Dokumentets metadata

Golfklub - medlemskab - personalegoder - bagatelgrænsen

A, der er grossist med golfudstyr, ønsker at stille golfkontingent til rådighed for medarbejderne i deres ansættelsestid, fordi det er vigtigt for A, at de ansatte har en meget høj viden og kendskab samt interesse for golfudstyr og golfspillet generelt. Medlemskabet til golfklubben kan anvendes både indenfor og udenfor arbejdstiden. Skatterådet finder, at golfkontingentet er et skattepligtigt personalegode omfattet af SL § 4 og LL § 16, fordi det vil medfører en besparelse i de ansattes privatforbrug. Da betalingen af golfkontingentet ikke anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, vil bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke kunne finde anvendelse. Det bemærkes, at kontingentudgiften på kr. 5.800 også beløbsmæssigt vil overskride bagatelgrænsen, der udgør kr. 5.400 for indkomståret 2008.

Spørgsmål

1. Vil det være et skattepligtigt gode efter LL § 16, såfremt der stilles golfkontingent til rådighed for medarbejderen i dennes ansættelsestid?
2. Vil medarbejderen kunne undgå beskatning efter LL § 16, såfremt medarbejderens kontante løn nedsættes svarende til kontingentets årlige størrelse under forudsætning af, at betingelserne herfor er opfyldte i henhold til ligningsvejledningen A.B.1.9.1 afsnit "Kontantlønsnedgang"?

Svar

1. Ja.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er grossist inden for golfsporten, og er leverandør til golfshops og sportsbutikker i Danmark.

A designer, importerer og distribuerer, og eksporterer golfprodukter til golfbranchen. Sortimentet består primært af bags, trollys, el-trollys, udstyr, bolde og logoprodukter samt en meget stor gruppe af tilbehør til golfbranchen.

Med baggrund i A's aktivitet er det for A særdeles vigtigt og afgørende, at A's ansatte har en meget høj viden og kendskab samt interesse for golfudstyr ect. og golfspillet generelt. Det er endvidere naturligt og et krav ved medarbejderansættelser, at ansøgere udøver sporten.

Idet A stiller krav om golfmedlemskab for dets ansatte, ligesom A ser det som en del af medarbejdernes arbejde at spille golf løbende og teste A´s handlende produkter, ønsker A at stille golfkontingent til rådighed for alle medarbejdere.

Kontingentet stilles til rådighed som et naturligt arbejdsredskab og har erhvervsmæssig karakter for de ansatte. Kontingentet vil blive anvendt både indenfor som udenfor normal arbejdstid.

Kontingentet vil blive tegnet i A´s navn med brugeroplysning, som henfører til medarbejderens navn, og vil for den enkelte medarbejder blive inddraget ved ophør af ansættelsen.

Størrelsen af det årlige golfkontingent kan varierer meget fra klub til klub og fra landsdel til landsdel.

Det er spørgers opfattelse, at størstedelen af de ansatte vil spille i G, hvor det årlige kontingent for 2008 udgør kr. 5.800, og at dette vil være niveauet for det golfkontingent, der betales for den enkelte ansatte.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Med baggrund i ovenstående er det vores opfattelse, at kontingentet ikke kan betragtes som skattepligtig indkomst med reference til SL § 4 med præcision i LL § 16.

Der er tidligere truffet afgørelse om golfkontingent, som er stillet til rådighed for hovedanpartshaver jf. SKM2005.505.LSR.

Det er vores opfattelse, at kontingentet ikke på samme måde kan henføres til privatsfæren, som har været afgørende i den aktuelle sag. Hertil kan det fremføres, at det er et direkte krav fra vores klient,

• at medarbejderen opnår et maksimalt kendskab til produkterne, som udelukkende kan ske ved brugen og afprøvningen heraf,
• at der spilles golf
• at medarbejderne i det hele taget har et fuldendt kendskab til golfspillet og udstyret generelt.

Med baggrund heri indstilles det, at der svares nej til spørgsmål 1.

Såfremt der svares ja til spørgsmål 1 indstilles det, at der svares ja på spørgsmål 2.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Udgangspunktet efter statsskattelovens (SL) § 4 er, at den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten efter statsskatteloven omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte "personalegoder".

I ligningslovens (LL) § 16 findes de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansattes benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Efter LL § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bestemmelsen omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.400 kr. i 2008.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen er, at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

I forarbejderne til LL § 16 stk. 3 er der angivet en række eksempler på goder, der kan falde ind under bagatelgrænsen. Det drejer sig bl.a. om gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med overarbejde, vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning, fri avis til brug for arbejdet, afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren, vareafprøvning af virksomhedens produkter, et delvist arbejdsgiver betalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, beklædning som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo m.fl.

Som et eksempel kan nævnes SKM2004.522.LR , hvor Ligningsrådet fandt, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Såfremt tøjet indgår i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

Som eksempler, hvor et personalegode ikke blev anset omfattet af bagatelgrænsen kan nævnes:

SKM2008.306.SR om arbejdsgiverens betaling af livmoderhalskræftvaccination. SKM2006.637.SR hvor arbejdsgiveren påtænkte at installere en tyver ialarm i medarbejderens hjem for at sikre arbejdsgiverens aktiver og fortroligt materiale, når det befandt sig hjemme hos medarbejderen.
SKM2004.505.LSR om et selskab, der modtog et gratis medlemskab til en golfklub pga. en sponsoraftale med klubben, og overgav benyttelsen af dette til hovedaktionæren og dennes ægtefælle.
SKM2004.462.LR om arbejdsgiverens betaling af en tyverialarm til sikring af medarbejderens hjem, uanset at formålet var at sikre arbejdsgiverens egne værdier.
SKM2003.32 LSR om distributionsmedarbejdere ved et bryggeri, der blev anset for skattepligtig af fri leverancer af øl og læskedrikke.

A´s ansatte har allerede inden ansættelsen dyrket golf som privat sport, og udgiften til et medlemskab af en golfklub er som udgangspunkt en udgift af privat karakter jf. SKM2004.505.LSR , om et selskab, der modtog et gratis medlemskab til en golfklub pga. en sponsoraftale med klubben, og overgav benyttelsen af dette til hovedaktionæren og dennes ægtefælle.

Når medlemskabet til golfklubben kan anvendes både indenfor og udenfor den almindelige arbejdstid, opnår de ansatte en besparelse i deres private udgifter ved, at arbejdsgiverens betaler medlemskontingentet.

Den private værdi af medlemskabet til golfklubben formindskes ikke af, at det i en vis udstrækning samtidig har værdi for medarbejderens arbejdsmæssige funktion hos A.

A´s betaling af de ansattes kontingent til en golfklub er derfor en del af det skattepligtige arbejdsvederlaget for de ansatte, jf. SL § 4. Det bemærkes, at personalegodets værdi skal ansættes til det beløb, det ville koste medarbejderen i almindelig fri handel jf. LL 16 stk. 3.

Det er SKATs opfattelse, at medlemskabet af en golfklub ikke har den direkte, og nødvendige sammenhæng med at kunne afprøve, vejlede om og sælge A's produkter, der skal til for, at medlemskontingentet kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

At A anser det for værdifuldt, at medarbejderne er udøvende golfspillere, og A derfor har det som et ansættelseskrav, er ikke anset for tilstrækkeligt til at kunne ændre på dette.

Bagatelgrænsen i LL § 16 stk. 3 kan derfor ikke finde anvendelse fordi, der er tale om et personalegode, som arbejdsgiveren ikke i overvejende grad kan anses at have ydet af hensyn til den ansattes arbejde.

Det bemærkes, at kontingentet på kr. 5.800 - uanset om det kunne anses for stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde - alligevel ikke vil være omfattet af bagatelgrænsen, fordi det beløbsmæssigt overstiger grænsen, der for indkomståret 2008 udgør kr. 5.400.

SKAT indstiller derfor, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Medarbejderen er skattepligtig efter SL § 4 og LL § 16 af det kontingent A betaler for medarbejderens medlemskab af en golfklub, uanset om betalingen finansieret af A, eller af medarbejderen som led i en aftale om ændret vederlagssammensætning (kontantlønsnedgang), der opfylder de i Ligningsvejledningen Alm.del 2008-4 afsnit A.B.1.9.1 opstillede betingelser

SKAT indstiller derfor, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.