Dokumentets metadata

Genoptagelse - fri sommerbolig - ejet af selskab

Spørgsmålet var, om hovedaktionæren i et revisionsaktieselskab kunne få ordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2001 og 2002, således at hun ikke blev beskattet af rådighed over selskabets sommerbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5.Landsretten anførte, at hovedaktionæren frem til den 31. maj 2001 ejede halvdelen af aktierne i revisionsaktieselskabet og derefter alle aktierne. Erhvervelsen af sommerhuset var ikke led i driften af selskabet eller i øvrigt et led i selskabets sædvanlige aktiviteter, hvorefter landsretten lagde til grund, at hovedaktionæren fik stillet ejendommen til rådighed.Uanset at sommerhuset var overgivet til udlejning hele året ved et udlejningsbureau, fandt landsretten, at hovedaktionæren i henhold til aftalen med udlejningsbureauet ikke havde fraskrevet sig retten til at råde over sommerhuset.Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tillade genoptagelse af skatteansættelserne og stadfæstede således byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Parter

A
(advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Ida Skouvig og Sophia van Binsbergen (kst.)

Byretten har den 4. marts 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 1-487/2007).

For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at appellantens skatteansættelse vedrørende beskatning af værdi af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, for indkomstårene 2001 og 2002 genoptages.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Af et tillæg af 15. juli 1999 til formidlingsaftalen af 12. april 1999 fra A til Sol og Strand fremgår følgende:

"Sol og Strand gives hermed fuld råderet over ejendommen hele året, da ejendommen er et helårshus og som sådan må lejes ud hele året.

Der ønskes ingen ejerspærringer.

Dog forbeholder vi os ret til at spærre for udlejning i forbindelse med nødvendige reparationer."

Sol og Strand har i telefax af 28. april 2008 bekræftet, at tillægget af 15. juli 1999 til formidlingsaftalen var gældende til ophør af formidlingsaftalen i 2006.

Sol og Strand Feriehusudlejning har endvidere i en e-mail af 13. juni 2008 til A anført følgende:

"Vi skal herved bekræfte, at der med opstart den 1. november 1998 er indgået en formidlingsaftale vedrørende ejendommen ..., og at denne aftale med tillæg af den 15. juli 1999, har været omfattet af vores almindelige formidlingsbetingelser, der indgår som en del af aftalen og som udleveres til ejer ved indgåelse af denne.

...

Vi skal endvidere bekræfte, at du ved at underskrive tillægget har fraskrevet dig retten til at benytte ejendommen privat, men blot forbeholdt retten til at spærre perioder til reparationer, samt at vi har administreret udlejningen af ejendommen i henhold hertil som anført i vores udtalelse af 28. april 2008."

Af de almindelige formidlingsbetingelser, hvortil der henvises i e-mailen, fremgår bl.a. følgende:

"...

§ 7. Dispositionsretten over ferieboligen

Boligen med dertil hørende grund skal, når den er udlejet, udelukkende være til disposition for lejer og må i disse perioder ikke bebos af andre. Så længe Sol og Strand Feriehusudlejning A/S har formidlingsretten i forbindelse med udlejningen, kan ejer eller andre ikke foretage udlejning eller bebo huset uden forudgående aftale med Sol og Strand Feriehusudlejning A/S. Se i den forbindelse kontraktens varighed samt opsigelsesfrist.

..."

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at formålet med at købe ejendommen var at sætte den i stand og sælge den med fortjeneste. De drøftede ikke muligheden for at benytte ejendommen. Ved købet trængte ejendommen til en kærlig hånd. Hun mente, at hun selv ville kunne sætte den i stand. Hun malede, lagde gulv og pudsede sokkel. Sol og Strand ringede, når de mente, at der var behov for reparation. Hun aftalte derefter med Sol og Strand, hvornår hun kunne tage derop. Der blev typisk spærret en uge. Hun brugte strøm til værktøj og køkken. Hun har haft sine børn med, når hun ikke havde pasning til dem, men de har ikke overnattet i sommerhuset. Der var altid strøm på køleskab og fryser. Desuden skulle poolen være opvarmet hele tiden, fordi det skulle være muligt at udleje ejendommen med kort varsel. Hun afgav vistnok erklæringen af 15. juli 1999 om, at hun ikke havde råderet over ejendommen, for at undgå at komme i den situation i forhold til skattemyndighederne, som hun nu er i i dag. Hun husker det dog ikke helt præcist. Måske tænkte hun også på, at selskabet ikke måtte eje et sommerhus til udlejning. Hun har 4 piger, men hun holdt ikke ferie med børnene i huset. Hun har kun 2 ugers ferie om året, og dem tilbringer hun i Italien eller Frankrig. Efter købet har hun heller ikke brugt ejendommen. Hun ønsker fortsat at sælge ejendommen, og begge ejendomsmæglere i byen ved, at ejendommen er til salg. Det er en fejl, når købesummen for ejendommen i købsaftalens side 7 er angivet til 787.013, idet købesummen såvel på side 1 i købekontrakten som i skødet er fastsat til 820.000 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

A ejede frem til den 31. maj 2001 halvdelen af aktierne i H1 Revision A/S og derefter alle aktierne. Erhvervelsen af sommerhuset var ikke et led i driften af selskabet eller i øvrigt et led i selskabets sædvanlige aktiviteter. Herefter må det lægges til grund, at A fik stillet ejendommen til rådighed.

Det bemærkes herved, at selv om appellanten i tilknytning til formidlingsaftalen om udlejning erklærede, at Sol og Strand havde fuld råderet over ejendommen hele året, findes denne erklæring alene at være udtryk for, at udlejning af huset ikke var begrænset til sommerperioden, og at A ikke på forhånd ønskede at reservere huset. Erklæringen kan derimod ikke anses for at være til hinder for, at A efter aftale med Sol og Strand kunne gøre brug af ejendommen, når huset ikke var udlejet. Det bemærkes herved, at der i 2001 blev truffet aftale om ejerferie, og at der blev truffet aftale om brug af ledige uger til en mere omfattende renovering af huset. Erklæringen indebærer derfor ikke, at A ikke havde rådighed over ejendommen, når den ikke var udlejet.

Heller ikke det, der i øvrigt er gjort gældende om, at en aktionærs brug af selskabets sommerhus er i strid med sommerhuslovgivningen, kan føre til, at A ikke havde rådighed over ejendommen.

Det tiltrædes herefter, at A, der er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse med formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., jf. 4. pkt., må anses for at have haft sommerhuset til rådighed, når det ikke var udlejet, og at der derfor ikke er grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2001 og 2002.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 22.060 kr. + materialesamling.

Beløbet omfatter 20.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 2.060 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens omfang og resultat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 22.060 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.