabet at gøre. "Ledelsens erklæring" i samme bilag havde han, da han underskrev, og han vil tro, at han har modtaget den i underskrevet stand fra T2. Det er ledelsen, der har ansvaret for, at bogføringen og regnskabsudarbejdelsen sker, og han er aldrig blevet kontaktet herom vedrørende H4 ApS.

Han har heller ikke haft noget med registreringen i Selskabsstyrelsen at gøre. Normalt er der et tæt samarbejde mellem ledelsen og revisoren, hvorunder ledelsen bliver vejledt om bogføringen og om, at revisoren skal modtage de nødvendige bilag. Dette må i øvrigt afhænge af den nærmere aftale mellem revisor og ledelse. Ledelsen har også ansvaret for momsangivelsen, og det er ikke usædvanligt, at selskabet selv står herfor. Foreholdt ToldSkats påtegning af 30. januar 2002 på registreringsblanket af 13. december 2001 (bilag F23, side 152), erindrer vidnet ikke en samtale med ToldSkat den 30. januar 2002. "Sporadisk" vil typisk være tilfældet, hvis selskabet ikke har faste medarbejdere. Er der tale om faste medarbejdere, skal ToldSkat have indberetning hver måned og vil i mangel heraf rykke herfor. Hvis ingen foretager sig noget i selskabet, vil Selskabsstyrelsen rykke for regnskab, når der er forløbet ½ år efter regnskabsårets udløb og vil herefter, hvis der ikke reageres herpå, sende selskabet til opløsning i skifteretten. Det angår af udskriften fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag H- 4, side 2), at selskabets første regnskabsår var 13. december 2001 - 31. marts 2003, og det er ikke usædvanligt, at revisoren først kontaktes af selskabet i forbindelse med regnskabsårets udløb. Han har ikke kendskab til, at T2 skulle havde afhændet sine anparter medio 2002. Vidnet erindrer ikke, at han på noget tidspunkt skulle have forsøgt at komme i forbindelse med T2. Foreholdt politirapport af 25. marts 2004 (bilag V-26, side 2), kan den der angivne forklaring godt passe.

V.9 har forklaret, at han er registreret revisor, og at han i dag driver revisorvirksomhed under navnet R3-Revision ApS på adressen .... Han har tidligere drevet virksomhed under navnet R4 ApS, bl.a. på adressen ...5, frem til august/september 2000. Foreholdt udskrift fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen (bilag H-2, side 1-3) vedrørende H1 ApS har vidnet bekræftet, at han indtrådte som revisor i dette selskab den 7. november 2000 og igen udtrådte den 25. januar 2001. Foreholdt samme vedrørende H2 ApS har vidnet bekræftet, at han indtrådte som revisor den 31. oktober 1999, udtrådte den 25. januar 2001 og igen indtrådte den 1. marts 2001 (bilag H-6, side 4). Vidnet har kendt T1 gennem nogle år. Han henvendte sig på et tidspunkt og spurgte, om han ville være revisor for ham. Vidnet havde dårlige erfaringer hermed, idet T1 ikke betalte hans honorarer, men da han lovede "bod og bedring", erklærede han sig indforstået hermed, idet T1 med det samme lagde et acontobeløb. Som forklaret, indtrådte han først i H1 ApS og senere - via NJ - i H2 ApS. Vidnet skulle hjælpe med papirarbejdet, dvs. udarbejde årsregnskaber og momsopgørelser, og T1 skulle samtidig aflevere det relevante bilagsmateriale til vidnet. Der skete imidlertid det, at T1 ikke afleverede noget. Acontobeløbet blev hurtigt opbrugt i forbindelse med noget arbejde, da han indtrådte, og da T1 ikke betalte yderligere, meddelte han Selskabsstyrelsen, at han udtrådte. Han er bekendt med, at CC på et tidspunkt var direktør for H2 ApS, men vidnet havde intet med ham at gøre. I december 2000 overtog MM H2 ApS og bad igen vidnet om at indtræde som revisor. MM fandt dog hurtigt ud af, at selskabet havde en stor gæld, og han opgav det derfor. Som vidnet husker det, skulle H2 ApS handle med skrot, medens H1 ApS skulle eje det nødvendige driftsmateriel. Han husker ikke, om denne opsplitning reelt fandt sted, idet det hele var temmelig rodet. Vidnet opsøgte forgæves T1 på adressen ...3 - specielt vedrørende det momsregistrerede selskab H2 ApS. Også BB, der var direktør i H1 ApS, boede på denne adresse. Hendes direktørstilling var imidlertid alene af navn og ikke af gavn, idet det var T1, der stod for driften. Han havde hende vistnok - uden held - en gang med i banken med henblik på at opnå nogle kreditfaciliteter for selskabet. Vidnet har fået overgivet nogle papirer vedrørende begge selskaber, som han imidlertid afleverede til kurator i forbindelse med tvangsopløsningen eller til T1 på førnævnte adresse. Han har intet stående på sin forretningsadresse, og han mener ikke, at han har afleveret noget til MM. Han har på et tidspunkt lavet nogle lønsedler - for perioden september 1999 - juni 2000 - vedrørende BB i selskabet H2 ApS. Han mener ikke, at han på noget tidspunkt nåede så langt som til at udarbejde regnskab, idet han aldrig modtog noget tilfredsstillende materiale. Det samme gør sig vistnok gældende vedrørende momsregnskabet. Hvis han har udarbejdet sidstnævnte, har han sendt det til T1, for at han kunne videresende det, idet dette altid har været vidnets fremgangsmåde. Foreholdt bilag H-6, side 7-11, har vidnet bekræftet, at han har udarbejdet dette regnskab for H12 ApS - tidligere H2 ApS. Vidnet har bekræftet, at han tog forbehold som anført på side 11. Han mener ikke, at selskabet på noget tidspunkt har afregnet moms eller skat. Han er ikke bekendt med, hvor selskabet opkøbte skrottet, bortset fra, at det skete fra nogle fabrikker, der havde opsamlet skrot i form af affald fra produktionen. Han modtog diverse bilag herom, hvor beløbet indbefattede moms. Selskabet købte også hos private, hvor T1 udarbejdede dags dato kvitteringer. Hans største opkøb skete hos fabrikker, hvoraf han alene husker G20. Han er ikke klar over dennes forretningsadresse. Han har ikke nærmere kendskab til de tyverier, der er anført under forbeholdene, bortset fra, at det skete fra MMs bil. MM var hans kontaktperson vedrørende regnskabet (bilag H-6, side 7-11). Han kender intet til H4 ApS, herunder at det skulle have haft forretningsadresse på ...5. Navnet T2 siger ikke vidnet noget. Han ophørte med at arbejde for T1 i januar 2001, og han har ikke siden været på skrotpladsen i ...2. Han havde herefter med MM at gøre, indtil han underskrev førnævnte regnskab den 28. januar 2002. MM besøgte flere gange vidnet på hans kontor, og der har ikke på andre adresser fundet møder sted mellem dem.

Foreholdt udskrift fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen vedrørende H2 ApS (bilag H-6, side 6), har vidnet forklaret, at det er korrekt, at selskabet har indleveret i alt 3 regnskaber til Selskabsstyrelsen, og at vidnet har stået herfor. Regnskabet for 2000/2001 (bilag H-6, side 7-12) er ikke det komplette regnskab, idet der mangler side 6-8 med balance og noter. Foreholdt side 11, kan han i dag ikke huske, hvilke aktiver han var i tvivl om. At moms, A-skat og bidrag ikke er afregnet rettidigt, kan dække såvel over, at der slet ikke er udarbejdet momsangivelse, som at T1 ikke har afregnet i overensstemmelse hermed. MM nævnte over for ham, at han ikke kunne få de nødvendige bilag fra T1. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt han har udarbejdet alle momsangivelser for T1, eller om denne selv har stået herfor. Hvis vidnet har gjort det, har han videresendt dem til kunden. Foreholdt politirapport af 3. marts 2003 (bilag V-22, side 3, sidste afsnit), har vidnet bekræftet at have forklaret som dér anført. Afleveringen skete enten til kurator eller til kunden. Han er ikke bekendt med den nærmere baggrund for, at skifteretten den 19. marts 2002 afsagde konkursdekret (bilag H-6, side 2), men det kan skyldes, at selskabet havde mange kreditorer. Foreholdt det tidligere omtalte regnskab for 2000/2001 (bilag H-6, side 11), har vidnet bekræftet, at generalforsamlingen fandt sted på hans kontor den 5. februar 2002. Til stede var vidnet, der var dirigent, og MM, men han husker ikke, om også andre deltog. Det kan godt være, at han den dag afleverede selskabets materialer til MM. Som han husker det, var det en advokat, der blev kurator, og han rekvirerede hos vidnet selskabets bilag. Han mener, at han efterkom opfordringen. Der var tale om i alt 2-3 ringbind. De 2-3 gange, han besøgte T1 og BB, fandt mødet sted i køkkenet. Han mener ikke, at T1 har besøgt ham på vidnets kontor. Det første møde vedrørte deres nærmere samarbejde, medens møde 2 og 3 skete, for at vidnet kunne indsamle bilag - formentlig de førnævnte 2-3 ringbind. NJ kom først til på et senere tidspunkt. Han kaldte sig økonomisk rådgiver og havde intet med bogholderiet at gøre, som det var aftalt, at vidnet skulle stå for. Dette var også tilfældet efter MMs overtagelse. På ny foreholdt politirapport af 3. marts 2004 (bilag V-22, side 2, næstsidste afsnit), har vidnet forklaret, at DN arbejdede som chauffør. Han mener, at han kun udarbejdede lønsedler for BB og DN. De i forklaringen til politiet omtalte "notater" kunne være i vidnets arbejdsmappe, der ligeledes er afleveret til advokaten. Vidnet gentog, at han af dem, hos hvem T1 opkøbte skrot, alene husker førnævnte G20. Levering af skrot skete på den måde, at T1 stillede en container, hvoraf han havde mange, måske 30, på fabrikken, der herefter løbende fyldte skrot heri. Vidnet kan i en af sine arbejdsmapper se, at ...2 var ejet af H13 Company LTD, og det var hans opfattelse, at BB ejede dette selskab.

V.10 har forklaret, at hun og hendes ægtefælle JK ejede G14 A/S, der lukkede den 31. december 2004. Selskabet beskæftigede sig med produktion af renseanlæg og ståltanke m.v., og de har drevet det i 20 år. JK var direktør, og vidnet stod for det administrative. Foreholdt fakturaer af 12. december 2002 og 20. juni 2003 fra G14 A/S til H5 (bilag G, side 2 og 1), har vidnet forklaret, at selskabet på de omhandlede tidspunkter solgte noget skrot til H5. Det var JK, der stod herfor, og som herefter bad hende om at udfærdige fakturaer herpå. Det var en mand, der henvendte sig til JK, og vidnet har kun set ham, når han gik gennem kontoret for at handle med JK. Firmanavnet H5 blev oplyst af JK til vidnet, der herefter oprettede det i deres kundekartotek. H5 betalte faktura af 12. december 2002 på en gang, men alene 7.500 kr. - i afdrag - af fakturaen af 20. juni 2003. Da vidnet ville have deres tilgodehavende, kørte hun til adressen ...6, hvor hun konstaterede, at der var tale om en bar mark. Hun ringede også forgæves til et mobiltelefonnummer, de havde fået oplyst. Hun spurgte ligeledes naboer om firmaet, men ingen kendte hertil. Ved at spørge nogle cyklister i ... fandt hun frem til, at indehaveren af H5 var T1. Hun fik også oplyst hans adresse, men hun havde ikke "lyst" til at opsøge ham der. JK bekræftede over for hende, at indehaveren af H5 var T1. De har kun førnævnte 2 gange solgt skrot til H5. G14 A/S havde ikke ret meget skrot, og det, de havde, fik de lov til at smide i containerne, der stod hos nogle andre fabrikker. De har ikke solgt skrot til andre i .... Selskaberne H6, H1, H2, H3, H4 og H7 siger ikke vidnet noget. Hun er ikke bekendt med, hvilken slags skrot JK solgte til H5 og heller ikke kiloprisen herfor. Af og til fik de besøg af andre skrothandlere, der fik noget skrot, hvorefter de ville vende tilbage, når det var vejet, hvilket imidlertid ikke skete. T1 opsøgte dem altid alene. Vidnet har sluttelig forklaret, at de har gemt regnskabsbilag tilbage til år 2002 incl., men ikke for tidligere år. Det er hendes opfattelse, at de ikke har handlet med H5 før 2002. H5s betaling skete altid til JK om aftenen, når vidnet ikke var til stede, hvorefter JK videregav pengene til vidnet.

V.11 har forklaret, at han er indehaver af G11 A/S, der fremstiller trawlskovle til fiskeri. I forbindelse hermed bliver der skrot tilovers, som de skal af med. I den anledning har han haft samhandel med T1, som det fremgår af de fremlagte fakturaer (bilag G, side 3-47) i den periode, tiltalen vedrører. Han har i øvrigt handlet med T1 gennem mange år. Nogle gange kontaktede T1 ham på eget initiativ, og i andre tilfælde var det G11 A/S, der tog skridt hertil. Det skete i øvrigt på den måde, at T1 fastsatte prisen, som vidnet herefter godkendte. I alle handler udfærdigede selskabets bogholderi faktura, og det var T1, der nærmere bestemte, hvilket af hans selskaber der skulle være køber. Det var ikke altid T1, der hentede skrottet, idet det også kunne være en chauffør, han sendte. T1 betalte typisk kontant, men vidnet har også flere gange indrømmet ham kredit. T1 foreslog vidnet, at de handlede "sort", dvs. uden moms, men dette afslog han. Navnet H4 ApS siger ikke vidnet noget. G11 A/S har også en gang imellem solgt skrot til andre skrothandlere. Det er ikke vidnets indtryk, at T1 købte skrot hos andre på havnen. Vidnet har ikke haft noget tab på T1.

V.12 har forklaret, at han er ... hos G15 A/S, der fremstiller ventilationsanlæg og VVS-udstyr m.v. De har derfor en del affald, som de sorterer i forskellige containere, som G1 A/S henter, når de er fyldt.

Foreholdt faktura af 11. november 2002 fra selskabet til H5 (bilag G, side 48), har vidnet forklaret, at de i november 2002 fik besøg af et par fyre, der spurgte, om de måtte give en pris på det skrot, der stod i en container. De så sammen herpå, og de blev herefter enige om 6.000 kr. excl. moms. De betalte 2.000 kr. kontant, tog noget med og ville herefter hente resten og betale differencen senere samme dag. De hentede resten af skrottet hvor vidnet ikke var til stede - men undlod at betale. De præsenterede sig ikke, men han må imidlertid have fået oplyst H5 på en eller anden måde, og de fakturerede derfor til dette firma. Restbeløbet indgik ikke og blev herefter overgivet til deres regnskabsafdeling. Han tror ikke, at H5 har betalt på et senere tidspunkt. Vidnet vil tro, at de 2 fyre var på hans alder, dvs. ca. 50 år, men han så kun den ene nærmere, idet den anden opholdt sig i lastbilen.

V.13 har - forholdt udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bilag H-5, side 2) - bekræftet, at R5 Revision ApS - herefter R5 - den 14. februar 2001 indtrådte som revisor for H3 ApS. Vidnet er direktør for R5, og der var i 2001 yderligere 2 revisorer i selskabet, herunder LO, der er registreret revisor, og som ejer R5. Vidnet er ikke revisor, men tager sig af rådgivning m.m. af virksomheder. 2-3 uger før den 14. februar 2001 henvendte T1 sig til vidnet og spurgte, om han ville lave regnskaberne for et par selskaber, bl.a. H3 ApS. Vidnet har kendt T1 siden 1998, hvor de drøftede T1s selskaber, herunder om vidnet ville være revisor for ham. Det blev imidlertid ikke til noget dengang. Selskaberne H6, H4, H7, H2, H1 og H5 siger ikke vidnet noget. Han er ikke klar over, hvad formålet var med H3 ApS, men han fik af T1 overgivet nogle bæreposer og en papkasse med bilag, hvorefter han skulle lave regnskabet for 2000. Til stede var også T1s samlever, BB. Bilagene lå hulter til bulter og tilbage til 1993 og 1994. Der var også bilag, der vedrørte andre selskaber. Vidnet skulle endvidere sende regnskabet til Selskabsstyrelsen. Han satte en medarbejder til arbejdet, hvorefter vidnet fik LO til at gennemgå og kontrollere det, inden det blev indsendt. Foreholdt det fremlagte regnskab (bilag H-5, side 6), har vidnet bekræftet, at regnskabet blev godkendt og underskrevet på en generalforsamling hos vidnet den 18. oktober 2001. Til stede var BB, T1 og vidnet. BB var blevet indsat som direktør på et tidligere tidspunkt, nemlig den 20. oktober 2000. Vidnet mener, at H3 ApS handlede med skrot og vistnok også ejendomme og biler. I hvert fald BB havde ikke forstand på noget som helst. LO lavede revisionspåtegningen, som det fremgår af regnskabet bilag H-5, side 7) og tog forbehold som anført heri. Kort tid derefter hentede T1 samtlige bilag. Vidnet havde herefter afsluttet sit arbejde, og der var ingen aftale om, at han også skulle udfærdige momsangivelser eller andet. For nylig spurgte T1 ham, om han på ny ville være revisor for et selskab, hvilket han accepterede. Vidnet har for ca. 3 år siden været på en gård, hvor de mødtes, da vidnet i anden anledning var på egnen. Kun T1 og vidnet var til stede. Navnet T2 siger ikke vidnet noget. I forbindelse med T1s og BBs giftemål i maj 2003 blev han af T1 præsenteret for MM. De talte da om, at MM havde nogle selskaber, som vidnet skulle hjælpe ham med. Så vidt han husker, blev selskabet G16 nævnt. Det blev imidlertid aldrig til noget, og han har på intet tidspunkt udført arbejde for G16.

V.14 har forklaret, at hun er fuldmægtig hos SKAT og arbejder i revisionsafdelingen, der bl.a. beskæftiger sig med at tage virksomheder ud til kontrol. T1 blev taget ud, fordi ToldSkat generelt på landsplan havde sat focus på skrothandlere. Den direkte anledning var dog, at man i anden forbindelse blev bekendt med, at H4 ApS havde haft en større omsætning, uden at selskabet havde indgivet momsangivelse. Fremgangsmåden er i øvrigt den, at hvis et selskab ikke foretager momsangivelse, bliver det skønsmæssigt ansat. Hvis selskabet ikke reagerer herpå, tager ToldSkat kontakt til det, i første omgang typisk gennem fogden. ToldSkat inddrog endvidere nogle andre selskaber, idet man kunne se, at de samme personer gik igen, ligesom man konstaterede ved at gå tilbage, at flere selskaber havde været registreret på samme adresse. Vidnet er bekendt med, at der altid har været en del rådne kar i skrotbranchen. Problemet er, at de modtager moms i forbindelse med salg til store aftagere uden at afregne den. Sagen mod H4 ApS startede i efteråret 2002, og ToldSkat konstaterede, at et andet selskab - H6 ApS - begyndte at handle primo 2003. ToldSkat anmodede herefter ved brev af 29. august 2003 (bilag A, side 4) politiet om bistand. I november 2003 deltog vidnet i en ransagning på adressen ...1, ligesom der samtidig blev foretaget ransagning på adressen ...2. Når disse adresser blev ransaget, skyldtes det, at man var bekendt med, at T1s privatadresse var ...1, samt at H6 ApS var registreret på den anden adresse i lighed med flere andre tidligere selskaber. De havde forinden fundet ud af, at ...6 var en græsmark. ToldSkat havde på dette tidspunkt endnu ikke besøgt de store aftagere. På adresserne ledte de efter relevant materiale og fandt begge steder poser m.v. med bilag. Der var ikke noget egentligt kontor på ...1, og materialet lå spredt i de forskellige lokaler. Der var generelt temmelig rodet. Det meste blev fundet på ...2, men en meget stor del heraf var gammelt materiale. Intet var systematiseret, eksempelvis år for år. Da man ransagede, var selskabet H9 etableret, og vedrørende dette fandt man nogle bilag, der var samlet i en mappe. Sammen med nogle kolleger gennemgik vidnet materialet med den 1. januar 2000 som skæringsdag og sorterede det. De ledte specielt efter købs- og salgsbilag, herunder vedrørende driftsudgifter, og fandt noget, ligesom de fandt eksempelvis vejesedler. Det var umuligt at relatere de enkelte bilag til et specifikt selskab. Flere bilag så ud som private, men for at være på den sikre side tog man dem med. ToldSkat var således "storsindet" i opgørelsen af købsmoms (bilag A, side 21). De bilag, de fandt vedrørende varekøb, er nærmere undersøgt, eksempelvis G11 A/S og G14 A/S, men man har ikke fundet yderligere end de fremlagte. Vidnet har undersøgt den pose med bilag, T1 har afleveret under sagen og gennemgået dem på tilsvarende vis. I posen var der også en mappe, hvor bilagene var systematiseret i modsætning til de bilag, man fandt under ransagningerne. De fandt endvidere flere bilag vedrørende bilreparationer og leasingydelser og enkelte varekøbsbilag, bl.a. vedrørende G11 A/S, som allerede var medtaget. De fandt endelig nogle få købsbilag vedrørende et firma G17. I øvrigt er vidnet ikke blevet klogere på T1s varekøb. I posen fandt de også bilag vedrørende selskaber, som slet ikke er medtaget i tiltalen, og ToldSkat har på samme måde som tidligere været "storsindet". Endelig fandt man en del telefonregninger, som alle er medtaget. De fandt utallige rykkere, bl.a. fra fogedretten, og hvor beløbet var oplyst, er momsen medtaget i den opgørelse, anklagemyndigheden fremlagde i går (den 23. november 2006). Mapperne vedrørende H3 ApS og H4 ApS i posen så generelt mere systematiserede ud end bilagene i øvrigt. Adresserne på bilagene var selskabernes registrerede. Det samlede resultat incl. "posen" er, at købsmomsen udgør ca. 10% af salgsmomsen - i bedste fald, set fra T1s side. Udgangspunktet i loven er, at en momsregistreret virksomhed alene indrømmes fradrag, hvis man har dokumentation herfor, idet der dog i ekstraordinære tilfælde er mulighed for at foretage et begrundet skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Hvis man i det aktuelle tilfælde vil gøre brug heraf, skal det ske på grundlag af oplysningerne i mapperne i posen, og købsmomsen kan herefter fastsættes til 10% af salgsmomsen. Vidnet ser sig ikke i stand til at begrunde en højere procent, især på grund af den manglende dialog med T1, der ikke har reageret på ToldSkats og politiets henvendelser herom. Vidnet er bekendt med, at skrotprisen over tid er gået op og ned. I perioder skal man betale for at komme af med sit skrot, og i andre tilfælde er situationen den omvendte. Det er hendes indtryk, at en skrothandler i nogle tilfælde kan erhverve skrot uden at betale herfor, medens der, hvor der er tale om større mængder, der ikke er blandet, skal betales herfor. I det aktuelle tilfælde er det vidnets opfattelse, at T1 ikke i større omfang har betalt for sit skrot i momsmæssig henseende.

Vidnet har videre forklaret, at ved skatteansættelse viser praksis, at der udøves et bredere skøn, og i denne sag er selskabets udgifter skønsmæssigt ansat til 40% af omsætningen. Ifølge praksis er det den højeste procent, der er anvendt, og enhver rimelig tvivl er herved kommet T1 til gode. Det er f.s.v. svært for vidnet at se, at der er grundlag for en så høj procent. Der er intet, der tyder på, at T1 har haft et negativt afkast, selv om ToldSkat er i besiddelse af nogle regnskaber, der - med revisorforbehold - viser underskud. Forevist planchen med T1s selskaber og deres samhandelspartnere har vidnet forklaret, at T1 i hvert fald i perioder ikke har kunnet momsregistreres, og at han derfor ved salg til diverse opkøbere kun har kunnet lå moms, hvis opkøberne handlede med momsregistrerede virksomheder.

Vedrørende skatten har vidnet forklaret, at ToldSkat på samme måde som vedrørende momsen betragtede det hele som T1s virksomhed, der blev drevet gennem forskellige selskaber. Når de valgte en skatteprocent på 30, svarende til selskabsskatten, har man taget hensyn til, at T1 trods alt har fået selskaberne registreret og ladet sine samhandelspartnere være af den opfattelse, at man handlede med et selskab.

Da ToldSkat fik øje på H4 ApS, undersøgte de det nærmere og konstaterede, at det ikke havde angivet moms. De opsøgte herefter virksomheden i efteråret 2002 på ...6. Det var imidlertid forgæves, idet adressen alene var en bar mark. De gik tilbage til T2, der stod registreret som den ansvarlige for momsregnskabet og fik den 4. november 2002 fat på ham på hans privatadresse. De fik imidlertid ikke noget at vide af ham, herunder udleveret bilag eller oplysning om, hvad der var blevet af selskabet (bilag F-23, side 92-93). Han oplyste dog, at han ikke havde haft noget med selskabet at gøre de sidste måneder. Han lovede senere at underrette dem nærmere om, hvor de kunne træffe en repræsentant for selskabet, hvilket imidlertid ikke skete. De konstaterede, at der ikke var sket ændringer i selskabet ifølge Selskabsstyrelsen. ToldSkat har på intet tidspunkt haft kontakt med MM.

Vedrørende forhold 3 har vidnet forklaret, at der var rodet på såvel ...1 som ...2, og at det stod klart, at samtlige bilag ikke var til stede. ToldSkat kunne ikke konstatere en bogføring, og selskabet havde tilsyneladende heller ikke iagttaget opbevaringspligten.

Under advokat Ole Smidts modafhøring har vidnet - foreholdt faktura af 31. juli 2002 fra G7 til H4 ApS (bilag F-27, side 8) - forklaret, at dette bilag er taget helt ud af opgørelsen af momstilsvaret, idet der blev lavet et særskilt forhold herpå. ToldSkat var i besiddelse af bilaget, inden det blev overgivet til politiet. Den omstændighed, at fakturaen ikke er betalt, indebærer ikke automatisk, at momsen ikke skal med i momsopgørelsen. Vidnet har videre forklaret, at den foreløbige ansættelse foretages maskinelt og er baseret på statistiske oplysninger på en tidligere virksomhed, hvis en sådan har eksisteret. Det er vidnets opfattelse, at kontanthandler forekommer hyppigt i skrotbranchen, og at det typisk er køberen, eksempelvis G1 A/S, der udsteder afregningsbilag. Hun har ikke kendskab til avancen inden for skrotbranchen, men ved dog, at der er stor forskel herpå fra virksomhed til virksomhed og i øvrigt afhænger af tidspunktet og karakteren af skrottet. Hun har heller ikke kendskab til, hvad købsmomsen procentuelt udgør af salgsmomsen inden for branchen. Hun er enig i, at det ikke er muligt at drive virksomhed uden købsmoms.

Vidnet har senere under domsforhandlingen yderligere forklaret, at hun har haft lejlighed til at gennemse diverse bilag, som vidnet V.9 i forbindelse med sin forklaring afleverede til anklagemyndigheden, og det er hendes opfattelse, at de er uden betydning for sagen. Vidnet har endvidere kontaktet kurator - en advokat fra advokatfirmaet Dahl, Koch og Boll - i tvangsopløsningssagerne vedrørende H2/H1 og H14 Lastvognshandel. Hun er herved kommet i besiddelse af en udskrift af skifteprotokollen samt en kopi af kurators § 125-redegørelse. Hun har endvidere kontaktet Told- og Skatteregion ... og har ligeledes herfra modtaget en række bilag, der havde været omkring politiet i forbindelse med efterforskningen af sagen mod MM. Det er herefter hendes opfattelse, at der kan være grundlag for et skøn vedrørende købsmomsen, dvs. at der er en større købsmoms, end det fremgår af det fremlagte og dokumenterede vedrørende H1 ApS. I det bilag, anklagemyndigheden forleden overgav retten, er købsmomsen for dette selskab opgjort til 752 kr., og det er nu hendes opfattelse, at der skal tillægges yderligere 43.982 kr. Man har endvidere blandt bilagene fundet en faktura vedrørende H14 Lastvognshandels salg til H1 af en Iveco-trækker for i alt 287.500 kr., hvoraf momsen udgør 57.500 kr. Problemet vedrørende denne moms er det samme som problemet forleden vedrørende rendegraveren til H4 (forhold 7). I begge tilfælde opfylder fakturaerne umiddelbart betingelserne for et fradrag for købsmoms. Reglen er dog, at når sådanne genstande tages ud til anden anvendelse, skal momsen igen udgå - muligvis efter en regulering - af momsangivelsen. ToldSkat ved imidlertid ikke, hvor rendegraveren og trækkeren er forsvundet hen, og det er derfor vidnets opfattelse, at begge er taget ud til anden anvendelse, hvorfor købsmomsen ikke skal fratrækkes momsbeløbet ifølge tiltalen. Vidnet har ikke kunnet konstatere, at trækkeren på noget tidspunkt er registreret hos H1.

Foreholdt kontoudtog af 3. februar 2004 fra G8 vedrørende H6 (bilag F28, side 5), har vidnet forklaret, at momsen ifølge fakturaen af 12. maj 2003 er medtaget som købsmoms i tiltalen, medens dette ikke er sket for så vidt angår momsen af fakturaerne i øvrigt ifølge bilaget. Dette beløb har vidnet opgjort til i alt 18.602 kr., som derfor yderligere skal fratrækkes. Vidnet har endvidere siden sidste afhøring kontaktet det omtalte firma G17 og her fået oplyst, at firmaet yderligere har solgt skrot til T1s selskaber med udløsning af en købsmoms på 5.350 kr., der således ligeledes skal medtages.

Foreholdt G8's kontoudtog har vidnet videre forklaret, at alene posteringen den 12. maj 2003 er taget med ved opgørelsen af sagens købsmoms. For så vidt angår posteringerne i øvrigt frem til den 18. september 2003 vil disse blive taget med i forbindelse med anklagemyndighedens korrektion af den samlede købsmoms. Der er i vidt omfang i øvrigt givet fradrag for moms af dieselolie indeholdt dels i de 144.093 kr., dels i de 142.083 kr., jf. ToldSkat's sagsfremstilling af 5. juli 2004 (bilag A, side 23). Det er korrekt, at G8's førnævnte kontoudtog (bilag F-28, side 5) viser et køb af dieselolie i 5 måneder på ca. 93.000 kr., svarende til 18.000 kr. pr. måned. Vidnet tør ikke udtale sig om, hvorvidt dette er repræsentativt for hele den periode, tiltalen vedrører, men der er under alle omstændigheder mange andre faktorer, der spiller ind. Foreholdt ToldSkats redegørelse af 25. maj 2004 (bilag F23, side 32, 4. afsnit, sidste p), har vidnet forklaret, at denne passus skal forstås således, at man eksempelvis vedrørende G1 havde modtaget flere købsbilag fra denne virksomhed end man fandt hos T1, og at man på daværende tidspunkt kun havde bilag for en købsmoms svarende til 5% af salgsmomsen mod senere 10%. Man kan finde virksomheder, der næsten ingen købsmoms har, mens den hos andre er meget stor. Hun er ikke i stand til at oplyse, hvad købsmomsen generelt i procent udgør i forhold til salgsmomsen inden for skrotbranchen. Det vil i så fald være rene gætterier. Foreholdt bilag F23, side 32, 3. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at ToldSkat kun har kendskab til de revisorer, som politiet har afhørt. Foreholdt, at der vedrørende H3 A/S ifølge kontoudtog af 30. april 2001 optræder en revisor, kender vidnet ikke noget hertil, herunder om revisoren er blevet udspurgt vedrørende T1. Foreholdt reminder af 8. januar 2001 fra G18 Biler til H3 ApS er det korrekt, at momsen af saldoen ifølge denne ikke er medtaget i de 144.092 kr., idet det ikke fremgår af brevet, hvad det nærmere drejede sig om. Foreholdt kontoudtog af 31. marts 2001 fra Autohuset G19 vedrørende H3 ApS, erindrer hun ikke, om momsen heri er medtaget. Da ToldSkat i første omgang rettede henvendelse til G2 A/S og G1 A/S, blev de ikke udspurgt om, hvorvidt de havde kendskab til virksomheder, der solgte skrot til T1. For så vidt angår de nye bilag, der af T1 blev afleveret under domsforhandlingen, var de trods alt lagt i hængemapper og ikke som tidligere blot "hulter til bulter" i plasticposer. Der var således mere systematik i de nye bilag, idet dog alt er relativt. Vedrørende opkrævningslovens § 5 har vidnet forklaret, at den anvendes eksempelvis i det tilfælde, hvor hele virksomheden er brændt. I øvrigt vil man typisk skønne, dvs. bruge § 5, hvor alt er smidt væk, men hvor der dog er enighed om, at nogen virksomhed har fundet sted og således, at man herefter skønner over avancen på grundlag af virksomhedens oplysninger. Vidnet tør ikke udtale sig om købsmomsen i en "bonus pater virksomhed", hvor omsætningen har været ca. 13 mio. og salgsmomsen ca. 2. mio kr. - der vil være tale om rene gætterier, og det vil blive for hypotetisk. Det var ToldSkat, der udpegede de steder, hvor man ønskede, at politiet skulle ransage. Vidnet deltog alene i ransagningen på T1 privatadresse ...1, hvor man ikke fandt tegn på, at der var udført nogen form for bogføring. ToldSkat gjorde ikke politiet opmærksom på eventuelle andre adresser, hvorfra der kunne være drevet virksomhed.

Under advokat Mårten Hedes modafhøring har vidnet forklaret, at når eksempelvis G1 A/S udsteder afregningsfaktura i forbindelse med køb af skrot, har man ret til at afløfte momsen under forudsætning af, at deres sælger er momsregistreret. Tilsvarende gør sig gældende, når H4 ApS køber skrot hos en momsregistreret virksomhed og udsteder nota herpå. Foreholdt notatet af 22. marts 2002 (bilag F-23, side 156) er vidnet ikke bekendt med, om der har været andre henvendelser til selskabet omkring dette tidspunkt, men hun tror det ikke. Foreholdt bilag F-23, side 92, har vidnet bekræftet, at hun den 4. november 2002 rettede henvendelse til T2 på hans private bopæl. Hun tror ikke - hun er næsten sikker herpå - at der har været andre henvendelser fra ToldSkat til T2 i perioden marts-november 2002. Foreholdt bilag F-23, side 152, har vidnet bekræftet, at H4 ApS blev momsregistreret med startdato den 13. december 2001. Første periode er herefter fra denne dato og til den 31. december 2001, og hun er bekendt med, at selskabet indsendte momsangivelse, hvorpå der var anført et nul. Foreholdt bilag H-4, side 6, har vidnet bekræftet, at selskabet ikke indleverede momsangivelser for 1. og 2. kvartal i 2002. Ved udløbet af 1. kvartal har selskabet frist både til angivelse og betaling til den 10. maj. Et stykke tid efter udløbet af denne frist sender systemet en foreløbig fastsættelse til selskabet - på dettes adresse - med opfordring til at betale. Reageres der ikke herpå og heller ikke efter en rykker, tager ToldSkat kontakt - typisk gennem fogden - til selskabet. Hun tror ikke, at fogeden har været hos H4 ApS inden vidnets henvendelse til T2 den 4. november 2002 (bilag F-23, side 92).

V.16 har forklaret, at han i dag er afdelingsleder i SKAT. Forinden var han i en årrække og frem til den 1. juli 2003 skattechef i ... kommune. T1 har aldrig ønsket en dialog med skatteforvaltningen, og vidnet har alene et par gange truffet ham. Hverken T1 personligt eller de selskaber, han var aktiv i, har på noget tidspunkt indleveret selvangivelser eller betalt skat. I den periode - 1999 til 2002 - tiltalen vedrører, har vidnet ikke været i kontakt med T1 Sidste gang var i 1997, hvor de i anledning af, at T1 havde en skattegæld på ca. 1 mio. kr., drøftede en akkordordning. De nåede frem til, at han skulle indbetale 250.000 kr., hvilket vidnet indstillede godkendt over for skatteregionen. Det blev imidlertid aldrig til noget. For 1999 fik T1 tilsendt en printselvangivelse (bilag F-23, side 48) og af en eller anden grund ikke en udvidet selvangivelse, selv om han var erhvervsdrivende. Han reagerede ikke herpå og fik herefter tilsendt en årsopgørelse (bilag F-23, side 51-52), der viste en skattepligtig indkomst på 0 kr. Han skulle som erhvervsdrivende have været skønsmæssigt takseret, hvilket ikke fandt sted. Som det fremgår af årsopgørelsen bilag F-23, side 52), skulle T1 reagere, hvis han ikke var enig, hvilket ikke skete. Vidnet regnede på dette tidspunkt med, at en skattesag var undervejs, og skatteforvaltningen holdt derfor lav profil. Dette var formentlig baggrunden for, at man undlod at taksere ham skønsmæssigt. Hvis man dengang vidste, hvad vidnet ved i dag, ville T1 i 1999 formentlig være blevet ansat til 300.000 kr. og i årene derefter betydeligt højere, idet skatteforvaltningen via ToldSkat var klar over, at han havde et enormt salg til diverse skrothandlere. De havde imidlertid ingen dialog med ham - han var uden for pædagogisk rækkevidde. Vidnet henviste eksempelvis til brev af 5. oktober 2001 fra skatteforvaltningen til T1 (bilag F-23, side 47), og forvaltningen har skrevet til ham adskillige andre gange på tilsvarende måde. Efterhånden blev man klar over, at T1 havde en stor omsætning. Vidnet har bekræftet, at skatteforvaltningen ligeledes for 2000 sendte T1 en printselvangivelse (bilag F-23, side 56) efterfulgt af en årsopgørelse (side 62) med en skattepligtig indkomst på 0 kr. Vedrørende indkomståret 2001 skrev skatteforvaltningen den 26. august 2002 (bilag F-23, side 66) til T1 om en skønsmæssig ansættelse på 100.000 kr., ligesom man var bekendt med, at han havde modtaget sygedagpenge på i alt 90.237, kr. Den skønsmæssige ansættelse var således sket under hensyntagen til, at T1 en del af året havde modtaget sygedagpenge. Der var imidlertid fortsat ingen reaktion herpå. Ved brev af 30.september 2002 (bilag F-23, side 70) udskrev skatteforvaltningen en årsopgørelse i overensstemmelse med den skønsmæssige ansættelse m.v., ligesom man ved brev af 2. december 2002 (bilag F23, side 67-68) forgæves pålagde T1 dagbøder. For så vidt angår indkomståret 2002 foretog skatteforvaltningen den 25. februar 2004 (bilag F-23, side 75) en skønsmæssig ansættelse på 140.000 kr., der var præget af, at en retssag nu var i gang. Der var således tale om en forsigtig ansættelse, selv om man vidste, at T1 havde haft et kolossalt bruttosalg. Man var dog ikke bekendt med hans udgifter i forbindelse hermed. Der var fortsat ingen reaktion, og skatteforvaltningen vidste snart ikke, hvad man skulle gøre. Tilsyneladende havde T1 meldt sig ud af samfundet. I april 2004 (bilag F-23, side 84) udsendte skatteforvaltningen en årsopgørelse i overensstemmelse med den skønsmæssige ansættelse. Også ved den lejlighed blev T1 forgæves gjort bekendt med, at han havde pligt til at reagere, hvis han ikke var enig.

Under forsvarerens modafhøring har vidnet forklaret, at hans sidste dialog med T1 var i 1997. Skatteforvaltningen har derfor gennem flere år ansat ham skønsmæssigt så realistisk som muligt. De tog herved hensyn til de anonyme oplysninger, skatteforvaltningen modtog, og som gik på, at han via selskaber - og ikke personligt - solgte skrot. Det hele vanskeliggjordes af, at man slet ikke modtog oplysninger fra T1. Under samtalen i 1997 fortalte T1, at han var direktør for et selskab, at han ydede en indsats, og at han fik løn herfor. Vidnet havde ingen lønoplysninger på eventuelle ansatte i selskabet, og T1 kom ikke selv under samtalen nærmere ind herpå. Foreholdt bilag F-23, side 175), har vidnet forklaret, at dette er et kontrolbilag for T1, der viser, hvilke aktiver han er registreret som ejer af. Så vidt vidnet er orienteret, ejer T1 af gode grunde ikke noget som helst. Forvaltningen kørte ikke ud til ham på hans bopæl, idet han ved en lejlighed låste en miljømedarbejder inde. Vidnet ønskede ikke at udsætte skatteforvaltningens medarbejdere for noget lignende.

V.18 har forklaret, at han han har en uddannelse som revisor, idet hans registrering dog blev deponeret i slutningen af 1980erne. Han har arbejdet med regnskaber i 30 år. Han er delvis selvstændig og delvis lønmodtager hos R6 Revision. Dette firma ejes af registreret revisor V.9. Han kan huske, at han på et tidspunkt har udført noget bogholderi for H4 ApS, men ikke udfærdiget regnskaber. Selskabet havde da adresse på R6 Revisions gamle adresse. Han blev kontaktet af T1, der spurgte, om han ville udføre noget bogholderi og udfærdige momsopgørelser for selskabet. T1 oplyste, at selskabet ejedes af T2. Vidnet har sikkert mødt T2, men han husker ham ikke. T1 boede da på ...7, hvor vidnet udførte sit arbejde. Selskabet var fraflyttet adressen, hvis det overhovedet var flyttet ind der. Han vil tro, at han fik en pose med diverse bilag overgivet, herunder bilag vedrørende salg af skrot samt køb af brændstof til biler m.v. Inden for skrotbranchen erhverves skrottet ved køb dels hos smedevirksomheder m.v., dels hos private, hvor det afhentes, uden at der normalt betales herfor. Han har aldrig taget førnævnte materiale med sig, og det forblev således hos T1 Han lavede en momsopgørelse - en 0-opgørelse - for selskabet for perioden 13. - 31. december 2001, men han er ikke klar over, om den blev videreekspederet til ToldSkat. Om han også har udarbejdet momsopgørelse for januar kvartal 2002, husker han ikke. Dog har han også i denne periode udført noget bogholderi/skrevet bilagene i en kassebog. Selv om det var T2, der ejede selskabet, er vidnet sikker på, at det var T1, der stod bag. Han har kendt T1 i 15 år, men aldrig lavet revisionsarbejde for ham, men alene noget bogholderi - i ca. ½ år - omkring 1990. Når samarbejdet ophørte, skyldtes det, at T1 ikke betalte herfor.

Anbringender

T1 har til støtte for sin påstand i forhold 1 anført, at det under henvisning til de regneeksempler, der er gengivet i det hjælpebilag, han har overgivet retten, ikke kan udelukkes, at der ikke har været noget moms til betaling, idet købsmomsen har oversteget salgsmomsen. Reelt bør han derfor frifindes, men det mest realistiske er dog formentlig, at der har været noget moms om end af begrænset omfang og slet ikke i en størrelsesorden, som af anklagemyndigheden påstået. Det overlades herefter til retten at skønne over omfanget heraf. Videre har T1 anført, at straffelovens § 289 i givet fald alene finder anvendelse på forhold 1 a, idet de enkelte forhold skal vurderes isoleret.

T2 har til støtte for sin påstand i forhold 2 tilsluttet sig det af T1 anførte og yderligere gjort gældende, at en domfældelse forudsætter, at anklagemyndigen har bevist, at han dels har medvirket, dels handlet forsætligt. Dette er der efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, og i hvert fald er det ikke bevist, hvorfor frifindelsespåstanden bør tages til følge. Det er korrekt, at han formelt først fratrådte som direktør for selskabet i februar 2003, men reelt fratrådte han allerede i sommeren 2002. Såfremt han derfor findes skyldig, kan han alene dømmes for unddragelsen indtil dette tidspunkt.

Vedrørende forhold 3 har T1 anført, at det erkendes, at han har overtrådt de citerede bestemmelse. Et eventuelt ansvar i forhold 2 udtømmer imidlertid ansvaret også i forhold 3, hvorfor der bør ske frifindelse. I øvrigt udgør straffen isoleret alene en bøde på 1.000 kr.

For så vidt angår forhold 4 har T1 nærmere anført, at han under henvisning til de regneeksempler, der er gengivet i det tidligere omtalte hjælpebilag, har sandsynliggjort, at der i den periode, tiltalen vedrører, formentlig har været et resultat på mellem et underskud på 600.000 kr. og et overskud på godt 900.000 kr. Dette er ensbetydende med, at skatteunddragelsen for hele perioden ikke kan have oversteget 290.000 kr. Det er herefter ikke med tilstrækkelig klarhed fra anklagemyndighedens side bevist, at der har været et overskud i selskaberne i tiltaleperioden, ligesom det heller ikke med tilstrækkelig klarhed er bevist, at tiltalte har modtaget midler, som han har undladt at selvangive, hvorfor han bør frifindes.

Rettens bemærkninger

I forhold 1 lægges det til grund, at de nævnte selskaber i perioden 1. januar 2000 - 10. november 2003 ved salg af skrot havde en omsætning incl. moms på 13.243.740 kr. uden at angive moms til ToldSkat. Efter bevisførelsen lægges det videre til grund, at T1 reelt forestod driften af selskaberne i hele perioden og således havde den bestemmende indflydelse, ligesom han for flere af selskaberne var direktør. Han er derfor ansvarlig for den manglende momsangivelse. Ved opgørelsen af momstilsvaret lægges det på den ene side til grund, at tiltalte gentagne gange forgæves er opfordret til at oplyse, hos hvem selskaberne foretog deres opkøb, ligesom tiltalte under domsforhandlingen meddelte, at han sammen med sin forsvarer ville udarbejde en oversigt herover, uden at dette skete. Det lægges videre i overensstemmelse med V.14s forklaring til grund, at ToldSkat ved opgørelsen af købsmomsen utvivlsomt i tvivlstilfælde har vurderet de enkelte bilag til tiltaltes fordel. På den anden side finder retten, at en omsætning i en skrotvirksomhed som anført nødvendigvis må indebære en større købsmoms end den, tiltalte er godskrevet. Efter en samlet vurdering heraf findes købsmomsen til dels skønsmæssigt at kunne fastsættes til 25 % af salgsmomsen eller 662.187 kr., således at momstilsvaret beløber sig til 1.986.561 kr. I dette omfang findes tiltalte skyldig. Idet unddragelserne i forhold 1 a - o er sket systematisk, henføres det samlede forhold til straffelovens § 289.

I forhold 2 lægges det til grund, at selskabets stifter var T2, der tillige indskød anpartskapitalen, ligesom han fra starten af var selskabets direktør og ifølge udskrift fra Selskabsregisteret (bilag H-4, side 2) først udtrådte den 10. februar 2003. Det lægges videre til grund, at T2 rent faktisk deltog i driften af selskabet, herunder lejede kontorlokaler, kontaktede revisor samt kvitterede på flere af købnotaerne i forbindelse med salg af skrot til diverse aftagere, dog ifølge de samstemmende forklaringer kun frem til sommeren 2002. Han findes herefter skyldig i medvirken til momssvig, dog alene med hensyn til unddragelsen frem til dette tidspunkt eller 134.235 kr., idet købsmomsen også her kan opgøres til 25% af salgsmomsen.

T1 har i forhold 3 erkendt at have forset sig efter de citerede bestemmelser. Herefter, og idet det ikke kan antages, at strafansvaret i forhold 1 absorberer strafskylden for forhold 3 som normalt forekommende biomstændigheder ved forhold 1, findes han skyldig efter anklageskriftet.

I forhold 4 finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte TodSkat's skøn, hvorefter selskaberne, som T1 havde den fulde kontrol over, i perioden 1999 - 2002 havde et samlet skattepligtigt overskud på 4.305.532 kr., svarende til omsætningen excl. moms med fradrag af udokumenterede driftsudgifter på 40 %. Idet T1 undlod at reagere på skattemyndighedernes for lave skatteansættelser, har han herved samlet unddraget det offentlige mindst 1.291.660. kr. i skat og findes derfor skyldig efter anklageskriftet.

Ad forhold 5

Forklaringer

T1 har ikke ønsket at afgive forklaring.

Anbringender

T1 har til støtte for sin påstand anført, at han alene afgav forklaring i skifteretten som samlevende med selskabets direktør, BB, og at han derfor ikke umiddelbart er omfattet af konkurslovens § 100. Dette er kun tilfældet, såfremt skifteforvalteren havde gjort brug af konkurslovens § 105, stk. 2, hvilket imidlertid ikke ses at være tilfældet, idet en henvisning til tro og love ikke er tilstrækkeligt. Således som skifteprotokollen er formuleret, skal han derfor frifindes.

Rettens bemærkninger

Ifølge udskrift af skifteprotokollen for den 19. januar 2000 (bilag F- 24, side 12) forklarede T1 på det omhandlede møde, at der ikke længere var aktiviteter i H1 ApS, og at der ikke på tidspunktet for mødet var aktiver heri. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at disse oplysninger var i strid med sandheden. T1 samlevede ifølge skifteprotokollen med selskabets direktør og var således "nærstående", ligesom han blev "behørigt formanet". Dette må naturligt forstås således, at han blev vejledt om, at han forklarede under strafansvar, jf: konkurslovens § 105, stk. 2, jf. § 100, hvorfor han er skyldig efter anklageskriftet.

Ad forhold 6

Forklaringer

T1 har ikke ønsket at afgive forklaring.

V.19 har forklaret, at han også i 2002 var ansat som sælger hos G6 A/S, der forhandler Mercedes biler. I slutningen af oktober eller begyndelsen af november 2002 henvendte T1 sig til vidnet efter forudgående telefoniske aftale. Vidnet bekendt havde T1 ikke tidligere handlet med dem. Han kom fra H5 ApS og ønskede at købe den i bilag F-26, side 5, omtalte Mercedes varebil med lad og kran. De blev enige og aftalte en pris på 145.000 kr. med tillæg af moms, der skulle finansieres på den måde, at der blev indgået en leasingaftale med F1 Finans Danmark A/S som leasinggiver og H5 ApS som leasingtager. Leasinggiver havde forinden tjekket de økonomiske forhold i H5 ApS, og det så mildest talt ikke godt ud. De handlede dog alligevel, idet T1 forekom tilforladelig og betalte en udbetaling på 50.000 kr. incl. moms, således at vidnet skønnede, at risikoen ikke var særlig stor. Resten af købesummen skulle erlægges som nærmere anført i førnævnte bilag. Det under "særlige vilkår" anførte skal forstås på den måde, at ved leasingkontraktens udløb skulle H5 ApS enten betale 29.000 kr. med tillæg af moms eller stille med en køber, der kunne betale beløbet. Vidnet kan huske, at kontrakten, efter at T1 havde fået leveret bilen, skulle laves om, og det endte med, at vidnet den 10. februar 2003 fik en ny kontrakt underskrevet af T1. Han har ikke haft noget med den efterfølgende økonomi at gøre, men er bekendt med, at de månedlige ydelser ifølge kontrakten stort set ikke blev erlagt. Foreholdt politirapport af 5. maj 2004 bilag F-26, side 43), kan det godt passe, at G6 A/S fik bilen tilbage i maj 2004. Han er ikke klar over, hvad selskabets tab er. Leasinggiver forlangte i øvrigt, at G6 A/S påtog sig kaution, hvilket herefter skete. Foreholdt brev af 16. juni 2004 fra F1 Finans Danmark A/S til H5 ApS (bilag F-26, side 13), har vidnet forklaret, at betalte H5 ApS 140.181 kr., var bilen deres. Han har set bilen, efter at G6 A/S igen fik den i hænde, men har ikke vurderet den. Hvis samme varebil skulle sælges i dag, ville prisen være 90.000 kr. + moms og medio 2004 ca.110.000 kr. + moms - i begge tilfælde i klargjort stand.

Anklagemyndigheden har ifølge sin endelige påstand påstået tiltalte frifundet for den principale påstand og alene dømt efter den subsidiære.

Anbringender

T1 har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at gerningsindholdet i straffelovens § 278, stk. 1, nr. 1, består i at tilegne sig en fremmed rørlig ting. Det er således underslæb at tilegne sig en leaset genstand forudsat, at det ikke er meningen, at leasingtager på et tidspunkt skal blive ejer heraf, jf. bestemmelsens stk. 2. Det fremgår imidlertid af leasingaftalen af 8. november 2002 og 10. februar 2003 (bilag F-24, side 5-8), at "ved udløb af leasingaftalen, er bruger pligtig på anfordring at anvise en køber til udstyret til kr. 29.000 + moms, idet prisen ved udløb, efter begge parters skøn, svarer til markedsværdien." Dette indebærer, at forholdet mere eller mindre kan sidestilles med et salg med ejendomsforbehold og er derfor ikke omfattet af straffelovens underslæbsbestemmelse. Allerede som følge heraf skal der ske frifindelse. Videre har T1 anført, at han ikke har tilegnet sig varebilen, således at gerningsindholdet under alle omstændigheder ikke er opfyldt. Tillige under henvisning hertil skal han frifindes.

Rettens bemærkninger

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand frifindes T1 for den principale tiltale.

Under henvisning til det i leasingaftalen under særlige vilkår (bilag F-26, side 6) anførte, findes det ikke af anklagemyndigheden godtgjort, at det ikke var meningen, at tiltalte ved leasingperiodens udløb direkte eller indirekte skulle blive ejer af det leasede. Forholdet kan herefter sidestilles med det i straffelovens § 278, stk. 2, nævnte salg mod ejendomsforbehold, hvorfor tiltalte frifindes.

Ad forhold 7

Forklaringer

T1 har ikke ønsket at afgive forklaring.

V.15 har forklaret, at han er distriktschef hos G7, der producerer og sælger entreprenørmaskiner. I juli 2002 var han ferieafløser. En rendegraver bruges typisk i forbindelse med opførelse af huse. Medio juli 2002 blev han telefonisk kontaktet af T1, der var interesseret i en rendegraver. De mødtes herefter, hvor T1 fortalte vidnet, at han skulle til at bebygge en grund og dertil bruge en rendegraver. Han fortalte endvidere, at han sammen med T2 havde et selskab, H4 ApS, der havde lavet en del entreprenørarbejde på .... De havde kontor på ...5 og skulle nu til at opføre en hal på ...6, hvortil rendegraveren skulle benyttes. T1 lød fornuftig, og vidnet tjekkede derfor ikke H4 ApS. De blev enige om at handle om en rendegraver, som anført i bilag F27, side 8 og 24, og således at T1 skulle have den på prøve i 2 dage med returret. En af de følgende dage hentede T1 rendegraveren, idet G7 på grund af ferie ikke selv kunne levere den. Efter prøvetidens udløb kontaktede vidnet forgæves T1. Han ringede imidlertid selv tilbage og meddelte, at han godt ville handle til den aftalte pris, idet dog nogle småting skulle afhjælpes. De blev herefter enige om, at G7 skulle sende en regning, hvorefter han ville betale. Da bogholderiet havde lukket, sendte vidnet i første omgang alene en ordrebekræftelse - af 19. juli 2002 - og senere den 31. sm. en faktura. Da købesummen ikke indgik, ringede vidnet forgæves til T1. Han ringede tilbage og meddelte, at han netop havde haft fat i sagen, og at kontordamen allerede havde sendt pengene. De modtog imidlertid fortsat ikke købesummen. Sammen med en kollega besigtigede vidnet grunden ...6 og kunne konstatere, at der ikke var noget byggeri i gang. Han forsøgte igen forgæves at kontakte T1, hvorefter han ringede til landbetjenten og forklarede ham sagen. Han fik oplyst, at T1 boede på adressen ...7, hvortil de fortsatte. På vejen dertil var de omkring ...2. På ...7 fandt de rendegraveren, men da 2 udlændinge truende henvendte sig til dem og spurgte, "om de havde problemer", kørte de derfra med uforrettet sag. Vidnet fik senere telefonisk kontakt med T2. Han bekræftede, at han var med i H4 ApS, men at købet af rendegraveren var foretaget af T1 alene. Han meddelte samtidig, at han ville få T1 til at ringe tilbage. Dette skete imidlertid ikke. G7 har fortsat ikke fået rendegraveren, og han opgør firmaets tab til 140.000 kr. med tillæg af renter. Vidnet er - foreholdt bilag F-27, side 8, sammenholdt med side 24 - ikke bekendt med, om der på den faktura, der blev sendt til H4 ApS, var anført noget om ejendomsforbehold.

Anbringende

T1 har til støtte for sin påstand nærmere anført, at anklagemyndigheden i et kreditkøb som det omhandlede har bevisbyrden for, at han på tidspunktet for købet vidste, enten at han ikke agtede at betale eller at han ikke ville være i stand til at betale. Denne bevisbyrde har anklagemyndigheden ikke løftet, hvorfor han skal frifindes.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen, herunder især den af vidnet afgivne forklaring, er det uanset om der var tale om et kontantkøb eller et køb på kredit - ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 hverken havde til hensigt eller vilje i øvrigt til at betale, hvorfor han har gjort sig skyldig i bedrageri.

Ad forhold 8

Anklagemyndigheden har ifølge sin endelige påstand nedlagt påstand om, at tiltalte frifindes.

Rettens bemærkninger

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand frifindes tiltalte.

Oplysninger i sagen

En undersøgelse af 22. december 2005 i medfør af retsplejelovens § 808 2005 vedrørende T2 har som konklusion, at han er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

T1 er tidligere af betydning for denne sag straffet.

den 21. december 2000 for overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 3, jf. § 284, jf. § 276, jf. § 89, med fængsel i 10 måneder, der blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år og vilkår bl.a. om 100 timers samfundstjeneste,

den 7. maj 2003 for kørsel i frakendelsestiden m.v. med en bøde på 21.000 kr. samt fængsel i 20 dage, der blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år og med vilkår bl.a. om samfundstjeneste i 20 timer, og

den 18. januar 2005 for overtrædelse af færdselslovens § 43, stk. 2, med en bøde på 2.000 kr. samt frakendelse af førerretten i 1½ år.

T2 er tidligere af betydning for denne sag straffet

den 3. maj 2001 for medvirken til tyveri med en betinget dom uden straffastsættelse og en prøvetid på 1 år.

Straffens fastsættelse m.v.

Straffen fastsættes for T1 efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. straffelovens § 21, efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf, stk. 1, efter straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. bekendtgørelse om momsloven kapitel 12 og bogføringsloven kapitel 3 - 5, efter straffelovens § 162 og efter § 285, stk. 1, jf. § 279, til fængsel i 1 år 10 måneder, jf. til dels § 89. Der er herved især lagt vægt på grovheden af forhold 1 og 3, herunder at kriminaliteten har strakt sig over en længere periode og været systematisk.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes T1 en tillægsbøde på 3.275.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Påstanden om rettighedsfrakendelse tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge. Der er herved lagt vægt på, at formålet for T1 med at drive skrotvirksomhed - ofte ved en stråmand - i selskabsregi utvivlsomt har været at undgå sikkerhedsstillelse i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, og samtidig opfylde aftagernes krav om, at man handlede med en momsregistreret virksomhed, hvorefter selskaberne modtog salgsmoms uden på noget tidspunkt at foretage afregning heraf til ToldSkat. T1 har stort set på intet tidspunkt opfyldt de pligtmæssige handlinger, der følger af at drive momsregistreret virksomhed i selskabsform, herunder med hensyn til regnskabsaflæggelse og momsangivelse, ligesom han på intet tidspunkt har forsøgt at undgå en tvangsopløsning af selskaberne, men blot ladet dette ske og herefter fortsat sin forbryderiske virksomhed i et andet eller nyt selskab. Under disse omstændigheder og under henvisning til det, der er anført under straffastsættelsen, er det rettens opfattelse, at der er en nærliggende risiko for misbrug, såfremt T1 ikke frakendes retten til at være stifter af eller direktør el.l. i et selskab med begrænset ansvar m.v. som nærmere nedenfor anført.

Straffen fastsættes for T2 efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til fængsel i 14 dage, der gøres betinget som nærmere nedenfor anført, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Der er herved lagt vægt på beløbets størrelse, samt at T2 alene straffes for medvirken.

Erstatningskrav (retsformanden)

Anklagemyndigheden har påstået T1 og T2 dømt til at betale henholdsvis 3.568.723 kr. og 403.023 kr. til ToldSkat, hvilken påstand tages til følge i et omfang som nedenfor anført.

Under henvisning til, at T1 frifindes i forhold 6, tages G6 A/S' erstatningspåstand ikke under påkendelse.

G7s A/S' erstatningspåstand tages til følge som nedenfor anført.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år 10 måneder samt en tillægsbøde på 3.275.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T1 frakendes indtil videre retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 14 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

De tiltalte betaler hver for sig salæret m.v. til deres forsvarer, idet dog T2 kun betaler halvdelen heraf, og sagens øvrige omkostninger i fællesskab.

Inden 14 dage betaler de tiltalte i fællesskab 134.235 kr. og T1 yderligere 3.143.986 kr. til ToldSkat, ligesom T1 inden samme frist til G7 A/S betaler 140.000 kr. med procesrente fra den 24. november 2005. Erstatningskravet fra G6 A/S tages ikke under påkendelse.

----------

Vestre Landsrets dom af 10. april 2008, 2. afdeling, S-1254-06

Byretten har den 23. marts 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 271/2005).

Tiltalte, T1, har påstået frifindelse i forhold 1, 4, 5 og 7 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

ToldSkat og G7 A/S har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte T1 har påstået frifindelse for erstatningskravene.

Det er for landsretten oplyst, at efterforskningen blev indledt i slutningen af august 2003, og at der blev foretaget ransagning på forskellige adresser i november 2003. Anklageskriftet forelå den 15. juni 2005, og hovedforhandlingen i byretten startede den 26. oktober 2005. Ankemeddelelsen blev først forkyndt for tiltalte T1 den 9. august 2006. Landsretten besluttede i januar 2007 at admittere anklagemyndighedens kontraanke trods den for sene forkyndelse. I marts 2007 blev hovedforhandlingen i landsretten berammet til september 2007. På grund af forsvarerskifte blev sagen omberammet til april 2008.

Tiltalte T1 er ud over de i byrettens dom nævnte domme yderligere ved dom afsagt af byretten den 1. december 2006, hvilken dom blev stadfæstet af Vestre Landsret den 26. april 2007, idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, § 252, stk. 1, § 123 og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.

Tiltalte T1 blev prøveløsladt den 16. oktober 2007 med en reststraf på 218 dage. Afsoningen omfattede tillige en fængselsstraf på 14 dage fra en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste af 14. november 2002, som efter dom afsagt af byretten den 10. november 2006 skulle fuldbyrdes i medfør af straffelovens § 66, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte T1 er endvidere idømt 7 dages betinget fængsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved dom afsagt af byretten den 1. oktober 2007.

Statsautoriseret revisor V.17 er efter anmodning fra forsvareren fremkommet med kommentarer indeholdende en vurdering af, om beregningen af tiltalte T1s momstilsvar og skatteunddragelse er udtryk for et realistisk skøn og om usikkerhedsmomenterne i opgørelserne. Det fremgår af erklæringen, at revisoren har vurderet, at ToldSkats forhøjelse af momstilsvaret er baseret på et fejlagtigt skøn, idet der ikke er foretaget et realistisk skøn af vareforbruget, herunder købsmomsen i de pågældende virksomheder. Revisoren har endvidere vedrørende skatteunddragelsen vurderet, at vareforbruget alene udgør i niveau 70 % af omsætningen, mens de øvrige omkostninger burde udgøre 10-20 % af omsætningen.

Det fremgår af beregningerne af de unddragne momsbeløb vedrørende de enkelte selskaber, at ToldSkat foreløbigt har fastsat moms for H6 fra 1. kvartal 2003 til oktober 2003 til 115.000 kr. H2 ApS har for 1. kvartal 2001 og 1. kvartal 2002 fået momsen fastsat foreløbigt til 26.000 kr., H3 ApS for 1. kvartal 2001 til februar 2002 til 205.000 kr., G16 ApS for 1. kvartal 2002 til 1. kvartal 2003 til 63.000 kr. og Webnitnet ApS for 3. kvartal 2003 til 50.000 kr., i alt 459.000 kr.

Forklaringer

Tiltalte T1 og vidnerne V.15, V.16 og V.14 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af T2.

Endelig har statsautoriseret revisor V.17 afgivet forklaring for landsretten.

Tiltalte T1har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at den købsmoms, han skal tilskrives i forhold til salgsmomsen, skal være højere end 25 %, idet han har haft store udgifter til køb af varer, drift af køretøjer, diesel m.v. Han vil ikke oplyse hos hvem, han har købt skrot, for hver gang han har oplyst navnet på en kunde, har politiet kontaktet kunden, og så vil kunden ikke mere handle med ham. Hans kunder vil ikke have politi og skattefolk siddende på deres kontorer i flere dage. Han har ikke købt skrot sort. Produkthandlere kommer med skrottet, og der afregnes kontant. Der er kun en lille fortjeneste på skrot. Der er udgifter til transport og opklipning, og avancen er meget lille, men man kan godt tjene penge på det. Man kan således ikke købe skrot for 10 kr. og videresælge det for 100 kr. Der er et vist spild ved skrot. Bruttoavancen er nok omkring 30 - 40 %. Det er hændt, at der er kommet en privat, ikke momsregistreret kunde og har afleveret skrot på brovægten.

Bilagene ligger i en kasse et sted. Han vil ikke fortælle, hvor han har bilagene. Han har flere hundrede kunder. Han har aldrig tilbudt en kunde at handle sort, og det passer derfor ikke, hvad V.11 har sagt i byretten.

Han har købt og køber stadig skrot af store maskinfabrikker, såkaldt produktionsaffald. Både de, han har købt af og solgt til, er professionelle, og de ved godt, hvad skrot er værd. Han er mellemmand i forhold til dem, der skal af med skrot, og dem, der bearbejder det. Han handler med store partier og ikke småpartier. Han har hverken importeret eller eksporteret skrot. I skrotbranchen udstedes der ikke fakturaer, men kreditnotaer. I 1999 og 2000 kunne man ikke få noget for skrot, for det flød med skrot på verdensmarkedet. Siden er priserne gået op.

Tiltalte T1 har forklaret om, hvilke maskiner man kan se på de fremlagte fotografier, der blev optaget på ...2 i forbindelse med ransagningen. Der var ingen ansatte i 1999 og 2000, men det har der været siden. Opklipningen foregik på ...2, hvor der også var kontorer. Bygningerne var lejet, så der har været udgifter til leje og til et lager. Han har lejet arbejdskraft af MM.

Vedrørende forhold 4 har tiltalte T1 forklaret, at han er ordblind. Han husker ikke, om han har modtaget de forskellige breve m.v. fra skattevæsenet. Han var blevet skilt fra sin første kone i 1997, og så gik der lidt kludder i det. Han havde ikke penge til at få en revisor til at udfylde selvangivelsen.

Vedrørende forhold 5 har tiltalte T1 supplerende forklaret, at der aldrig har været aktivitet i H1, idet selskabet ikke kunne blive momsregistreret uden at stille en stor sikkerhed. Det var derfor H2 ApS, der handlede med G3 og G2. Det er rigtigt, at der er udstedt checks til H1 i forbindelse med disse handler. Det skyldes, at det reelt var H2 ApS, der var momsregistreret, der skulle have pengene, og H2 brugte binavnet H1, fordi dette navn var indarbejdet og kendt af kunderne. Han har ikke blandet de to selskaber sammen.

Han vil nu gerne afgive forklaring om forhold 7. Det var ham, der købte rendegraveren hos G7 for 112.000 kr. + moms. Han havde den på prøve, og han og T2 blev enige om at købe den. Han har ingen erindring om, at han senere skulle have talt med V.15 om betalingen. Rendegraveren skulle bruges til et bestemt projekt, og når det var færdigt, skulle rendegraveren sælges. I august/september måned blev han uenig med T2. MM overtog allerede i september/oktober selskabet og alle aktiverne. Det var T2, der overdrog alle aktiverne, også rendegraveren, til MM. Tiltalte T1 havde dog fuldmagt til at handle i selskabet frem til et tidspunkt i 2003. Tiltalte T1 havde ikke mere noget at gøre med økonomien.

Tiltalte T1 har i tilknytning til statsautoriseret revisor V.17s erklæring forklaret, at han kender nogle af de mellemledsfirmaer, som revisoren omtaler i bilag 3 til erklæringen.

Tiltalte T1 har vedrørende H1 forklaret, at hans tidligere ægtefælle beholdt selskabet.

Tiltalte T1 har vedrørende sine personlige forhold forklaret, at han er flyttet til ...8. Han driver ikke selvstændig virksomhed mere, og han skal starte på et nyt arbejde den 1. maj.

V.15 har supplerende forklaret vedrørende forhold 7, at han ikke kendte T1, da de indgik aftalen om rendegraveren. T1 fortalte, hvor travlt hans firma havde haft på ..., og nu skulle han udføre arbejde i .... Vidnet mente, at tiltalte T1 skulle have en dyrere rendegraver, men T1 sagde, at "den skal jo også betales, V.15". T1 var kørende i en ny Peugeot 406, og han havde en dame med, så vidnet fik det indtryk, at T1 var en ordentlig mand. Da købesummen ikke blev betalt, ringede han mange gange til T1, både tidligt og sent, men telefonen blev ikke taget. På et tidspunkt ringede T1 tilbage og sagde, at kontordamen havde sendt pengene. Han er sikker på, at det var den solgte rendegraver, han så på ...7 midt i august. Da han talte med T2, fik han det indtryk, at han var led ved situationen. De to "truende" udlændinge på ...7 fortalte, at T1 nok var hos sin kæreste. Han har ikke haft kontakt med T1 siden telefonsamtalen, hvor T1 fortalte, at kontordamen havde sendt købesummen.

V.16 har supplerende forklaret, at han var ansat i kommunen i omkring 20 år. Kommunen havde kun kontakt med tiltalte T1, da der blev forhandlet om en akkord, og tiltalte T1 gav i forbindelse med forhandlingerne udtryk for, at han nu ville leve ligesom andre mennesker. Efter akkordordningen var der imidlertid ingen kontakt, og tiltalte T1 reagerede ikke på de papirer, som skatteforvaltningen sendte til ham. Han har ingen erindring om, at breve kom tilbage med påtegning om, at adressaten var ubekendt. Skatteydernes aktuelle adresse opdateres via registret, og derfor sendes årsopgørelser m.v. altid til den aktuelle folkeregisteradresse. De skønsmæssige ansættelser af indkomsten var sat rimeligt i håb om at få en dialog. I kommunen var der kun et meget lille antal personer, som man var nødt til at ansætte skønsmæssigt. Hvis kommunen havde sendt en udvidet selvangivelse til tiltalte T1 allerede i 1999, ville han nok også være blevet ansat skønsmæssigt i dette indkomstår.

T2, hvis sag er endelig afgjort, har som vidne supplerende forklaret, at det var T1, der havde forstand på metal, og han var derfor normalt med, når der blev købt skrot. Vidnet var ikke altid selv med, når der blev købt skrot. Han husker ikke, at selskabet havde faste skrotleverandører. De kørte rundt, når de købte skrot. MM købte H4 allerede sidst på sommeren 2002, men han blev først registreret som direktør senere. Vidnet sørgede selv for, at MM fik selskabets papirer og aktiver, herunder nøglerne til rendegraveren. MM betalte ikke noget for firmaet. Han var ikke klar over, at rendegraveren ikke var betalt. Han ved ikke, om MM fik at vide, at rendegraveren ikke var betalt. Vidnet har mange gange talt med sælgeren af rendegraveren, der blev ved med at spørge, om de ikke kunne finde en løsning. Han husker ikke, hvad han sagde til sælgeren. Selskabet havde også en rød lastbil, som MM overtog.

V.17 har forklaret, bistået af revisor UN, at han har været revisor siden 1978, og han blev statsautoriseret revisor i 1983. Han har modtaget materiale fra forsvareren og indhentet yderligere oplysninger om regnskabstal for produkthandlere via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database, og disse tal er gengivet i bilag 3. Han har også modtaget tal fra Danmarks Statistik. Det rene vareforbrug, der kan udledes af det indhentede materiale, er 70% af omsætningen, og herudover kommer andre omkostninger til f.eks. revisor, advokat og husleje. Han kan kun komme i tanke om en enkelt af hans klienter, der har et så unikt produkt, at overskuddet er på størrelse med den avance, som byretten har lagt til grund. Der er ikke nogen af produkthandlerne i bilag 3, der har en så stor avance, som tiltalte T1 skulle have ifølge ToldSkat. Hvis man er 100 % sikker på, at der er købsmoms, skal klienten have fradrag for købsmoms, også selv om købsmomsen ikke kan dokumenteres.

Specialkonsulent V.14 har supplerende forklaret, at hun har haft med sagen at gøre, fra den startede. Det er inden for skrotbranchen typisk køberen, der udfærdiger afregningsbilaget og ikke sælgeren. Under ransagningen blev der fundet forskelligt bilagsmateriale af forskellig alder og beskaffenhed. Der blev kun fundet enkelte indkøbsbilag om køb af skrot, men det var i småtingsafdelingen. Mange bilag vedrørte biler og telefoner, men materialet var ikke anbragt i mapper og var spredt rundt omkring, og det var ikke muligt at henføre bilagene til bestemte selskaber, og nogle af bilagene, f.eks. restaurationsregninger, kan også godt have drejet sig om private udgifter, men de er godskrevet tiltalte T1.

Efterfølgende rettede politiet henvendelse til aftagerne, og derved fandt man frem til, hvad selskaberne havde solgt skrot for. ToldSkat har slækket på det sædvanlige dokumentationskrav i forbindelse med, at tiltalte T1 er blevet godskrevet købsmoms, og enhver rimelig tvivl vedrørende driftsudgifterne er kommet tiltalte T1 til gode.

ToldSkat kunne ikke se, at trækkeren og rendegraveren havde været anvendt i virksomheden, og man kunne ikke se, at trækkeren på noget tidspunkt havde været registreret som tilhørende et af selskaberne. De bilag, som tiltalte T1 afleverede på et retsmøde i byretten, var ikke bedre end de bilag, der var blevet fundet under ransagningen.

Efter hendes opfattelse er der ikke grundlag for at indrømme tiltalte T1 mere i købsmoms end de 25 % af salgsmomsen, som byretten skønsmæssigt har fastsat, fordi dokumentationen for købsmoms er så mangelfuld. Hvis man ikke kan fremskaffe købsfakturaen, kan man i særlige tilfælde få indrømmet fradrag for købsmoms, hvis man kan dokumentere betalingen.

Priserne på skrot ændres hele tiden, og oplysningerne om de virksomheder, der fremgår af bilag 3 i V.17s rapport, vedrører andre år end i den foreliggende sag, og virksomhederne er heller ikke sammenlignelige med tiltalte T1s virksomhed. Hun ved ikke, hvordan tallene i oplysningerne fra Danmarks Statistik er fremkommet.

ToldSkat har indrømmet tiltalte T1 et skønsmæssigt fradrag på 40% af omsætningen, og det er den højeste procentsats, hun har set i skattestraffesager. Det er lettere at få indrømmet et skønsmæssigt fradrag ved skatteunddragelser end ved momsunddragelser, fordi dokumentationskravet er højere efter momslovgivningen, hvor fradrag for købsmoms forudsætter, at tiltalte T1s skrotsælger har afregnet salgsmoms af salget til tiltalte T1, og derfor skal der være et købsbilag.

Da de momsregistrerede selskaber i forhold 1 gennem flere år ikke indsendte momsangivelser, blev der sendt foreløbige fastsættelser til selskaberne. De foreløbigt fastsatte momsbeløb er ikke fratrukket de beløb, der er angivet under de enkelte forhold som unddraget, fordi selskaberne ikke reagerede på de foreløbige fastsættelser, og unddragelserne stod på i flere år, og man har derfor vurderet, at forsættet til unddragelse angår hele beløbet. Tiltalte T1s overtrædelse af momslovens § 81 går på, at tiltalte T1 har fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen. I forhold 4 er de skønsmæssigt fastsatte beløb fratrukket det unddragne beløb.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte T1 har også i landsretten nægtet at fortælle, hvem han har købt skrot hos. Tiltalte T1 har endvidere forklaret, at han aldrig har købt skrot sort og kun i begrænset omfang købt skrot af private, og derfor har han betalt købsmoms. Tiltalte T1 har endvidere forklaret, at han har flere bilag end de købsbilag, han afleverede i byretten, og som blev fundet i forbindelse med ransagningen, men han ønsker ikke at fremlægge yderligere bilag.

Forhold 1

Som anført af byretten kan det lægges til grund, at de i forhold 1 nævnte selskaber i perioden fra den 1. januar 2000 til den 10. november 2003 solgte skrot for 13.243.740 kr. inkl. moms uden at angive momsen til ToldSkat, ligesom det også kan lægges til grund, at det var tiltalte T1, der havde den bestemmende indflydelse i selskaberne. Tiltalte T1 er derfor strafferetligt ansvarlig for momsunddragelserne.

Tiltalte T1 har til støtte for frifindelsespåstanden i dette forhold i første række gjort gældende, at anklageskriftet vedrørende forholdet ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.

Tiltalte T1 har i anden række vedrørende dette forhold bestridt, at det skøn, der er foretaget i relation til købsmomsen i forbindelse med beregningen af det unddragne momsbeløb, kan danne grundlag for domfældelse. Tiltalte T1 har særligt henvist til, at købsmomsen er større end 25 % af salgsmomsen, og at ingen af de momsregistrerede skrotvirksomheder, som fremgår af oplysningerne fra Danmarks Statistik og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database, har en så lav købsmoms. Tiltalte T1 har endvidere gjort gældende, at der i givet fald skal ske fradrag for de foreløbige fastsættelser af moms, som ToldSkat har foretaget.

Tiltalte T1 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, ved i en længere periode ved brug af selskaber med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte T1 gennem selskaber solgte skrot for mere end 13 mio. kr. uden at angive momsen.

Unddragelserne er sket ved, at tiltalte T1s selskaber i de pågældende år ikke har indsendt momsangivelser, og tiltalte T1 har dermed fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Den omstændighed, at tiltalen gengiver alle de 3 måder i § 81, stk. 1, nr. 1, som unddragelse kan ske på, bevirker ikke, at anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til et anklageskrift, og tiltalens udformning har heller ikke i øvrigt ført til, at tiltalte T1 ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig mod tiltalen.

Tiltalte T1 er tiltalt for momssvig af særlig grov karakter, og han har ved sin måde at drive virksomhed på selv bragt sig i en situation, hvor man - da tiltalte T1 har forklaret, at han er i besiddelse af flere købsbilag, men ikke vil fremlægge dem - må få det indtryk, at der ingen købsmoms har været, eller kun en beskeden købsmoms.

På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at fastsætte købsmomsen til mere end 25 % af salgsmomsen.

5 voterende finder, at tiltalte T1 har krav på fradrag for den foreløbigt fastsatte moms, i alt 459.000 kr.

Disse voterende lægger vægt på, at det, således som anklageskriftet er udformet, ikke er bevist, at tiltalte T1 havde forsæt til at unddrage statskassen moms svarende til de foreløbigt fastsatte momsbeløb.

1 voterende finder, at tiltalte T1 ved fastsættelsen af det unddragne momsbeløb ikke har krav på at få fradrag for de momsbeløb, som ToldSkat har fastsat foreløbigt.

Denne voterende lægger vægt på, at tiltalte T1s selskaber ikke på noget tidspunkt har angivet moms, ligesom tiltalte T1 ikke reagerede på de foreløbige momsfastsættelser. Tiltalte T1 har derfor haft forsæt til at unddrage statskassen det samlede beløb.

Der træffes vedrørende dette spørgsmål afgørelse efter stemmeflertallet.

Den samlede momsunddragelse kan herefter opgøres til 1.527.561 kr.

Det tiltrædes, at forhold 1 på grund af beløbets størrelse og den systematiske unddragelsesmåde er henført under straffelovens § 289.

Tiltalte T1 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 1 for momsunddragelse med et beløb på 1.527.561 kr. og med den bemærkning, at der alene er tale om fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Forhold 4

I dette forhold har tiltalte T1 bestridt størrelsen af skønnet i forbindelse med fradraget for driftsudgifter.

Også efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at tiltalte T1 i årene 1999, 2000, 2001 og 2002 har modtaget skatteforvaltningens breve, herunder årsopgørelserne, uden at reagere på dem og dermed har unddraget det offentlige store skattebeløb, og det tiltrædes derfor, at det er bevist, at tiltalte T1 har haft forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Ved beregningen af den unddragne skat er der indrømmet tiltalte T1 et fradrag for driftsudgifter på 40 %, og der er anvendt en skatteprocent på 30 svarende til selskabsskatten.

I forhold 1 er købsmomsen sat til 25 %, idet det er fundet bevist, at tiltalte T1 kun i begrænset omfang har haft udgifter til købsmoms.

Herefter, og idet den begrænsede købsmoms - i det omfang tiltalte T1 har betalt for indkøb af skrot - må have haft betydning for indkøbsprisen og dermed overskuddet, tiltrædes det efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ToldSkat's skøn, og at tiltalte T1 derfor er fundet skyldig som sket i dette forhold.

Forhold 5

H1 ApS har aldrig været momsregistreret, og tiltalte T1 har i landsretten forklaret, at det reelt var selskabet H2 ApS, der drev virksomhed, og dette selskab anvendte navnet H1 som binavn.

Da det findes betænkeligt at tilsidesætte denne forklaring, er det herefter ikke bevist, at tiltalte T1 på mødet i skifteretten har haft forsæt til at afgive urigtig erklæring om forhold, som han havde pligt til at forklare om. Landsretten frifinder derfor tiltalte T1 i dette forhold.

Forhold 7

I forhold 7 har V.15 også i landsretten givet en troværdig forklaring på, hvorfor T1, som vidnet ikke kendte, uden betaling fik udleveret rendegraveren, og landsretten lægger vægt på hans forklaring om indholdet af de samtaler, der har været med tiltalte T1 efter udleveringen af rendegraveren, hvor tiltalte T1 lovede, at den nok skulle blive betalt. H4 ApS blev efter T2s forklaring kort tid efter handlen overdraget til MM for 0 kr.

Landsretten tiltræder herefter, at det er bevist, at tiltalte T1 ved købet var klar over, at selskabet ikke havde penge til at betale for rendegraveren, og det tiltrædes derfor, at tiltalte T1 er fundet skyldig i bedrageri.

Straffen

Straffen fastsættes efter de i byretsdommen nævnte bestemmelser, bortset fra straffelovens § 162, og skal nu efter dommene fra den 26. april 2007 og 1. oktober 2007 fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Tillægsstraffen kan passende fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Der er på den ene side ved fastsættelsen af tillægsstraffen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb og den systematiske måde, tiltalte T1 har begået unddragelserne på, og på den anden side på den tid der er gået, siden unddragelserne fandt sted og rettighedsfrakendelsen, jf. straffelovens § 82, nr. 12, idet det af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes, at der er sket rettighedsfrakendelse som sket.

Det tiltrædes endvidere, at tiltalte T1 er blevet dømt til at betale en tillægsbøde, men tillægsbøden nedsættes efter resultatet i forhold 1 til 2.800.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning til G7 A/S, mens erstatningen til ToldSkat nedsættes til 2.819.221 kr. svarende til de unddragne beløb i forhold 1 og 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte T1 kan pålægges at betale den foreløbigt fastsatte moms på 459.000 kr., tages ikke inder påkendelse under denne sag, jf. retsplejelovens § 992, stk.1.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer,

at straffen fastsættes som en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 6 måneder
at tillægsbøden fastsættes til 2.800.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage, og erstatningen til SKAT fastsættes til 2.819.221 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.