Dokumentets metadata

Genanbringelse af ejendomsavance

Skatterådet fandt, at en eventuel fortjeneste ved to ubebyggede landbrugsgrunde kunne genanbringes, da de blev brugt erhvervsmæssigt til landbrugsformål.

1. Er ejendommene A og B erhvervsmæssigt anvendt og er ejendommene omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, således, at en eventuel fortjeneste ved salg af ejendommene vil kunne genplaceres, jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6A?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares ja, er det så korrekt, at en eventuel fortjeneste ved salg af de 2 jordarealer kan genplaceres jf. § 6A, så længe de 2 jordarealer er vurderet som "ubebygget landbrugsareal"?

Svar

1. Ja, se indstilling og begrundelse
2. Betinget ja, se indstilling og begrundelse

Ejendommene er erhvervet af A ApS ved skøde tinglyst den ... Ejendom A, der pr. 1. oktober 2006 er vurderet til ... kr., omfatter et areal på ... m² og ejendom B, der pr. 1. oktober 2006 er vurderet til ... kr. omfattet et areal på ... m².

De 2 ejendomme, er vurderet som "ubebygget landbrugsareal."

Jorden har i hele selskabets ejertid været anvendt landbrugsmæssigt, idet jorden har været bortforpagtet til landmænd til og med 15. september 2007. Fra og med den 15. september 2007 er jorden braklagt i overensstemmelse med EU's braklægningsbestemmelser for landbrugsjord (enkeltbetalingsordningen).

Selskabet er etableret i forbindelse med købet af ejendommene. Herudover har selskabet siden 2006 foretaget investeringer i værdipapirer for lånte midler. Der har ikke været andre former for aktivitet i selskabet.

I ovennævnte periode har der været tale om forpagtningskontrakter, hvor forpagteren har ladet arealerne indgå i sin bedrift som braklagte arealer. Og han har på den måde opfyldt EU's regler om pligtmæssig udtagelse af landbrugsjord - braklægning (fjernbrak).

Arealerne har altså været drevet landbrugsmæssigt, og da EU indførte regler for braklægning, blev de braklagt - alt i overensstemmelse med landbrugslovens regler.

Grunden til at selskabet har valgt den driftsform skal søges i landbrugsarealets størrelse, der tilsiger, at den mest rentable drift kan opnås ved forpagtning.

At forpagteren har foretrukket at lade arealerne braklægge, skal ud fra det oplyste formentligt søges i, at det har været de arealer, der, ud fra en samlet driftsmæssig betragtning, har været det økonomisk mest fordelagtige at lade indgå i EU's pligtmæssige braklægning på 8% af den samlede bedrift.

Det bemærkes, at braklægning af et landbrugsareal er underlagt en række regler om plantedække, slåning m.v. Der er altså ikke tale om blot at lade arealet henligge.

Der er ingen konkrete aftaler om salg af ejendommene, og for god ordens skyld oplyser repræsentanten, at der ingen konkrete planer er om anskaffelse af anden ejendom.

Baggrunden for anmodning om bindende forhåndsbesked er, at selskabet overvejer at sælge ejendommene, og i den forbindelse ønsker at vide om det solgte i givet fald opfylder reglerne for genplacering jf. EBL § 6 A.

Selskabet har efter egen opfattelse anvendt de konkrete ejendomme erhvervsmæssigt i hele ejerperioden, og da de 2 ejendomme jf. seneste ejendomsvurdering er vurderet, som "ubebygget landbrugsareal", finder selskabet, at en eventuel fortjeneste ved salg af ejendommene, opfylder betingelserne for at være omfattet af genplaceringsreglerne jf. EBL §6 A.

Baggrunden for spørgsmål 2 er, at såfremt der svares ja på spørgsmål 1, så ønsker selskabet bekræftet, at svaret ja på spørgsmål 1, gælder så længe ejendommene er vurderet som "ubebygget landbrug".

Såfremt lovgiverne måtte have haft ønske om en indskrænket anvendelse af genplaceringsreglerne, så er det op til lovgiverne at udforme reglerne således, at sådanne eventuelle begrænsninger fremgår af de vedtagne love.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL).

Efter EBL § 6 A kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelsen af den fast ejendom udskyde beskatningen af fortjenesten ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Ejendomme omfattet af EBL § 6 A, er fast ejendom, der anvendes i ejerens (eller den samlevende ægtefælles) erhvervsvirksomhed, med undtagelse af næringsejendomme og ejendomme omfattet af parcelhusreglen. Det er således en betingelse, at ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Det er ligeledes en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret. Dette følger af EBL § 6 A, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, at det endvidere er en betingelse, at den skattepligtige senest fra det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglerne anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Det er altid et krav, at selvangivelsen for det pågældende indkomstår er indgivet rettidigt, jf. fristen i skattekontrolloven § 4.

Det er ligeledes en betingelse for anvendelse af genanbringelsesreglerne, at spørger i forbindelse med begæring om anvendelse af reglerne afgiver de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, således at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter EBL § 6 A er opfyldt.

Begrebet fast ejendom er ikke defineret specifikt i skatteretten. Det er dog SKATs opfattelse, at fast ejendom i ejendomsavancebeskatningslovens forstand omfatter såvel bebyggede som ubebyggede grunde og bygninger på fremmed grund. Denne opfattelse bekræftede Skatterådet i SKM2007.329.SR .

Det er således SKATs opfattelse, at genanbringelsesreglerne i EBL § 6 A kan finde anvendelse, når der er tale om ubebygget grund (ejendom), der anvendes erhvervsmæssigt.

I henhold til EBL § 6 A, stk. 1 kan det modsætningsvis sluttes at udleje/bortforpagtning af fast ejendom der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug anses for erhvervsvirksomhed.

Mens ejendommene A og B har været bortforpagtet, har ejendommene været benyttet til landbrugsmæssige formål, hvilket indebærer, at de anses for anvendt erhvervsmæssigt i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

At de tidligere forpagtere har ladet arealerne braklægge, skal ifølge det oplyste formentligt søges i, at det har været de arealer, der, ud fra en samlet driftsmæssig betragtning, har været det økonomisk mest fordelagtige at lade indgå i EU's pligtmæssige braklægning på 8% af den samlede bedrift.

Ejendommene A og B er som nævnt foran ikke længere bortforpagtet, men ligger på nuværende tidspunkt brak hos ejerne med landbrugsstøtte fra den såkaldte enkeltbetalingsordning. Enkeltbetalingsordningen er en EU-finansieret støtteordning til landbrugere, hvor støtten ikke er afhængig af, hvad landbrugerne dyrker på markerne. Ordningen forudsætter, at jorden anvendes til landbrugsformål eller at jorden bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Da jordarealerne på ejendommene A og B er braklagte i overensstemmelse med enkeltbetalingsordningen, finder SKAT ud fra en konkret vurdering, at jorden må anses for anvendt erhvervsmæssigt til landbrugsformål.

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et ja, idet det er forudsat, at ejendommen fortsat anvendes erhvervsmæssigt til landbrugsformål.

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et ja under forudsætning, af at arealerne anvendes erhvervsmæssigt til landbrugsformål, jf. ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.