Dokumentets metadata

Lønindeholdelse - tilbagekaldelse alene med fremtidig virkning

SKAT havde tilbagekaldt en lønindeholdelse i førtidspension med fremadrettet virkning og afslået at tilbagebetale tidligere lønindeholdte beløb. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til at få tilbagebetalt de beløb, der efter den 1. november 2005 var indeholdt med urette i førtidspensionen.

Klagen skyldes, at en tilbagekaldelse af en tidligere afgørelse om lønindeholdelse alene er sket med fremtidig virkning.

Skattecentrets afgørelse ændres.

Kommunen iværksatte ved afgørelse af 12. juli 2004 lønindeholdelse med 10 % af klagerens førtidspensionsudbetalinger til dækning af uerholdelige skatter og restskatter på i alt 162.596 kr.

Inddrivelsen af gælden blev senere overdraget til SKAT, der fortsatte lønindeholdelsen.

Skattecentret tilbagekaldte ved den påklagede afgørelse af 23. april 2008 kommunens afgørelse af 12. juli 2004 om lønindeholdelse. Af afgørelsen fremgår, at lønindeholdelsesprocenten var fastsat før den 1. november 2005 og på baggrund af den dagældende lovgivning og praksis.

Videre fremgår, at skattecentret har foretaget en vurdering af klagerens lønindeholdelse i forhold til de nugældende regler i bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 om inddrivelse af gæld til det offentlige, og at denne vurdering viser, at klageren efter de nugældende regler ikke har økonomisk mulighed for, at SKAT kan fortsætte lønindeholdelsen.

Endelig fremgår, at tilbagekaldelsen af lønindeholdelsen skete med fremtidig virkning, således at klageren ikke havde krav på tilbagebetaling af noget af det beløb, som han havde indbetalt gennem lønindeholdelsen.

Klageren har under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at han drev virksomhed med autoværksted indtil 1982, hvor han blev lønmodtager, og at han nu er på førtidspension, fordi han er multiallergiker, hvilket han har været meget plaget af de sidste 12 år.

Skattecentret har tilbagekaldt den tidligere afgørelse om lønindeholdelse med fremtidig virkning og har afslået at tilbagebetale tidligere lønindeholdte beløb. Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt denne afgørelse.

Klageren har ikke lidt noget retstab ved at have afdraget på gælden eller ved at han har haft et mindre rådighedsbeløb end de nugældende regler om lønindeholdelse giver mulighed for. Klageren har endvidere ikke betalt noget, han ikke skylder, og han har heller ikke betalt for meget til det offentlige.

Ved oversendelsen af klagen til Landsskatteretten har skattecentret supplerende anført, at tilbagekaldelsen af afgørelsen om lønindeholdelse er sket på baggrund af SKM2008.329.SKAT af 8. april 2008 om tilbagekaldelse og ændring af afgørelser om lønindeholdelse iværksat før den 1. november 2005.

Tilbagekaldelsen skyldes, at skattecentret har vurderet, at klageren ikke har økonomisk mulighed for, at SKAT fortsætter lønindeholdelsen.

Tilbagekaldelsen er kun sket med fremtidig virkning, idet der ikke er sket ændringer på området i den nye bekendtgørelse i forhold til tidligere.

Klageren har nedlagt påstand om, at tilbagekaldelsen af den tidligere afgørelse om lønindeholdelse skal have virkning fra den 1. januar 2008.

Gælden vedrører skønsmæssige ansættelser, og der er således ikke tale om gæld, der er baseret på de faktiske forhold.

Det er ikke korrekt, at han ikke har lidt noget retstab ved at have haft et mindre rådighedsbeløb end de nuværende regler om lønindeholdelse giver mulighed for. Han havde således et mindre rådighedsbeløb i den omhandlede periode.

Tilbagekaldelsen skal have virkning fra den 1. januar 2008, hvor bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 om inddrivelse af gæld til det offentlige trådte i kraft.

Skattecentret skal derfor tilbagebetale det beløb, som der er blevet lønindeholdt siden den 1. januar 2008.

Landsskatteretten har anmodet SKAT, Hovedcentret om en udtalelse.

SKAT, Hovedcentret har udtalt, at der ikke foreligger en uberettiget lønindeholdelse efter den 1. november 2005, men derimod en lønindeholdelse, der er foretaget på baggrund af en lovlig og gyldig afgørelse.

Det følger således af § 5, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed succederer i de lønindeholdelser, der var iværksat hos en borger før den 1. november 2005, og at sådanne lønindeholdelser kan fortsætte efter den 1. november 2005, uanset at reglerne for lønindeholdelse er ændret pr. dette tidspunkt.

En lønindeholdelse iværksat før den 1. november 2005 kan således ikke karakteriseres som uberettiget, heller ikke selvom skyldnerens økonomiske forhold måtte være af en sådan karakter, at lønindeholdelse efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen enten ville være mindre eller der slet ikke kunne foretages lønindeholdelse efter regler om tabeltræk i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det vil endvidere være et brud på dansk lovtradition at anse lønindeholdelsen for uberettiget, således at afgørelser, der er truffet efter tidligere gældende regler og praksis og som derfor er gyldige og lovlige, mister deres berettigelse og gyldighed i forbindelse med ændring af lovgivningen. Hvis dette er udtryk for gældende ret, ville det f.eks. betyde, at en borger, der er blevet idømt en straf og hvor der under afsoningen af straffen sker en lempelse af strafferammen for den pågældende forbrydelse, skulle godtgøres for den længere tid, som den pågældende efter den nye strafferamme har siddet fængslet.

Tilbagebetaling af beløb til klageren, der er inddrevet ved lønindeholdelse siden den 1. november 2005, svarer til en annullation af afgørelsen fra dette tidspunkt.

Der er ikke grundlag for at anse den oprindelige afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, idet der hverken er konstateret oprindelige faktiske eller retlige mangler ved afgørelsen, og da der hverken foreligger en oprindelig hjemmelsmangel eller en ændring af den praksis, hvorefter afgørelsen i sin tid blev truffet.

En genoptagelse af lønindeholdelsen på klagerens foranledning vil alene have fremadrettet virkning. Der er herved henvist til UfR 1980, 488 H, UfR 2000, 2047 H og Retten i Koldings dom af 4. juli 2008. Genoptagelse med tilbagevirkende kraft vil alene kunne ske i de tilfælde, hvor klageren havde påklaget afgørelsen inden for den fastsatte klagefrist.

Endvidere har klageren ikke lidt noget retstab, idet han alene har haft et mindre rådighedsbeløb end han ville have haft, hvis hans lønindeholdelse var foretaget efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Endelig foreligger der ikke oplysninger i sagen om, at klagerens økonomiske forhold allerede i november 2005 var af en sådan karakter, at lønindeholdelse efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, var udelukket. Det kan således ikke umiddelbart lægges til grund, at lønindeholdelsen allerede fra 1. november 2005 på grund af klagerens økonomiske forhold var uberettiget.

Skattecentret har i den påklagede afgørelse lagt til grund, at klageren efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter inddrivelsesbekendtgørelsen) ikke har økonomisk mulighed for, at SKAT kan fortsætte lønindeholdelsen.

Da lønindeholdelsesprocenten ifølge afgørelsen var fastsat før den 1. november 2005, må det lægges til grund, at SKATs manglende mulighed for at fortsætte lønindeholdelsen skyldes ændringen af reglerne om lønindeholdelse ved lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler), der trådte i kraft den 1. november 2005.

Såfremt klagerens økonomiske forhold siden den 1. november 2005 har hindret, at SKAT kunne foretage lønindeholdelse hos klageren efter de regler, der gjaldt efter dette tidspunkt, har lønindeholdelserne hos klageren efter denne dato været uberettigede.

At den tidligere afgørelse om lønindeholdelse var en gyldig afgørelse truffet i overensstemmelse med dagældende lovgivning og praksis medfører ikke i sig selv, at lønindeholdelser hos klageren foretaget efter den 1. november 2005, hvor de nye regler for inddrivelse trådte i kraft, var berettiget.

Det bemærkes herved, at det hverken af § 5, stk. 2, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer eller af lovforarbejderne hertil fremgår, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed succederer i de lønindeholdelser, der var iværksat hos en skyldner før den 1. november 2005, og at en sådan lønindeholdelse derfor kan fortsætte efter den 1. november 2005, uanset at reglerne for lønindeholdelse blev ændret pr. dette tidspunkt.

Af bestemmelsen og lovforarbejderne hertil fremgår således alene, at fordringer, for hvilke fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har iværksat inddrivelse, overgår til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 1. november 2005. Bestemmelsen fastlægger derfor blot, hvilken myndighed, der skal varetage inddrivelsesopgaven pr. 1. november 2005, hvorimod bestemmelsen ikke omhandler, hvorvidt iværksatte inddrivelsesskridt kan fortsætte under et ændret regelsæt.

Det er endvidere ikke et brud på dansk lovtradition, at en ændret lovgivning medfører, at der ikke længere kan foretages inddrivelsesskridt, der blev iværksat forud for lovændringen.

Den foretagne lønindeholdelse hos klageren kan anses for uberettiget, selvom klageren ikke påklagede den oprindelige afgørelse om lønindeholdelse, selvom der ikke foreligger oprindelige faktiske eller retlige mangler ved afgørelsen, og selvom der ikke foreligger en oprindelig hjemmelsmangel eller en ændring af den praksis, hvorefter afgørelsen i sin tid blev truffet.

Det er således ændringen af reglerne om iværksættelse af lønindeholdelse, der har medført, at lønindeholdelsen hos klageren kan anses for uberettiget. Det er derfor uden betydning, om klageren påklagede den oprindelige afgørelse om lønindeholdelse, ligesom det er uden betydning om der forelå oprindelige faktiske eller retlige mangler ved afgørelsen eller en ændring af den praksis, hvorefter afgørelsen i sin tid blev truffet.

Da den ændrede mulighed for at foretage lønindeholdelse hos klageren skyldes ændringen af reglerne om lønindeholdelse pr. 1. november 2005 og dermed ikke klagerens økonomiske forhold, kan den foretagne lønindeholdelse anses for uberettiget efter dette tidspunkt, selvom klageren ikke selv rettede henvendelse til skattecentret og anmodede om genoptagelse af den iværksatte lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.

Det bemærkes herved, at SKAT på et område som inddrivelsesområdet må være nærmest til at skulle have taget initiativ til at informere skyldnere om det ændrede regelsæt vedrørende lønindeholdelse pr. 1. november 2005 og i fornødent omfang have ændret iværksatte lønindeholdelser.

Som udgangspunkt må det antages, at beløb, der er lønindeholdt med urette, skal tilbagebetales skyldneren.

SKAT har den 8. april 2008 udsendt en meddelelse om tilbagekaldelse og ændring af afgørelser om lønindeholdelse iværksat før den 1. november 2005. Meddelelsen er offentliggjort som SKM2008.329.SKAT .

Af meddelelsens punkt 3 vedrørende personer uden betalingsevne fremgår følgende:

"Der skal ske tilbagekaldelse af alle lønindeholdelser hos skyldnere uden betalingsevne, hvis afgørelse om lønindeholdelse er truffet før den 1. november 2005.

Tilbagekaldelsen har alene fremtidig virkning, det vil sige at skyldner ikke har krav på genoptagelse af lønindeholdelsen med henblik på ændring af lønindeholdelsesprocenten med tilbagevirkende kraft, ligesom skyldner ikke har krav på tilbagebetaling af noget beløb.

Dette er begrundet i, at afgørelsen om lønindeholdelse, truffet før den 1. november 2005, er truffet i overensstemmelse med den dagældende lovgivning og praksis. Der er derfor tale om en gyldig afgørelse. Som følge af at der foreligger en gyldig afgørelse om lønindeholdelse har skyldner ikke lidt noget retstab ved at have betalt gælden til det offentlige. Skyldner har endvidere ikke betalt noget, som den pågældende ikke skylder og skyldner har heller ikke betalt for meget til det offentlige."

Landsskatteretten bemærker hertil, at reglerne om inddrivelse af gæld til det offentlige har til formål på den ene side at sikre, at der sker effektiv inddrivelse af sådan gæld, og på den anden side, at skyldneren efterlades med et rimeligt rådighedsbeløb.

Foretagelse af et uberettiget inddrivelsesskridt medfører derfor hverken, at skyldneren betaler noget, han ikke skylder, eller mere end han skylder, men derimod, at han efterlades uden et rimeligt rådighedsbeløb.

Hvis en skyldner ikke skulle være berettiget til at få tilbagebetalt beløb, der er inddrevet i strid med reglerne herfor, fordi han ikke har lidt et retstab derved, ville de beskyttelseshensyn, der ligger til grund for disse regler efter Landsskatterettens opfattelse fortabes.

Skattecentrets afgørelse ændres derfor, således at klageren på dennes anmodning er berettiget til at få tilbagebetalt beløb, som er lønindeholdt i perioden efter den 1. november 2005, i det omfang lønindeholdelserne har været i strid med de fra dette tidspunkt gældende regler.

Højesterets dom af 10. april 1980 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, side 488) ændrer ikke herved, idet denne dom omhandlede klagebehandling af et skattespørgsmål, hvor der er fastsat fristregler og søgsmålsregler, hvilket er en afgørende forskel fra reglerne på inddrivelsesområdet.

Retten i Koldings dom af 4. juli 2008 ændrer heller ikke herved, idet byretten fandt, at den foretagne lønindeholdelse var berettiget, hvilket Landsskatteretten lægger til grund netop ikke er tilfældet i denne sag.

Landsskatteretten bemærker dog, at retten ikke har foretaget nogen prøvelse af berettigelsen af de lønindeholdelser, der har været foretaget hos klageren efter den 1. november 2005.