Dokumentets metadata

Straffesag - indsmugling af cigaretter - falske tyske stempelmærker - videretrans af container

T1 og T2 var tiltalt for at have medvirket til indsmugling af 7.999.400 cigaretter af mærket Marlboro, som var påført falske tyske stempelmærker. Containeren med cigaretter blev afsendt fra Shanghai og modtageren var et dansk selskab. Ejeren af containeren ønskede som følge af problemer med de danske told- og skattemyndigheder ikke at containeren skulle til Danmark og aftalte med T1, at han skulle sælge indholdet i Bulgarien. Ejeren skulle sørge for at containeren kom til Antwerpen og T1 skulle sørge for den videre transport til Grækenland eller Bulgarien. I henhold til telefonaflytningerne fremgår, at det var en overraskelse for de tiltalte, at containeren ikke blev leveret i Antwerpen, men at den i stedet var på vej til Danmark, ligesom det fremgik, at containeren hurtigst muligt skulle sendes videre til Grækenland. Byretten fandt, at de tiltalte havde medvirket til at lade transporten udføre enten for at indføre cigaretterne i Danmark i overensstemmelse med fragtaftalen eller for at videresælge cigaretterne, inden de kom ind i Danmark. T1 blev idømt 4 års fængsel og T2 blev idømt 2½ års fængsel. De blev endvidere dømt til at betale told og afgift af cigaretterne. Landsretten frifandt de tiltalte, da det ikke fandtes bevist at de tiltalte havde forsæt til at indføre containeren i Danmark, således at der var pligt til at angive containeren til told- og afgiftsberigtigelse. Det var ej heller bevist, at de tiltalte havde forsæt til at bruge de falske stempelmærker i Danmark.

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Michael Juul Eriksen)

og

T2
(advokat Henrik Stagetorn)

Afsagt ad landsdommerne

Peter Buhl, Mogens Heinsen og Lisbeth Kjærgaard (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 6. december 2006, 3. afdeling, SS 3.2237/06

Tiltalen og parternes påstande

T1 og T2 er ved anklageskrift af 16. maj 2006 tiltalt for overtrædelse af

1

T1
T2

straffelovens § 289, jf. toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk. 1 og stk. 2, og straffelovens § 177, stk. 1, jf. § 21,

ved den 28. juli 2005 ca. kl. 13.00 for at unddrage betaling af told og afgifter, efter forudgående aftale og i forening med LK, cpr. nr. ..., som er internationalt eftersøgt, og som er direktør i H1 Furniture ApS, at have medvirket til indsmugling af 7.999.400 stk. uberigtigede cigaretter af mærket Marlboro, 20 cigaretter pr. pakke, "rød" og "gold", som var påført falske tyske stempelmærker (beskatningsstempler), og forsøgt at gøre brug af forfalskede stempelmærker, idet de fik indført en container, som angiveligt skulle indeholde klapstole til selskabet H1 Furniture ApS, cvr. .., til ...1, Danmark, fra Kina, uden at containeren blev angivet til ToldSkat til told- og afgiftsberigtigelse, idet den rettelig kun indeholdt 120 kasser klapstole samt ovennævnte kvantum cigaretter, alt hvorved statskassen blev unddraget 9.949.203,00 kr. i told og afgifter.

2

T1

straffelovens § 124, stk. 1, jf. § 21,

ved den 7. september 2005 ca. kl. 10.15 på sygehuset, afdeling M3/hjerteafdelingen, som fængslet at have forsøgt at flygte, idet han i forbindelse med en helbredsundersøgelse forsøgte af flygte, hvilket imidlertid mislykkedes, idet han blev pågrebet af politibetjent V.7.

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte T1 idømt en ubetinget fængselsstraf og har påstået reststraffen på 952 dage fra en tidligere dom udløst, jf. straffelovens § 40, jf. § 61, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte T2 idømt en ubetinget fængselsstraf.

Anklageren har endvidere påstået de tiltalte dømt til in solidum at betale et told- og afgiftsbeløb på i alt 9.949.203 kr., jf. toldlovens § 73, stk. 4.

De tiltalte har nægtet sig skyldige i forhold 1.

Tiltalte T1 har ved domsforhandlingens begyndelse nægtet sig skyldig i forhold 2, men har efter bevisførelsen erkendt sig skyldig.

De tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om betaling af told og afgifter, men har anerkendt opgørelsen af beløbet.

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet med domsmænd.

Anklagemyndigheden har om baggrunden for sagen oplyst, at politiet ved årsskiftet 2004/2005 påbegyndte en efterforskning af kopivaresalg i samarbejde med ToldSkat og Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet. I forbindelse med efterforskningen gav byretten politiet tilladelse til aflytning af forskellige telefoner, der blev benyttet af de tiltalte. Politiet blev herved bekendt med, at en container, nr. ..., med varer var på vej med skib fra Kina til ...1, Danmark med forventet ankomst den 28. juli 2005.

I en toldrapport af 30. oktober 2006 fra SKAT er der om de faktiske forhold, som lå til grund for tiltalerejsningen, anført følgende:

I forbindelse med anden efterforskning konstaterede ToldSkat og politiet, at der i dagene op til den 28.07.2005 var en container, som oprindelig skulle have været losset i Antwerpen på vej med skib til ...1, Danmark.

ToldSkat konstaterede, at G2 Spedition A/S den 28. juli 2005 kl. 13.07, som ekspeditør for cvr.nr. ..., H1 Furniture ApS angav en angivelse til midlertidig oplæggelse, REF nr. ..., i Toldsystemet vedrørende en container angiveligt indeholdende 1.050 colli møbler indført fra Kina til selskabet.

Ved fysisk kontrol af forsendelsens indhold den 28. juli 2005 kl. ca. 16.00 konstateredes, at containeren rettelig indeholdt 120 colli møbler samt 7.999.400 stk. cigaretter, mrk. Marlboro/Marlboro Light med falske tyske banderoler.

Ved ToldSkats henvendelse til speditøren, G2 Spedition, blev der oplyst, at de ikke var i besiddelse af fakturaen, men kun Bill of Ladingdokumentet på forsendelsen i containeren. Heraf fremgik, at containeren var udskibet fra Shanghai i Kina af speditionsfirmaet, G3 Imp. & Exp. Der var intet registreret om hvem, der havde foranlediget containeren afsendt eller afsendelsesdatoen. H1 Furniture ApS var anført som modtageren af godset.

Containeren blev den 22.07.2005 losset af containerskibet i Bremerhaven, Tyskland og derfra efterfølgende sejlet af en feederbåd tilhørende rederiet G4 til ...1, Danmark med ankomst den 28.07.2005, kl. 13.07.

Containeren var plomberet ved ankomsten til ...1, Danmark med samme plombe, nr. ... som var anført på Bill of Lading-dokumentet. Containeren havde således ikke været åbnet efter afskibningen fra Shanghai i Kina.

Politiet havde ved telefonaflytning konstateret, at LK havde rådført sig med T2 med hensyn til håndteringen af containeren, og senere rådførte T2 sig med T1 for at få containeren med indhold fragtet videre til Grækenland for på den måde at undgå, at der blev foretaget fysisk kontrol af containeren.

Politiet har i forbindelse med efterforskningen foretaget anholdelse og afhøring af T2 og T1, og politiet og ToldSkat har afhørt en række øvrige personer i sagen. LK er ikke afhørt i sagen, idet han har taget ophold i Indonesien.

SKAT har i toldrapporterne beregnet, at der er unddraget statskassen told, cigaretafgift og moms på i alt 9.949.203,75 kr. SKAT tog efter kontrollen de 7.999.400 uberigtigede cigaretter af mrk. Marlboro/Marlboro Light med falske tyske banderoler i bevaring, og de er senere blevet konfiskeret.

Forklaringer

Tiltalte T2 har forklaret, at han er handelsuddannet. Han var ansat som direktør i selskabet H2 ApS, som er ejet af LK. Han var direktør i 3 selskaber i 2004, men ejede ikke selv nogen af selskaberne. Han har kendt LK i omkring 20 år. LK var en forretningsforbindelse og en ven. LK handlede med møbler fra Fjernøsten, blandt andet bambusmøbler, havemøbler mv. Tiltalte lærte T1 at kende for 10-15 år siden, da tiltalte var indkøbschef i G1, og T1 leverede varer til G5. Det var dog først i juni 2005, at de blev ført sammen af en svensker i forbindelse med en handel om shampoo. Firmaets økonomiske situation i sommeren 2005 var anspændt. Han var blevet erklæret konkurs i 2002. De havde bundet likviderne i forskellige varelagre. Herudover havde de bestilt fyrværkeri for ca. 900.000 kr., som de havde betalt depositum på. Det var på grund af disse forudbetalinger, at økonomien i virksomheden var anspændt. Hans personlige økonomi var fin. Han og T1 fandt ud af, at de havde masser af fælles bekendte i forbindelse med deres arbejde. De aftalte at lave forretninger sammen. T1 havde et parti tekstiler, som var strandet i Portugal eller Spanien. Tiltalte skulle hjælpe ham med at sælge disse i Danmark. Han valgte at inddrage LK i det, da han ikke selv havde forstand på tekstiler.

Mødet mellem tiltalte, T1 og LK fandt sted i ...2, Danmark på LKs firmaadresse. De havde nogle telefonsamtaler i den forbindelse. På mødet drøftede T1 og LK tekstilhandlen. Han holdt sig uden for samtalen. De talte også om nogle stole og havesæt fra Vietnam. Tiltalte kørte fra mødet inden frokost, da han skulle til et møde i ...3, Danmark. T1 og LK fortsatte mødet i ...2, Danmark. Mens tiltalte var til stede, blev der på intet tidspunkt talt om cigaretter. Han hørte efterfølgende fra LK, at denne gerne ville have tekstilerne. LK skulle sende nogle prøver af møblerne til T1. Aftalen om tekstilerne kom på plads, men varerne blev imidlertid solgt til anden side. Det passede LK fint, da han ikke kunne styre sit lagersalg. Tiltalte havde på det tidspunkt ikke hørt noget om en container.

Han valgte at afbryde sit samarbejde med LK og ville afvikle sin direktørpost i LKs selskab. Han tog til Italien for at overtage et smykkeagentur. Mens han var i Italien, ringede LK til ham og fortalte, at han havde en container på lager, som indeholdt noget, den ikke burde. ToldSkat havde været der, og politiet havde afspærret hele hans ejendom og undersøgt varepartierne. Så vidt han forstod på samtalen, var der ikke noget galt med containerens indhold, men den lugtede forkert. LK oplyste, at en anden container var på vej. Den ville han gerne have omdirigeret, fordi han ikke ville modtage den på grund af postyret om den første container. Tiltalte spurgte ikke, hvorfor den skulle omdirigeres. Han opfattede det, som om LK havde kopivarer i containeren. Tiltalte hjalp ham rent speditionsmæssigt. LK ville gerne have containeren tilbage til Grækenland. Al kommunikation imellem ham og LK foregik på mobiltelefon, da han var i Italien. Han har ikke kommunikeret med LK på andre måder. Han kender speditørerne i Antwerpen og har handlet hundredvis af containere, så han forsøgte at få containeren omdirigeret til Grækenland. Det viste sig, at ingen af de oplysninger, han havde fået af LK, var korrekte, hverken containernummeret eller ankomsttidspunktet. Han forespurgte hos G6, hvor containeren var. De svarede, at de kunne ikke se den. Han fortalte det til LK og forsøgte at berolige ham. Han ringede også til T1 for at spørge ham til råds. T1 havde hjulpet med gode råd i forbindelse med tekstilerne. Han vidste, at T1 havde et selskab i Bulgarien, og at varer kunne sendes til Bulgarien, hvis der var problemer med design eller lignende. T1 forsøgte at få containeren til Bulgarien. Det var LK, som styrede, hvad ser skulle ske med containeren. Tiltalte havde ikke mere med containeren at gøre og kunne ikke gøre noget, da oplysningerne om nummer og ankomsttidspunkt ikke var korrekte.

LK bad ham om at hente papirerne på containeren. Han havde ikke set papirerne før. Det var Bill of Lading mv. Han skulle hente dem i lufthavnen, da han kom hjem fra Italien. Han lod sin familie blive i Italien og tog selv hjem for at afslutte kontrakten om smykkefirmaet. Hans hjemkomst havde intet med containeren at gøre. Han fik papirerne på containeren af T1, som havde hentet dem hos LK i ...2, Danmark. T1 var også kommet til Danmark fra enten Italien eller Spanien. Tiltalte skulle aflevere papirerne til LK. Tiltalte kom hjem til Danmark kl. 01.30. T1 gav en hurtig kop kaffe og sagde, at der var noget galt med containeren. T1 sagde noget om cigaretter. Det var første gang, tiltalte hørte noget om cigaretter. Herefter tog han af sted med papirerne. Han fik en brun bærepose, som han smed ned i sin attachemappe. Han ringede flere gange til LK undervejs, men han fik ikke kontakt. Derefter valgte han at køre hjem til ...4, Danmark. Han blev anholdt i ...5, Danmark. Han har aldrig læst papirerne. Han så dem først under sagen.

Tiltalte har kendt V.5 i lidt under 1 år. Han havde lært ham at kende i forbindelse med en levering af vin til H2 ApS. V.5 var ikke en samhandelspartner, men efter at have leveret vinen begyndte han at komme der og ville gerne købe varer. Tiltalte har aldrig vist ham en pakke cigaretter og spurgt, om det var noget, han kunne sælge i Danmark. Han er selv meget modstander af cigaretter og tillader ikke rygning i virksomheden. Han har ikke bedt V.5 videresælge cigaretter for ham.

Tiltalte kan ikke huske, hvor LK befandt sig, da han bad tiltalte om at hente papirerne på containeren. Da tiltalte kom hjem til Danmark, troede han, at LK var i ...2, Danmark. V.3 er LKs assistent i firmaet i ...2, Danmark. Han kunne bare have smidt papirerne i LKs postkasse i ...2, Danmark, men det gjorde han ikke. LK skulle bruge papirerne til omdirigering af varerne fra det midlertidige toldoplag til et andet sted - Grækenland eller Bulgarien.

I forbindelse med afspilning af aflyttede telefonsamtaler mellem de tiltalte indbyrdes og samtaler mellem tiltalte T.2 og LK i perioden 15. juni 2005 til 31. juli 2005, ekstrakten side 585 - 653, har tiltalte forklaret følgende:

Ad aflytning nr. 5, 5. juli 2005 kl. 16.12, ekstrakten side 596

Det, han havde "leget lidt med" på det tidspunkt var nok vin og alkohol til England. Han kendte SP, idet SP tidligere har været ansat i hans firma. SP boede nu i Sverige, og tiltalte brugte ham som agent. De mødtes den 7. juli i ...3, Danmark i forbindelse med salg af noget shampoo, som SP havde fået en ordre på.

Ad aflytning nr. 10, 7. juli 2005 kl. 20.07, ekstrakten side 601

T1 fortalte, at PV også var ham.

Ad aflytning nr. 11, 8. juli 2005 kl. 9.56, ekstrakten side 602

Det var stadig eksport af vin, de talte om.

Ad aflytning nr. 12, 8. juli 2005 kl. 12.56, ekstrakten side 603

Under samtalen talte de slangsprog, og det var underforstået for dem, hvad der blev talt om. De talte nok om betalingsbetingelserne, som kom fra Sverige. "Det andet der" var nok ordrebekræftelsen. De havde gang i mange projekter, både brunvarer, vin og shampoo. Han var ikke i tvivl om, hvad der blev talt om.

Ad aflytning nr. 14, 12. juli 2005 kl. 09.48, ekstrakten side 605

Han kan ikke huske, om de holdt møde den 12. juli, men det skal nok passe.

Ad aflytning nr. 15, 13. juli 2005 kl. 14.00, ekstrakten side 606

Det kan godt passe, at han prøvede at arrangere et møde mellem de tiltalte og LK. De ting, de talte om i går, var vist om tøj, han havde hentet i Tyskland. De papirer, der blev talt om, er ordrebekræftelserne og kalkulerne på shampooen. Det var indtjeningsmulighederne, som ikke så så ringe ud.

Ad aflytning nr. 17, 14. juli 2005 kl. 12.05, ekstrakten side 609

Det, de talte om, var vin og spiritus. HT2.1 er et datterselskab til smykkefirmaet HT2.2, som han skulle oprette i England.

Ad aflytning nr. 22, 15. juli 2005 kl. 9.54, ekstrakten side 614-615

De var ved at arrangere et møde sammen med T1. Det, "de ikke skal snakke så meget om" over telefonen, var det, som myndighederne kalder kopivarer. På det tidspunkt var han sigtet for salg af kopivarer, Globalknive. De skulle ikke snakke om det, fordi de kunne tale om det, når de så hinanden. Der var ikke noget fordækt i det. Den græske ven, som LK ikke skulle snakke om, var en af LKs brødre, der kørte varerne fra Frihavnen til Bulgarien.

Ad aflytning nr. 23, 15. juli 2005 kl. 10.06, ekstrakten side 616

Mødet fandt sted den 15. juli i ...2, Danmark.

Ad aflytning nr. 26, 17. juli 2005 kl 11.49, ekstrakten side 619

Det, de talte om, var nogle stole fra Tyskland, som kunne laves billigere i Tyrkiet. De tyske og de tyrkiske stole var ens. Det er kun prisen, der er forskellig. Han har kun set en prøve af den tyske stol. Det var en klapstol i metal og mahogni. "Det brune og det hvide" i Tyskland var whisky og vodka, som de skulle reimportere til England. Spiritussen kunne købes billigt i Tyskland. Det, de talte om fra Tyskland, "stole og det", ved han ikke lige, hvad er. De talte slang, og det var underforstået, hvad de talte om. Han ved ikke, hvad T1 og LK har aftalt om stolene. T1 var tiltaltes kontakt, da det var ham, der havde introduceret T1 for LK.

Ad aflytning af samtale den 20. juli 2005 kl. 16.22, ekstrakten side 171-172

Han talte med LK om en container med møbler. Det havde intet med containeren med cigaretter at gøre. "De sidste 3000 stole" er et parti stole, som LK havde fået lavet i Fjernøsten. De stole, der skulle komme, var stole fra Tyrkiet. Da tiltalte sagde "også i rød", var det om møblerne. Han kunne hente nogle vareprøver på et stort lager i ...6, Danmark, fordi LK ikke var hjemme. Det var ikke samme kvalitet, fordi de var lavet i Fjernøsten. De prøver, han manglede, var af stolene. Det var de samme, som stod i Antwerpen.

Ad aflytning nr. 27, 20. juli 2005 kl. 21.12, ekstrakten side 621:

De prøver, han skulle have haft med fra Antwerpen, var af stolene. Der mangler en mellemliggende telefonsamtale i forløbet. Den fax, som T1 talte om, at LK skyldte ham, ved han ikke, hvad er. T1 havde købt en container af LK. Han gik ud fra, det var stole. LK var i Italien eller Grækenland og havde bedt tiltalte om at få papirerne på containeren. Han ved ikke lige, hvad det var for nogle "originaler", som LK talte om. Det, T1 talte om ikke skulle være ændret væsentligt siden sidst, var nok papirerne på containeren med stolene. De 2 prøver, som T1 kunne få, var prøver på stolene, som V.3 ville tage med hjem. Han ved ikke, hvorfor T1 holdt en lang tænkepausen.

Ad aflytning nr. 28, 21. juli 2005 kl. 09.09, ekstrakten side 625

Datoen den 27. var datoen for ankomsten for den container, der var stole i, og som var handlet mellem T1 og LK. Han ved ikke, hvad T1 talte om, da han talte om at koncentrere sig om noget i næste uge. De papirer, som skulle hentes, var papirerne på containeren, Bill of Lading, som T1 skulle have, fordi han havde købt containeren.

Ad aflytning nr. 29, 21. juli 2005 kl. 14.50, ekstrakten side 627

Samtalen var om en beslaglagt container ved vennen DN. Containeren var fyldt med Globalknive. De talte om, hvad de kunne gøre. Han ville ikke tale med T1 om det på det tidspunkt, da han sad i et møde.

Ad aflytning nr. 30, 21. juli 2005 kl. 18.09, ekstrakten side 629

Det, de talte om, som T1 skulle have styr på, var containeren med Globalknive. Det, de talte om, som "Alt det der i næste uge" var, at T1 selv skal afhente papirerne. Tiltalte var væk ugen efter, så derfor skulle T1 selv ordne det.

Ad aflytning nr. 30, 22. juli 2005 kl. 09.15, ekstrakten side 630 a,b,c og d

Det var T1, der skulle "over til hende på lørdag". Den anden, som LK havde snakket om, var LKs samarbejdspartner. De talte om 2 andre containere. På det tidspunkt regnede tiltalte med, at der var Globalknive i de to containere i Antwerpen. Han ville ikke tage nogen risiko på grund af den container med knive, der var blevet beslaglagt i ...3, Danmark. De prøver, som T1 skulle have med, var af kondisko. Han havde 2 træk med sko stående, og LK skulle hente et læs mere. Det var underforstået, hvad de talte om. Det, han ikke ville tale med T1 om over telefonen, var knivene. På side 630 c øverst talte de om tøjet fra Portugal, der var solgt til T1. Det, han samlede penge sammen til, var også knive. Det, der kunne give mange penge, hvis det lykkedes, var at få solgt knivene. De talte overhovedet ikke om containeren med cigaretter.

Ad aflytning nr. 31, 27. juli 2005 kl. 09.24, ekstrakten side 631

Han var informeret om, at containeren skulle komme til Antwerpen den 27. juli. De havde ikke tidligere talt om containeren pr. telefon. Han havde pr. telefon, fået at vide, at LK ville have omdirigeret en container. Det kunne ikke ske før den 27. juli. Det fremgår af en telefonsamtale, som må være udeladt af politiet. Den container, de talte om, er den container, som T1 har købt af LK. T1 skulle hente papirerne tirsdag. Det var tiltalte, der havde bedt T1 om at hjælpe med containeren. Han ved ikke, hvorfor LK talte om stole. Han ville kontakte T1 med det samme. Containeren skulle omdirigeres med hjælp fra T1.

Ad aflytning nr. 32, 27. juli 2005 kl. 15.04, ekstrakten side 633

Der mangler afskrift af nogle telefonsamtaler forud for samtalen. De talte om containeren med cigaretter. Tiltalte var på dette tidspunkt i Italien og havde foretaget adskillige opringninger, som ikke er med i aflytningsmaterialet. Der mangler derfor sammenhæng i samtalerne. Han havde bedt G6 om oplysninger om containeren. LK havde ringet og sagt til ham, at han ikke ville have containeren til Danmark, men at den skulle omdirigeres til Grækenland, fordi politi og toldvæsen havde undersøgt den anden container med knive. Containeren måtte ikke komme på dansk jord, hvis der var tale om kopivarer. Tiltalte er aldrig blevet oplyst om, hvad der var i containeren.

Ad aflytning nr. 33, 27. juli 2005 kl. 16.40, ekstrakten side 635

De talte om den container, som T1 havde købt af LK. LK havde fortalt, at den var på vej til ...1, Danmark. Han troede, at der var det samme i, som i den første container - møbler eller lignende. Han vidste ikke, hvad der var i den. Han troede stadig, at der var varer, som politiet opfattede som kopivarer. At han sagde: "væk med lortet", var bare en talemåde.

Ad aflytning nr. 34, 28. juli 2005 kl. 11.24, ekstrakten side 637

Han havde sms'et T1s nummer til LK, og LK har forsøgt at få fat i T1, men kunne ikke få forbindelse.

Ad aflytning nr. 35, 28. juli 2005 kl. 20.29, ekstrakten side 638

Det var en samtale med LK. Da han spurgte, om der var "styr på det hele", mente han forretningerne i almindelighed og ikke noget specielt.

Containeren havde ikke hans interesse. Da han spurgte, om den skulle feedes ned eller køres ned, talte han om, at containeren skulle med båd eller lastbil til Grækenland, når den var kommet til ...1, Danmark. Da han sagde, at det var uprofessionelt, mente han, at LK havde givet ham det forkerte containernummer og ankomstdato. Tiltalte var blevet til grin i Antwerpen, da han ringede ned for at omdirigere containeren. På dette tidspunkt havde han besluttet at tage hjem til Danmark. Han sagde, at han havde ændret sin billet, så LK troede, han gjorde noget for ham. Det var T1, han omtalte som "en af hans", som havde hentet papirerne. LK anede ikke noget om alt det, der var foregået i ...3, Danmark, fordi han var ude at rejse. Tiltalte forsøgte at hjælpe LK ved at komme med løsninger til, hvad han kunne gøre, men det var ikke tiltaltes problem. Det var derfor, han sagde, at LK skulle finde en eller anden junkie, der kunne stå for det. Han troede stadig, at der var kopivarer i containeren. Han prøvede bare at bakke LK op moralsk. At han skulle "holde sig til tyrkeren" er bare en hentydning til, at LK har handlet med mange tyrkere.

Ad aflytning nr. 36, 29. juli 2005 kl. 14.10, ekstrakten side 641

Han fik at vide, at containeren var trukket ud til kontrol. Forinden havde han en samtale med T1, hvor T1 påstod, at han havde fået de forkerte papirer. Han vidste stadig ikke, hvad der var i containeren. Han havde fået besked om, at containeren var på midlertidigt toldoplag. Det var noget skidt, at der var problemer med myndighederne, men det var ikke hans problem. Han sagde til T1, at han ikke skulle udlevere papirerne til LK, fordi han havde fået at vide, at der stod noget i papirerne, som ikke svarede til containeren. Det ville være tåbeligt at udlevere forkerte papirer.

Ad aflytning nr. 38, 29. juli 2005 21.06, ekstrakten side 645

Han fastholder, at han kom hjem den 2. august for at ordne kontrakten med smykkeproducenten. Det havde ikke noget med containeren at gøre. Billetten var købt tidligere, jf. samtalen med US, ekstrakten side 642. LK fortalte, at der var noget galt med containeren. Store M er LK ældste søn, MK, som på et tidspunkt havde sagt, at LK ikke skulle handle med grækerne. "Hele organisationen" er firmaet G6 i Antwerpen, som han har haft kontakt med i 10 år. Han sagde bare til LK, at han har lavet sin billet om, for at LK skulle føle, at han har gjort noget for ham. Det er for at berolige LK, at han sagde, at alle papirerne var væk. Det var T1s oplysninger, han videregav. T1 havde sagt til ham, at han havde smidt papirerne og telefonen væk. Grunden til, at han i samtalen sagde, at det hele var under observation, var at LK og han selv var sigtet for handel med kopivarer. Den "han", som havde solgt LK for en stang lakrids, var LK' samarbejdspartner i Grækenland. Det er noget, man siger, når der er noget galt. Han fortalte i sin egen jargon til LK, at der ikke var konnossementer, da T1 havde smidt alle papirer ud. Der var også noget snak om, at containeren skulle have været returneret til Bulgarien. Han ydede bare moralsk opbakning til LK, men gav ham ingen reel hjælp. På det tidspunkt troede han stadig, at der var tale om kopivarer. LK har handlet med mange varer fra Tyskland. Tiltalte omtalte T1 som "en af mine".

Tiltalte T1 har forklaret, at han er uddannet som styrmand og herefter shippinguddannet hos G7 i USA. Han sejlede indtil 1981 og arbejdede herefter for G7 i shippingbranchen til 1994. Fra 1994 til 2005, hvor han blev arresteret, arbejdede han med brunvarer, det vil sige radio/tv og elektronik, til G5 og andre supermarkeder. Han har indtil 2004 haft adresse i Danmark. Fra august 2004 til varetægtsfængslingen havde han adresse i Thailand. Han er gift med en thailandsk kvinde. Han drev grossisthandel med varer fra Kina og rejste i Kina, Europa og Danmark.

I 2004 oprettede han et selskab i Bulgarien sammen med MD. Han fik ved et tilfælde kontakt med MD, og de oprettede et selskab sammen, der skulle importere varer fra EU. MD havde et godt kendskab til det bulgarske marked og handlede med afgiftsfrie varer, tobak, kosmetik mv. MD havde et stort netværk på det europæiske marked inden for parallelimport af f.eks. cigaretter. Det var nemt at sikre sig agenturer i Bulgarien, og når Bulgarien kom med i EU, ville der være fri bevægelighed for varer. Firmaet hed HT1.1 Ltd. som angivet på ekstrakten side 280. Det er muligt, at selskabet blev oprettet allerede i januar 2004, inden han kom ind i det. Selskabet kom i gang, men ikke på det bulgarske marked. De havde en merchandiser, som kørte rundt og solgte kaffe og græske cigaretter af mærket Chelsea til caféer. MD havde en ven, som tidligere havde været ansat i Philip Morris i Schweiz. Han hjalp dem med salget af Chelsea og med verifikation af ægtheden af cigaretter. Deres eksport var god. De foretog parallelsalg af cigaretter og alkohol fra Cypern til de arabiske lande. Varerne kom ikke til Bulgarien, men blev leveret direkte fra Cypern til Irak. I Cypern lå de på frilager. Cypern har den største frihavn i Europa. Varerne skulle ikke indfortoldes, da de lå i transit. Det kan godt passe, at de eneste varer, der blev importeret til Bulgarien, var instant coffée og en brugt pickup, som det fremgår af ekstrakten side 311. Eksportmarkedet var mere interessant, da der så ikke skulle betales importafgift. l Bulgarien havde de kun salg af cigaretter af deres eget mærke, Chelsea.

Han kendte ikke T.2 før sommeren 2005. Han har ikke haft møder med ham tidligere. LK kendte han heller ikke på det tidspunkt. Han kom i kontakt med T.2 via en kunde i Sverige, SP, som solgte varer til kosmetikfirmaer. SP havde fået en ordre på 5 containere med shampoo og spurgte, om tiltalte var interesseret. Han ville have det i delleverance, men shampooen skulle leveres samlet. Da han ikke kunne finansiere købet, henviste SP ham til T.2. Det gik lidt trægt med handlen, for han kunne ikke få bragt SP, T.2 og ham selv sammen. Omkring den 1. juli talte de i telefon sammen, og han pressede på for at kunne nå deadline i uge 32. De aftalte det første møde på T2s kontor. På mødet talte han og T2 om shampoo, men også om andre handler. Det viste sig, at de havde fælles interesser i Kina, som er en stor producent af billige varer. Tiltalte havde et kontor i Shanghai, som fandt alle mulige handelsvarer. Nogle varer gik gennem det bulgarske firma. T2 fortalte en del om fyrværkeri. Det havde tiltalte ingen erfaring med, så han var ikke interesseret. De drøftede også 60.000 stk. dametøj, som tiltalte havde liggende i Portugal. Han spurgte T2, om han kunne sælge det, og gav ham nogle prøver. De aftalte et nyt møde på Hotel ... i ...3, Danmark den 7. juli. De skulle aftale fordelingen af fortjenesten på shampooen mellem ham, SP og T2. De fandt frem til en fordeling, og aftalen kom på plads. Kort efter, den 12. eller 13. juli, holdt han og T2 et møde hos T2. Tiltalte skulle til Tyskland for at tale med sin leverandør af brunvarer. SP havde god kontakt til kinesiske brunvarer, og de mente, at der var mulighed for at sælge brunvarer fra Tyskland til Italien. T2 var inde som partner i shampoo-handlen, så det var derfor fair også at tage ham med i handlen med brunvarer til Italien. En anden årsag til mødet var, at LK havde nogle stole på vej fra Kina, som måske kunne give problemer i forhold til den danske mærkevarelovgivning. På det tidspunkt kendte han LK' butikker, men ikke LK personligt. Han fik at vide, at det var en tysk designerstol, som var kopieret. Der ville ikke være problemer med at indføre den i Bulgarien, da ikke ret mange varer er varemærkebeskyttet der. Tiltalte skulle ikke betale for leverancen, men ville få del i overskuddet ved salget. Aftalen ville være til fordel for hans selskab, som var i opstartsfasen. Han skulle modtage containeren i Bulgarien og herefter sælge stolene. Tøjet fra Portugal var blevet accepteret af LK, så T2 og tiltalte aftale at mødes i ...2, Danmark for at drøfte handlen med LK. Han havde ikke selv nogen direkte kontakt til LK.

Mødet blev afholdt den 15. juli 2005 i ...2, Danmark på LKs kontor. Formålet var først og fremmest at handle tøjet fra Portugal, og de blev hurtigt enige. Herefter talte de om andre ting, og LK viste ham den tyske stol. Tiltalte sagde, at den kunne han sagtens sælge. Stolen var en hvid læderdrejestol, der mindede lidt om Svanen fra Arne Jacobsen. De aftalte, at LK skulle sende stolene til ham i Bulgarien, og de aftalte en fordeling af fortjenesten mellem de 3. Tiltalte skulle have halvdelen, og den anden halvdel skulle deles mellem T2 og LK. Han fik ikke at vide, om stolene var afskibet. Det var herefter LK's pligt at få containeren afskibet og give tiltalte besked samt sende Bill of Lading. De talte også om et havesæt i noget hårdt træ fra Tyrkiet, som LK havde stående, og som tiltalte mente, han kunne sælge for ham. Der blev også snakket om cigaretter og om whisky og vodka. T2 havde en forretning i Tyskland, som producerede whisky og vodka. Da tiltalte skulle flytte til England, talte de om eksport hertil. Tiltalte skulle have prøver af varerne.

De holdt møde på kontoret 1 time og tog herefter ud at spise. T2 skulle videre, så han var ikke med. Tiltalte og LK talte videre under frokosten. LK fortalte, at han havde en container på vej fra Kina til Danmark med cigaretter. Der var 1000 kasser rød Marlboro. Han var bange for at tage dem til Danmark, da han havde et stort mellemværende med ToldSkat, og da han ikke havde penge til afgiften. LK spurgte tiltalte, om han kunne hjælpe ham med at aftage det i det bulgarske selskab. Han havde ikke nogen mistanke om, at der skulle være noget uldent ved handlen. Han får ofte tilbudt at købe cigaretter. Han havde kun mulighed for at hjælpe LK ved at tage containeren til Bulgarien. Den skulle omdirigeres og på frilager i Sofia, hvorefter den skulle reeksporteres. Kina er et kopiland inden for mange varer, men han ville kunne få ægtheden verificeret af Philip Morris gennem sin kontakt i Bulgarien. Der var således ingen risiko, da han ville afvise varerne, hvis de var falske. Han skulle have en prøve af LK, så han kunne få verificeret ægtheden. Han fik imidlertid aldrig prøven. Han skulle ikke købe containeren, men alene have den i kommission. Han skulle anmelde containeren inden ankomsten til Bulgarien, så de kunne inspicere den. Han er helt sikker på, at T2 ikke var til stede, da LK fortalte om cigaretterne. Han kan huske, at LK nærmest hviskede til ham.

Foreholdt afhøringsrapport af 26. august 2005, ekstrakten side 402, har tiltalte forklaret, at han ikke havde det så godt under afhøringen. Han fik en depression og havde svært ved at koncentrere sig om detaljerne. Det, politiet har skrevet ned, er en blanding af det, der skete på forskellige tidspunkter. Han havde fuld tillid til, at politiet ville finde ud af, hvad der var sket. Han tænkte ikke dengang på, at det var afgørende, om T2 var til stede under samtalen eller ej. Tiltalte troede først, at T2 og LK var partnere, men det viste sig, at T2 var ansat hos LK. T2 var taget af sted fra mødet i ...2, Danmark, da tiltalte og LK talte om cigaretter. Han regnede med, at T2 også var med i handlen, og at de skulle dele fortjenesten som tidligere aftalt. LK talte med T2 om det senere. LK bad tiltalte drøfte handlen med T2. Tiltalte bad LK om at faxe en proformafaktura til ham, og tiltalte skulle sende firmaets navn til LK.

Foreholdt sin forklaring i et retsmøde den 30. august 2005, ekstrakten side 97, har tiltalte forklaret, at han på det tidspunkt var ret sur på T2 og LK og ikke skelnede mellem dem. Han så dem som en samarbejdspartner. Han fokuserede ikke på detaljerne, men tænkte kun på at forklare retten, at han ikke havde gjort noget forkert. Efter mødet den 15. juli blev T2 involveret i handlen den 17., fordi LK skulle til udlandet og bad tiltalte om at tale med T2 om den. H1 Furniture skulle sørge for at få containeren "pillet af" i Antwerpen. De ville ikke have den til Danmark. Han skulle bruge en proformafaktura for at få containeren indfortoldet i Bulgarien. Proformafakturaen skulle lyde på 1000 kasser Marlboro, ægthed bekræftet. Han husker ikke prisen, men den var vist omkring 350 US-dollars pr. kasse. Foreholdt afhøringsrapport af 21. september, ekstrakten side 411, har han forklaret, at det er korrekt, at det var 315 dollars pr. kasse. Han skulle ikke købe cigaretterne, men have dem i kommission. De første penge, der kom ind, skulle betales til LK's leverandør. LK vidste intet nærmere om cigaretterne. Det virkede som en "bodegaaftale". Tiltalte bad LK om en prøve på cigaretterne, men det var besværligt, da man ikke kunne få adgang til containeren. Han fik aldrig prøverne. Han havde garderet sig ved at bede sin bulgarske ven om at sikre en verifikation af Philip Morris ved containerens ankomst til Bulgarien. Fra den 15. juli og indtil han blev arresteret, talte T2 og han kun sammen i telefonen. De mødtes ikke. Han kunne ikke kontakte LK, da han var i udlandet. For tiltalte var det naturligt, at han skulle tale med T2, hvis der opstod nogle problemer, da T2 var hans kontaktperson. Han kan ikke huske, hvem der kontaktede hvem, men han talte med T2 omkring den 17. juli, om at containeren skulle pilles af i Antwerpen, og at han skulle have en faktura. Han har muligvis også rykket for prøverne. Fakturaen fik han aldrig, men han fik bekræftet, at containeren blev pillet af i Antwerpen. Han talte flere gange med T2 herom i tiden mellem den 15. juli og 1. august. Han tog til Kina fra den 21 - 27. juli 2005. Forinden havde han ikke fået besked på, om containeren var taget af i Antwerpen, men han gik ud fra, at det var i orden. Han nåede ikke at få fakturaen. Han rykkede for den et par gange. Han fik aldrig nogen prøver.

Der var ingen kontakt, imens han var i Kina. Da han kom hjem den 27. juli, skulle han forberede modtagelsen af containeren i Bulgarien. T2 fortalte ham, at containeren stod i ...1, Danmark. De blev enige om at forsøge at få den til Bulgarien. T2 var i Italien, og LK var i udlandet. T2 bad tiltalte om at ordne det. Den 28. juli kl. 13.01 landede containeren i ...1, Danmark. Han fik en fax mellem kl. 11.00 og 12.00 fra en speditør i ...2, Danmark, V.2, som oplyste, at skibet ville komme til ...1, Danmark. Han modtog kun 1 side med oplysninger om containernummeret samt V.1s telefonnummer, men intet om ladningen. Der blev ikke sendt kopi af Bill of Lading. Han talte herefter med V.1 fra rederiet G6 i ...3, Danmark, som fortalte, at skibet ville lægge til om et minut. Han talte engelsk med V.1, da han følte, at der var noget mærkeligt ved containeren, og da han følte sig utilpas ved at være den eneste mand i Danmark, som skulle tage sig af det. Han præsenterede sig som en repræsentant for et bulgarsk firma, som skulle modtage containeren i Bulgarien. Han spurgte, hvordan de kunne arrangere videreforsendelsen. V.1 svarede, at containeren enten kunne sendes med feeder til Grækenland og så med lastbil til Bulgarien eller med en lastbil hele vejen. De talte om, at der skulle stilles en sikkerhed over for toldvæsenet. Den var vist på 4 euro pr. pakke cigaretter. Man benytter altid et shippingfirma, som har en fast sikkerhedsstillelse over for ToldSkat. V.1 skulle finde ud af priserne og finde et shippingfirma, som ville stille sikkerhed. Tiltalte tog sig kun af containeren, fordi de to andre ikke var i Danmark. Han kunne ikke sende containeren til Bulgarien uden accept fra LK, som ejede containeren. Han fik at vide, at containeren var lagt på midlertidigt oplag i ...1, Danmark. T2 bad ham om at hente den originale faktura og Bill of Lading i ...2, Danmark. Han skulle bruge den for at kunne lave forsendelsen fra Danmark til Bulgarien. I dag ærgrer det ham, at han ikke bare sagde, at de kunne sende papirerne. Han tog toget til ...2, Danmark den 29. juli og var der kl. 12. Han henvendte sig på kontoret til LKs assistent, V.3. Hun gav ham en kuvert med 3 originale Bill of Lading, Certificate of origin, fakturaen og en pakkeliste. Hun stemplede Bill of Lading på bagsiden og skrev under på en overdragelse til G6. Han kiggede ikke på papirerne, da han havde travlt og skulle nå et tog. I toget åbnede han kuverten og så, at der stod "stole" på Bill of Lading. Containernummeret var det rigtige. Han ringede til T2 mellem kl. 12 og 14 og fortalte, hvad der stod på papirerne. Han vidste ikke, hvordan han skulle forholde sig. Enten var der tale om smugleri, eller han havde fået de forkerte papirer. Han bad T2 finde ud af, hvad der var sket. Han havde talt med V.1 om formiddagen for at høre, om han havde fået de ønskede oplysninger, men det havde han ikke.

Da han kom til ...3, Danmark omkring kl. 14, fik han en opringning fra V.1. Han sagde, at containeren var udtaget til kontrol. Tiltalte var klar over, at der var risiko for, at han ville blive mistænkt for smugling. Han ville ikke være med længere og ringede til T2 og sagde, at han trådte ud af handlen og ikke ville hjælpe mere. Han kan ikke huske, hvad T2 svarede. Herefter var han til messe i Sverige lørdag og søndag. Han opfattede ikke containeren som sit problem. Mandag aften, den 1. august, mødtes han med T2 i lufthavnen og afleverede papirerne på containeren. T2 havde sendt en sms herom. Han ved ikke, hvorfor T2 bad om papirerne. LK skulle nok have papirerne tilbage, fordi der var opstået en ny situation. Han ville ikke selv have noget at gøre med den.

ID er kælenavnet for hans bulgarske samarbejdspartner MD. Det er korrekt, at han forsøgte at smugle 5 breve ud af arresten. Han fik tilbud om det fra en medindsat. Han havde siddet i fængsel i 3 måneder og følte ikke, at der skete noget. Han ville indkalde sin bulgarske kollega som vidne, men hans forsvarer mente, det var uklogt. Et af brevene var et brev til ID på engelsk. Formålet med dette brev var, at han ville have ID til at bekræfte hans historie. Politiet foretog sig intet. Det ville ikke afhøre nogen af dem, som han bad om. Brevet var et resume af det, der var sket. Det var ikke for at fortælle ID, hvad han skulle sige til politiet. Han var bange for, at hvis politiet pludselig dukkede op, ville ID blive meget nervøs og nægte at lade sig afhøre. Han ville bare sige i brevet, at ID ikke skulle være nervøs.

Firmaet HT1.2 er et andet firma, han har, og som han brugte som fakturamodtager til forsendelser, hvor de ikke var sikre på indholdet. Da de handlede med afgiftspligtige varer, var der altid en risiko. Brevet til T2s forsvarer, advokat Pontoppidan, ekstrakten side 443, var fordi han gerne ville have T2s forklaring for at finde ud af, hvordan tingene hang sammen. Han følte ikke, at politiet gjorde noget for at opklare sagen.

Foreholdt afhøringsrapporten af 26. august 2005, ekstrakten side 401, har tiltalte forklaret, at det var hans opfattelse, at også T2 vidste, at containeren indeholdt cigaretter. For ham har der aldrig været tale om andet end cigaretter. Han vidste ikke, om LK var ejeren af containeren, men han stod som modtager på Bill of Lading, så han var den eneste, der kunne sende containeren videre. Det var LK, der ville sende containeren til Dubai. Han har kun hørt om det på mødet med T2 på Hotel ... den 1. august om aftenen.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. september 2005, ekstrakten side 411, har tiltalte forklaret, at LK og T2 intet vidste om cigaretterne ud over, at det var 1.000 kasser rød Marlboro. LK sagde, at han havde fået containeren af en bekendt som en vennetjeneste, så han kunne tjene nogle penge. Det var vist ikke noget, han havde bestilt. De var klar over, at cigaretterne kom fra Kina. Der var risiko for, at det var kopivarer, idet der produceres mange kopivarer i Kina i alle varekategorier, men der kommer også mange originale varer fra Kina. Han havde intet belæg for at fastsætte risikoen til 80 %, som han gjorde under afhøringen hos politiet. Det var bare noget, han slyngede ud.

HT1.1 Ltd. skulle levere cigaretter af mærket Chelsea til det bulgarske marked. Hvis containeren viste sig at indeholde kopicigaretter, var det muligt at få Philip Morris' tilladelse til at afsætte dem til lande, hvor Marlboro normalt ikke sælges. Salg af Marlboro kunne bruges som indgang til at sælge deres egne cigaretter af mrk. Chelsea. Han havde flere grunde til at modtage containeren i Bulgarien. Dels var det varer til en stor værdi, som han ikke skulle betale for inden modtagelsen, dels kunne det give adgang til salg af andre varer på det bulgarske marked, og dels kunne han tjene mange penge på det. Der ville blive 65.000 US-dollars til fordeling mellem dem for en enkelt dags arbejde. Det har hele tiden været hans opfattelse, at T2 vidste, at der var cigaretter i containeren. Han fandt det naturligt, at han drøftede handlen med T2, da T2 var hans kontaktperson. Han var ikke klar over, at T2 arbejdede for LK. Det var hans opfattelse, at T2 var med i alt, hvad LK var med i. Containeren var afsendt på dette tidspunkt og befandt sig omkring Suez. Han har ikke haft noget at gøre med at sætte containeren af i Antwerpen. Man skal være i besiddelse af den originale Bill of Lading for at kunne gøre det, og det var ikke hans opgave. Han tænkte ikke over, at den originale Bill of Lading kunne angive en anden ladning end den, som containeren rent faktisk indeholdt, idet den blev sendt til LK' eget firma.

Da han var kommet hjem fra Kina, fik han at vide, at containeren snart var i Danmark. Den 28. juli 2005 talte han med V.1, som sagde, at den var på midlertidigt oplag i ...1, Danmark hos et speditionsfirma. Han havde ikke set fragtbrevet, men der må have stået ...1, Danmark på som "final destination". Han kunne have videresendt cigaretterne til Sofia uden at skulle betale told og afgifter. Han tog til ...2, Danmark for at hente de originale papirer. Herefter opdagede han, at der stod "stole" på fakturaen. Da han havde hørt om toldkontrollen, tænkte han på, om han kunne blive indblandet, da han havde de originale fragtpapirer, og det var ham, der havde talt med V.1. Han sagde derfor til T2, at han ikke ville have mere med det at gøre. Hvis cigaretterne var blevet videresendt til Sofia med rigtige papirer, skulle de ikke afgiftsberigtiges i Danmark inden forsendelsen. I telefonsamtalerne med T2 nævnte de ikke, at der var tale om cigaretter. Det var først på mødet på Hotel ... sent om aftenen, hvor papirerne blev overdraget til T2, at de talte om, at der var cigaretter i. Mødet varede ca. 15 min. T2 kiggede ikke på papirerne, mens tiltalte så på det. T2 virkede ikke overrasket over, at der var cigaretter i containeren.

I forbindelse med afspilning af telefonsamtaler mellem de tiltalte og mellem tiltalte T.2 og LK i perioden 15. juni 2005 til 31. juli 2005, ekstrakten side 591 - 653, har tiltalte forklaret følgende:

Ad nr. 14, den 12. juli kl. 09.48, ekstrakten side 605

Det var det tredje møde, han havde med T2.

Ad nr. 15, den 13. juli kl. 14.00, ekstrakten side 606

Med udtalelsen om, at det "ikke er helt så ringe endda", mente han, at de havde gang i 3 handler: shampoo, tøj og stole. De talte om stolene. Det var papirerne på den tyske stol, han henviste til. De vidste begge, at det var stolene, de talte om. Samtalerne blev, som de var, fordi T2 havde en sigtelse hængende over hovedet for handel med kopivarer, så han ville ikke tale om noget i telefonen.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. oktober 2005, ekstrakten side 413 - 417, har tiltalte forklaret, at det nok er rigtigt, at han har sagt som anført på side 417. Han havde ikke styr på kronologien på det tidspunkt. De talte ikke om cigaretterne den 12. juli. Det var containeren med de tyske stole, de talte om. Han havde ingen kalender eller papirer at støtte sig til.

Ad nr. 23, den 15. juli 2005 kl. 10.06, ekstrakten side 616

Han aftalte med T2 at mødes i ...2, Danmark, Det var første gang, han mødtes med LK.

Ad nr. 26, den 17. juli kl. 11.49, ekstrakten side 619

Det er LK, som han omtalte som "han". Stolen var den tyske læderstol, som han skulle lave noget forsalg af. Stolene blev produceret i Kina. De tyrkiske modeller var havestole. "De brune og de hvide" er whisky og vodka. "Det, vi har nede i Tyskland - stole og det" var et firma, T2 kendte i Hamburg, som destillerer alkohol og leverer til meget gode priser i Europa. Foreholdt afhøringsrapport af 11. oktober 2005, ekstrakten side 419, har tiltalte forklaret, at han huskede forkert under afhøringen. Det var ikke køkkenstole, de talte om, men en hvid læderstol. Han rodede rundt i det under afhøringen, da han og T2 havde talt om så mange handler. Det var også derfor, han under afhøringen sagde, at det var de tyrkiske havesæt, der var "brune og hvide". Det var whisky og vodka, de talte om. Han troede ikke, at hans forklaring dengang var så væsentlig i forhold til det, han var sigtet for.

Ad nr. 27, den 20. juli kl. 21.12, ekstrakten side 621

De prøver, T2 talte om fra Antwerpen, opfattede han som cigaretter fra containeren fra Antwerpen. Det var en jargon, de anvendte, fordi T2 ikke ville snakke om noget i telefonen, fordi han var sigtet. Den fax, som LK skyldte ham, var Bill of Lading og proformafakturaen. Det var især fakturaen, han skulle have, for at få udstedt en ny faktura til sit eget selskab. T2 forstod godt, hvad han mente. Det, T2 sagde om 2 prøver, opfattede han, som om der var 2 containere i stedet for én. Han var overrasket over, at der var 2, og han vidste ikke helt, hvad T2 talte om. Han spurgte ikke, fordi T2 ikke ville tale om noget i telefonen. Det var T2 selv, der nævnte shampoo og Adidas.

Ad nr. 28, den 21. juli kl. 09.09, ekstrakten side 625

Datoen, der blev nævnt, den 27, var den dag, hvor containeren skulle af i Antwerpen. Det, de skulle koncentrere sig om i næste uge, var at få papirerne i orden og sørge for videretransport af containeren til Sofia. De papirer, han skulle hente i ...2, Danmark, var den nye faktura og en ny Bill of Lading.

Ad nr. 29, den 21. juli kl. 14.50, ekstrakten side 627

Han og T2 talte om dokumenterne, fordi LK ikke var i landet. LK havde bedt ham tale med T2 om dem. Han ved ikke, hvorfor T2 sagde, at de ikke skulle "pludre her". Han opfattede ikke, at T2 helst ikke ville snakke, men talte bare videre.

Ad nr. 30, den 21. juli kl. 18.09, ekstrakten side 629

På det tidspunkt var han på vej til Kina. Det, T2 omtalte som "engelsk lort" var whisky og vodka. "Alt det der i næste uge" var transporten fra Antwerpen til Sofia af cigaretter.

Ad nr. 33, den 27. juli kl. 16.40, ekstrakten side 635

Containeren skulle til Grækenland, som er havnebyen for fragt til Sofia. Det var nyt for tiltalte, at containeren var på vej til ...1, Danmark. Han troede, den stod på kajen i Antwerpen. Hvis det var tilfældet, og han havde haft papirerne, ville han have kontaktet rederiet og fået den sendt videre til Grækenland med feederbåd eller lastbil. Han havde ikke undersøgt, om det kunne lade sig gøre, da han ikke havde papirer eller nummer på containeren. Han ringede og checkede, da han ikke havde modtaget nogen papirer. Først når dette var sket, skulle han undersøge, om containeren skulle med båd eller lastbil.

Ad nr. 36, den 29. juli kl. 14.19, ekstrakten side 641

Han vidste, at containeren er udtaget til kontrol, for V.1 havde ringet 10 minutter tidligere og sagt det. Tiltalte var lige landet i ...3, Danmark. Da han sagde "jeg tror, de vidste det" tænkte han på, at man kunne se på papirerne, at der ikke stod cigaretter. Han kunne ikke nå at ændre papirerne. Han kunne ikke forstå, hvorfor toldvæsenet interesserede sig for den, for hvis man kunne lave en efterfortoldning, ville den ikke være interessant for toldvæsenet. Før han nåede at gøre det, blev den udtaget til kontrol, og så var det for sent. Han havde aftalt med V.1 den 28. juli, at containeren skulle lægges på midlertidigt oplag med henblik på forsendelse til Bulgarien. V.1 havde allerede besluttet at lægge containeren på midlertidigt oplag, da han ikke kunne gøre andet. Det var tiltalte, der sagde til V.1, at den skulle til Bulgarien. Han fortalte T2 om det, han havde hørt fra V.1. Den 28. og 29. følte han, at der var noget, han ikke havde kendskab til. Han troede, at der nu var 2 containere i stedet for en. Alarmklokkerne ringede, så derfor talte han engelsk med V.1. Den D, han omtalte, var DN. Da han sagde, at han lige skulle "slukke lidt ildebrand", var det for at fortælle T2, at han ikke ville have noget at gøre med containeren mere. De "ildebrande", han skulle slukke, var at skille sig af med papirerne og sin telefon.

Ad sms, sendt den 1. august 2005, ekstrakten side 654

De aftalte, at de skulle mødes i lufthavnen samme sted som sidst. Han havde for travlt til at tale, så derfor skulle T2 ikke ringe.

Tiltalte har endvidere forklaret, at DN var involveret i en anden container, som indeholdt globalknive. Han havde intet med cigaretterne at gøre.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at han var varetægtsfængslet. Mens han sad i arresten, fik han en depression. Han blev ordineret nervemedicin, som han ikke kunne tåle, hvorefter han fik brystsmerter. Han blev kørt til hospitalet til observation den 6. september 2005. De undersøgte ham, og han var der til næste formiddag. Han forsøgte ikke at stikke af. Han opholdt sig på stue 2.14. Der var en betjent hos ham. Næste formiddag kom en ny betjent, som skulle have formiddagsvagten. De snakkede og blev enige om at hente en kop kaffe. De gik derhen, og betjenten stod og snakkede med sygeplejersken. Tiltalte ville gå tilbage til sin stue, men kom til at gå til højre, hvor han skulle gå til venstre. Han havde været nede i en opholdsstue, 2.70. På stue 2.14 var der ingen anden udgang end døren ud til gangen. Han havde en hjertemonitor på, og da han var kommet for langt væk, gik en alarm i gang. Der kom en sygeplejerske og sagde, at her måtte han ikke være. Han sagde, at han var gået forkert, og sammen gik de tilbage. Han hørte en sygeplejerske råbe, at han var stukket af, og betjenten kom løbende hen imod ham. Tiltalte og sygeplejersken stod stille imens. Betjenten sagde: "Nu forsøger du vel ikke at stikke af?" Han svarede "Nej, jeg var gået forkert." Næste dag fik han en sigtelse for at have forsøgt at stikke af, og han var meget overrasket. Han kunne bare have løbet mod udgangen, inden de hentede kaffe, hvis han ville flygte. Han ved ikke, om der var udgang til en trappe fra opholdsstuen. Måske var det stue 2.18 og ikke 2.14, han lå på. Han havde ikke været henne i opholdsstuen tidligere og set, at der var trapper.

V.1 har som vidne forklaret, at han er ansat hos rederiet G6 som shippingsassistent med ansvar for import fra Fjernøsten og USA. Han har været ansat i G6s danske afdeling i 2 år. I forbindelse med forsendelse af en container fra f.eks. Kina til Danmark er det hans opgave at advisere kunden 1½ - 2 uger, inden den ankommer til sit bestemmelsessted. I forbindelse med afsendelsen af containeren har rederiets kontor i afskibningslandet udarbejdet fragtbreve, Bill of Lading. Når skibet går fra kaj, bliver dokumenterne sendt med kurer til modtageren. Han har mest at gøre med havnebyerne Bremerhaven og Hamburg. 1 - 2 uger før containerens ankomst kontakter han modtageren og adviserer om ankomsten til Bremerhaven eller Hamburg og laver aftale om, hvem der skal sørger for den videre transport, fortoldning i Danmark og betaling for fragten. Normalt vil kunderne have modtaget fragtpapirerne, når han kontakter dem, men det sker også, at dokumenterne er forsinket. Rederiet kan først udlevere containeren, når modtageren har afleveret containerens originale dokumenter til rederiet. Herefter spørger man normalt kunden, hvordan denne ønsker containeren leveret, enten med feeder (båd) til ankomsthavnen eller med lastbil direkte til kundens adresse. Fortoldning kan kunden enten selv klare, eller man kan bruge en speditør eller rederiet. De store kunder anvender oftest egen speditør. Ved fortoldning skal man kende varens værd, modtagerens SE-nr. mv. Hvis papirerne mangler, kan containeren lægges i midlertidigt toldoplag, så den kan stå i havnen i 14 dage. Herefter skal man enten fortolde den eller sende den ud af landet.

Han hørte første gang om den container, som sagen omhandler, ca. 1½ uge inden ankomsten til Bremerhaven. Det var ikke planen, at den skulle til Antwerpen. Transportdokurnentet gjaldt helt til ...1, Danmark over Bremerhaven. Han kunne ud fra sejlplanen se, hvilke skibe der ankom med containere. Han kendte ikke kunden i forvejen. Så vidt han erindrer, tog han kontakt til kunden og spurgte, om de havde en speditør til fortoldning, og hvem der skulle afregne transporten. Han kunne se, at modtageren var et møbelfirma, H1 Furniture, så han rettede henvendelse hertil. Han mener, at han talte med en dame, der hed V.3. Han adviserede om ankomsten og fik at vide, at firmaet havde en speditør eller en ansat til at lave fortoldning for dem. Firmaet hed vist G8 Bådudlejning. Han ringede hertil og talte med V.2. De aftalte, at containeren skulle til ...1, Danmark, og at V.2 ville sende de originale dokumenter til ham. Firmaet havde vist ikke fået dokumenterne endnu fra Kina, og det var ikke ualmindeligt. Containeren blev sendt videre fra Bremerhaven til ...1, Danmark. Rederiet skulle have en toldreference inden ankomsten til ...1, Danmark. Kunden hævdede, at de endnu ikke havde modtaget dokumenterne, og at de ikke kendte til forsendelsen. Han havde en kopi af Bill of Lading i rederiets computer og kunne se, at containeren indeholdt nogle klapstole. Det var det dokument, der er på sagen i ekstrakten side 180.

Containeren ankom til ...1, Danmark den 28. juli 2005 ved 13-tiden. På et tidspunkt talte han med V.2 eller V.3 om, at det ikke var en ordre, møbelfirmaet kendte til, og at stykprisen på stolene var alt for høj. Han kan ikke huske, hvornår de talte om det. Da han stadig ikke modtog de originale dokumenter, drøftede han med sine kolleger, hvad de skulle gøre. Han overvejede at sende containeren retur til Bremerhaven. De valgte i stedet at lave et midlertidigt toldoplag, så der var 14 dage til at få styr på tingene. Enten V.2 eller V.3 fortalte, at de påtænkte at sælge indholdet af containeren videre til en udlænding, som gerne ville købe det. Han mener, det var umiddelbart inden eller efter ankomsten til ...1, Danmark, måske op til en lille uges tid efter.

Han blev på et tidspunkt ringet op af en engelsktalende herre, der kaldte sig PV, og som hævdede at ville købe containeren. Han havde vist en restauration i enten Grækenland eller Bulgarien, hvor han kunne bruge klapstolene. Vidnet svarede, at rederiet skulle have de originale dokumenter, før det kunne sende containeren videre eller udlevere den. Der var også udgifter, der skulle dækkes. Det lod ikke til, at det var noget problem, og PV ville prøve at skaffe papirerne fra kunden, H1 Furnitures. Han fik PVs mobiltelefonnummer, og PV sagde, at han ville kontakte ham senere, men det gjorde han ikke. Vidnet ringede selv på nummeret senere, og de startede med at tale dansk, men slog over i engelsk. Han mener, at PV talte engelsk med dansk accent. Containeren blev udtaget til toldkontrol ca. 14 dage efter, den var ankommet til ...1, Danmark.

Foreholdt afhøringsrapport af 12. august 2005, ekstrakten side 470-471, har vidnet vedstået sin forklaring. Det kan godt være, at det var den 29. juli 2005, containeren blev udtaget til kontrol, men i dag kan han ikke huske datoen.

Vidnet har videre forklaret, at containeren var blevet sat af skibet på havnen i Bremerhaven. Den var i transit og skulle videre til ...1, Danmark. Den skulle ikke toldberigtiges, når den var i transit. Det er kun på det endelige destinationssted, det er nødvendigt med toldoplag, hvis containeren skal sendes videre. Rederiet G6 anvendte speditionsfirmaet G2 Spedition til at foretage det midlertidige oplag, da kunden ikke havde tilladelse hertil. Containeren befandt sig fysisk i ...1, Danmark, og kunden kunne ikke få containeren udleveret uden fortoldning her. Hvis man inden for 14 dage ændrer fragtpapirerne til et andet land, skal der ikke ske fortoldning i Danmark. Han husker ikke, om han nævnte over for "PV", at containeren var på midlertidigt oplag, men det kan godt være. Hvis containeren skulle eksporteres, ville G6 kunne udføre transporten videre. Det er muligt, at der var tale om, at containeren skulle til havnen i Grækenland og derefter videretransporteres med lastbil til Bulgarien. Rederiet har haft 1 eller 2 tilfælde i løbet af de seneste 2 år, hvor kunden ikke har haft dokumenterne, når containeren ankom til ...1, Danmark, så det kan godt forekomme. Ingen kan få fat i containerens indhold uden papirer. Han rykkede flere gange for dokumenterne både hos H1 Furniture og speditøren, både før og efter containeren var landet i ...1, Danmark. Det var før, containeren ankom til ...1, Danmark, at Suanne sagde, at de ikke havde bestilt indholdet. Det var ham, som traf beslutningen om, at containeren skulle på midlertidigt oplag. Han valgte dette, da omkostningerne ved at returnere den var væsentligt højere. Han mener, han traf beslutningen, inden han hørte om videresalget til Bulgarien eller Grækenland. Han har sagt til PV, at han ville undersøge muligheden for videreskibning til Bulgarien/Grækenland. Han vidste ikke, om det kunne lade sig gøre, da rederiet skulle have sikkerhed for omkostningerne. Det ville være teknisk muligt at videresende containeren, men han kender ikke toldreglerne i forbindelse hermed. Frihavnen er den eneste frihavn i Danmark. En container kan ligge i frihavn i årevis uden fortoldning.

V.2 har som vidne forklaret, at hun er selvstændig og har firmaet G8 Bådudlejning. Hun har ydet H1 Furniture shippingassistance, idet hun har sørget for H1s papirer, når der kom en containere. Hun var H1s forbindelse til rederiet. Bill of Lading blev normalt sendt til H1, som videresender dokumentet til hende. Hun har nok haft med 100-200 containeren at gøre for H1. De gik normalt til Hamburg, hvorefter de blev kørt med lastbil til Danmark. De kom typisk fra Indonesien, Vietnam og Kina. Hun hørte første gang om denne containere, da hun blev kontaktet af V.1 fra G6. Han sendte en mail om ankomsten med en kopi af Bill of Lading med angivelse af ankomsttidspunktet. Hun mener, det var i starten af juli måned. Hun spurgte H1, hvad containeren skulle, og V.3 svarede, at det skulle de lige finde ud af. Hun rykkede for papirerne på containeren og fik senere at vide, at H1 ikke skulle have den, og at den skulle til Kreta eller Sofia. Hun talte også med LK, som sagde, han lige ville afvente. Hun rykkede via mail til V.3, da det var lige op over. V.3 svarede, at containeren vist var videresolgt, og at køberen havde afhentet papirerne. Vidnet vidste ikke, hvem køberen var. Hun meddelte V.1, at den var solgt, og herefter havde hun ikke mere med den at gøre. Da containeren var ankommet, skrev V.1 til hende, om hun havde nogle papirer på den, da den var udtaget til kontrol, men det havde hun ikke. Hun sagde, at han skulle kontakte H1 for at få de rigtige papirer. Det overraskede hende lidt, at der ikke var papirer på den. Ugen efter hørte hun, at den stadig stod i havnen. Hun skrev til V.1, at hun kunne forstå på H1, at der stadig var problemer med containeren, og de skrev lidt frem og tilbage. Det endte med, at hun fik besøg af politiet og blev afhørt.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. august 2005, ekstrakten side 499, har hun forklaret, at hun har underskrevet politirapporten og kan vedstå sin forklaring. Det er rigtigt, at hun talte med LK kort efter den 13. juli 2005. Det er rigtigt, at en engelsktalende mand ringede til hende. LK havde fortalt, at køberen af containeren ville kontakte hende. Herefter ringede en, der kaldte sig PV, og bad hende faxe papirer til ham. Hun faxede en "Arrival Notice". Hun sendte ikke Bill of Lading, hvor indholdet af containeren var anført. Manden sagde, at han havde købt containeren af en græker, og hun regnede med, at det var LK. Hun meddelte herefter V.1, at containeren var solgt, og at PV ville kontakte ham. Fredagen efter ringede V.1 og fortalte, at containeren var udtaget til kontrol. Hun hørte ikke noget fra LK.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. august 2005, ekstrakten side 502, har hun forklaret, at det er rigtigt, at LK ville have hende til at skrive en mail om, at LK ikke havde noget med containeren at gøre. I perioden mellem den 13. og den 28. juli 2005 hørte hun ikke noget om, at containeren ikke skulle til ...1, Danmark. Hun har tidligere arbejdet for LK i 14 - 15 år. Hun sad på kontoret i LKs firma i ...2, Danmark. Da var der 10 personer ansat i firmaet. Hun har haft megen kontakt med LK. Da hun talte med LK om containeren, sagde han, at han ikke mente, han skulle have containeren, og at det var en fejl, at H1 Furniture stod som modtager. LK ringede til hende og sagde, at den var solgt til PV. Hun ved ikke, hvorfor han solgte den videre, hvis han ikke havde noget at gøre med den. Hun har ikke talt med V.1 om, at PV fik de forkerte papirer. Hun har heller ikke talt med V.3 om, at der skulle være udleveret nogle forkerte papirer.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. august 2005, ekstrakten side 505, har hun forklaret, at hun har faxet noget til PV. Han kunne af det læse containernummeret og hvem, han skulle kontakte. Han kunne ikkese, hvad containeren indeholdt. Det er korrekt, at hun har sagt til politiet, at hun var 100% sikker på, hun havde faxet 2 stk. papirer til PV. Efterfølgende udskrev hun en faxrapport og kunne se, at kun det ene stykke papir var gået igennem. Det er korrekt, at hun dengang havde LK mobiltelefonnummer, så hun altid kunne få fat i ham. LK sagde ved hendes første henvendelse om containeren, at den havde han ikke købt. Hun tror, at han godt vidste, at han havde købt den, men at han prøvede at sælge den videre undervejs. De talte om, at stolene var for dyre.

V.3 har som vidne forklaret, at hun har været ansat hos LK i firmaet H1 Furniture. Hun stoppede for godt 1 år siden. Kontoret lå i ...2, Danmark. Hendes job bestod af forskelligt kontorarbejde, blandt andet skrive fakturaer. Hun hørte om en anmeldelse på en container fra Kina, som de ikke kendte til på kontoret. De var kun 2-3 ansatte. LK kendte heller ikke noget til den og havde ikke bestilt den. Vidnet mailede frem og tilbage, blandt andet til Kina, hvor containeren kom fra. Hun husker, at hun undrede sig over, at den ikke var på containerlisten. Hun mener, at hun skrev, at de ikke havde bestilt containeren, og at de gerne ville vide mere om den. Hun husker ikke svaret. Korrespondancen gik på, at de ikke mente at have bestilt containeren. På et tidspunkt kom der dokumenter på containeren, Hun ringede til V.2 og spurgte, hvad hun skulle gøre med papirerne. Hun gjorde, som hun fik besked på. Hun fik en opringning fra LK, som sagde, at hun skulle sørge for at papirerne lå klar, til en herre kom og hentede dem, og det gjorde hun. Hun har ikke hørt noget om, at containeren skulle af et andet sted. Hun husker ikke, om hun har fået at vide, at hun skulle lave en faktura på denne container.

Foreholdt mailkorrespondance med JR, ekstrakten side 326 - 330, har hun forklaret, at JR var en leverandør, de handlede med. Hun sendte billeder af produkter, som hun ønskede priser på. Da de klapstole, han kunne sælge, var for dyre, ønskede de ikke at købe. Mailkorrespondancen lå tidsmæssigt forud for modtagelsen af containeren. Da de modtog anmeldelsen, troede hun, at ladningen af stole var de stole, som de tidligere havde mailet om. LK kunne ikke anvende en computer.

V.4 har som vidne forklaret, at han i 2005 var ansat i ToldSkat. Han havde kendt til LK og hans møbelvirksomhed siden 2003. Sagen startede op med nogle glødelamper, som ikke var blevet fortoldet korrekt. Han deltog i et møde, som ToldSkat havde med LK i juni 2005. Mødet kan også være blevet holdt omkring 1. juli. Mødet vedrørte det rent regnskabsmæssige i H1 Furniture. ToldSkat gennemgik regnskaberne i alle de selskaber, som LK startede op. Mødet blev afholdt efter ønske fra ToldSkat, da der var spørgsmål til regnskaberne. Det var en af hans kolleger, der førte ordet. På et tidspunkt, hvor vidnet og LK var alene, fortalte LK ham, at han havde fået tilbudt et agentur på tyrkiske cigaretter og ville gerne høre om muligheden for at lægge cigaretterne på midlertidigt toldoplag og så berigtige tolden, når cigaretterne blev udtaget til salg. Han svarede LK, at told ikke var hans arbejdsområde, men at han mente, det var en højrisikovare, som skulle fortoldes ved ankomsten.

V.5 har som vidne forklaret, at, han kender T.2 både privat og forretningsmæssigt. De har kendt hinanden i 2-3 år. De har ikke haft ret mange forretninger sammen. De har handlet med møbler og lidt kunstgenstande. Han har ikke talt med T.2 om en container med cigaretter sidste sommer. T.2 har ikke tilbudt at sælge ham nogle cigaretter.

Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2005, ekstrakten side 453, om hans forklaring til politiet, har han forklaret, at han har gjort indsigelser mod rapporten og ikke underskrevet den. Han har hørt om T.2s cigaretsag gennem avisen. Han har sikkert forklaret til politiet, at T.2 smed en pakke cigaretter hen til ham, men han har ikke fået tilbudt at købe cigaretter med henblik på at sælge dem. Han opfattede det, som om han måtte ryge af cigaretterne. Han har ikke sagt det, som står i rapporten. Han har aldrig sagt, at han har smagt en af cigaretterne, og at den smagte så grimt, at den måtte være fra Grækenland. Han har aldrig sagt, at T2 havde adgang til ubegrænsede mængder af cigaretter. Der var kun en åbnet pakke cigaretter fremme. Han husker ikke mærket. De har talt sammen om en handel med eksport af whisky og vodka fra et tysk firma til England. T2 bad om vareprøver, og det fik han. Der var 3 forskellige mærker, og han skaffede nogle flasker af hver. Det er omkring 1 års tid siden.

V.6 har som vidne forklaret, at han er ansat hos Philip Morris A/S, som er verdens største cigaretproducent og -distributør. Selskabets største brand er Marlboro. Han er key account manager og har det overordnede ansvar for grossister og detailhandel i Danmark. Han kender ikke noget til Marlboro Internationals salg af cigaretter til østlandene, herunder Bulgarien. Han tog i forbindelse med sagen kontakt til Philip Morris i Bulgarien. Selskabet havde udelukkende et repræsentationskontor i Bulgarien, og der var ingen salg og distribution af Marlboro i Bulgarien på det tidspunkt. Marlboro-cigaretten er den samme cigaret i hele verden. Der er ikke forskel på indholdet alt efter, hvilket land den sælges i. Han har ikke kendskab til sammensætningen af tobakken. Cigaretterne fremstilles på Philip Morris' egne fabrikker, ikke på licens. Virksomheden har egne tobaksplantager og en række faste leverandører.

Politibetjent V.7 har som vidne forklaret om forhold 2, at han onsdag den 7. september 2005 var på tjeneste. Han fik besked på at tage til sygehuset for at afløse ved en bevogtning af en arrestant. Han ankom om formiddagen. Den mand, som han skulle bevogte, sad på en stol på en enmandsstue. Han havde en hospitalsbluse og almindelige cowboybukser på. Han havde et apparat hængende om halsen, som skulle måle hans hjerterytme. Det var ikke tungt udstyr, som forhindrede hans mobilitet. Han talte ikke med arrestanten i forbindelse med afløsningen. Der var en mellemgang på et par m² fra gangen ind til sengestuen. Han satte sig i mellemgangen, så arrestanten ikke kunne komme ud. Han og hans kollega talte sammen, så han kunne foretage en risikovurdering. Der havde ikke været nogen problemer for kollegaen, og han fik at vide, at han godt kunne gå på toilettet eller tage vand under bevogtningen. Efter ca. 10 min. ville vidnet hente kaffe. Han forlod mellemgangen og gik ned ad den store gang mod et bakkebord med drikkevarer. En sygeplejerske, der stod på gangen ud for arrestantens stue, råbte til ham, at arrestanten var væk inde fra stuen. Vidnet, der var ca. 10 meter fra stuen, løb tilbage for at se nærmere på stuen. En anden råbte til ham, at arrestanten var løbet ned til opholdsstuen. Vidnet spurgte, om der var adgang til det fri fra opholdsstuen, og det fik han bekræftet. Han løb ned mod opholdsstuen. Han så arrestanten komme frem fra en dør eller et indhak længere nede ad gangen og løbe videre ned ad gangen væk fra ham. Han råbte: "Stands! Politi!", men arrestanten fortsatte med at løbe væk fra vidnet. Han løb ind i opholdsstuen. Vidnet fulgte efter. Da han kom ind i opholdsstuen, stod arrestanten ved døren ud til svalegangen, hvorfra der er adgang til gadeplan. Han var stoppet, fordi en ansat stod i døren, der var åben, og spærrede ham vejen. Vidnet råbte "stands", og arrestanten sagde noget i retning af. "jeg stopper" eller "jeg løber ikke mere". Vidnet spurgte, hvorfor han løb. De talte en del sammen om det senere. Arrestanten fortalte, at der var nogle problemer i hans familie, som han ikke kunne holde ud bare at være tilskuer til. Han undskyldte også over for vidnet, at han havde forsøgt at undvige.

V.8 har som vidne forklaret, at han er ansat som afdelingsleder hos G9 Transport og er ansvarlig for toldklarering. Hvis der skal transporteres cigaretter over land, skal der stilles sikkerhed over for ToldSkat for afgifterne. Speditøren kan stille sikkerheden. Sikkerheden kan stilles i form af enkeltkaution eller ved at tegne en samlet kaution i en bank eller et forsikringsselskab. En enkeltkaution til 100 kr. giver sikkerhed for varer til en værdi af 7.000 euro. Man kan bruge op til 20 enkeltkautioner til en transport. Transportfirmaer som G9 Transport kan stille den nødvendige sikkerhed. Hovedparten af den slags firmaer har en samlet kaution, da man dagligt stiller kautioner. I ...1, Danmark er der ikke en frihavn som i ...3, Danmark. I stedet kan man kan lægge varer på offentligt toldoplag, hvor varerne kan ligge i ubegrænset tid. Dette er ikke det samme som midlertidigt oplag. Der kan varerne kun ligge i 10 hverdage. Herefter skal varerne videresendes eller fortoldes. Hvis en last ifølge fragtpapirerne har ...1, Danmark som destination, og varerne bliver lagt på midlertidigt oplag, kan de sendes videre til en ny destination i udlandet, uden at der skal betales told i Danmark.

V.9 har som vidne forklaret om forhold 2, at hun er ansat som sygeplejerske og var på arbejde på sygehuset den 7. september 2005. Hun arbejdede på hjerteafdelingen, som ligger på 2. sal. Den 6. september var T1 kommet ind på sygehuset under bevogtning. Hun mødte den 7. september kl. 07.00 og blev orienteret om, hvilken stue han lå på. Det apparat, som han havde på, var en hjerteovervågning, som registrerer hjerterytmen. Det var trådløst og hang omkring halsen. Det er ikke tungt. Apparatet havde forbindelse til en skærm på et kontor. Hun havde ikke været inde ved tiltalte. Hun sad i et vagtværelse ved siden af hans værelse. Alarmen gik i gang. Det gør den, når pulsen stiger til over 140. Hun så ikke, hvem alarmen vedrørte. Hun så en person løbe ude på balkonen, der går langs alle værelserne på afdelingen. For enden af balkonen er der en trappe ned til gaden. Døren til opholdsstuen og døren ud til balkonen ligger lige ved siden af hinanden. Hun gik ud på gangen for at se, hvor betjenten var. Han var nede for hente en kop kaffe. Hun sagde til ham, at manden var væk. Betjenten løb først den forkerte vej hen mod stuen, så hun sagde til ham, at det var den forkerte vej. Herefter løb han den anden vej hen mod opholdsstuen, hvor en af hendes kolleger også var løbet ned. Hun var ikke selv derhenne. Der er døre fra alle værelserne ud til balkonen. Der var også en dør ud fra tiltaltes værelse, og den var ikke låst. Hun ved ikke, hvorfor den ikke var låst, men det var ikke sygehusets ansvar.

Kriminalassistent V.10 har som vidne forklaret, at han har været med til at afhøre blandt andet tiltalte T1. Han blev afhørt fredag den 26. august 2005 på politigården. Han var blevet varetægtsfængslet den 2. august. Det var den første afhøring af tiltalte, efter han var blevet fængslet. Det var en afhøring på ca. 3 timer. De startede med kaffe og morgenbrød. Afhøringen foregik stille og roligt, og T1 gav udtryk for undren over, hvorfor de ikke var kommet noget før for at afhøre ham. Der var en god stemning, og det foregik afslappet. Det var ikke nødvendigt at hive forklaringen ud af tiltalte. Han havde nærmest ventet på at få lov at afgive den. Han virkede ikke stresset, men rolig og fattet. Der var ingen forsvarer til stede. Tiltalte gav udtryk for, at han ikke havde gjort noget forkert, så der var ingen problemer i at blive afhørt. Han så ikke nogen bilag igennem inden afhøringen. Han gennemlæste hele sin forklaring og skrev under på hver enkelt side. Han fik også rettet nogle vendinger nogle steder, inden rapporten blev skrevet ud. Afhøringen den 11. oktober 2005 var i forbindelse med nogle telefonsamtaler, der blev afspillet for ham. Tiltalte brød sig ikke om at høre dem. Han havde svært ved at svare på nogle af spørgsmålene. De måtte afbryde og udsætte afhøringen til dagen efter, men det blev ikke til noget, da han ikke ville afgive yderligere forklaring. Under afhøringen afspillede politiet samtalerne. De spurgte, hvad han havde ment med det, han sagde. Svarene måtte presses ud af ham. Det var vidnets indtryk, at det var, fordi det var svært at komme med en lovlig forklaring. Telefonsamtalerne var skrevet ned. Tiltalte så ikke afskriften, men hørte afspilningerne. Han havde ikke haft en kalender til rådighed. Det er korrekt som anført i rapporten, at alle afsnit omhyggeligt blev oplæst for den sigtede, og at der er rettet i rapporten efter sigtedes ønske. Rapporten blev ikke underskrevet, da afhøringen ikke blev afsluttet. Han har ikke været med til at anholde tiltalte T.2, men han har været med til at ransage hos ham en enkelt gang. Han husker ikke, om man fandt noget materiale om cigaretcontaineren.

Der har været fremlagt kopi af "Bill of Lading" og af "Arrival Notice" fra G6 vedrørende containeren, hvoraf det fremgår, at containeren indeholdt "1050 ctns folded chairs".

Der har været fremlagt myndighedserklæring af 16. februar 2006 fra Zollkriminalamt, Tyskland, med resultatet af en kriminalteknisk dokumentundersøgelse af de stempelmærker, som cigaretterne i containeren var påført. Af erklæringen fremgår, at cigaretpakkerne var forsynet med tryktekniske efterligninger/falsifikater af tyske stempelmærker.

Der har endvidere været fremlagt kopi af 5 breve, som tiltalte T1 har forsøgt udsmuglet fra arresten under sin varetægtsfængsling.

Tiltalte T1 er tidligere straffet - ved dom af 17. maj 2000 for dokumentfalsk med fængsel i 5 måneder, betinget med vilkår om 120 timers samfundstjeneste og 1 års prøvetid, - ved Østre Landsrets ankedom af 9. oktober 2000 for overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf § 21, og § 165, med fængsel i 10 måneder som en fællesstraf, der også omfattede dommen af 17. maj 2000, og - ved dom af 7. juni 2001 for blandt andet momssvig af særlig grov karakter og forsøg herpå samt dokumentfalsk, med fængsel i 5 år. Tiltalte blev prøveløsladt den 26. maj 2004 med en reststraf på 952 dage og en prøvetid på 3 år på vilkår, at han i perioden frem til 24. januar 2005 skulle udføre 121 timers samfundstjeneste. Samfundstjenesten er udført.

Tiltalte T2 er tidligere dømt for overtrædelse af fyrværkeriloven ved dom af 27. maj 2005, hvor straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage, betinget med en prøvetid på 2 år, og en tillægsbøde på 200.000 kr. Dommen blev anket af anklagemyndigheden til skærpelse og af tiltalte til formildelse. Ved Vestre Landsrets dom af 17. oktober 2005 blev fængselsstraffen skærpet til fængsel i 6 måneder, betinget med 2 års prøvetid fra endelig dom, og tillægsbøden blev stadfæstet.

Tiltalte T1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. august 2005 til den 24. januar 2006.

Tiltalte T2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. august 2005 til den 19. december 2005.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter bevisførelsen og de tiltaltes forklaringer må retten lægge til grund, at tiltalte T1 i juli 2005 - efter afskibningen af containeren fra Kina indgik aftale med LK om at aftage en container med cigaretter til videresalg, og at tiltalte T2 som kontaktmand mellem dem skulle medvirke til handlen og have del i fortjenesten. Retten finder, at tiltalte T1 ved at indgå aftalen med LK har styrket dennes forsæt til at lade transporten udføre enten for at indføre cigaretterne i Danmark i overensstemmelse med fragtaftalen med rederiet eller for at videresælge cigaretterne, inden de ankom til Danmark.

De tiltalte har afgivet skiftende og modstridende forklaringer om deres kendskab til containerens indhold, og tiltalte T1s forklaring om, at han drøftede sikkerhedsstillelsen ved videreforsendelsen af cigaretterne med V.1, stemmer ikke overens med dennes forklaring om, at de talte om klapstole. Herefter og efter indholdet af de telefonsamtaler, de tiltalte har ført med hinanden og med LK, navnlig samtalen af 29. juli 2005, findes det bevist, at de tiltalte har været bekendt med eller har accepteret muligheden af, at der var tale om en ladning cigaretter med falske afgiftsstempler, der ikke lovligt kunne indøres i Danmark. De tiltalte har derfor vidst eller bestemt måttet formode, at containerens fragtpapirer ikke indeholdt korrekte oplysninger om ladningen med den konsekvens, at der ikke ville ske korrekt toldanmeldelse ved ankomst til slutdestinationen.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at de tiltalte begge har været bekendt med containerens destinationssted. De har således kendt og accepteret den mulighed, at containeren blev leveret i ...1, Danmark, hvor den som følge af den urigtige angivelse i fragtpapirerne ikke ville blive toldanmeldt korrekt. Idet de på trods heraf har indgået eller medvirket til indgåelse af aftalen om videredistribution af cigaretterne og deltage i de praktiske foranstaltninger med at hente containerens papirer, således at de tiltalte eller LK kunne råde over den under foregivende af, at der var tale om klapstole, findes de tiltalte at have deltaget i indsmuglingen af cigaretterne, der ubestridt var forsynet med falske afgiftsstempler. Som følge heraf findes begge de tiltalte skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2

Efter vidnernes troværdige og samstemmende forklaringer herom samt tiltaltes efterfølgende tilståelse af forholdet findes tiltalens rigtighed godtgjort.

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289, jf. toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk. 1 og stk. 2, og straffelovens § 177, stk. 1, jf § 21. Straffen omfatter også reststraffen på 952 dage ved prøveløsladelsen den 26. maj 2004, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Der er ved strafudmålingen dels lagt vægt på mængden af indsmuglede cigaretter, dels at der er tale om et enkelt forhold, og at tiltalte først har deltaget i indsmuglingen, efter at der var sket forsendelse af cigaretterne. Der er endvidere sket reduktion i reststraffen som følge af, at tiltalte har udført den samfundstjeneste, han var blevet pålagt som vilkår for at blive prøveløsladt, inden 2/3 af straffen var afsonet.

Straffen for T2 fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk. 1 og stk. 2, straffelovens § 177, stk. 1, jf. § 21. Straffen omfatter ikke den betingede straf i ankedommen af 17. oktober 2005, jf. en analogi til straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på mængden af indsmuglede cigaretter, og at tiltalte T2 har haft en aktiv rolle i forbindelse med indsmuglingen, blandt andet ved at inddrage tiltalte T1 i det videre salg af cigaretterne.

Anklagemyndighedens påstand om betaling af told og afgifter tages efter retsformandens bestemmelse til følge som bestemt nedenfor, jf. toldlovens § 73, stk. 4.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

De tiltalte skal in solidum betale 9.949.203 kr. told og afgifter.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver betaler salær til deres egen forsvarer.

----------

Vestre Landsrets dom af 24. september 2007, 8. afdeling, S-3334-06

Byretten har den 6. december 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 3.2237/06).

Tiltalte T1 har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen og stadfæstelse af dommens bestemmelse om betaling af told og afgifter.

De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om betaling af told og afgifter, men har anerkendt opgørelsen af beløbet.

Forklaringer

De tiltalte, T1 og T2, og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.8 og V.10 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.11.

T2 har supplerende forklaret, at han ud over H2 ApS var direktør i to fyrværkerivirksomheder, som stadig eksisterer. LK ejede selskaberne som følge af tiltaltes konkurs i 2002. LK havde derudover virksomheder i Danmark, herunder H1 Furniture ApS, som var et møbelfirma, samt et netværk af butikker rundt om i Danmark. Der var samhandel mellem H2 ApS og LKs øvrige selskaber. Han handlede ikke personligt med LKs selskaber. H2s likviditet var anstrengt på grund af for store varelagre. Den garanti, der var stillet for fyrværkeri, var på 9 mio. kr. Han har ikke talt med T1 forud for telefonsamtalen den 15. juni 2005, men han har vidst, hvem han var, da de havde været i samme branche. Det var SP, der bragte tiltalte i kontakt med T1 i forbindelse med shampoo-handlen. Derudover havde T1 et parti tekstiler i Portugal, som tiltalte skulle hjælpe med at afsætte. Det var de to ting, de talte om på mødet den 12. juli 2005. Formålet med mødet var at få lavet en handel mellem T1 og LK om tekstilerne fra Portugal, men LK kunne være interesseret også i shampoo og brunvarer. Den 15. juli 2005 holdt T1, LK og tiltalte møde. Her skulle T1 introduceres for LK og handlen om tekstilerne gøres færdig. H2 skulle have en provision heraf. Han husker ikke, om der var andre handler, der konkret blev drøftet. Der var dog tale om alle slags møbler og vin og spiritus. T1 var forsinket, og tiltalte skulle til ...3, Danmark kl. 15, så han nåede stort set kun at introducere dem for hinanden. Han hørte ingen snak om cigaretter. Der blev, udover tekstilerne, talt om nogle havemøbler fra Vietnam og nogle stole. Det blev der talt om de 15-20 minutter, han var der. Han erindrer ikke, at der blev talt om en container på vej til Danmark, som ikke ønskedes til Danmark. I den følgende tid talte han jævnligt i telefon med LK. Tiltalte lå i forhandlinger om køb af HT2.2 ApS, som var et smykkefirma. Det var derfor, han ville afvikle sit engagement i LK's selskaber. LK var fuldt ud bekendt hermed. Turen til Italien var kombineret arbejde og ferie. Købet af HT2.2 blev indgået i Italien. På et tidspunkt havde LK en container, som han ville have omdirigeret. Det var i tidsrummet efter den 15. juli. Tiltalte troede, at det var fordi, der var kopimøbler i den. LK sagde, at der var stole i den, og det var derfor, han ikke ville have den til Danmark. Både LK og tiltalte var involveret i sagen om kopier af Globalknive. LK havde fået lukket sit lager på grund af manglende afregning af A-skat. En politipatrulje med hunde konstaterede, at containeren lugtede af noget, som man troede var narko. LK ville derfor havde den næste container omdirigeret. LK sagde, at den skulle ankomme til Antwerpen den 27. juli 2005. Den var solgt til T1, som skulle have den til Bulgarien via Grækenland. Tiltalte skulle hjælpe med at omdirigere den til Grækenland. Han kontaktede derfor G6 i Antwerpen for at lokalisere containeren, men oplysningerne om containernummer og ankomstdato var forkerte.

G6, der skulle kunne spore containeren ud fra ankomstdato og modtagernavn, sagde, at den container ikke fandtes. Det var resultater, selv om tiltalte havde sat hele organisationen på den anden ende. Tiltalte blev vel inddraget af LK, fordi han har stor erfaring med transport af containere, og fordi han havde ført T1 og LK sammen. På et tidspunkt ringede T1 og var helt i panik. Tiltalte vidste så, at noget var galt. Det var LK, der havde råderetten over containeren, da den var adresseret til H1 Furniture ApS. På et tidspunkt var der en fax i spil, fordi T1 skulle give LK meddelelse om leveringsstedet i Bulgarien. Det havde de vist talt om over telefonen. Tiltalte fik at vide umiddelbart efter mødet den 15. juli 2005, at T1 havde købt containeren. Tiltalte vidste intet om, at slutdestinationen var ...1, Danmark, kun at containeren var produceret for og destineret til H1 i ...2, Danmark. Han havde ingen papirer på containeren, men han gik ud fra, at den var på vej til Danmark. LK ville have, at T1 hentede papirerne på containeren, så denne kunne ændre containerens destination. Da LK ikke kunne få fat på T1, skulle tiltalte få fat i ham. T1 ringede efter at have hentet papirerne og sagde til tiltalte, at det var de forkerte papirer. Tiltalte var i Italien og kunne ikke rigtig gøre noget. Efter T1 havde talt med V.1, var T1 helt i panik. Da tiltalte talte med LK, prøvede han at berolige LK. Tiltalte tog hjem tidligere for at ordne finansieringen af købet af HT2.2, men han lod over for LK som om, det var for at hjælpe med containeren. Tiltalte skulle hente papirerne hos T1 på Hotel ... for at aflevere dem på LKs kontor. LK tog imidlertid ikke telefonen, og tiltalte ville derfor aflevere dem næste dag. På mødet på Hotel ... fortalte T1, at der var cigaretter i containeren. Det var første gang, han hørte om cigaretter.

De handlede stock-lots, d.v.s. internationale restpartier. Han havde et netværk af indkøbere, der kunne være mulige aftagere. Det handler om at være hurtig på aftrækkeren for at erhverve partierne og finde den rette køber. Der vil hele tiden være handler, der ikke bliver til noget. Tiltalte havde intet at gøre med den daglige håndtering af varerne til LKs selskaber. Tiltalte havde kun hjulpet med at omdirigere containere for LK, når der var tale om fyrværkeri. LK er sælgertypen, ikke administratortypen. Derfor havde han folk til at tage sig af gennemførslen af handlerne. Tiltalte må have fået at vide, at T1 havde købt containeren, inden tiltalte tog på ferie den 23. juli 2005. T1 skulle have papirerne på containeren for at kunne råde over den. Tiltalte var sådan set ligeglad med, hvad der var i containeren, det var LK problem. Ingen af LKs oplysninger om containeren havde passet. Finansieringen af HT2.2 skulle ske ved hjælp af en svensker, men han havde prøvet at få penge overført fra LK til et depositum. Havde han fået det, havde han ikke behøvet at tage hjem fra ferie før tiden. T1 var ikke involveret i at omdirigere containeren, men tiltalte fortalte T1, at LK ville have den af i Antwerpen. Tiltalte kunne ikke endegyldigt flytte containeren, da det kræver Bill of Lading. Han regnede med, at LK selv sørgede herfor.

Vedrørende aflytning nr. 1, 15. juni 2005 kl. 13.32, har tiltalte forklaret, at det var deres første samtale. Den drejede sig om handel med shampoo.

Vedrørende aflytning nr. 5, 5. juli 2005 kl. 16.12, har tiltalte forklaret, at den samtale drejede sig om at mødes med SP, som havde ordren på shampoo. Derudover havde de talt om vin og sko.

Vedrørende aflytning nr. 10, 7. juli 2005 kl. 20.07, har tiltalte forklaret, at samtalen ligger efter mødet med SP. Han kan ikke huske, hvad det var for en mail, der tales om.

Vedrørende aflytning nr. 12, 8. juli 2005 kl. 12.56, har tiltalte forklaret, at de dagen før samtalen havde haft et møde på 8 timer i ...3, Danmark, hvor de havde lavet en agenda. De vidste derfor præcis, hvad de talte om. De havde gang i handel med vin og brunvarer (elektronikvarer) og shampooen.

Vedrørende aflytning nr. 14, 12. juli 2005 kl. 9.49, har tiltalte forklaret, at han og T1 mødtes den dag på tiltaltes kontor på H2.

Vedrørende aflytning nr. 15, 13. juli 2005 kl. 14.00, har tiltalte forklaret, at det de talte om, var indtjeningen på shampoo. Det var tiltalte ikke i tvivl om, og hvis T1 var i tvivl, havde han vel spurgt. De havde en chance for at tjene 2,5 mio. kr.

Vedrørende aflytning nr. 17, 14. juli 2005 kl. 12.05, har tiltalte forklaret, at de kun talte om vin, spiritus og smykker. Både spiritus og smykker skulle sælges til England.

Vedrørende aflytning nr. 22, 15. juli 2005 kl. 9.54, har tiltalte forklaret, at han ikke som angivet i byrettens referat har sagt, at der skulle køres varer til Bulgarien.

LK var på vej fra Tyskland, hvor han havde fået produceret stole, der mindede meget om "Svanen". Det var det, de ikke skulle tale om. Det var transporten af de stole, de talte om. Den famøse container var slet ikke inde i billedet. Nogle af stolene skulle til Danmark, andre til Bulgarien, hvor der ikke er ophavsretsbeskyttelse. Bulgareren var T1, som jo havde firma i Bulgarien.

Vedrørende aflytning nr. 26, 17. juli 2005 kl. 11.49, har tiltalte forklaret, at de tyske og tyrkiske stole ikke var ens. LK var ved at købe en møbelfabrik i Tyrkiet. Møblerne derfra var nogle havemøbler af aluminium og mahogni. Den tyske stol var som sagt den, der lignede "Svanen".

Vedrørende aflytning af 20. juli 2005 kl. 9.36 har tiltalte forklaret, at det først var omkring dette tidspunkt, han hørte om den container, der blev problemer med. Det er den, der blev alt om i denne samtale. Han troede, det var almindelige kopistole. Han havde ikke været i kontakt med G6. De talte om varer fra den tyrkiske fabrik, der skulle distribueres ud til forskellige lande. På et andet tidspunkt talte LK om Antwerpen.

Vedrørende aflytning af 20. juli 2005 kl. 16.22 har tiltalte forklaret, at det er den samme container, de talte om. Han troede, at den indeholdt stole. Han vidste intet om cigaretter. Lageret i ...6, Danmark er et møbellager. Den røde stol er den tyske stol, der ligner "Svanen". Som tiltalte opfattede det, havde LK 2 containere på vej med stole. Tiltalte skulle sælge stolene for LK.

Vedrørende aflytning nr. 27, 20. juli 2005 kl. 21.12, har tiltalte forklaret, at han på dette tidspunkt ikke havde fået at vide, at containeren skulle omdirigeres. Han vidste, at T1 havde købt en container af LK. Prøverne var de stole, som han også havde talt med LK om. I bakspejlet kan han se, at T1 i virkeligheden talte om cigaretter. Dengang studsede han ikke over T1s tænkepause. Det, tiden var for kort til, var at distribuere stolene, der lignede "Svanen". Faxen og de originale papirer var vel transportdokumenterne på containeren, T1 havde købt af LK. Tiltalte anede ikke uråd. LK havde fortalt ham, at containeren kom til Antwerpen den 27. juli. Det var omkring det tidspunkt, det kom ind i billedet, at han skulle hjælpe med at omdirigere containeren.

Vedrørende aflytning nr. 28, 21. juli 2005 kl. 9.09, har tiltalte forklaret, at når T1 talte om "det vi skal ordne i næste uge", var det vel vedrørende containeren, men tiltalte kunne jo ikke deltage i det, da han skulle til Italien. "Vi" er vel speditøren og T1.

Vedrørende aflytning nr. 29, 21. juli 2005 kl. 14.50, har tiltalte forklaret, at omtalen af containeren med Globalknive ikke kom hans personale, som han sad i møde med, ved. Det havde intet med fragtpapirerne at gøre.

Vedrørende aflytning nr. 30, 21. juli 2005 kl. 18.09, har tiltalte forklaret, at T1 spurgte ind til, hvad der skete med containeren med Globalknive. "Alt det i næste uge" var T1s afhentning af transportpapirerne. LK havde jo fortalt, at T1 havde købt containeren. T1 gik ud fra, at han havde en container i Antwerpen den 27. juli, hvorefter han kunne foretage det fornødne.

Vedrørende aflytning af 22. juli 2005 kl. 9.15, har tiltalte forklaret, at det var containeren i ...3, Danmark, han regnede med indeholdt Globalknive. De to containere i Antwerpen indeholdt stole, ikke knive. Byretsdommeren må have blandet tingene sammen. Den anden, som LK kendte, var LK' tyrkiske samarbejdspartner. Det, han ikke ville tale med T1 om, var handlen med skoene. Tøjet fra Portugal var solgt til LK. LK samlede vel penge til både knive og møbler. Det var vel salg af møbler, der kunne give mange penge. De to containere i Antwerpen, som skulle tages ned, var containerne med møbler. Det var også dem, der ikke skulle tages nogen risiko med. Det, LK taler om i relation til banderole, er et tyrkisk agentur, som LK var ved at få. Det var tiltalte slet ikke involveret i. Det har intet med containerne at gøre. Det, T1 skulle have med til LK, var sko, som T1 skulle sælge til LK. H2 skulle have provision, hvis handlen gik i orden. Det er der intet fordækt i. Det, han ikke kunne tale med T1 om i telefonen var, at LK ville have kredit. Så var det nødvendigt at sidde over for T1. Det, der ville give mange penge, hvis det lykkes i næste uge, var handlen med møblerne. Pengene, tiltalte skulle have tirsdag, er finansieringen fra Sverige til brug for købet af HT2.2.

Vedrørende aflytning nr. 31, 27. juli 2005 kl. 9.24, har tiltalte forklaret, at de tidligere havde talt i telefon om den container, der skulle komme til Antwerpen den 27. juli. LK havde fortalt, at den skulle omdirigeres. Tiltalte forsøgte at få fat i T1 for at få at vide, hvorfor han ikke havde hentet fragtpapirerne. Den, der ikke havde hentet prøvestole, var T1. Det var prøvestole, der skule hentes i ...2, Danmark sammen med fragtpapirerne. Tiltalte havde ingen anelse om, at containeren var på vej til ...1, Danmark. Det var der ingen, der på noget tidspunkt havde intentioner om. Det var omkring den 23. juli, LK bad ham hjælpe med at omdirigere containeren. Tiltalte havde endnu ikke haft kontakt til G6. Det er speditøren, der bare skulle have containeren stoppet i Antwerpen, og som tiltalte ville tage fat i med det samme. Det er T1, der ikke havde hentet papirerne. De taler om to forskellige ting og to forskellige personer. Den person, han kunne blive nødt til at rejse hjem til, var FL i Sverige, som skulle finansiere HT2.2-handlen. Det, tiltalte skulle gøre i relation til containeren, var at lokalisere containeren og sørge for, at den blev stående på kajen, indtil LKs speditør gav besked om, hvor den skulle hen. Hele øvelsen gik ud på, at containeren skulle af i Antwerpen og sendes til det sted i Bulgarien, som T1 havde anvist. LK var bange for at få den til Danmark, fordi han ikke ønskede, at ToldSkat skulle gøre udlæg i varerne på grund af hans gæld. T1 gik ud fra, at LK havde sørget for at få containeren af i Antwerpen.

Vedrørende aflytning nr. 32, 27. juli 2005 kl. 15.04, har tiltalte forklaret, at det ikke var containeren i ...3, Danmark med knive, der blev talt om. Det var en anden container, politiet havde undersøgt hos LK. Tiltalte ved ikke, hvad der var i den container. Tiltalte havde i løbet af dagen talt flere gange med G6 fra en telefon hos smykkefabrikken i Italien. Han talte med G6s agent i Antwerpen, der ikke kunne finde containeren ud fra det containernummer, som LK havde givet tiltalte. Der var ikke nogen grund til at fortælle LK om samtalen med G6, da LK havde talt med sin egen speditør. LK vidste godt, at tiltalte havde talt flere gange med G6, siden han kom til Italien. Tiltalte forsøgte blot at hjælpe LK, ikke andet.

Vedrørende aflytning nr. 33, 27. juli 2005 kl. 16.40, har tiltalte forklaret, at han stadig regnede med, at der var møbler i containeren.

Vedrørende aflytning nr. 34, 28. juli 2005 kl. 11.24, har tiltalte forklaret, at når han taler om "dine folk", tænker han på LKs speditør og LKs ansatte.

Vedrørende aflytning nr. 35, 28. juli 2005 kl. 20.29, har tiltalte forklaret, at "styr på det hele" gik på, om fragtpapirerne og drøftelserne med speditøren, V.2, var på plads. Det var uprofessionelt af LK at give tiltalte forkerte oplysninger om containeren. Agenten i Antwerpen hedder KC.

Vedrørende aflytning nr. 36, 29. juli 2005 kl. 14.19, har tiltalte forklaret, at i en foregående samtale, som kan have været på tiltaltes italienske mobiltelefon, havde T1, der havde hentet papirerne i ...2, Danmark, sagt, at det var de forkerte papirer. Han sagde ikke nærmere, hvad der var forkert. Tiltalte havde sagt, at han ville tage fat i LK, men det lykkedes ikke, før T1 ringede igen. Tiltalte kunne nu godt mærke, at T1 var i panik. Det var en fejl, at containerne ankom til ...1, Danmark. Alle havde jo lagt sig i selen for, at den skulle til Bulgarien via Grækenland. T1 skulle ikke give LK papirerne, da der jo åbenbart ikke var overensstemmelse mellem papirer og indhold. LKs selskab stod ifølge LK som modtager, men alt andet havde jo vist sig at være forkert. Han troede stadig, at der var kopimøbler i containeren. Han husker ikke, at der har været andre samtaler med T1 på den italienske telefon.

Vedrørende aflytning nr. 37, 29. juli 2005 kl. 15.01, har tiltalte forklaret, at han talte med US, som han skulle købe HT2.2 af. US skulle lave tiltaltes flybillet om.

Vedrørende aflytning nr. 38, 29. juli 2005 kl. 21.06, har tiltalte forklaret, at det ikke var grækere, men tyrkere, MK havde sagt, at LK ikke skulle handle med. Det var også en tyrker, der havde solgt LK for en stang lakrids. LK var informeret fra sin egen speditør om, hvad der var sket. Den person, tiltalte sagde, LK skulle holde sig til, var den tyrker, LK skulle købe en møbelfabrik af i Tyrkiet. LK var involveret i sagen om Globalknive, og toldere og politi var overalt i hans virksomhed. Det var det, der dannede baggrund for samtalen. "Mine folk" er T1 og speditøren. Tiltalte var nu godt klar over, at der var noget galt med den container, og han forsøgte at berolige LK. Tiltalte kunne ikke gøre noget praktisk for at hjælpe LK. Det, han skulle have fat i med det samme, var relateret til den anden container med kopiknive. "Hans del" vedrørte H2 og de selskaber, han var direktør i. Da tiltalte blev sigtet i sagen om Globalknive, blev han anholdt i et døgn. Det var det samme, LK frygtede. Tiltalte vidste ikke, hvem LKs leverandør var. Tiltalte vidste kun, at der var 3.000 stole i containeren. Der var ingen grund til at få stolene fra fjernøsten, når fabrikken i Tyrkiet kunne producere det samme. Det med, at telefoner og konnossementer var smidt ud, var noget, han havde fra T1. Tiltalte videregav det blot for at holde moralen oppe hos LK. Tiltalte havde ikke smidt noget ud. Tiltalte regnede med, at den container, som politiet var ved at undersøge på LKs lager, var den første container med kopistole. Når han talte om Grækenland, er det fordi varer til Bulgarien skal via Grækenland. "Store M" var LKs ældste søn. LK har 3-4 sønner. Tiltalte havde ikke kendskab til, at LK skulle være involveret i noget med nogle mindre pæne personer.

Han har nu registreret bopæl i London og arbejder i Italien i et smykkefirma. Han har to børn på 10 og 15 år. Han ser både dem og sin ekskone. Han befinder sig i et vacuum arbejdsmæssigt. Han er nok halvdelen af tiden i Danmark og halvdelen af tiden i udlandet.

T1 har supplerende forklaret, at han i 2005 var meget i Bulgarien, hvor han i 2004 havde oprettet et selskab. Han havde en bulgarsk kompagnon, som havde stor erfaring i parallelimport af mærkevarer. De havde to selskaber. Det ene, HT1.1, var et selskab, der distribuerede de varer, som blev importeret af det andet selskab, HT1.2, der var "duty free". Det var HT1.2, der skulle købe varerne i denne sag. MD ejede HT1.2 og overdrog 50 % til tiltalte. Der havde været en del handler i HT1.2, bl.a. til mellemøsten, hvor MD havde mange kontakter. Det er muligt, at HT1.1 som skuffeselskab oprindeligt har haft telekommunikation som formål. Han havde ikke hørt om T.2 forud for den 15. juni 2005. Deres første møde var i starten af juli 2005. Tiltalte kendte det kinesiske marked rigtig godt. Det er stadig der, man skal handle for at få billige varer. Formålet med mødet med T.2 den 12. juli var at få en handel op at stå med brunvarer fra Tyskland. Som handelsmand har man ofte rigtig mange bolde i luften. På mødet fortalte T2 også, at LK ville købe tøjet fra Portugal. Han kendte slet ikke LK på forhånd. Først efter mødet den 15. juli fandt han ud af, at han kendte LKs butikker. Det kan godt passe, at LK havde nogle problemer med kopistole. Det blev kort drøftet på mødet med T.2. Det primære formål med mødet den 15. juli 2005 på LKs kontor i ...2, Danmark var for ham at få solgt dametøjet fra Portugal. De talte også om noget rødvin, der stod på kontoret, om nogle sko, som tiltalte havde, en stol, som var en kopi af "Svanen" nogle havemøbler, nogle cigaretter fra Tyrkiet og en container med cigaretter, der var på vej. Der var tale om generel snak. Han bad om prøver på nogle af tingene. LK fortalte, at han havde mulighed for at blive agent i Danmark for et tyrkisk cigaretmærke. Tiltalte sagde, at han kunne være interesseret i det på det bulgarske marked. Tiltalte fortalte om muligheden for oplag uden fortoldning, men LK havde problemer med ToldSkat. Det fyldte meget på mødet. Han mener, at T2 var til stede, da LK fortalte om en container med cigaretter, der var på vej. T2s telefon ringede dog mange gange, og han gik tidligt. T2 var ikke med ude at spise. LK fortalte, at han under ingen omstændigheder ville have containeren med 1.000 kasser Marlboro ind i Danmark på grund af de problemer, han havde med ToldSkat. Prisen var 315.000 USD, og det kunne tiltalte ikke betale. Han sagde, at LK kunne sende containeren ned til ham og så få pengene, når cigaretterne blev solgt. På det tidspunkt var T2 ikke til stede. LK kunne ikke give detaljer om forsendelsen. Tiltalte tænkte ikke på det tidspunkt over, om det kunne være kopicigaretter, men senere tænkte han på det. LK accepterede, at tiltalte skulle have varerne på en proforma faktura. Tiltalte skulle faxe firmaets navn og adresse til LK. Han er sikker på, at T2 ikke var til stede under frokosten, men på et tidspunkt havde LK sagt, at han også ville tale med tiltalte om en container fra Kina med cigaretter. Han ved ikke, om T2 hørte det. Foreholdt afhøringsrapport af 26. august 2005, side 2, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har sagt til politiet, at T2 og LK vidste, at der var cigaretter i containeren. Han har også forklaret, som fremgår af side 3, sidste afsnit. Han formodede klart, at T2 vidste, at der var cigaretter i containeren. Han opfattede T2 og LK som partnere, men han har aldrig talt direkte med T2 om cigaretter. Tiltalte ville gerne afgive forklaring til politiet, da han ikke følte, at han havde gjort noget forkert. Hans eneste formål var at forklare, at han ikke havde forsøgt at importere en container med cigaretter til Danmark. Under den første afhøring forklarede han, at han troede, at der var knive i containeren. Han troede da, at der måske kunne være narko i containeren og ville fjerne sig så meget som muligt fra den. LK havde sagt, at han og T2 delte fortjenesten i det, de lavede. Foreholdt forklaringen i retsmødet den 30. august 2005, side 3, har tiltalte forklaret, at det på det tidspunkt var hans opfattelse, at det var T2, der tog emnet cigaretter op. Nu er han i tvivl. Under de samtaler, han havde med T2 om containeren, var han aldrig i tvivl om, at de talte om den samme ting. LK skulle sørge for, at containeren blev sat af i Antwerpen, som var den første havn. Derfra skulle den sendes til tiltaltes virksomhed i Bulgarien. Data på virksomheden skulle tiltalte sende til LK, men da han kom hjem, opdagede han, at han ikke havde telefon eller faxnummer på LK. Derfor ville han sende det til T2. Han ville have en repræsentant fra Philip Morris til stede ved åbningen af containeren i Bulgarien for at sikre ægtheden. Hvis de var falske, ville de blive beslaglagt. Han havde bedt LK om at skrive en proformafaktura, der lød på 1.000 kasser ægte Marlboro. Det virkede som om, at LK ikke havde ret meget viden om cigaretterne. Han havde heller ikke betalt for dem, hvilket var usædvanligt. Han fik hverken prøver eller proformafaktura, inden han tog til Kina. Han regnede dog med at have tid, da LK jo skulle sørge for, at containeren blev taget af i Antwerpen, som er en frihavn. Under telefonsamtalerne fra den 15. juli og frem, regnede han med, at T2 talte om det samme som tiltalte, cigaretter. For at sende containeren til Bulgarien skulle han bruge proformafakturaen og en pakkeliste fra H1 Furniture. Han blev meget overrasket over at høre den 27. juli, at containeren var på vej til ...1, Danmark eller allerede var der. Det betød ikke så meget for tiltalte, da han vurderede, at de stadig kunne sende containeren ud af landet igen. Han talte med T2, da han virkede som LKs partner, og hans indtryk var, at T2 vidste, hvad de talte om. Den 28. juli ringede V.2 og sagde, at tiltalte skulle kontakte V.1 fra G6. Lige efter ringede LK og spurgte, om tiltalte havde talt med LK folk. Han fortalte, at han havde talt med V.2 og ville ringe til G6. Tiltalte talte med V.1 1 gang torsdag kl. 13 og 2 gange fredag. Tiltalte ville foranledige videretransporten til Bulgarien. Tiltalte havde ikke fået nogen dokumenter. Han fortalte ikke V.1, at der var cigaretter i containeren. Han talte engelsk med V.1, da han var utryg ved, om cigaretterne var ægte Han talte med V.1 om en sikkerhedsstillelse for værdien af selve containeren, ikke indholdet. Han har ikke talt om sikkerhedsstillelse for indholdet. Den 17. juli 2005 havde T2 bekræftet, at papirerne skulle komme til ...2, Danmark, og han skulle hente dem der. Han havde ingen mistanke om, at der kunne stå andet end cigaretter på Bill of Lading. Han hentede papirerne i ...2, Danmark den 29. juli om formiddagen. På det tidspunkt kiggede han ikke nærmere på papirerne, men konstaterede blot, at det var den rigtige slags papirer. Da han i toget åbnede papirerne, så han, at oplysningerne om containerens indhold ikke passede, selv om containernummeret stemte med det, han havde fået oplyst. Han ringede derfor til T2 mellem 12 og 13 og sagde det. Det kan have været på den italienske telefon, som han havde fået nummeret på. Hvis han ikke har kunnet få fat på T2 på den danske mobil, har han prøvet den italienske. Han har ikke ringet til HT2.2 fabrikken, men T2 kan godt på et tidspunkt have ringet derfra. Han bad T2 få fat i LK for at undersøge det. Han ringede igen til T2 kl. 14.19, da han nu havde fået at vide af V.1, at containeren var taget ud til kontrol. Nu var tiltaltes engagement i handlen forbi. Det er det, han sagde til T2. Derfor var indholdet af samtalen mellem kl. 12 og kl. 13 blevet ligegyldigt. T2 ringede senere og bad ham aflevere papirerne i lufthavnen. Da han gav T2 papirerne, sagde T2, at han ville give dem til LK. T2 talte vist om, at containeren skulle til Dubai. Tiltalte var ikke længere interesseret i containeren. Han har forklaret til politiet som anført i afhøringsrapporten af 26. august 2005, side 7, 2. afsnit. I lufthavnen fortalte T2, at det var en græsk ven, der havde tilbudt LK cigaretterne eller måske blot containeren. Han har kun mødt T2 i lufthavnen. Hvalen er en af tiltaltes venner. ID er HT1.2 Lalev, hans kompagnon i Bulgarien. Det er korrekt, at han forsøgte at smugle et brev ud til ID. Han var dybt frustreret over, at politiet ikke ville forsøge at verificere hans forklaring. Han var klar over, at en bulgarer ville blive nervøs, hvis han blev kontaktet af politiet. Han ville derfor blot give HT1.2 den sikkerhed, at han blot skulle forklare, det der var sandheden. Formålet med at sende et brev til T2s forsvarer var at finde ud af T2s indstilling. Tiltalte havde siddet fængslet i 3½ måned uden at føle, at han eller T2 havde gjort noget galt. T2 havde ikke villet afgive forklaring. Der har aldrig været tale om, at der skulle være andet i containeren end cigaretter. Kun da T2 sagde, at han kunne få to prøver, slog det ham, at det virkede som om, de ikke talte om det samme. LK havde sagt, at der var en container på vej til ham, og at han under ingen omstændigheder ville have den til Danmark. Derfor gik han ud fra, at den var på vej til Danmark. LK anede ikke, hvad han skulle gøre ved den. Tiltalte foreslog derfor, at den blev taget af i Antwerpen, hvorfra tiltalte så kunne få den sendt til Bulgarien. Det havde ikke været et problem for tiltalte, om containeren kom til Danmark, men så havde det været naturligt, om LK sørgede for at sende den til Bulgarien. Det var ikke tiltaltes problem, hvis cigaretterne var uægte, og LK havde heller ikke betalt for dem. Det kan godt lade sig gøre at få Philip Morris' accept til salg af kopier, hvis den lokale repræsentant vurderede, at de var gode nok, og der blev betalt en afgift. Han foretog sig intet med containeren i perioden fra den 15. juli 2005 og til, containeren kom til Danmark. Han sagde fra, da han så, at papirerne ikke passede, og da han fik besked fra V.1 om, at den var udtaget til kontrol. Det var af praktiske grunde, at han kontaktede speditøren. T2 og LK var i udlandet. Når containeren lå på midlertidigt oplag, kunne den inden for 14 dage sendes ud igen uden fortoldning, forudsat at papirerne passede. LK virkede meget charmerende og salgsminded, men ikke som administratortypen.

Vedrørende aflytning nr. 15, 13. juli kl. 14.00, har tiltalte forklaret, at det var papirerne på shampooen, de talte om. Han kendte ikke noget til den tyske stol på det tidspunkt. Det er handlen med shampoo, der ikke var så ringe. Det er de eneste papirer, T2 havde fået på det tidspunkt. Han har forklaret til politiet, som det fremgår af afhøringsrapporten af 11. oktober 2005, side 5. Han huskede på det tidspunkt forkert. Den 13. juli eksisterede der slet ikke papirer på containeren. Under afhøringen hos politiet var det umuligt for tiltalte at overskue kronologien. Den jargon, han og T2 anvendte, bruger han ikke med andre. Måske hang det sammen med, at T2 havde nævnt, at han måske blev aflyttet.

Vedrørende aflytning nr. 26, 17. juli 2005, kl. 11.49, har tiltalte forklaret, at den tyske stol er svanemodellen, som tiltalte ville tage med til Bulgarien for at sælge til butikker dernede. De tyrkiske modeller er teaktræsmøbler. Det, de talte om fra Tyskland, er vodka og whisky. Foreholdt afhøringsrapport af 11. oktober 2005, side 7 for neden til side 8 for oven, har tiltalte forklaret, at han på det tidspunkt ikke kunne overskue, hvad det var, der var blevet talt om. Han fik samtalerne afspillet i små brudstykker. Det var kun svanemodellen og havemøblerne, der var relevant for tiltalte.

Vedrørende aflytning nr. 27, den 20. juli 2005, kl. 21.12, har tiltalte forklaret, at han skulle bruge proformafakturaen for at få mulighed for at få varerne sendt videre til sit eget firma. Prøverne fra Antwerpen var i hans verden cigaretter. Det var det eneste, han forbandt med Antwerpen. Han skulle have både proformafakturaen og transportdokumenterne. Det, T2 sagde om, at han kunne få to, viser, at de talte forbi hinanden. Dengang opfattede han det som om, der var to containere med cigaretter. Han skulle til Kina og derefter i gang med at arrangere transporten til Bulgarien. Foreholdt politirapport af 11. oktober 2005, side 9, 2. og 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt nok, at han har sagt sådan. Han anså LK og T2 som partnere.

Vedrørende aflytning nr. 28, den 21. juli 2005, kl. 9.09, har tiltalte forklaret, at han vidste, at LK ville sørge for, at containeren med cigaretter ville blive taget af skibet i Antwerpen. Derefter skulle tiltalte have containeren sendt til Bulgarien.

Vedrørende aflytning nr. 29, 21. juli 2005, kl. 14.50, har tiltalte forklaret, at dokumenterne vedrørte containeren med cigaretter.

Vedrørende aflytning nr. 30, 21. juli 2005, kl. 18.09, har tiltalte - foreholdt afhøringsrapport af 11. oktober 2005, side 10 - forklaret, at det var sådan, han opfattede samtalen på det tidspunkt. Den eneste konkrete handel, de havde, var containeren med cigaretter, der skulle til Bulgarien. Der var for så vidt ikke nogen grund til ikke at sige det direkte.

Vedrørende samtale nr. 33, 27. juli 2005, kl. 16.40, har tiltalte forklaret, at han var meget skuffet over at høre, at containeren ikke var pillet af i Antwerpen. Der var jo risiko for, at den ville blive konfiskeret, hvis den kom til ...1, Danmark på grund af LKs problemer med ToldSkat. Det var det eneste, T2 og LK skulle sørge for. Han ved ikke, hvorfor T2 gik ind i at arrangere forsendelsen. Det ville være en udmærket løsning at sende den til Grækenland med henblik på videretransport til Bulgarien. De numre, han taler om, er adresser og telefonnumre på speditøren i Grækenland.

Vedrørende aflytning nr. 36, 29. juli kl. 14.19, har tiltalte forklaret, at formålet med at ringe til T.2 var at sige, at nu ville han ikke være med mere. Det var hans budskab. Dem, der havde vidst noget, var ToldSkat. Det er usædvanligt at tage en container, som står på midlertidigt oplag, ud til kontrol. Det tydede på, at ToldSkat vidste, at der var noget galt med containeren. Den tidligere telefonsamtale, de havde haft mellem kl. 12 og kl. 13, var nu irrelevant. Det var nu lige meget, om det var en fejl eller hvad. Tiltalte havde gjort det klart for T2, at han med sin reststraf ikke ville involveres i noget, der var ulovligt i Danmark. Sagen var alvorlig for de folk, der var involveret i den. Det var V.1, der ville have papirerne.

Han arbejder nu med byggeri i Kina. Han bor i ...3, Danmark, hvor hans kone og 3 børn på 12, 13 og 18 år også bor. Hans folkeregisteradresse er i ...3, Danmark. Han er i Kina halvdelen af tiden.

V.1 har supplerende forklaret, at han i 2005 arbejdede på G6s kontor i ...3, Danmark. De fleste af de containere, han arbejdede med, kom fra Kina. Det er G6s kontor i Kina, der udarbejder Bill of Lading, der giver adgang til godset. Hvis rederiet skal stå for fortoldning, hvilket de nok gjorde i 20 % af tilfældene, skal de have kopi af Bill of Lading og faktura. Rederiet har tilladelse til midlertidigt oplag, men bruger oftest kundens SE-nummer. Han mener, at han kontaktede kunden, da den omhandlede container var på vej. Det er ham, der har sendt mailen til V.2 fra G8 Bådudlejning efter at have fået besked herom fra modtageren. Han mener, at han talte med V.2 på et senere tidspunkt. Mailen af 26. juli 2005 er sendt, efter de havde sat containeren på en feederbåd fra Bremerhaven. Det var noget rederiet helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis varetog, da det er for dyrt at køre godset til Danmark fra Bremerhaven. Han mener, at V.2 gav udtryk for, at hun ikke rigtig kunne se, hvad det var for en container. Mailen af 28. juli 2005 om, at den blev lagt på midlertidigt oplag, sendte han til V.2 efter containerens ankomst. De kunne ikke gøre andet, da de ikke havde dokumenterne. Han fik besked fra G4, som var ejeren af feederbåden, om at containeren var udtaget til kontrol. Derefter sendte han mailen af 29. juli. Han havde en samtale med en dame fra H1 Furniture, som sagde, at de ikke kunne forstå, hvad det var for en container, og at stykprisen på klapstolene virkede for høj. Han talte også med en engelsktalende herre, som ville købe containeren. Manden oplyste, at han skulle bruge stolene i Bulgarien. Han ville selv stå for transporten til Bulgarien. Vidnet sagde, at så skulle selve containeren, som tilhørte rederiet, tømmes på havnen, og rederiet skulle se de originale papirer, før godset blev udleveret. Han mener, at den samtale lå inden, containeren blev udtaget til toldkontrol. Hos G6 brugte de kun midlertidigt oplag, hvis modtageren ikke havde papirerne. Han kan godt huske, at han den 2. august 2005 fik en mail fra V.2. Med den mail, han sendte den 13. juli 2005, var der vedhæftet Arrival Notice, hvoraf fremgår alle detaljer fra Bill of Lading. Mailen af 5. august er hans svar til V.2. Grunden til, at de anførte i faxen af 5. august 2005 til ToldSkat, at de overvejede at sende containeren til Frihavnen, var, at deres tilladelse til midlertidigt oplag var ved at løbe ud. Han mente, at toldkontrol var overflødig, når containeren skulle ud af landet igen. Det skrev han i sin fax af 5. august 2005 til ToldSkat. Da han skrev det, gik han ud fra, at godset var som angivet. Havde han vidst, at der var cigaretter i containeren, selv om der stod noget andet i Bill of Lading, ville han have kontaktet ToldSkat. H1 ønskede ikke sit navn eller CVR-nummer nævnt i forbindelse med sagen. De kunne godt have sendt containeren retur til Kina, hvis ingen ville kendes ved den. Det overvejede de først, efter den var kommet til ...1, Danmark.

V.2 har supplerende forklaret, at hun normalt stod for fortoldningen af containere for H1 Furniture ApS. Det var nok noget efter den 13. juli 2005, hun talte med LK, som sagde, at han ikke havde bestilt containeren, hvorfor hun ikke skulle bekymre sig om den. Da hun fik besked om, at den ankom den 28. juli 2005 i ...1, Danmark, kontaktede hun V.3, som sagde, at den var videresolgt. Både LK og V.3 sagde, at den ikke skulle til Danmark, da den var solgt til en anden. Det var usædvanligt, at hun ikke havde papirerne. En engelsktalende mand, der hed SP, ringede og sagde, at han havde købt containeren. Hun faxede "Arrival Notice" til ham, ikke andet. Hun havde ikke Bill of Lading. Hun har checket sin faxudskrift, hvoraf fremgår, at hun kun sendte en side. Hun kan ikke forestille sig, at det har været andet end "Arrival Notice". Ved videresalg af en container er det H1, der udsteder faktura. Hun kan ikke vide, hvilken side, der er gået gennem, hvis hun sendte 2 sider, som forklaret til politiet.

V.3 har supplerende forklaret, at LK ofte var ude at rejse. Meget af kontakten til ham foregik derfor på telefon. Der var en episode med nogle klapstole. En containerliste var en liste over de containere, virksomheden havde på vej hjem. Den pågældende container stod ikke på listen. Hun husker ikke nærmere kontakten med V.2 fra G8 Bådudlejning. Det må være LK, som havde fortalt, at containeren var solgt til anden side. Hun husker ikke at have fået besked på at lave en faktura, men det kan godt være. LK kan ikke betjene computeren. Der kom ofte mails fra folk, der ville sælge ting. Hun ved ikke, om LK kender JR.

V.4 har supplerende forklaret, at de havde ransaget hos LK i en sag om glødelamper. Derefter fulgte de også op på hans andre selskaber. Han lovede at undersøge forespørgslen om cigaretter. På vej ud mødte de vist en kollega, som bekræftede, at der ikke kunne ske løbende toldberigtigelse.

V.5 har supplerende forklaret, at han og T.2 primært har handlet biler sammen. Han kan ikke specifikt huske, hvad de ellers har handlet. Han var sammen med T.2 på dennes kontor i ...4, Danmark op til juli 2005. På det sidste møde fik han fremvist en pakke cigaretter, han kunne ryge af. Han fik ikke tilbudt at købe cigaretter. Han havde ikke hørt om cigaretsagen forud for den 20. september 2005, hvor han blev afhørt af politiet om Globalknive. Han mener ikke, at han er rigtigt citeret i politirapporten. Han husker ikke, at T.2 havde talt om at sælge cigaretterne. Han husker ikke at have sagt, som anført i rapporten om cigaretterne, herunder om mærke, smag eller mængde. Han mener, at politiet har udledt meget af, at han havde sagt, at han røg en cigaret. De tidligere rapporter havde været fyldt med fejl, hvorfor han ønskede at læse dem gennem. Han vil tro, at han læste rapporten af 22. september 2005 gennem senere. Han er ikke blevet afhørt yderligere af politiet om cigaretter.

V.8 har supplerende forklaret, at der ikke er nogen grænse for, hvor længe varer kan ligge i en frihavn. Ham bekendt er der ikke grænser for, hvilke varer, der kan ligge der. Fortoldning skal ske, når varerne tages ud af frihavnen. Ved midlertidigt oplag giver man nogle enkle oplysninger til ToldSkat. Inden 10 hverdage skal der enten ske fortoldning, eller godset skal sendes ud af landet igen uden toldbehandling. Hvis det skal transporteres på land, skal der stilles sikkerhed. Godsets karakter er ikke afgørende i den henseende.

Kriminalassistent V.10 har supplerende forklaret, at T1 under afhøringen den 26. august 2005 ændrede sin forklaring i forhold til tidligere derved, at han nu erkendte, at han vidste, at der var cigaretter i containeren. Han forklarede frit fra leveren. Han virkede ikke deprimeret eller lignende, udover at han selvfølgelig var trykket af at sidde indespærret. T1 ønskede, at de kontaktede hans bulgarske samarbejdspartner. Der blev lavet nogle undersøgelser vedrørende samarbejdspartneren, men de fik ikke fat i ham. Som det fremgår af afhøringsrapporten, afspillede man de aflyttede samtaler og gav T1 adgang til at kommentere dem. De spillede de enkelte samtaler til ende og lod ham kommentere, inden de tog den næste samtale. Afhøringen første dag varede kun 3 timer. Tiltalte gav udtryk for, at han følte sig presset af aflytningerne. Efter anden dags afhøring ønskede tiltalte ikke at udtale sig mere efter samråd med sin advokat. Tiltalte havde fået gennemgået sin forklaring og haft lejlighed til at kommentere den. Vidnet foretog afhøringen. Det kan godt være, at dele af de lange samtaler ikke blev afspillet.

V.11 har forklaret, at han tidligere været ansat som bogholder hos T.2. Han fratrådte den 1. september 2004. H2 ApS var en grossistvirksomhed, som handlede med stock-lots. Langt fra alle henvendelser førte til en handel. Der var rigtig mange projekter i gang. Der var andre selskaber i koncernen, der beskæftigede sig med spil, IP-telefoni og eventmaking. Han har aldrig hørt om handel med vin eller spiritus. Der har været en forespørgsel på sko, som ikke blev til noget på grund af kvotesystemet. Der har ikke i hans tid været handel med parfume, men muligvis en forespørgsel. Han har sidst set LK i juli 2005, idet LK henvendte sig med en forespørgsel om, hvorvidt vidnets firma kunne være revisor for virksomhederne i ...2, Danmark. Det accepterede de, men frasagde sig det senere. Han talte med LK den 1. august 2005. Nummeret LK ringede fra, tilhørte et advokatfirma i ...2, Danmark, hvorfra han senere fik tilsendt et generalforsamlingsreferat. Han har senere fået nogle mails fra LK fra udlandet.

Procedure

De tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden i forhold 1 gjort gældende, at containeren ikke er indført i Danmark, idet den lå på midlertidigt oplag, da kontrollen fandt sted. De har endvidere gjort gældende, at de hverken har medvirket til at indføre containeren i Danmark eller haft forsæt hertil, da deres handlinger netop har haft til formål at undgå, at containeren blev indført i Danmark. Som tiltalen er formuleret, kan der ikke tages hensyn til de tiltaltes adfærd efter den 28. juli 2005 kl. 13.00, hvor indførslen efter anklagemyndighedens opfattelse skulle have fundet sted. T2 har endelig gjort gældende, at han ikke vidste, at der var cigaretter i containeren.

Landsrettens begrundelse og resultat

Containeren blev afsendt fra Shanghai, Kina, den 23. juni 2005, og det fremgår af fragtpapirerne, at modtageren var H1 Furniture ApS, ...2, Danmark, at containeren skulle leveres i ...1, Danmark, og at containeren indeholdt foldestole. Containeren blev leveret i ...1, Danmark den 28. juli 2005, hvor G6 (Denmark) samme dag bestemte, at containeren skulle på midlertidigt oplag. I forbindelse med en kontrol den 29. juli 2005 konstaterede toldmyndighederne, at containeren indeholdt bl.a. 7.999.400 uberigtigede cigaretter, der var mærket Marlboro og påført falske tyske stempelmærker.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T2 i hvert fald siden den 15. juli 2005 var klar over, at containeren indeholdt cigaretter. Landsretten har herved lagt vægt på, at T1 til politiet og i retten den 30. august 2005 forklarede, at det var T2, der under mødet i ...2, Danmark spurgte, om han kunne hjælpe LK med at løse problemet med de 1.000 kasser cigaretter, der var på vej til Danmark. Forklaringen støttes af, at det efter indholdet af telefonaflytningerne og det oplyste om T2s samarbejde med LK forekommer helt usandsynligt, at han - i modsætning til T1 og LK - ikke skulle have haft kendskab til containerens rigtige indhold. T2 har endvidere forklaret, at han skulle have del i fortjenesten ved salget af varerne i containeren samt have prøver, han kunne vise til mulige kunder, hvilket ligeledes gør det usandsynligt, at han skulle være uvidende om containerens rigtige indhold.

De tiltalte har forklaret, at LK som følge af problemer med de danske skattemyndigheder ikke ønskede, at containeren skulle til Danmark, og at det blev aftalt, at T1 skulle sælge indholdet i Bulgarien. De har endvidere forklaret, at LK skulle sørge for, at containeren blev leveret i Antwerpen den 27. juli 2005, hvorefter T1 skulle sørge for den videre transport til Grækenland eller Bulgarien. Da de blev klar over, at containeren var på vej til ...1, Danmark, forsøgte de at undgå, at containeren blev indført i Danmark. Landsretten finder, at denne forklaring støttes i betydelig grad af de afspillede aflytninger. Det fremgår således af en aflytning den 20. juli 2005, at T1 skulle bruge nogle prøver fra Antwerpen, da han skulle til Sydeuropa. Af aflytninger fra den 27. juli 2005 fremgår, at det var en overraskelse for de tiltalte, at containeren ikke blev leveret i Antwerpen, men at den i stedet var på vej til ...1, Danmark, ligesom det fremgår, at containeren hurtigst muligt skulle sendes videre til Grækenland. Forklaringen støttes endvidere af, at T1 den 27. eller 28. august 2005 henvendte sig til V.1 fra G6 (Denmark) med forespørgsel om, hvordan containeren kunne sendes videre til Bulgarien eller Grækenland.

Det er herefter ikke bevist, at de tiltalte havde forsæt til at indføre containeren i Danmark, således at der var pligt til at angive containeren til told- og afgiftsberigtigelse. Det er heller ikke bevist, at de tiltalte havde forsæt til at gøre brug af forfalskede stempelmærker i Danmark. Landsretten frifinder derfor de tiltalte i forhold 1.

Straffen for T1 i forhold 2 fastsættes til fængsel i 30 dage. Det har sit forblivende med reststraffen på 952 dage fra prøveløsladelsen den 26. maj 2004.

I konsekvens af frifindelsen i forhold 1 frifindes de tiltalte for påstanden om betaling af told og afgifter.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom ændres således, at straffen for tiltalte T1 nedsættes til fængsel i 30 dage.

Tiltalte T2 frifindes.

De tiltalte frifindes for påstanden om betaling af told og afgifter.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter, dog således at tiltalte T1 skal betale 6.000 kr. af sagsomkostningerne for byretten.