Dokumentets metadata

Driftsomkostning - fremmed arbejdskraft - fakturaers realitet - bevisbyrde

Skatteyderen var blevet nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Parter

A
(advokat Jan Moosmand)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokat ved advokat Christian Andersen ved advokatfuldmægtig Hanne Padkjær Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Kirsten Thomassen (kst.)

Byrettens dom af 27. august 2008 (BS 8-2597/2007) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hendes indkomst for indkomståret 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis 497.400 kr. og 1.018.420 kr., og at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes momstilsvar for indkomstårene 2002 og 2003 skal nedsættes med 323.124 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har afsagt kendelse den 17. august 2007 vedrørende indkomstskat for indkomstårene 2002 og 2003 og den 21. september 2007 vedrørende moms for de pågældende år.

Af Landsskatterettens kendelse af 28. marts 2008 vedrørende moms for virksomheden for perioden 1. januar 2004 til 30. september 2004 fremgår blandt andet:

"Skattecentret har fremhævet, at virksomheden ved et brev af 24. september 2004 fra daværende ToldSkat fik meddelelse om, at der ikke i fremtiden kunne gives fradrag for indgående moms af fakturaer fra G1 v/KF, idet det var konstateret, at denne virksomhed var afmeldt fra momsregistrering allerede med virkning fra 31. december 1990 ...

På trods af denne meddelelse fortsatte virksomheden med at tage fradrag i momsregnskabet for udgifterne til G1 v/KF i perioden fra den 1. januar 2004 - 30. september 2004.

...

SKAT har overfor Landsskatteretten tilføjet, at for yderligere at anskueliggøre, hvordan virksomheden stadig agerer rent forretningsmæssigt, skal SKAT henvise til det sendte brev af 2. november 2007 til virksomheden.

Af brevet fremgår, at virksomheden nu køber overfladebehandlingsydelser af en ny underleverandør: CVR nr. ..., G4 Denmark A/S, G4 Ltd., Lithauen. Virksomheden har ingen dansk adresse.

SKAT er i gang med en særskilt efterforskning af de skatte- og afgiftsmæssige forhold i det nævnte udenlandske selskab. Indtil nu har efterforskningen vist, at selskabet G4 Denmark A/S misbruger et CVR nr., som tilhører en anden juridisk person. CVR nr. ... tilhører således ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen G5 Industrilakering A/S. SKAT har besøgt G5 Industrilakering A/S, og det kan på baggrund af dette besøg konstateres, at dette selskab intet kender til G4 Denmark A/S og ikke har nogen forbindelse til det. G4 Denmark A/S eksisterer med andre ord ikke.

Samhandlen mellem virksomheden og G4 Denmark A/S har et meget betydeligt omfang. I perioden 30. september 2004 - 31. marts 2007 har virksomheden købt ydelser (arbejdskraft) til et samlet beløb på 8.114.254 kr. excl. moms hos G4 Denmark A/S. I alle tilfælde er der sket kontant betaling til G4 Denmark A/S. Den kontante betaling er sket til enten en person, der bor i Danmark eller til en TD, der angiveligt bor i Tyskland, og som er ansvarlig leder for selskabets operationer i blandt andet Danmark. Det er ikke lykkedes SKAT at identificere TD, men SKAT kender den person, som bor i Danmark.

...

Det er tilføjet, at virksomheden i enkelte tilfælde har købt arbejdsydelser af virksomheden: CVR nr. ..., G6 Group GmbH, G6 Industriservice A/S. Dette CVR nr. tilhører ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen G7 Rengøring A/S. SKAT har besøgt G7 Rengøring A/S. På baggrund af besøget kan det konstateres, at selskabet intet kender til G6 Group GmbH, G6 Industriservice A/S og ikke har nogen forbindelse dertil."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaringer af A, BB og ST.

A har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke har talt med ST om de enkelte kontrakter, men hun fik pengene udbetalt herfor. Hun har slet ikke talt med DF. Hun har efter 9. klasse blandt andet været beskæftiget inden for restaurationsbranchen. I 2002 og 2003 boede hun og ægtefællen med 3 børn i lejet hus og havde en almindelig bil, som var købt på afbetaling. Da de i september 2004 fik brev fra SKAT om, at de ikke kunne få fradrag for fakturaer udstedt af G1, fandt BB en ny samarbejdspartner i stedet for DF, og BB udskrev fakturaer for det arbejde, som allerede da var udført af G1. BB fungerede som sjakbajs for underleverandørerne og kom på G2 dagligt. Hun kom der sjældnere i forbindelse med lettere rengøringsarbejde. Hun har ikke haft ansatte i virksomheden.

BB har supplerende forklaret blandt andet, at han har kontaktet andre end DF med henblik på at fungere som underleverandør, men de brugte kun DF og hans folk, da de havde den fornødne viden og kapacitet, ligesom DF var billigst. I 2002 og 2003 boede de i et lejet hus, da de ikke havde penge til egen bolig. De havde en bil. Han er udlært isenkræmmer efter realeksamen og handelsskoleeksamen. Efter militærtjeneste var han beskæftiget med fabriksarbejde. Han fortalte i efteråret 2004 DF, at de ikke kunne få fradrag for arbejde udført af G1. Herefter stoppede DF på eget initiativ samarbejdet, og han antog selv nogle litauere, som arbejdede i firmaet G4 Denmark A/S. Deres danske repræsentant var NM. De samarbejdede også med en tysker ved navn TD. Han kom selv på arbejdspladsen dagligt og kan bekræfte, at det fakturerede arbejde er udført. Politiet har efterforsket de pågældende firmaer, som har misbrugt andres SE-numre. Han har i den forbindelse været til afhøring hos politiet, men efterforskningen har ikke været rettet mod A eller ham selv.

ST har forklaret blandt andet, at han i 2002 og 2003 var indehaver af G3 ApS, som er et malerfirma, der arbejdede med maling af skibe, der var til reparation hovedsagligt på G8, men også på G2. I 2002 og 2003 brugte han BB, som stod for As firma, som underleverandør mange gange, når der f.eks. i en weekend skulle bruges 100 mand til sandblæsning, rengøring og maling af et skib. Han kontaktede så BB for at finde ud af, hvor mange mænd BB kunne stille med. Fra 1999-2003 brugte han 62 underleverandører. Underleverandørerne arbejdede efter en fast pris, og han havde også selv en fast pris med værftet. Han ved ikke, om der var ansatte i As virksomhed, men han ved, at BB hyrede ekstra folk, da opgaverne skulle udføres hurtigt. Han har næsten hver gang set BB på pladsen, og opgaverne er blevet udført. Han har hørt om DF, men har aldrig set ham. Han har ikke hørt om G1. Han og hans kompagnon er blevet frikendt i en straffesag om bedrageri i relation til de opgaver, som hans virksomhed udfører.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Fakturaerne, som er omfattet af denne sag, er skrevet af BB og er påført et stempel fra G1 ved KF med angivelse af et SE-nummer. Denne virksomhed blev afmeldt fra momsregistrering den 31. december 1990, og den daværende indehaver af virksomheden har nægtet ethvert kendskab til de pågældende fakturaer.

Fakturaerne er angiveligt underskrevet af DF for G1 og er efter det oplyste betalt kontant. DF har ikke afgivet forklaring for hverken byretten eller landsretten.

Det tiltrædes under disse omstændigheder, at A ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundlag. Det er derfor også uden betydning, at skattemyndighederne ikke har foretaget en privatforbrugsopgørelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 75.000 kr. til Skatteministeriet, hvori indgår omkostninger til materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 75.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.