Dokumentets metadata

Ejendomsavance - anskaffelsessum - dokumentation - forbedringsudgifter - syn og skøn

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til at forhøje anskaffelsessummen for en ejendom med påståede vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, jf. § 4, stk. 1. Sagen angik en ejendom, som efter en brand var blevet renoveret, og hvor forsikringen havde erstattet udgifter, der i det væsentlige svarede til det beløb, der ifølge skatteyderens årsregnskab var afholdt til byggeomkostninger efter branden. Skatteyderen fremlagde mange mindre fakturaer for indkøb af materialer og håndværkerregninger, og der blev under sagen afholdt syn og skøn vedrørende udførte forbedringer på ejendommen. Retten fandt på baggrund af oplysningerne i årsregnskabet og det forhold, at skatteyderen sammen med sin ægtefælle ejede flere udlejningsejendomme, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at der ud over erstatningen var afholdt udgifter til vedligeholdelse og forbedringer af ejendommen, som ikke var tillagt anskaffelsessummen eller tidligere fratrukket indkomsten. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde ved de fremlagte fakturaer, som for en stor del var udstedt til andre end skatteyderen og ikke var anført at vedrøre ejendommen. Retten fandt ikke, at syns- og skønserklæringen samt ægtefællens påtegninger på fakturaerne kunne føre til andet resultat.

Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Anne Krebs)

Afsagt af byretsdommer

Charlotte Saltoft Thorlaksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt 17. august 2006, drejer sig om, hvorvidt sagsøger, A, er berettiget til at forhøje anskaffelsessummen for ejendommen ... med påståede vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på 147.030 kr.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgers indkomst for kalenderåret 2000 nedsættes med 147.030 kr., subsidiært et efter rettens skøn fastsat beløb.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

24. maj 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Ansat ejendomsavance vedrørende ejendommen ...

269.769 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har erhvervet ejendommen matr. ... den 15. oktober 1999 for en kontant købesum på 200.000 kr. Ejendommen er vurderet som en enfamilieejendom med helårsstatus. Ejendommen brændte den 31. december 1999. Klageren har i forbindelse med branden fået udbetalt erstatning til genopbygning af ejendommen fra Alm. Brandforsikring på 553.883 kr., heraf 20.115 kr. som betaling for klagerens eget arbejde. Ejendommen blev solgt den 7. august 2001 for en kontantsum på 540.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har opgjort avance ved salg af ejendommen ... således

Kontant købesum			200.000 kr.
Forbedring § 5, stk. 2,	13.187 -10.000 kr.		3.187 kr.
Tillæg § 5, stk. 1			20.000 kr.
Reguleret anskaffelsessum			223.187 kr.
Kontant afståelsessum		540.000 kr.
Salgsomkostninger		-46.944 kr.
Reguleret anskaffelsessum [afståelsessum.red.SKAT]			493.056 kr.
Ejendomsavance			269.869 kr.

Til støtte for afgørelsen har skatteankenævnet anført, at det ikke er dokumenteret at udgifter på 147.135 kr., der af klageren er tillagt ejendommens anskaffelsessum, ikke er omfattet af den forsikringsbetaling, der er foretaget efter ejendommens brand. Det må derfor antages, at beløbet er dækket af en skattefri udbetaling og beløbet kan derfor ikke tillægges anskaffelsessummen på ejendommen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om at avance ved salg af ejendommen ... nedsættes med 147.135 kr. - 10.000 kr. svarende til 137.135 kr.

Til støtte for den fremsatte påstand har repræsentanten anført, at det i klagerens regnskab for indkomståret 2000, der er udført af klagerens tidligere revisor, fremgår, at der har været afholdt byggeomkostninger efter brand på i alt 573.431 kr., heraf er 6.362 kr. fradraget som vedligeholdelse. Det har ikke været muligt at få en specifikation fra den tidligere revisor over posten "Byggeomkostninger efter brand"; og forbedringsudgiften er derfor blevet beregnet på en regnestrimmel. Alm. Brandforsikring har udbetalt 553.883 kr. i erstatning direkte til håndværkere. Herudover har klageren dokumentation for udgifter på i alt 147.135 kr., og der har derfor været udgifter for i alt 701.018 kr. Den faktura på 93.288 kr., som er udskrevet til klagerens datter skyldes, at klagerens datter havde mulighed for at opnå rabat.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 4 opgøres fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5A.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, forhøjes anskaffelsessummen med udgifter afholdt til vedligeholdelse og forbedring.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret reelt at have afholdt en forbedringsudgift på ejendommen på 147.135 kr. udover erstatningen på 553.883 kr. Der er herved henset til at de i sagen værende fakturaer på i alt 93.288 kr. ikke er udstedt til klageren, samt at klageren ikke i øvrigt har dokumenteret reelt at have betalt 93.288 kr. til den pågældende kreditor.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.

..."

Det fremgår af syn- og skønserklæring af 13. februar 2008

"...

Generelt

Nærværende skønserklæring drejer sig om en vurdering af materialer og arbejder, udført ved sagsøgers ejendom.

Gennemgang af syns-og skønstema

Spørgsmål 1

Kan skønsmanden identificere materialer svarende til specifikationer, herunder omfang og/eller antal som nævnt i bilagene 1-1d, 3-13, 14 (fakturanr. 167155), 18, 19, 23 (fakturanr. 09855) og 26-28 på ejendommen ...?

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive, hvor i ejendommen de enkelte materialer indgår. Spørgsmålet bedes besvaret materialepost for materialepost, i henhold til ovennævnte bilag.

Besvarelse

Efter gennemgang af anførte bilag kan spørgsmålet besvares som følger:

Spørgsmål 2

Kan skønsmanden konstatere om de i bilag 16, 17 og 25 nævnte arbejder er udført på ejendommen ...?

Besvarelse

Efter gennemgang af anførte bilag kan spørgsmålet besvares som følger

Bilag 16	Forholdet lader sig ikke konstatere eller verificere, men ud fra fakturadato, skønnes arbejdet ikke at have sammenhæng med brandskaden - i alt	kr.	3.322,50
Bilag 17	Forholdet lader sig ikke konstatere eller verificere.
Bilag 25	Anførte materialer og arbejdsløn skønnes at vedrøre en udskiftning af ruder i 3 fags vindue i frontspids - i alt	kr.	1.675,78

Spørgsmål 3

Kan skønsmanden konstatere, hvorvidt arbejdet, omfattet af bilag 34, er udført på ejendommen?

Besvarelse

Der var ved besigtigelsen ikke adgang til ejendommens lokaler, og det kan derfor ikke med fuldstændig sikkerhed afgøres, om de anførte arbejder er udført. Det var dog muligt at besigtige de brandskadede lokaler gennem vinduerne, og ud fra denne besigtigelse skønnes det, at de i bilag 34 anførte arbejder er udført.

Det bemærkes i den forbindelse, at de arbejder, som i bilag 34 er betegnet som bygherreleverancer, d.v.s.:

Loft i soveværelse er bygherreleverance og
Nyt gulv i køkken, belægning er bygherreleverance

i det væsentlige er udført med de materialer som er opgjort i bilagene 9-14, 18-19, del af 27 og 28, jf. besvarelsen af sprg. 1.

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, spørges

Hvilke arbejder, omfattet af bilag 34, er ikke udført på ejendommen?

Besvarelse

Der henvises til besvarelsen af sprg. 3.

Det fremgår af supplerende syn- og skønserklæring af 10. juli 2008

Spørgsmål 5

Under henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 - bilag 1b, spørges:

Er fordelingen af vinduerne i ejendommen således

- Et vindue i gavlen?
- Seks vinduer mod ...?
- To vinduer i gavl mod haven?
- Fem vinduer i køkkensiden?
- En bryggersdør?

Besvarelse

Efter gennemgang af mine foto, optaget ved besigtigelsen den 15. 01.2008, kan spørgsmålet besvares således:

- I gavl mod syd, jf. foto 1 i skønserklæring, ses 1 nyt vindue.
- Yderdør og vindue i gavltrekant er af ældre dato.
- Mod ... kan der konstateres 6 nye vinduer, jf. foto 1.
- Vinduet i frontspids er som i gavl af ældre dato.
- I gavl mod have ses 2 nye vinduer, jf. foto 3 i skønserklæring
- I facade mod nordøst (køkkenside) ses 5 nye vinduer
og 1 ny bryggersdør, jf. foto 4 i skønserklæring.

Der kan således i alt konstateres 14 nye vinduer, eller et mere end de 13, som fremgår af besvarelsen af sprg. 1, bilag 1c.

Jeg håber hermed at have besvaret det supplerende spørgsmål på fyldestgørende vis, men står naturligvis til disposition, hvis der er behov for yderligere oplysninger. For så vidt angår honoraret for nærværende supplerende skønserklæring, er det opgjort til kr. 1.200,- incl. moms og udlæg."

Forklaringer

A, BB, CA, syn- og skønsmand LK og revisor ND har afgivet forklaring for retten.

A har forklaret, at hun har 15 lejemål. ... blev købt, så ejendommen kunne udlejes til hendes datter CA. Da A erhvervede ejendommen 15. oktober 1999, var det meningen, at ejendommen skulle renoveres. Ejendommen skulle have nyt tag og nye vinduer, og der skulle rengøres og males. Man nåede en del malerarbejde inden ejendommen brændte. Vinduer til ejendommen blev bestilt sidst i 1999 i G1, hvor CA kunne få rabat. Vinduerne blev leveret til .... Der blev inden februar 2000 ikke udskiftet vinduer i andre af As og BBs ejendomme, det skete dog senere. Vinduerne blev betalt med check, som A udstedte, og CA betalte med. ... havde ikke en særskilt konto. Faktura af 17. april 2000 på 26.593,19 kr. fra G2 Byggeservice vedrører tagarbejde. Taget på ... var ikke brændt, og derfor dækkede forsikringen ikke. Det var As mand, der stod for udgifter og regnskaber vedrørende ejendommen.

BB har forklaret, at det var meningen, at ejendommen ... skulle bebos af datteren CA. Hun skulle overtage ejendommen på et givent tidspunkt. Da man købte ejendommen ..., skulle der gøres noget ved ejendommen. Der skulle nye vinduer, nyt tag, køkken og ejendommen skulle renoveres næsten helt forfra. De bestilte varer i november måned 1999 før branden. Fakturaen blev udstedt til CA. Vidnet kendte ikke G1, men CA kunne få rabat. Vidnet kan ikke huske, hvem der bestemte, hvordan vinduerne skulle se ud, og han kan ikke huske, om man efterfølgende har handlet med G1. Vidnet har selv overværet, at vinduerne blev sat i på ejendommen .... Det har Alm. Brand ikke betalt. Det var MS, som satte vinduerne i. Det var kun den ene halvdel af huset, der brændte. Tagkonstruktionen var ikke berørt af branden. Det var G2 Byggeservice, som satte tagkonstruktionen op. Alm. Brand har ikke betalt fakturaen af den 17. april 2000. Det har A selv gjort. Vidnet tror ikke, at G2 Byggeservice har lavet andet arbejde på andre af As og vidnets ejendomme. BB havde en konto i G3. Så vidt vidnet husker vedrørende faktura af 28. marts 2000 tagarbejdet. Vidnet kan ikke huske, om der blev repareret tag på andre af As og vidnets ejendomme. Det er vidnet, der med håndskrift har påført ... på fakturaerne. Det gjorde vidnet for at holde økonomien adskilt. Disse fakturaer er ikke betalt af Alm. Brand. Alm. Brand har kun betalt for branden i den ene ende af huset. Vidnet kan ikke huske, hvor mange vinduer, der var brændt, men der har nok været tale om to til tre vinduer. Det er vidnet, der har taget fotos fremlagt i sagens bilag 39, de er taget efter branden. Det er nok MS, som satte vinduerne i, og det er vidnet, der har betalt for 13 vinduer, og brandforsikringen har nok betalt for 3 af vinduerne. Vidnet er selv uddannet håndværker. Vidnet kan ikke huske faktura af den 23. august 2000 fra G3, der vedrører værktøj. Hele huset blev malet. Vidnet tror nok, at det var G4 Malerservice, der malede. Vidnet afleverede fakturaer og bilag til revisoren, og revisoren fordelte de forskellige bilag. Da vidnet afleverede bilagene til revisoren, var der noteret .... Det er normalt, at regnskaberne var delt op, men for så vidt angår ..., blev der ikke ført det samme regnskab, da der var tale om en ejendom indenfor familien. For så vidt angår udgifterne til ..., tog de lidt af deres egen beholdning, da det var meningen, at CA skulle overtage ejendommen.

CA har forklaret, at ejendommen ... blev erhvervet i 1999. Ejendommen brændte nytårsnat. De havde drøftet istandsættelse af ejendommen inden branden. Der skulle nye vinduer og taget skulle skiftes. Hun skulle flytte ind i oktober. Der blev bestilt vinduer inden branden gennem G1. Vidnets veninde er gift med en sælger fra G1, og vidnet kunne derfor skaffe vinduerne billigere. For så vidt angår faktura af den 17. februar 2000 fra G1 vedrører den ejendommen .... Vidnet ville have rabat i den ejendom, hun selv skulle bo i. Der er der tale om nettopriser. Hun fik den samme pris, som sælgeren kunne købe for. Faktura af den 29. februar 2000 fra G1 på 93.287,89 kr. blev betalt af vidnet med en check fra A. Hun kan ikke huske, hvem checken var udstedt til, men vidnet gik selv op i G1 og betalte med den. Hun satte ikke pengene ind på sin egen konto. Vidnet er 42 år.

Syn- og skønsmand LK har vedstået sine syn- og skønserklæringer i sagen. Vidnet har forklaret, at han i sin besvarelse af fakturaerne har skønnet at fakturaerne kan have været anvendt på ejendommen .... Han kunne ikke huske, om der var en rosette på ejendommen, men han tror, at her har været tale om en clips-rosette, som anført i G3s faktura af den 22. september 2000. For så vidt angår faktura af den 12. december 2000 fra G3, kan rockwoolen være brugt på loftet som brandisolering. For så vidt angår faktura fra G3 af den 23. december 2000, er der tale om loftbrædder. Vidnet kan ikke huske, om loft og vægge var malet. Der har været brugt mørtel til at forme væggene. Der var et nyere tag på ejendommen, så vidt vidnet huskede, var hele taget udskiftet. Taget har vel kostet 500 kr. pr. m2 +/- 25 % og med tillæg af moms. Taget var omkring 220 m2 40 % af de 500 kr. pr. m2, vil vidnet skønne har været brugt til arbejdsløn. Arbejdslønnen har været omkring 40.000 kr. Hvis han havde fået forelagt spørgsmålet under syn- og skønsforretningen, havde han bedre kunnet svare på det. Vidnet har ikke nogen idé om, hvor store rummene var. Vidnet kunne ikke se ind i køkkenet og kunne derfor ikke se, om der var opvaskemaskine.

ND har forklaret, at han har været sagsøgers revisor siden indkomståret 2001. Der blev lavet et regnskab på hver af ejendommene. Regnskaberne blev lavet på baggrund af kasserapport, bilag og bankopgørelser. Regnskabene blev ført på hver enkelt ejendom, så man kunne se, om der var overskud eller underskud. For så vidt angår de forskellige fakturaer, var det enten håndværkeren eller kunden, der skrev adressen. Det er f.eks. BB, der har skrevet ... på fakturaen af den 9. september 2000 fra G3. ... blev solgt i 2001. Fakturaerne fra ildebranden er formentlig ikke med i regnskabet. Fakturaen af den 17. april 2000 på 26.593,19 kr. fra G2 Byggeservice var ikke med i regnskabet, da det var en forbedringsudgift og ikke var fradragsberettiget i den skattemæssige indkomst. Det havde været forkert, hvis man havde trukket regningen fra. For så vidt angår fakturaen af den 17. februar 2000, vil den heller ikke medføre skattemæssigt fradrag, hvorfor den ikke er med i regnskabet. Revisoren må ikke tage en sådan faktura med som vedligeholdelsesudgift. For så vidt angår opgørelse af virksomhedsindkomsten fra den 1. januar - 31. december 2000 vedrørende ejendommen ..., drejede beløbet på 573.431,00 kr. sig om byggeomkostninger efter brand, og 567.070,00 kr. drejede sig om forbedringer. Forbedringer i 2000 havde ikke indflydelse på indkomstansættelsen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i hovedsagen procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 13. oktober 2008 og har således gjort gældende:

Sagsøgte har i hovedsagen procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 20 oktober 2008 og har således gjort gældende:

"Det gøres overordnet gældende, at sagsøgerens, fortjeneste ved salg af ejendommen er opgjort i overensstemmelse med § 4, stk. 1, jf. § 4 i ejendomsavancebeskatningsloven, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at fortjenesten er mindre end fastsat ved Landsskatterettens kendelse.

Der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at der - ud over erstatningen på kr. 553.883,02 - er afholdt udgifter af sagsøgeren til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som ikke er blevet tillagt anskaffelsessummen eller fratrukket i sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000.

Jus og bevisbyrde

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til at forhøje anskaffelsessummen for ejendommen ... med påståede vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på kr. 147.030,-.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 1, stk. 1

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, forhøjes anskaffelsessummen for en fast ejendom med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse udgifter har oversteget kr. 10.000,- pr. kalenderår. Der kan ikke opnås fradrag for den samme udgift mere end én gang.

Ved opgørelse af sagsøgerens avance, har skattemyndighederne lagt sagsøgerens eget regnskabsmateriale til grund og opgjort avancen i overensstemmelse med årsregnskabet 2000. Der er herefter anerkendt forbedringer med kr. 13.187,-, hvormed anskaffelsessummen blev forhøjet med kr. 3.187,- efter fradrag af grundbeløbet på kr. 10.000,-, (bilag 33, side 2).

Sagsøgeren har efter ejendommen er solgt fremlagt 53 stk. ikke-bogførte fakturaer (bilag 1-28), som sagsøgeren påstår dokumenterer yderligere afholdte udgifter til forbedring og vedligeholdelse af ejendommen, der skal indgå i avanceopgørelsen.

Det er et grundlæggende princip i skatteretten, at en skatteyder skal dokumentere fradrag, som den skattepligtige indkomst ønskes reduceret med, og dette beviskrav er stadfæstet i retspraksis, jf. SKM2004.162.HR . Tilsvarende skal skatteyderen dokumentere forbedringsudgifter, hvis de skal tillægges anskaffelsessummen, jf. U 1994.262 H.

Det påhviler således sagsøgeren at dokumentere de hævdede udgifter, og at udgifterne angår ejendommen ... og er afholdt af sagsøgeren, jf. SKM2007.143.ØLR , SKM2005.491.VLR , SKM2005.173.ØLR og SKM2008.703.BR .

Sagsøgerens bevisbyrde er i denne sag skærpet af to grunde

For det første er oplysningerne i direkte modstrid med sagsøgerens årsregnskab 2000 (bilag E), jf. TfS 2000, 467 H og U 2000.2478 H.

For det andet må der, når sagsøgeren og dennes ægtefælle ejer mange udlejningsejendomme (bilag C), stilles strenge krav til dokumentationen for, at udgifterne vedrører netop den solgte ejendom.

En skønsmands vurdering af, om derpå ejendommen forefindes tilsvarende materialer, kan ikke erstatte den manglende dokumentation for, at sagsøgeren faktisk har forestået og betalt for forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder på ejendommen, jf. SKM2005.491.VLR .

Sagens faktum

Sagsøgeren har ikke redegjort for påstanden på kr. 147. 030,-. Der er ikke fremlagt en beskrivelse af skaderne ved branden den 31. december 1999. Det er ikke dokumenteret, hvilke arbejder, der herefter blev udført på ejendommen. Det er ikke dokumenteret hvilke arbejder, der var omfattet af erstatningsudbetalingen fra Alm. Brand. Og det er ikke dokumenteret, at de påståede udgifter på kr. 147.030,- har dækket yderligere forbedringer eller vedligeholdelse.

Det er sædvanligt, at et forsikringsselskab afholder samtlige udgifter, der er nødvendige for en fuldstændig reetablering af en nedbrændt ejendom. Sagsøgeren har ikke fremlagt aftalegrundlag eller anden dokumentation, der afkræfter denne formodning, og det må lægges til grund, at der er sket udbedringer i et væsentligt større omfang end beskrevet i overslagene (bilag B og bilag C), idet forsikringsudbetalingen, jf. bilag 9, overstiger de fremlagte overslag med godt 200.000,- ekskl. moms.

Hvis sagsøgeren har valgt at foretage yderligere arbejder under udbedringen, må sagsøgeren bære risikoen for, at disse arbejder kan dokumenteres og udskilles fra de forsikringsdækkede arbejder.

Sagsøgeren har ikke udarbejdet et byggeregnskab for 2000 eller fremlagt kontospecifikationer for bogføring af udgifterne. De 53 stk. (bilag 1-28) fakturaer, er alle dateret i 2000, men først fremlagt efter salg af ejendommen, og udgifterne er ikke medtaget i sagsøgerens årsregnskabet 2000 (bilag E), som er underskrevet 20. maj 2001.

Det er således uforklaret, hvordan sagsøgeren i 2000 kunne have haft udgifter på kr. 147.030,- uden at betalingerne fremgår af bogføringen, og hvor bilagene er i modstrid med oplysningerne i årsregnskabet 2000 (bilag E, siderne 2 og 4), hvor det vedrørende genopførelse af ejendommen fremgår, at "Udgifterne hertil er delvis dækket via brandforsikring og belaster ikke driftsregnskabet"; og at byggeomkostninger efter brand udgør kr. 573.431,-. Af disse udgifter har Alm. Brand dækket kr. 553.883,02 (bilag 29).

Skattemyndighederne har lagt sagsøgerens regnskabsoplysninger til grund for avanceopgørelsen, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at denne ansættelse er åbenbart urigtigt eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2005.173.ØLR .

Sagsøgeren har ikke ved de fremlagte fakturaer (bilag 128) løftet denne bevisbyrde og dokumenteret, at indkøb og arbejder er betalt af sagsøgeren og er medgået til forbedringer på ejendommen.

Syns- og skønserklæringen af 13. februar 2008 oplyser hvilke arbejder, der er udført på ejendommen, men dokumenterer ikke, hvorvidt det faktisk er de fakturerede materialer (bilag 1-28), der er anvendt, ligesom skønsmanden ikke kan - og ikke har - forholdt sig til, om det er forsikringsselskabet eller sagsøgeren, der har betalt for disse arbejder.

Det fremlagte bilagsmateriale (bilag 1-28) er i øvrigt mangelfuldt, og kan ikke danne grundlag for yderligere fradrag. Størstedelen af bilagene mangler oplysninger om modtageren eller har anført en anden modtager end sagsøgeren, og det er ikke dokumenteret, at udgifterne er bestilt og betalt af sagsøgeren. For størstedelen af bilagene fremgår endvidere ikke, at udgifterne angår ejendommen ....

Om de enkelte udgifter gøres tillige gældende

Bilag 1 og 2 - vinduer, dør og tag m. v.

Over for forsikringsdækningen har det formodningen imod sig, at sagsøgeren afholder udgifter til isætning og udbedring af vinduer, døre og tag. Udgifterne hertil er da også indeholdt i overslag af 15. februar 2000 (bilag B) og 7. marts 2000 (bilag C) samt i anmodningen af 25. maj 2000 om fornyet overslag (bilag 34).

Sagsøgeren har ikke heroverfor dokumenteret, at de fremlagte fakturaer af 17., 21. og 29. februar 2000 (bilag 1) angår vinduer og tag på ejendommen .... I forhold til forsikringssagen er der således ikke sammenhæng mellem oplysninger om udbedringsarbejderne over for fakturering og betaling af de fremlagte fakturaer, jf. SKM2007.143.ØLR . Skønsmandens erklæring om udskiftning af vinduer og tagrenovering løfter ikke denne bevisbyrde.

Fakturaerne fra G1 (bilag 1) er ikke adresseret til sagsøgeren, men til CA på ejendommens adresse, og sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at beløb, der er indsat på hendes konto og dagen efter er udbetalt, hidrører fra sagsøgerens midler og er anvendt til betaling af G1.

Bilag 3-14, 27 og 28 - diverse materialeindkøb

Samtlige 36 fakturaer er stilet til BB og angiver ikke leveringssted. Det er ikke dokumenteret, at materialerne er medgået til arbejder på ejendommen ..., og det bestrides, at de håndskrevne tilføjelser "..." dokumenterer, at udgifterne angår ejendommen. Det må endvidere lægges til grund, at udgifterne ikke er betalt af sagsøgeren.

Bilag 15, 18-20 og 26 - diverse materialeindkøb

Ingen af disse fakturaer angiver, hvem købet er foretaget af, eller at sagsøgeren har betalt udgifterne. Der er ikke fremlagt oplysninger eller dokumentation for, at materialerne angår ..., og det bestrides, at de håndskrevne tilføjelser "..." dokumenterer, at udgifterne angår ejendommen.

Bilag 16, 17, 21 og 24 - håndværkere m. v.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at disse udgifter overstiger vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, som er fratrukket i sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 (kr. 6.362, jf. bilag E, side 14) henholdsvis lagt til anskaffelsessummen for ejendommen (kr. 13.187,- jf. bilag 33, side 2).

Bilag 22 - skorstensfejning

Udgift til skorstensfejer kr. 539, 90 er allerede fratrukket i årsregnskabet 2000 (bilag E, side 14).

Bilag 23, 25 - hvidevarer og termoruder

Fakturaerne er stilet til BB. Det er ikke dokumenteret, at indkøbene angår ejendommen ..., og at sagsøgeren har afholdt udgifterne.

På denne baggrund gøres gældende, at sagsøgeren ikke ved bilag 1-28 har dokumenteret udgifter, der kan tillægges anskaffelsessummen ved beregningen af fortjenesten. Betingelserne for en forhøjelse af ejendommens anskaffelsessum i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, er derfor ikke opfyldt."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, at udgangspunktet er, at fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår videre af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, at fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side anskaffelsessummen. Det fremgår endeligt af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, at anskaffelsessummen for en fast ejendom forhøjes med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse udgifter har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår.

Det er sagsøger, der skal dokumentere udgifterne, hvis de skal tillægges anskaffelsessummen. Det fremgår ikke af sagsøgers årsregnskab fra 2000 vedrørende ejendommen ..., at der udover erstatningen for brand på 553.883 kr. blev afholdt udgifter på 147.030 kr. Det lægges endvidere til grund, at sagsøger og dennes ægtefælle BB ejede flere udlejningsejendomme. Retten finder herefter, at der påhviler sagsøger en skærpet bevisbyrde for, at der udover erstatningen fra Alm. Brand på 553.883,02 kr. er afholdt udgifter af sagsøgeren til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som ikke er blevet tillagt anskaffelsessummen eller fratrukket i sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000.

Retten finder ikke, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde for, at de hævdede udgifter angår ejendommen ... og er afholdt af sagsøger. Retten har herunder lagt vægt på, at størstedelen af fakturaerne er udstedt til andre end sagsøger, ligesom det for en stor del ikke fremgår, at fakturaerne vedrører .... Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at de i sagen fremlagte fakturaer er betalt af sagsøger. Retten finder herunder ikke, at syn-og skønserklæringerne, eller det forhold at BB efterfølgende med håndskrift har påført "...", kan medføre et andet resultat. Da retten derfor ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over fortjeneste ved salget af ejendommen ..., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, frifindes sagsøgte for den af sagsøger nedlagte påstand.

På baggrund af sagens resultat skal sagsøger inden 14 dage betale sagens omkostninger med 25.000 kr. Heraf udgør 2.825 kr. udgift til materialesamlinger og ekstrakter. Der er ved fastsættelsen af udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i sagens genstand sammenholdt med landsretternes vejledende satser i proceduresager, sagens karakter og det forhold, at der har været afholdt syn og skøn i sagen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.