Dokumentets dato: | 26-02-2009 |
Offentliggjort: | 06-03-2009 |
SKM-nr: | SKM2009.172.VLR |
Journalnr.: | 7. afdeling, B-0957-08 |
Referencer.: | Skatteforvaltningsloven Statsskatteloven |
Dokumenttype: | Dom |
Spørgsmålet var, hvorvidt en direktør i et norsk selskab med rette var blevet beskattet af pensionsudbetalinger fra et af ham ejet ejendomsselskab i indkomstårene 1992 og 1993, uanset at der ikke forelå dokumentation for, at han reelt havde modtaget beløbene. Endvidere forelå spørgsmålet om, hvorvidt det var groft uagtsomt, at direktøren havde undladt at selvangive pensionsudbetalinger i de nævnte indkomstår. Direktøren var tidligere frifundet i en straffesag om grov skattesvig vedrørende samme forhold.Landsretten fandt, at oplysningerne i selskabets regnskaber mv. for 1992 og 1993, og de forklaringer, der blev afgivet til det norske politi, skabte en formodning for, at der var blevet udbetalt og godskrevet et skattepligtigt beløb svarende til direktørens pension. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at det over for denne formodning ikke var godtgjort, at angivelserne i regnskaberne mv. ikke var udtryk for reelle transaktioner. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom af de grunde, der var anført af byretten. Landsrettens dom er således en stadfæstelse af byrettens dom gengivet i SKM2008.529.BR
Land | Norge |
Parter
A
(advokat Leo Jantzen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Peter Hedegaard Madsen)
Afsagt af landsdommerne
Olav D. Larsen, Ulrik Jensen og Karen Foldager
Retten i Holstebro har den 21. maj 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 1-185/2007).
For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand i 1. instans.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
A har yderligere forklaret, at selskabets norske revisor underrettede hans danske revisor om udbetalingerne til ham fra selskabet. Det var en formssag, at han fortsat stod som den daglige leder af selskabet, efter at han i 1985 var rejst tilbage til Danmark og ikke længere havde nogen indflydelse på selskabets forhold. Han underskrev de papirer, der blev lagt foran ham, selv om de ikke i alle tilfælde var udfyldt, fordi advokat NT bad ham om det, og han havde tillid til, at papirerne var i orden. Formanden for bestyrelsen, ST, var tidligere direktør for den bank, selskabet havde benyttet som bankforbindelse. Han kan ikke sige, hvad selskabets gæld til ham på 86.818 NOK dækker over. Det var formentlig ST, der besluttede, at udbetaling af pensionen skulle ophøre, og han har mundtligt protesteret mod, at det skete. Udbetalingerne i 1990 og 1991 blev overført fra selskabet til hans bank i Danmark ved almindelige bankoverførsler, der skete hvert kvartal.
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender i 1. instans. A har dog ikke bestridt, at modregningen i hans skyld til selskabet i 1993 isoleret set berettiger til en tilsvarende forhøjelse af hans indkomst for dette indkomstår.
Landsrettens begrundelse og resultat
Oplysningerne i selskabets regnskaber m.v. for 1992 og 1993, der støttes af de forklaringer, der er afgivet til det norske politi af økonomichef KK og statsautoriseret revisor VN, skaber en formodning for, at der er blevet udbetalt og godskrevet A beløb svarende til de omtvistede forhøjelser. Over for denne formodning har A ikke godtgjort, at angivelserne i regnskaberne m.v. ikke er udtryk for reelle transaktioner.
Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten dommen.
A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 60.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.