Dokumentets metadata

Moms - interesseforbundne parter og normalværdi

Fra 1. januar 2009 skal virksomheder, der sælger varer og ydelser til priser under kostpris til interessebundne parter, anvende normalværdien som momsgrundlag.

Den 1. januar 2009 træder nye regler i kraft vedrørende fastsættelse af momsgrundlaget, når der er interessefællesskab mellem sælger og køber.

Sædvanligvis beregnes den moms, der skal betales, af det vederlag, som virksomheden modtager for levering af varer og ydelser. I situationer omfattet af denne meddelelse, skal den moms, som sælger skal indbetale til SKAT, derimod beregnes af leverancens normalværdi.

Lovforslaget, der ligger til grund for ændringen, er fremsat den 5. december 2007 (L 32B) og vedtaget som lov nr. 525 den 17. juni 2008.

Formålet med de nye regler er at modvirke misbrug af momsreglerne i tilfælde af interessefællesskab.

Reglerne finder anvendelse i følgende tre situationer, hvor modværdien enten er lavere end indkøbs- og fremstillingsprisen (kostprisen) eller højere end normalværdien:

1) modværdien for en momspligtig leverance er

lavere end kostprisen og

modtageren ikke har fuld fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.
2) modværdien for en momsfri leverance er

lavere end kostprisen og

leverandøren har delvis fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1.
3) modværdien for en momspligtig leverance er

højere end normalværdien, og

leverandøren har delvis fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Situation 1) kommer især, men ikke udelukkende, til at berøre foreningers salg til medlemmer og virksomheders salg til ansatte og ejere, fx via virksomhedens kantine og andet medlems- og personalesalg, når salgsprisen er lavere end kostprisen. Sælgeren har pligt til på egen foranledning at afregne moms af et højere grundlag end vederlaget.

Det følger af ovenstående, at eksempelvis salg til ansatte til priser, der er lavere end kostprisen, ikke bliver berørt af de nye regler, når salgsprisen ved leveringen af den pågældende vare eller ydelse ved levering til ikke-interesseforbundne parter er den samme. Det er hermed forudsat, at prisfastsættelsen er erhvervsmæssigt begrundet.

Situation 2) og 3) er derimod at betragte som værnsbestemmelser, der først skal anvendes efter påbud fra SKAT, dog inden for de ordinære genoptagelsesfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 31, det vil sige 3 år. Bestemmelserne skal sikre, at virksomheder m.m. med delvis fradragsret i forbindelse med leverancer til interesseforbundne parter ikke anvender et momsgrundlag, der medfører, at virksomhedens delvise fradragsret bliver uforholdsmæssig høj.

Interessefællesskab

Der er ikke nogen fast definition af interessefællesskab.

Dog anses der for at være et interessefællesskab mellem sælger og køber, når:

• parterne er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger,
• parterne er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger eller
• en af parterne har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom.

Momsgrundlag

Momsgrundlaget er normalværdien.

Normalværdien er det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leverancen finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt til en selvstændig leverandør her i landet.

Findes der derimod ikke en salgspris for en sammenlignelig leverance på det frie marked, er momsgrundlaget kostprisen.

For at leverancen er sammenlignelig, skal der tages hensyn til alle forhold omkring leverancen. Eftersom fx virksomhedskantiner udover at sælge mad og drikkevarer også fungerer som frokoststue, hvor personalet kan indtage egen medbragt mad og drikkevarer, er det SKATs vurdering, at der for dette salg ikke findes sammenlignelige leverancer på det frie marked.

Dermed skal virksomhedskantiner anvende kostprisen som momsgrundlag.

Kostpris

Alle udgifter, der medgår og kan henføres til fremstilling af varen og ydelsen, skal indgå i beregningen af kostprisen. Som eksempler skal nævnes følgende udgifter:

• indkøb og transport af varer
• lokaleudgifter
• driftsudgifter som fx vand, varme og elektricitet
• arbejdsydelser og løn, der medgår til bl.a. forarbejdningen og salget
• benyttelse af driftsmidler og inventar m.m.

Udgifter, der i en virksomhedskantine kan henføres til afrydning og til indkøb og rengøring af service og inventar i frokoststuen, skal ikke indgå i beregningen af kostprisen. Svind, der fx opstår i forbindelse med tilberedning og salg af mad i virksomhedskantiner, skal derimod indgå i beregningen.

Administrativ forenklet ordning for virksomhedskantiner

Virksomhedskantiner, der bliver berørt af de nye regler, kan vælge at benytte en af følgende forenklede ordninger til opgørelse af momsen:

Virksomheden har fradragsret for al moms af indkøb til kantinedriften, herunder moms af indkøb af råvarer, køkkenmaskiner m.v. og ekstern arbejdskraft.

Momsgrundlaget for hele kantinens aktivitet, herunder salg til ansatte samt gæsteservering (repræsentation) beregnes af følgende priser (alle eksklusive moms):

• indkøbspris af råvarer + 5 %,
• indkøbspris af ekstern arbejdskraft til beskæftigelse med indkøb, tilberedning og salg i kantinen, og
• lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 %

De 5 %, der beregnes af råvareprisen, anses for at dække virksomhedens udgifter til indkøb af køkkenmaskiner m.v.

De 25 %, der fragår lønudgiften til eget personale, anses for at udgøre lønninger til afrydning m.v., der er en generel omkostning for virksomheden og derfor ikke skal indgå i momsgrundlaget for kantinedriften.

Såfremt virksomhedskantinen fra en underleverandør indkøber en samlet ydelse, der består af råvarer, arbejdskraft og køkkenmaskiner m.v., beregnes momsgrundlaget af:

• den samlede indkøbspris (eksklusive moms) og
• lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 %

Udover det ovenfor anførte (vedrørende de forenklede ordninger for virksomhedskantiner) finder de almindelige momsregler om fx fradragsret og udtagning fortsat anvendelse.