Dokumentets metadata

Forhøjelse af afdrag på offentlig gæld - mangelfuld begrundelse - ingen mulighed for personligt møde

En skyldners afdrag på offentlig gæld blev forhøjet fra 1.500 kr. månedligt til 5.350 kr. månedligt. Afgørelsen herom ansås for ugyldig, idet afgørelsen var mangelfuldt begrundet og restanceinddrivelsesmyndigheden havde afslået en anmodning fra skyldneren om et møde.

Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på gæld.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer Inddrivelsescentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er født i 1965 og har tre børn under 18 år, hvoraf to bor sammen med klageren og hans ægtefælle, oparbejdede i løbet af sin studietid en studiegæld, hvorpå restgælden er opgjort til 117.249, 62 kr. den 8. september 2008.

Ved brev af 17. maj 2004 meddelte Økonomistyrelsen klageren, at hans studiegæld blev administreret som misligholdt, da han ikke havde overholdt betalingen, og at han inden 4 uger skulle indfri lånet, der på dette tidspunkt udgjorde 148.196,72 kr. Det fremgik endvidere af brevet, at hvis klageren ikke kunne indfri lånet, skulle han afdrage gælden med 1.500 kr. pr. måned fra 1. juli 2004.

Efter en anmodning fra klageren herom bevilgede Økonomistyrelsen henstand med betalingen på studiegælden fra 1. juli 2004.

Ved e-mail af 20. marts 2006 til Inddrivelsescentret anmodede klageren om at påbegynde tilbagebetalingen af studiegælden.

Inddrivelsescentret meddelte klageren ved e-mail af 21. marts 2006, at han skulle oplyse, hvor meget og hvor ofte, han ville betale på gælden.

Ved e-mail af 21. marts 2006 anmodede klageren om, at afdraget på studiegælden blev fastsat til 1.500 kr. pr. måned.

Ved brev af 3. april 2006 meddelte Inddrivelsescentret klageren, at hans anmodning om en betalingsordning kunne imødekommes. Inddrivelsescentret fastsatte afdraget på klagerens gæld til 1.500 kr. pr. måned fra 1. maj 2006. Endvidere fremgik følgende af brevet:

"Du kan fortsætte med denne ydelse indtil videre. Ud fra din indkomst eller gældens størrelse vil vi løbende vurdere, om ydelsen skal forhøjes"

Klageren har afdraget på studiegælden med 1.500 kr. pr. måned fra 1. maj 2006.

Ifølge klagerens årsopgørelse for indkomstårene 2006 og 2007 udgjorde klagerens bruttoindkomster henholdsvis 392.060 kr. og 406.423 kr.

Inddrivelsescentret pålagde ved brev af 15. maj 2008 klageren at afdrage gælden med 5.650 kr. om måneden. Brevet er sålydende:

"Inddrivelsescentret har gennemgået din sag og din gæld til Inddrivelsescentret er i dag på 132.643,57 kr.

Vi har undersøgt dine indkomstforhold for 2007. Din nettoindkomst var på 267.539,00 kr.

Vi beder dig betale gælden med en månedlig ydelse på 5.350,00 kr. første gang 1. juli 2008. Girokort vil blive sendt den 1. i måneden. Du kan tilmelde betalingsordning til BS BetalingsService i dit pengeinstitut.

Du kan fortsætte med denne ydelse indtil videre. Ud fra din indkomst vil vi løbende vurdere om ydelsen skal forhøjes.

Hvis du ikke kan betale den månedlige ydelse, kan du søge om henstand med betalingen eller nedsat ydelse.

Du skal indsende et betalingsforslag, hvor du vedlægger et husstandsbudget og kopi af de seneste 2 lønsedler/udbetalingsbilag for dig og din evt. ægtefælle/samlever. Betaler du på anden offentlig gæld, skal du vedlægge dokumentation for det.

Vi vil derefter vurdere betalingsordningen igen.

Hvis du skal have penge udbetalt fra staten - fx overskydende skat - vil vi modregne gælden i disse penge, selv om du overholder betalingen.

Vi forbeholder os endvidere ret til at foretage udlæg.

Du kan klage over denne afgørelse. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til Inddrivelsescentret inden 3 måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse.

Inddrivelsescentret kan på baggrund af din klage træffe en ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse får du besked om senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst.

Hvis Inddrivelsescentret efter en ny vurdering af sagen fastholder afgørelsen, sender vi din klage til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen."

Ved brev modtaget i Inddrivelsescentret den 29. maj 2008 anmodede klageren om, at afdraget på studiegælden blev nedsat til 1.500 kr. pr. måned. Han henviste til, at han og ægtefællen havde mange udgifter, at ægtefællen havde været på barsel og ferie, og at ægtefællen kun arbejdede 30 timer om ugen.

Ved brev af 10. juni 2008 anmodede Inddrivelsescentret klageren om at indsende et vedlagt budgetskema i udfyldt stand. Endvidere fremgik følgende af brevet:

"Vi skal gøre opmærksom på at en budgetvurdering, der foretages efter anmodning fra dig, kan føre til krav om at ydelsen skal forhøjes yderligere. Hvis vi vurderer at dette er tilfældet vil vi sende en ny betalingsordning til dig.

Når vi har modtaget materialet, vil vi vurdere, om vi kan nedsætte ydelsen, eller om vi fastholder betalingsordningen.

Betalingsordningen fortsætter uændret, indtil der er truffet en anden beslutning."

Inddrivelsescentret fremsendte 4. juli 2008 sålydende brev til klageren:

"Vi har fra økonomistyrelsen modtaget din e-mail af 24. juni 2008, hvori du oplyser, at du har været under uddannelse i perioden 2000 til 2002.

Vi kan oplyse, at Inddrivelsescentret ved fastsættelse af tilbagebetalingen ikke tager udgangspunkt i uddannelsesperioden. Vi fastsætter tilbagebetalingen med en ydelse, som er fastsat ud fra din nettoindkomst.

Såfremt du ikke kan betale den fastsatte ydelse på 5.350 kr. månedlig, skal du returnere det fremsendte budgetskema i udfyldt stand."

Ved brev modtaget i Inddrivelsescentret den 10. juli 2008 har klageren anmodet om, at afdraget på studiegælden nedsættes til 2.000 kr. pr. måned. Klageren har endvidere oplyst følgende vedrørende sine og ægtefællens månedlige indtægter og udgifter:

Inddrivelsescentrets afgørelse

Inddrivelsescentrets afgørelse er sålydende:

"Du har i brev anmodet om at betale gælden med 2000,00 kr. om måneden.

Inddrivelsescentret kan ikke imødekomme din anmodning.

Iflg. § 5. stk. 1 i bekendtgørelse nr. 420 af 2l. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, skal du ud fra din nettoindkomst betale 5.350 kr.

Vi har ud fra dit budget vurderet din betalingsevne til 7.450,00 kr.

Vi fastholder derfor ydelsen på 5.350,00 kr.

Den månedlige ydelse kan nedsættes, eller henstand kan gives, hvis du betaler på anden offentlig gæld.

Desuden kan væsentlige udgifter i forbindelse med sygdom eller handicap begrunde henstand eller en lempet betaling af gælden.

Det understreges, at udgifter i forbindelse med betaling af privat gæld ikke særskilt kan begrunde en nedsættelse eller henstand med betalingen.

Hvis du skal have penge udbetalt fra staten - fx overskydende skat - vil vi modregne gælden i disse penge, selv om du overholder betalingen.

Du kan klage over denne afgørelse. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til Inddrivelsescentret inden 3 måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse.

Inddrivelsescentret kan på baggrund af din klage træffe en ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse får du besked om senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst.

Hvis Inddrivelsescentret efter en ny vurdering af sagen fastholder afgørelsen, sender vi din klage til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen."

Klageren har ved brev modtaget i Inddrivelsescentret den 28. juli 2008 fremsendt sålydende klage:

"Det er sjældent et offentligt brev giver anledning til stor moro samt en del vantro hos mig, men afslaget på nedsættelse af den månedlige ydelse den 22. juli 2008 har disse kvaliteter. Hvordan I finder 7450 kroner i det indsendte er på grænsen til det hysterisk morsomme. Den eneste måde jeg kan finde den slags penge i mit og husstandens budget er ved at børn og voksne hverken kan få tøj eller ordentlig mad. De kan heller ikke besøge familie i Jylland. Derudover skal vi sætte ydelsen på et lån ned, hvor vi allerede nu blot betaler de tilløbende renter. Endelig må vi håbe at toiletter og andre hårde hvidevarer holder evigt samt at medlemmerne af familien forbliver raske (den lille er lige startet i vuggestuen og det plejer ikke at gå stille af), da der ikke er penge til at købe erstatningsvarer eller medicin.

Vi er en husstand på 4 - til tider 6 personer - og vi har simpelthen hverken 7450 eller 5350 til at betale studiegæld med.

Jeg har ingen anelse om jeres regnemetoder og om I virkelig selv tror på jeres tal. Helt klart er det imidlertid at jeres skrivebordsliv og et levet liv er på kollisionskurs. Jeg klager hermed over afgørelsen og vil insistere på et personligt møde, hvor I bakker jeres udsagn om mine mange penge op med fakta. I må desuden gerne fortælle mig hvor jeg kan finde pengene, da de ikke er herhjemme eller på min bankbog"

Inddrivelsescentret har fremsendt sålydende remonstrationsudtalelse til Landsskatteretten:

"Hvad klages der over?

Klagen skyldes, at Inddrivelsescentret ikke har imødekommet klagerens ansøgning om nedsat ydelse.

Inddrivelsescentret fremsender 15. maj 2008 en ny afviklingsaftale, hvorefter klageren skal betale 5.350.00 kr. pr. måned.

I brev af 29. maj 2008 anmoder klager om at fortsætte med 1.500,00 kr. om måneden, da han afventer størrelsen på andre udgifter før han vil binde sig til en større afvikling på studiegælden.

10. juni 2008 sender Inddrivelsescentret budgetskema til klageren. Budgetskemaet modtages retur 10. juli 2008.

På baggrund af budgetvurderingen fremsendes den 22. juli 2008 afgørelse om at fastholde afviklingen i brev af 15. maj 2008.

I brev af 28. juli 2008 klages der over inddrivelsescentrets afgørelse. Klager forlanger et møde med Inddrivelsescentret så vi kan bakke vores udsagn om hans mange penge op.

Vi kan oplyse, at vi efter fornyet gennemgang af sagen fastholder afgørelsen.

Inddrivelsescentret overtog i april 2004 studiegælden der består af statslån type 5 og 6 på grund af misligholdelse.

Klager har tidligere afviklet med 1.500,00 kr. om måneden på baggrund af de daværende regler.

På grundlag af klagerens samlede netto indkomst i 2007 har inddrivelsescentret forhøjet den månedlige ydelse til 5.350,00 kr. med virkning fra juli 2008. Inddrivelsescentret har fastsat ydelsen ud fra debitors nettoindkomst i 2007 på 267.539,00 kr. Ydelsen er fastsat eller tabeltrækket, som det fremgår af reglerne i Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Gælden var på dette tidspunkt på 132.643,57 kr.

Klager har i brev af 10. juli 2008 bedt om nedsat ydelse, han har vedlagt sine og ægtefællens tre seneste lønsedler og budget. På baggrund af budgetskemaet, er der foretaget følgende budgetvurdering.

Det er på grund af tekniske problemer ikke muligt at få den budgetvurdering udskrevet i en læsbar udgave.

Der er derfor i forbindelse med klagebehandlingen foretaget en budgetvurdering med stort set de samme tal som blev brugt i forbindelse med afgørelsen af 22.juli 2008.

Budgetvurderingen fremgår af bilag 1.

Efter en nærmere gennemgang af klageres budget og lønsedler er der nu lavet en ny budgetvurdering med de korrekte beløb, bilag 2.

Klager bliver ikke trukket i sin løn til indbetaling på pension. Ægtefællen betaler ifølge vores oplysninger på et studielån med 2.754,00 hver anden måned = 1.377,00 kr. om måneden. Derudover fremgår det af debitors budget at ægtefællens indkomster er ca. indkomster og den samlede månedlige betaling på et bolig kreditlån er 4.000,00 kr.

Klager har ikke i sit budget oplyst om eventuelle udgifter til medicin eller udgifter i forbindelse med det barn han betaler børnepenge til.

Betalingsevnen ud fra det korrekte budget udgør 5.400,00 kr. om måneden. Vi fastholder derfor stadig den månedlige ydelse på 5.350,00 kr.

Inddrivelsescentret har ikke mulighed for personligt fremmøde, da vi ikke faciliteterne hertil."

Bilag 2 til remonstrationsudtalelsen er sålydende:

§ 38, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) er sålydende:

"Restanceinddrivelsesmyndigheden kan på baggrund af en indgivet klage træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvist medhold. Afgørelsen skal meddeles klager senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for myndigheden.

Stk. 2. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en fornyet vurdering ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun finder grundlag for at give klager delvist medhold, og klager i den anledning fastholder klagen, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen."

Om Inddrivelsescentrets brev af 15. maj 2008, der må anses som en afgørelse, bemærker Landsskatteretten, at afgørelsen hverken indeholder nogen nærmere forklaring på, hvad der forstås ved nettoindkomst, eller hvordan det pålagte afdrag er beregnet.

For så vidt angår Inddrivelsescentrets afgørelse af 22. juli 2008 bemærkes, at det ikke alene af den deri nævnte bekendtgørelse kan udledes, hvordan afdraget på de 5.350 kr. er beregnet. Endvidere bemærkes det, at det hverken af selve afgørelsen eller af medsendte bilag kan udledes, hvordan betalingsevnevurderingen er foretaget, herunder hvilke af klagerens indtægts- henholdsvis udgiftsposter, der ikke er godkendt. Det bilag 1, som var medsendt Inddrivelsescentrets udtalelse til Landsskatteretten, blev således efter det foreliggende ikke udsendt til klageren sammen med afgørelsen.

Endvidere er det misvisende, at det angives, at betaling af privat gæld ikke særskilt kan begrunde en nedsættelse af afdraget. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 15 og § 23 kan henholdsvis ydelser på prioritetsgæld og ydelser på gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509 således fradrages ved beregningen af en skyldners betalingsevne.

Af forvaltningslovens § 24, stk. 1-3 fremgår følgende:

"En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15."

Det forhold, at der på Inddrivelsesområdet er indført en såkaldt remonstrationsordning, der indebærer, at klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og som herefter vurderer sagen på ny, medfører ikke, at der ved udformningen af en afgørelse kan bortses fra forvaltningslovens krav til en begrundelse for den trufne afgørelse.

Efter Landsskatterettens opfattelse lever hverken Inddrivelsescentrets afgørelse af 15. maj 2008 eller afgørelsen af 22. juli 2008 op til forvaltningslovens krav til en begrundelse for en afgørelse.

Det fremgår endvidere, at Inddrivelsescentret ikke har afholdt møde med klageren, uanset hans anmodning herom. Som begrundelse herfor har Inddrivelsescentret henvist til, at man ikke har faciliteter hertil.

Det må antages, at en part i en afgørelsessag efter almindelige forvaltningsretlige principper har krav på at få adgang til at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personlig fremmøde, se således John Vogter: Forvaltningslovens med kommentarer, 3. udgave, side 402 ff.

I Skatteministeriets høringsnotat til Folketingets Skatteudvalg angående forslaget til Lov om opkrævning og inddrivelse (L112) anførte ministeriet endvidere til høringssvar fra Kommunernes Landsforening og Foreningen af Pantefogeder om disses betænkeligheder ved den forslåede effektivisering af inddrivelsesopgaven følgende:

"Det vil naturligvis indgå i overvejelserne om den fremtidige organisering, hvorledes opgaveløsningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for borgerne, og det vil selvsagt i den forbindelse være relevant at trække på erfaringer fra den nuværende inddrivelse i såvel kommunerne som i staten.

Det vil i øvrigt være op til borgeren at vælge, hvorvidt der foretrækkes personligt fremmøde, telefon, brev eller mail. Endvidere vil eventuelle muligheder for nye og andre måder at servicere borgerne på kunne komme på tale. Eksempelvis skal det overvejes, og myndighederne i særlige situationer kan komme ud til borgerne i stedet for, at borgerne altid skal komme til myndighederne."

Både forvaltningsretlige regler og forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven tilsiger således, at en skyldner har krav på at kunne afgive en udtalelse ved personligt fremmøde hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT. Det må derfor også påhvile SKAT at indrette sig således, at et sådant møde kan finde sted.

Det må derfor anses for en fejl, at Inddrivelsescentret afslog klagerens anmodning om et møde.

Partshøringsregler anses som garantiforskrifter. Tilsidesættelse af garantiforskrifter skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen, se således Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, side 857 ff.

Når henses til de mangelfuldt begrundede afgørelser er denne formodning ikke afkræftet i dette tilfælde.

Landsskatteretten anser derfor afgørelserne om at forhøje klagerens afdrag fra 1.500 kr. om måneden for ugyldige. Disse afgørelser annulleres derfor. Klageren er således indtil videre berettiget til at afdrage gælden med 1.500 kr. om måneden og kan på anmodning få tilbagebetalt de beløb, der måtte være betalt herudover.