Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-08-2009
Offentliggjort:28-08-2009
SKM-nr:SKM2009.505.HR
Journalnr.:502/2007
Referencer.:Pensionsbeskatningsloven
Dokumenttype:Dom


Personforsikring - invalidepensionsordning - løbende udbetalinger

Appellanten havde i maj 1989 oprettet en forsikringspolice i det daværende Baltica. Der var tale om en personforsikring oprettet uden for et ansættelsesforhold. Forsikringen kom til udbetaling ved forsikredes midlertidige eller varige tab af erhvervsevnen. Endvidere fremgik det af ordningen, at der var tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger.Appellanten pådrog sig en skade den 17. december 1989, og han anmeldte skaden under forsikringspolicen. Den 29. september 1998 tilkendte Ankenævnet for Forsikring appellanten erstatning for varigt tab af erhvervsevne, der blev fastsat til halvdelen af det engangsbeløb, der i henhold til policevilkårene ville udløses ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3.Spørgsmålet for Højesteret var, om udbetalingen skulle beskattes eller ej.Højesteret fastslog, at forsikringen både efter sin karakter og forsikringsselskabets karakteristik af ordningen var en invalidepensionsordning, der var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b. Forsikringen var derfor skattepligtig i henhold til pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Peter Blok, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen og Jens Peter Christensen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 23. oktober 2007.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms forkyndelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.