Dokumentets metadata

Aktieombytning - spaltning - objektive regler

Aktionærerne i selskabet A i Schweiz kunne ombytte deres aktier med aktier i et nystiftet dansk selskab B uden tilladelse. Det "ordinære resultat" i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, skal forstås som det ordinære regnskabsmæssige resultat opgjort efter reglerne i schweizisk ret. Selskabet B kan ophørsspaltes uden tilladelse. De fysiske aktionærer anses for at have modtaget vederlagsaktierne i de respektive holdingselskaber med succession og ejertidsnedslag. Spaltningsdatoen for de modtagende selskaber og det indskydende selskab fastsættes.

Aktieombytning

1. Kan Skatterådet bekræfte, at aktionærerne i Selskabet A i Schweiz kan ombytte deres aktier i Selskabet A med aktier i et nystiftet dansk selskab (Selskabet B) efter reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36A?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at "ordinært resultat" i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7 (udbyttebegrænsningsreglen) skal forstås som det ordinære regnskabsmæssige resultat opgjort efter schweizisk ret, når det erhvervede selskab er et schweizisk selskab (Selskabet A)?

Spaltning

3. Kan Skatterådet bekræfte, at Selskabet B kan ophørsspaltes efter reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse, jf. fusionsskattelovens § 15a?

4. Kan Skatterådet bekræfte, at de fysiske aktionærer (C, D og E) anses for at have modtaget vederlagsaktierne i de respektive holdingselskaber (F, G og H) med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 og med ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47?

5. Kan Skatterådet bekræfte, at spaltningsdatoen for de modtagende selskaber er tidspunktet for stiftelsen af Selskabet B, dvs. tidspunktet for vedtagelsen af aktieombytningen af aktionærernes aktier i Selskabet A?

6. Kan Skatterådet bekræfte, at spaltningsdatoen for det indskydende selskab (Selskabet B) er tidspunktet for stiftelsen af selskabet, dvs. tidspunktet for aktieombytningen?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse.
5. Ja.
6. Ja.

I forbindelse med et planlagt og allerede igangsat generationsskifte i koncernen har ejerkredsen i Selskabet I (Schweiz) igangsat en ophørsspaltning af selskabet. Modtagende selskaber bliver Selskabet A og Selskabet I (KK). Vi skal i den forbindelse henvise til vores anmodning om bindende svar af 14. februar 2008 og Skatterådets besvarelse af 22. april 2008, som er vedlagt som bilag 1 og 2.

Ophørsspaltningen af Selskabet I er vedtaget den 11. juni 2008 med to måneders proklamafrist. Spaltningen vil dermed blive endelig i midten af september 2008. Spaltningen vil blive gennemført med skattemæssig virkning fra den 1. april 2008.

Selskabet A vil blive stiftet med en aktiekapital på 3 mio., og aktionærkredsen vil være således:

Alle aktier har samme rettigheder, herunder stemmerettigheder. Selskabet A's formål vil være at drive finansierings- og investeringsvirksomhed.

Aktieombytning og ophørsspaltning

Efter vedtagelsen af spaltningen af Selskabet I - og dermed etableringen af Selskabet A - er det hensigten at gennemføre en aktieombytning af aktierne i Selskabet A med aktier i et dansk holdingselskab (Selskabet B). Selskabet B vil blive stiftet i forbindelse med aktieombytningen. Aktionærerne i Selskabet A vil som vederlag for aktierne i Selskabet A udelukkende modtage aktier i Selskabet B. Aktieombytningen påtænkes gennemført i efteråret 2008.

Umiddelbart i forlængelse af aktieombytningen er det hensigten at gennemføre en ophørsspaltning af Selskabet B til tre nystiftede selskaber (F, G og H), der hver især vil være 100 % ejet af henholdsvis C, D og E. Vederlaget ved ophørsspaltningen vil udelukkende bestå i aktier. De modtagende selskaber i spaltningen vil alle have kalenderåret som regnskabsår.

De påtænkte omstruktureringer er illustreret i bilag 3. Vi vedlægger herudover kopi af udkast til fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance som bilag 4.

Aktieombytning

Ad 1. Spørgsmålet må efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Aktieavancebeskatningslovens § 36A indeholder betingelserne for skattefri aktieombytning uden tilladelse:

1. Selskabsform

Ved aktieombytning af aktier i selskaber hjemmehørende i lande uden for EU er det en betingelse, at det udenlandske selskab "svarer til danske aktie- og anpartsselskaber", jf. aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 1. Det er vores opfattelse, at et schweizisk selskab af selskabstypen "AG"svarer til et dansk aktie- og anpartsselskab. Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2007.791.SR vedrørende aktieombytning i et schweizisk selskab af selskabstypen "AG".

Da fusionsskattelovens § 15a vedrørende spaltning af udenlandske selskaber stiller samme krav til selskabsformen som ved aktieombytning af aktier i udenlandske selskaber, skal vi også henvise til Skatterådets bindende svar vedrørende spaltningen af Selskabet I (vedlagt som bilag 2), hvor Skatterådet bekræftede, at et schweizisk selskab af selskabstypen "AG" opfyldte betingelserne for spaltning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15a.

2. Opnåelse af flertallet af aktiekapitalen i Selskabet I

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36A er det en betingelse for aktieombytning uden tilladelse, at det erhvervende selskab modtager flertallet af aktiekapitalen i det erhvervede selskab i forbindelse med aktieombytningen (eller modtager yderligere aktier, såfremt det erhvervende selskab allerede ejer aktier i det erhvervede selskab). Denne betingelse er opfyldt i nærværende sag, hvor det erhvervende selskab (Selskabet B) modtager samtlige aktier i det erhvervede selskab (Selskabet A).

3. Værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier

I henhold til § 15a, stk. 2, er det en betingelse, at vederlagsaktierne med tillæg af en kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Betingelsen ses opfyldt i nærværende sag. Værdien af vederlagsaktierne må således nødvendigvis svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, når det erhvervende selskab (Selskabet B) nystiftes i forbindelse med aktieombytningen ved apportindskud af aktierne, og når det erhvervende selskab ikke har anden aktivitet end at eje aktier i det erhvervede selskab, og aktionærerne i det erhvervende selskab er fordelt efter samme forhold som i det erhvervede selskab.

4. Under visse omstændigheder er det ikke muligt for selskaber at ombytte aktier i selskaber ejet kortere tid end tre år. Efter aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 10, kan en aktieombytning ikke gennemføres uden tilladelse, såfremt en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i dette selskab, der har været ejet i mindre end tre år, med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i udlandet. Allerede som følge af at alle aktionærerne i det erhvervede selskab er fysiske personer, og som følge af at det erhvervende selskab ikke er hjemmehørende i udlandet, ses denne regel ikke relevant i nærværende sag.

Opsummering

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at aktionærerne i Selskabet A opfylder betingelserne for at ombytte deres aktier i Selskabet A med aktier i Selskabet B.

Ad 2.

Spørgsmålet må efter vores opfattelse besvares bekræftende.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7, er der i en periode på 3 år begrænsning i udlodning af skattefrie udbytter fra det erhvervede selskab (Selskabet A) til det erhvervende selskab (Selskabet B). Det erhvervende selskab må således alene modtage en forholdsmæssig andel af det ordinære resultat i det erhvervede selskabs godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det er vores opfattelse, at "ordinært resultat i den godkendte årsrapport" i denne situation refererer til årsrapporten for Selskabet A og dermed årsrapporten udarbejdet efter schweizisk ret. Der ses ikke af lovgivning, forarbejder eller andre fortolkningsbidrag at være grundlag for at kræve, at Selskabet A skal udarbejde et regnskab efter danske regler.

Spaltning

Ad 3.

Spørgsmålet må efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Fusionsskattelovens § 15a og 15b indeholder betingelserne for skattefri ophørsspaltning uden tilladelse:

1. Selskabsform

Det er en betingelse, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1. Denne betingelse er opfyldt, da såvel det indskydende som de modtagende selskaber er danske aktieselskaber.

2. Værdien af de tildelte aktier svarer til værdien af de overførte aktiver og passiver.

Efter fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at værdien af de tildelte aktier med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til værdien af overførte aktiver og passiver.

Betingelsen ses opfyldt. Værdien af vederlagsaktierne må således nødvendigvis svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, når de erhvervende selskaber nystiftes i forbindelse med spaltningen, og når de erhvervende selskaber ikke har anden aktivitet end at eje de aktiver, som modtages i forbindelse med spaltningen. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at ombytningsforholdet er baseret på handelsværdier, og at værdien af de tildelte aktier dermed svarer til værdien af de overførte aktiver og passiver. Betingelsen er dermed opfyldt.

3. Forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab og modtagende selskaber.

I henhold til fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, sidste pkt., er det et krav, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.

Betingelsen er opfyldt i nærværende sag, hvor der ikke er gæld i hverken det indskydende eller modtagende selskab. Vi skal henvise til fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance, som er vedlagt som bilag 4.

4. Spaltning af selskab med kortvarig minoritetsdeltagelse

Det følger af fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, at der ikke kan ske skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, såfremt det indskydende selskab har mere end en selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltager i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet at aktierne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de råder over flertallet af aktierne. Da det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og da alle selskabsdeltagere er minoritetsaktionærer (ejer mindre end 50 % af aktierne i det indskydende selskab), og da alle aktionærer bliver aktionærer i modtagende selskaber, hvor de råder over flertallet af aktierne, er det derfor afgørende for, om spaltning kan ske uden tilladelse, at aktionærerne anses for at have været selskabsdeltagere i mere end tre år. Aktionærerne har modtaget aktierne i Selskabet B ved den skattefrie aktieombytning uden tilladelse, som gennemføres umiddelbart inden nærværende spaltning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 4, modtages aktierne i Selskabet B med succession på ejertiden, og aktionærerne anses således for at have erhvervet aktierne i Selskabet B på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier (aktierne i Selskabet A).

Aktierne i Selskabet A er modtaget i forbindelse med spaltningen af Selskabet I, hvorved aktierne - som følge af successionsprincippet - anses for erhvervet på samme tidspunkt som aktionærernes tidligere aktier i Selskabet I. Aktionærerne havde inden disse omstruktureringer ejet aktierne i Selskabet I i en længere periode end 3 år.

Det er vores opfattelse, at successionsprincippet på ejertiden i aktieavancebeskatningslovens § 36A og fusionsskattelovens § 15b tilsvarende får effekt i relation til spørgsmålet om, hvornår aktionærerne i det indskydende selskab anses for at have erhvervet aktierne i dette selskab. Vi skal i den forbindelse henvise til skatteministerens bemærkninger i bilag 10, side 24 (L 110 - 2006/07) vedrørende muligheden for at foretage kombinationsomstruktureringer og til skatteministerens bemærkninger til ændringsforslag nr. 14 i betænkningen vedrørende L 110A (2006/07). Ændringsforslaget blev efterfølgende vedtaget sammen med den øvrige del af L 110A som lov nr. 343 af 18. april 2007. Skatteministeren anfører i de nævnte henvisninger, at spaltningsreglerne - i modsætning til det oprindelige lovforslag - muliggør kombinationsomstruktureringer. Begrundelsen ses at være, at successionsprincippet vedrørende ejertid ved aktieombytning og spaltning finder anvendelse ved vurderingen af aktionærernes ejertid i relation til bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at de fysiske aktionærer anses for at have ejet aktierne i Selskabet B i mere end tre år på tidspunktet for spaltningens vedtagelse, og betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, er dermed opfyldt.

Opsummering

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at betingelserne for at ophørsspalte Selskabet B er opfyldt.

Ad 4.

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet må besvares bekræftende.

I henhold til fusionsskattelovens § 15b, stk. 7, jf. stk. 4 og § 11, anses selskabsdeltagere i det indskydende selskab for at have modtaget vederlagsaktierne i de modtagende selskaber på samme anskaffelsestidspunkt og til samme anskaffelsessum som aktierne i det indskydende selskab. Der sker ligeledes succession vedrørende anskaffelseshensigt. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt aktierne i det indskydende selskab er forbundet med forskellige rettigheder.

Successionen må efter vores opfattelse ligeledes gælde familiesuccessionsbestemmelsen i dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11 (nu aktieavancebeskatningslovens § 34), hvorfor aktionærerne derfor også anses for at have erhvervet vederlagsaktierne med familiesuccession.

Vi skal i denne forbindelse henvise til besvarelsen af spørgsmål 3 i bindende svar vedrørende spaltning af Selskabet I (vedlagt som bilag 2), hvor Skatterådet bekræftede, at aktionærerne efter ophørsspaltningen af Selskabet I ansås for at have anskaffet aktierne i de modtagende selskaber med både succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 og ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47.

Ad 5. og 6.

Det er vores opfattelse, at spørgsmålene må besvares bekræftende.

Ifølge fusionsskattelovens § 5, stk. 1, er fusionsdatoen (spaltningsdatoen) i skattemæssig henseende tidspunktet for åbningsstatus i de modtagende selskaber. Det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at fusionsdatoen (spaltningsdatoen) er sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår.

Reglerne synes dog at bygge på den forudsætning, at spaltningsdatoen tidligst kan være tidspunktet for stiftelsen af det spaltede selskab, hvilket bl.a. får betydning ved kombinationsomstruktureringer, hvor der forinden spaltningen gennemføres en aktieombytning i samme indkomstår.

Der gælder særlige regler, når der i forbindelse med spaltningen sker ind- eller udtræden af sambeskatning, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. Disse regler er dog ikke relevante i nærværende sag, hvor der hverken sker etablering eller udtræden af sambeskatning.

Efter vores opfattelse indebærer ovenstående, at spaltningsdatoen for de modtagende selskaber (G, F og H) vil være tidspunktet for stiftelsen at Selskabet B, svarende til tidspunktet for aktieombytningen af aktionærernes aktier i Selskabet A. Tilsvarende gør sig gældende for spaltningsdatoen for det indskydende selskab (Selskabet B), hvor spaltningsdato ligeledes må anses for at være tidspunktet for stiftelsen af Selskabet B.

Ad 1.

1. Selskabsform

SKAT finder, at et schweizisk selskab af selskabstypen "AG" svarer til et dansk aktie- og anpartsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 1 og SKM2007.791.SR .

2. Opnåelse af flertallet af aktiekapitalen i Selskabet I

Da det erhvervende selskab (Selskabet B) modtager samtlige aktier i det erhvervede selskab (Selskabet A), finder SKAT, at betingelsen om, at det erhvervende selskab skal modtage flertallet af aktiekapitalen i det erhvervede selskab i forbindelse med aktieombytningen (eller modtage yderligere aktier, såfremt det erhvervende selskab allerede ejer aktier i det erhvervede selskab), er opfyldt.

3. Værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien at de ombyttede aktier

Da det erhvervende selskab (Selskabet B) nystiftes i forbindelse med aktieombytningen ved apportindskud af aktierne, og det erhvervende selskab ikke har anden aktivitet end at eje aktier i det erhvervede selskab, og aktionærerne i det erhvervende selskab er fordelt efter samme forhold som i det erhvervede selskab, finder SKAT, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, om, at vederlagsaktierne med tillæg af en kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, er opfyldt.

4. Efter aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 10, kan en aktieombytning ikke gennemføres uden tilladelse, såfremt en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i dette selskab, der har været ejet i mindre end tre år, med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i udlandet. Da alle aktionærerne i det erhvervede selskab er fysiske personer, og som følge af at det erhvervende selskab ikke er hjemmehørende i udlandet, er bestemmelsen ikke til hinder for at gennemføre aktieombytning uden tilladelse.

SKAT indstiller på denne baggrund, at spm. 1) besvares med "ja".

Ad 2.

SKAT finder i denne situation, at formuleringen "ordinært resultat i den godkendte årsrapport" i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7, henviser til årsrapporten udarbejdet efter schweizisk ret. Det kræves ikke, at Selskabet A skal udarbejde et regnskab efter danske regler. SKAT indstiller derfor, at spm. 2) besvares med "ja".

Ad 3.

1. Selskabsform

SKAT finder, at betingelsen om, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, er opfyldt, da såvel det indskydende som de modtagende selskaber er danske aktieselskaber.

2. SKAT finder, at værdien af vederlagsaktierne må svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, når de erhvervende selskaber nystiftes i forbindelse med spaltningen, og når de erhvervende selskaber ikke har anden aktivitet end at eje de aktiver, som modtages i forbindelse med spaltningen. SKAT finder således, at ombytningsforholdet er baseret på handelsværdier, og at værdien af de tildelte aktier dermed svarer til værdien at de overførte aktiver og passiver. SKAT finder dermed, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt., om, at værdien af de tildelte aktier med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til værdien af overførte aktiver og passiver, er opfyldt.

3. SKAT finder, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, sidste pkt., om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, er opfyldt i nærværende sag, da der ikke er gæld i hverken det indskydende eller modtagende selskab.

4. Spaltning af selskab med kortvarig minoritetsdeltagelse

Det er afgørende for, om spaltning kan ske uden tilladelse, at aktionærerne anses for at have været selskabsdeltagere i mere end tre år. Aktionærerne har modtaget aktierne i Selskabet B ved den skattefrie aktieombytning uden tilladelse, som gennemføres umiddelbart inden nærværende spaltning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 4, modtages aktierne i Selskabet B med succession på ejertiden, og aktionærerne anses således for at have erhvervet aktierne i Selskabet B på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier (aktierne i Selskabet A).

Aktierne i Selskabet A er modtaget i forbindelse med spaltningen af Selskabet I, hvorved aktierne - som følge af successionsprincippet - anses for erhvervet på samme tidspunkt som aktionærernes tidligere aktier i Selskabet I. Aktionærerne havde inden disse omstruktureringer ejet aktierne i Selskabet I i en længere periode end 3 år.

Spaltningsreglerne muliggør kombinationsomstruktureringer. Successionsprincippet vedrørende ejertid ved aktieombytning og spaltning finder anvendelse ved vurderingen af aktionærernes ejertid i relation til bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1. SKAT finder på denne baggrund, at de fysiske aktionærer anses for at have ejet aktierne i Selskabet B i mere end tre år på tidspunktet for spaltningens vedtagelse, og at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, dermed er opfyldt.

Da ovenstående betingelser er opfyldt, indstiller SKAT, at spm. 3) besvares med "ja".

Ad 4.

Ifølge fusionsskattelovens § 15 b stk. 4, jf. stk. 7, finder § 11 ved en skattefri ophørsspaltning tilsvarende anvendelse på aktier i hvert af de modtagende selskaber. Ifølge fusionsskattelovens § 11 behandles aktier i de modtagende selskaber, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som aktierne i det indskydende selskab (succession).

Hverken aktieavancebeskatningslovens § 34 (eller den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 11) vedrørende succession ved overdragelse til nærtbeslægtede i levende live eller fusionsskatteloven indeholder nogen bestemmelse om, at successionen skulle bortfalde i forbindelse med en skattefri spaltning.

Aktionærerne må derfor efter en skattefri spaltning anses for at have anskaffet aktierne i de respektive holdingselskaber (F, G og H) med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 (den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11), jf. fusionsskattelovens § 11 stk. 1. Dette synspunkt er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse, offentliggjort som SKM2008.361.SR .

Aktieavancebeskatningslovens § 47 (vedrørende ejertidsnedslag for hovedaktionæraktier) eller fusionsskatteloven indeholder heller ikke nogen bestemmelse om, at der ikke succederes efter aktieavancebeskatningslovens § 47 ved en skattefri spaltning.

Det fremgår tværtimod udtrykkeligt af bemærkningerne til § 47 i lovforslaget om den "nye" aktieavancebeskatningslov (L 78, fremsat den 16.11.2005), at værdistigningen og ejertiden både før og efter ombytningen m.v. skal medregnes ved opgørelsen af nedslaget for aktier, der er erhvervet ved succession efter fusionsskatteloven, og at ombytning ikke er nogen hindring for anvendelse af reglerne om ejertidsnedslag. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 47 stk. 3 kan der dog kun beregnes nedslag for tiden frem til udløbet af indkomståret 1998. Dette indicerer, at der ved en skattefri spaltning også succederes efter aktieavancebeskatningslovens § 47. Dette fremgår også af Skatterådets afgørelse, offentliggjort som SKM2008.361.SR .

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3, skal aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen dog anvendes i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget, når erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34 eller 35 eller dødsboskattelovens § 36.

SKAT finder derfor, at aktionærerne efter spaltningen anses for at have anskaffet aktierne i de respektive holdingselskaber med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. fusionsskattelovens § 11 stk. 1, idet værdien ved den tidligere overdragelse med succession efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11 (nu aktieavancebeskatningslovens § 34) dog skal anvendes i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3. Det forudsættes, at aktionærerne før spaltningen opfyldte de almindelige betingelser for ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47.

Det forudsættes endvidere, at Selskabet B ophørsspaltes som en skattefri spaltning, jf. svaret på spørgsmål 3.

Spørgsmål 4 indstilles derfor besvaret med "Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse".

Ad 5. og 6.

Ifølge fusionsskattelovens § 5, stk. 1, er fusionsdatoen (spaltningsdatoen) i skattemæssig henseende tidspunktet for åbningsstatus i de modtagende selskaber.

Men spaltningsdatoen kan tidligst være tidspunktet for stiftelsen af det spaltede selskab.

SKAT finder på denne baggrund, at spaltningsdatoen for de modtagende selskaber (G, F og H) vil være tidspunktet for stiftelsen af Selskabet B, svarende til tidspunktet for aktieombytningen af aktionærernes aktier i Selskabet A. SKAT finder endvidere, at spaltningsdatoen for det indskydende selskab (Selskabet B) ligeledes må anses for at være tidspunktet for stiftelsen af Selskabet B.

SKAT indstiller således, at spm. 5) og 6) besvares med "ja".

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra SKAT.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.