Dokumentets metadata

Moms - billeasingkoncept - finansiering af brændstof

Skatterådet bekræfter, at spørgers levering af brændstof, der indgår som led i en fleet management aftale, skal betragtes som en momsfri finansiel ydelse, når kunden selv tanker direkte på tankstationer i Danmark ved brug af benzinkort udstedt fra benzinselskab til spørger, hvor brændstoffet faktureres af spørger til kunden.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger leverer bil-fleet management ydelser til bl.a. danske kunder. Fleet management er en samlet ydelse, der dækker over afskrivning og forrentning af køretøjet, dæk, vask, brændstof, forsikring, reparation, service, olie m.v.

Spørger har hidtil leveret denne ydelse til en samlet pris over for kunden. Prisen på fleet managementydelsen er blevet fastsat på grundlag af bilmærke, model, leasingperiode, kørselsbehov m.v.

Brændstofleverancen i fleet management aftalen mellem spørger og dennes kunder, foregår ved, at tankning foretages direkte af fleet management kunden på en tankstation, og hvor brændstoffet faktureres til spørger, som fakturerer brændstoffet videre til sin kunde.

Den faste pris spørger påtænker at fakturere sin kunde for brændstoffet er 14 kr. pr. liter brændstof, og brændstoffet faktureres fra det danske benzinselskab til spørger til dagspris. Dagsprisen kan variere fra eksempelvis 8 kr. til 14 kr. pr. liter brændstof.

Den variable pris spørger påtænker at fakturere sin kunde for brændstoffet er dagspris + 5 kr.

Ved Højesterets dom SKM2009.25.HR , har Højesteret afgjort, at en udbyder af et bil-fleet management under det eksisterende aftaleforhold ikke leverede brændstof som en integreret del af fleet managementydelsen, men at brændstoffet derimod leveres direkte fra benzinselskabet til fleet management kunden. Udbyderen leverede derimod en særskilt finansiel ydelse til fleet management kunden.

Som følge af Højesterets dom er spørger tvunget til at ændre selskabets egne aftalevilkår og dermed også forretningsgrundlag over for danske kunder ved at prisfastsætte brændstof ydelsen (finansieringsydelsen) særskilt i forhold til den resterende del af fleet managementydelsen over for kunden.

Da en brændstofleverance, hvor tankning foretages direkte af fleet management kunden på en tankstation, og hvor ydelsen faktureres via leasingselskabet på baggrund af Højesterets dom i alle tilfælde skal anses som en momsfri finansiel ydelse, skal begge spørgsmål efter spørgerens opfattelse besvares bekræftende.

Lovgrundlaget

Af momslovens § 4, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005) fremgår det, at:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a fremgår det, at:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån."

Af momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1 (Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112)) fremgår det, at:

"Ved "levering af varer" forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode."

Af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b fremgår det, at:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene."

Praksis

EF-domstolen har 6. februar 2003 i sin dom C-185/01 Auto Lease Holland BV udtalt sig om brændstofadministration i forbindelse med leasing af biler. EF-domstolen udtaler at "levering af et gode" i sjette momsdirektivs artikel 5, stk. 1 (nu momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1), skal fortolkes således, at der i forbindelse med leasing af motorkøretøjer, der tillige omfatter en aftale om brændstofadministration, ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning.

Navnlig præmisserne 33-37:

"33 Der skal derfor, med henblik på besvarelsen af det forelagte spørgsmål, tages stilling til, til hvem - leasinggiver eller leasingtager - benzinselskaberne i hovedsagen har overdraget denne ret til som ejer faktisk at råde over brændstoffet.

34 Det er ubestridt, at leasingtageren er berettiget til at råde over brændstoffet, som om han var ejer af dette gode. Leasingtageren modtager brændstoffet direkte fra tankstationerne, og Auto Lease har på intet tidspunkt ret til at bestemme, på hvilken måde brændstoffet skal anvendes, og med hvilke formål denne anvendelse finder sted.

35 Opfattelsen af, at brændstoffet leveres til Auto Lease, idet leasingtageren køber brændstoffet i Auto Leases navn og for Auto Leases regning, der lægger prisen for godet ud, kan ikke tiltrædes. Som Kommissionen med rette har gjort gældende, er leveringerne kun tilsyneladende gennemført for Auto Leases regning. Dels er de månedlige rater, der betales til Auto Lease, blot et forskud. Dels er det leasingtageren, der indestår for betalingen af det faktiske forbrug, der opgøres ved årets udgang, og leasingtageren bærer derfor udgifterne ved brændstofleveringen i deres helhed.

36 Aftalen om brændstofadministration er således ikke en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Auto Lease køber ikke brændstoffet for derefter at sælge det videre til leasingtageren, men leasingtageren køber brændstoffet og vælger frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Auto Lease fungerer i virkeligheden som kreditgiver i forhold til leasingtageren.

37 Det forelagte spørgsmål skal herefter besvares med, at sjette direktivs artikel 5, stk. 1, skal fortolkes således, at der ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning."

Højesteret fastslog i SKM2009.25.HR , at et i Tyskland hjemmehørende billeasingselskab ikke i momsmæssig henseende har indkøbt brændstof fra danske benzinselskaber og videresolgt brændstoffet til selskabets danske leasingtagere, som tankede brændstoffet fra danske tankstationer. Højesteret fandt, at benzinselskaberne solgte brændstoffet direkte til leasingtagerne, og at leasingselskabet alene virkede som kreditgiver. I samme dom fastslog Højesteret at leveringen af brændstofadministration er en momsfritagen finansiel transaktion omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Højesterets dom er en stadfæstelse af Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2006.399.ØLR .

Begrundelse

Ad spørgsmål 1

Salg af brændstof til danske leasingtagere som led i den beskrevne fleet management aftale kan under de beskrevne forhold ikke anses for salg af brændstof fra spørger til leasingtager.

Brændstofleverancen i fleet management aftalen mellem spørger og dennes kunder, foregår ved, at tankning foretages direkte af fleet management kunden på en tankstation, og hvor brændstoffet faktureres til spørger, som fakturerer brændstoffet videre til sin kunde for en fast pris per liter tanket brændstof.

Det følger af både EF-domstolens dom i C-185/01 og Højesterets dom i SKM2009.25.HR , at leasingselskabet ikke i momsmæssig henseende har indkøbt brændstoffet fra de danske benzinselskaber og videresolgt dette til sine leasingtagere, som tanker brændstoffet selv direkte fra danske tankstationer. Brændstoffet må anses for solgt direkte fra de danske benzinselskaber til leasingtagerne, og spørger virker alene som kreditgiver.

Spørger opnår ved købet af brændstof fra de danske benzinselskaber i forbindelse med aftalen indgået med leasingtager aldrig retten til som ejer at råde over brændstoffet. Denne ret overgår direkte fra benzinselskab til leasingtager, og brændstoffet er derfor momsmæssigt solgt direkte fra benzinselskabet til leasingtager, da det er leasingtagerne og ikke spørger, der kan vælge om, og i hvilket omfang, leasingtagerne gør brug af benzinkortet, og leasingtagerne selv bestemmer mængde, tid og sted for det enkelte køb. Se også præmisserne 33-37 i EF-domstolens dom C-185/01. Endelig betaling for brændstoffet beregnes endvidere i forhold til leasingtagers faktiske forbrug.

Der foreligger derfor ikke en levering af brændstof mellem spørger og dennes leasingtagere, der er omfattet af definitionen på afgiftspligtige vareleverancer i momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

Leasingtagernes ret til at tanke brændstof har reelt karakter af finansiering af disses køb af brændstof, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Det indstilles derfor, at Skatterådet bekræfter, at spørgers leverancer i forbindelse med levering af brændstof til en fast pris pr. liter brændstof tanket af leasingtager er leverance af en momsfri finansiel ydelse.

Ad spørgsmål 2

Salg af brændstof til danske leasingtager som led i den beskrevne fleet management aftale kan under de beskrevne forhold ikke anses for salg af brændstof fra spørger til leasingtager, ydelsen er en momsfritaget finansiel ydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Se i øvrigt argumentationen under spørgsmål 2.

Det indstilles derfor, at Skatterådet bekræfter, at spørgers leverancer i forbindelse med levering af brændstof til dagsprisen + 5 kr. pr. liter brændstof tanket af leasingtager er leverance af en momsfri finansiel ydelse.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.