Dokumentets metadata

Børnepasning, kontantlønsnedgang

Skatterådet kan ikke bekræfte, at arbejdsgiver skattefrit kan betale medarbejdernes private børnepasning. Endvidere finder Skatterådet ikke, at det ændrer ved skattepligten af den private børnepasning, såfremt denne indgår i en kontantlønsnedgang.

Spørgsmål

1. Kan Spørger, som arbejdsgiver, stille børnepasning til rådighed på medarbejdernes bopæl - for de medarbejdere, som har et behov for dette i forbindelse med deltagelse i firmaarrangementer udenfor normal arbejdstid - uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, idet der er tale om udgift til en generel personalepleje og værdien derfor ikke anses for et skattepligtigt personalegode?
2. Kan Spørger, som arbejdsgiver, stille børnepasning til rådighed på arbejdspladsen - for de medarbejdere, som har et behov for dette i forbindelse med deltagelse i firmaarrangementer udenfor normal arbejdstid - uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, idet der er tale om en udgift til generel personalepleje og værdien derfor ikke anses for et skattepligtigt personalegode?
3. Kan Spørger, som arbejdsgiver, stille børnepasning til rådighed på medarbejdernes bopæl - for de medarbejdere, som har et behov for dette i forbindelse med overarbejde og weekendarbejde samt barns sygdom - uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, idet værdien kan henføres til bagatelgrænsens, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. 3 pkt. og dermed være fritaget for beskatning?
4. Kan Spørger, som arbejdsgiver, stille børnepasning til rådighed på arbejdspladsen - for de medarbejdere, som har et behov for dette i forbindelse med overarbejde og weekendarbejde samt barns sygdom - uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, idet værdien kan henføres til bagatelgrænsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. 3 pkt. og dermed være fritaget for beskatning?
5. Ændrer det på svarerne til spørgsmål 1, 2, 3 og 4, såfremt tilmelding til og benyttelse af børnepasningsordningen kobles sammen med en fleksibel lønpakke - således at de medarbejdere, som ønsker at benytte sig af ordningen, frivilligt tilmelder sig ordningen og samtidig kompenserer Spørger for en andel af udgiften ved at acceptere en fremadrettet generel og reel reduktion af kontantlønnen?

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
4. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
5. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og ønsker at påvirke så mange som muligt at de faktorer, der spiller ind på medarbejdernes trivsel, herunder muligheden for at medarbejderne hver især kan tilrettelægge en fleksibel arbejdstid med en fornuftig balance mellem arbejdsliv/arbejdstid og privatliv/fritid - "work-life-balance".

Spørger er, som arbejdsgiver, også meget opmærksom på at tilbyde fornuftige og attraktive forhold på arbejdspladsen, som underbygger medarbejdernes fleksibilitet og har derfor bl.a. Også givet medarbejderne mulighed for at indgå aftale om fleksible lønpakker, hvor man bl.a. individuelt har mulighed for at aftale størrelse af pensionsbidrag samt sundhedsordninger (som massage) på arbejdspladsen.

Spørger er en forholdsvis ny og lille virksomhed, som er meget afhængig af medarbejdernes arrangement og fleksibilitet, særligt i relation til betjening af virksomhedens kunder. Virksomheden imødeser en meget travl periode hen over efteråret og der er allerede planlangt overarbejde og ekstra arbejdsdage i 8 udvalgte weekender.

Herudover skal en del af medarbejderne deltage i kursus- og undervisningsaktiviteter med kunder samt tema- og messeaktiviteter med kunderne og deres medarbejdere, som ofte ligger udover normal arbejdstid.

Spørger er opmærksom på, at sådanne situationer med ekstra arbejde udenfor normal arbejdstid får indflydelse på medarbejdernes familie- og privatliv og for medarbejdere med børn, kan det være problematisk at få ekstraarbejde og børnepasning til at gå op i en højere enhed.

Derfor overvejer spørger at tilbyde pasningsordning af medarbejdernes børn i de perioder og i de tidsrum, hvor medarbejderne er nødsaget til at deltage i virksomhedsaktiviteter udenfor normal arbejdstid eller har ekstra arbejde på kontoret eller hos kunder.

Ofte kan ekstraarbejdet samt øvrige aktiviteter planlægge på forhånd, men der kan opstå situationer, hvor ekstraarbejde opstår meget pludseligt og der kan derfor opstå presserende situationer med et akut behov for hjælp til børnepasning.

Hvis børnepasningsordningen etableres vil det være oplagt også at give medarbejderne mulighed for at benytte sig af tilbuddet i forbindelse med barns sygdom.

Spørger er i kontakt med en virksomhed, der tilbyder børnepasning og babysitterordninger, som et gennemprøvet og allerede testet produkt, hvor der er mulighed for booking via log-in på nettet. Denne virksomhed har et helt korps af tilknyttede babysittere og har meget kort responstid.

Beskrivelse af virksomheden og produktet findes på nettet.

Spørger er meget opmærksom på den skattemæssige behandling af arbejdsgiver betalte goder, som stilles til rådighed for medarbejderne og derfor anmodes om bindende svar på den skattemæssige situation for medarbejderne, såfremt man vælger at tilbyde børnepasning.

Der er endvidere tale om påtænkt disposition, da Spørger ikke på nuværende tidspunkt tilbyder arbejdsgiverbetalt børnepasning i forbindelse med overarbejde og weekendarbejde.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er opmærksom på, at det omfang man som arbejdsgiver betaler udgiften til pasning af medarbejderens børn, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode, jf. LL § 16, skt. 1 LV A.B.1.9.23 ).

Dette gælder som udgangspunkt babysitter, pasning i vuggestue eller børnehave samt hvis der indrettes en vuggestue eller børnehave til pasning af medarbejdernes børn på arbejdspladsen - og uanset om godet stilles til rådighed for alle medarbejdere som en del af den generelle personalepleje.

Det er dog - efter spørgers opfattelse - uafklaret (og fremgår hverken af litteratur, afgørelser eller praksis i øvrigt) om arbejdsgiver kan betale for børnepasning i forbindelse med virksomhedsarrangementer - uden at det medfører skattepligt for medarbejderne.

Normalt kan familiemedlemmer (ægtefæller, ledsagere og børn m.fl.) deltage i sociale virksomhedsarrangementer (som sommerudflugt og julearrangement mm.) på lige fod med medarbejderne - uden at det medfører beskatning og uden at arbejdsgiveren mister den skattemæssige fradragsret for udgifterne.

Arbejdsgiver kan således også afholde udgifter til underholdning til sådanne arrangementer, herunder f.eks. hyre en tryllekunstner, artist eller optræden af en klovn eller julemand til underholdning af børnene.

Ud fra denne praksis kan der således argumenteres for, at arbejdsgiver ved sådanne arrangementer også kan stille børnepasning/babysitter til rådighed - uden at det sidestilles med dækning af private udgifter og derfor også uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Ofte vil det dog være uhensigtsmæssigt at tilbyde børnepasning på arbejdspladsen og langt de fleste medarbejdere vil foretrække, at børnepasningen kan foregå i hjemmet, som er trygge og vante rammer for børnene. Efter vores opfattelse bør det ikke have skattemæssige konsekvenser om den ordning, som tilbydes i forbindelse med virksomhedsarrangementer omfatter børnepasning på arbejdspladsen eller i hjemmet.

Stiller arbejdsgiver børnepasning/babysitter til rådighed i forbindelse med ekstraarbejde (ekstraordinært weekendarbejde og overarbejde) vil dette formentlig ikke være skattefrit, men der kan argumenteres for, at værdien er omfattet af bagatelgrænsen (på lige fod med f.eks. bespisning). Samme argumentation må gælde for den situation, hvor arbejdsgiver stiller børnepasning til rådighed i forbindelse med barnets sygedage, således at medarbejderen kan varetage sit job.

Spørger er opmærksom på, at hvis man som arbejdsgiver refunderer medarbejderens private udgifter til børnepasning, babysitter, vuggestue, børnehave mv., er beløbet skattepligtigt.

Hvis man som arbejdsgiver indretter og betaler for driften af en egentlig firmabørnehave mv., eller generelt stiller børnepasning til rådighed på arbejdspladsen er der tale om et skattepligtigt personalegode.

For børnepasning i forbindelse med ekstraarbejde og overarbejde samt i forbindelse med f.eks. barnets sygedage kan argumenteres for, at værdien falder ind under bagatelgrænsen.

Jf. Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. skal goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samledes værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv., overstiger et grundbeløb (bagatelgrænsen, som for 2009 udgør 5.500 kr.).

Bagatelgrænsen som blev indført ved lov nr. 437 af 10.06.1997 om ændring af ligningsloven (L 180; Justering af personalegodebeskatningen). Jf. Ligningsvejledningen 2009-1 almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 og i lovforarbejderne til indførelse af bagatelgrænsen er bespisning i forbindelse med overarbejde nævnt som et gode, der er omfattet af bagatelgrænsen. Jf. bemærkningerne til lovforslaget omfatter bagatelgrænsen ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

Ad. spørgsmål 1

Børnepasning, som arbejdsgiver stiller til rådighed på medarbejdernes bopæl i forbindelse med virksomhedsarrangementer - vil efter spørgers opfattelse være skattefri.

Spørger ser ingen begrundelse for, at arbejdsgiverbetalt børnepasning - som tilbydes i forbindelse med sådant firmaarrangementer - skal behandles anderledes end f.eks. børneunderholdning mm. i forbindelse med sådanne arrangementer og med henvisning til gældende praksis kan spørgsmål 1 efter spørgers opfattelse besvares med et "ja".

Ad. spørgsmål 2

Såfremt Spørger ikke kan tilbyde medarbejderne børnepasning - stillet til rådighed på medarbejdernes bopæl - uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, ønsker Spørger svar på et supplerende spørgsmål 2, om børnepasning i forbindelse med virksomhedsarrangementer kan tilbydes og stilles til rådighed på arbejdspladsen - uden at det får skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Spørger mener fortsat, at spørgsmål 1 kan besvares med et "ja" og dermed også spørgsmål 2 med et "ja".

Spørgsmål 2 er derfor stillet, såfremt spørgsmål 1 - mod forventning - skulle blive besvaret med et nej. Hvis spørgsmål 1 skulle blive besvaret med et nej, er det fortsat spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med et "ja", fordi der er tale om et arbejdsgiverbetalt personalegode, som kan sidestilles med andre udgifter til generel personalepleje, som afholdes i forbindelse med virksomhedsarrangementer.

Ad. spørgsmål 3

Børnepasning, som arbejdsgiver stiller til rådighed på medarbejdernes bopæl i forbindelse med ekstraordinært weekend arbejde og overarbejde - vil efter spørgers opfattelse være omfattet af bagatelgrænsen.

Spørger ser ingen begrundelse for, at arbejdsgiverbetalt børnepasning - som tilbydes i forbindelse med sådant ekstraarbejde - skal behandles anderledes end f.eks. bespisning og med henvisning til gældende praksis kan spørgsmål 3 efter spørgers opfattelse besvares med et "ja".

Ad. spørgsmål 4

Såfremt spørger ikke kan tilbyde medarbejderne børnepasning - stillet til rådighed på medarbejdernes bopæl - uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, ønsker Spørger svar på et supplerende spørgsmål 4, om børnepasning i forbindelse med ekstraarbejde kan tilbydes og stilles til rådighed på arbejdspladsen - uden at det får skattemæssige konsekvenser ofr medarbejderne.

Spørger mener fortsat, at spørgsmål 3 kan besvares med et "ja" og dermed også spørgsmål 4 med et "ja".

Spørgsmål 4 er derfor stillet, såfremt spørgsmål 3 - mod forventning - skulle blive besvaret med et nej. Hvis spørgsmål 3 skulle blive besvaret med et nej, er det fortsat vores opfattelse, at spørgsmål 4 kan besvares med et "ja", fordi der er tale om et arbejdsgiverbetalt personalegode, som i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet og som derfor er omfattet af bagatelgrænsen.

Ad. spørgsmål 5

Spørger overvejer pt. om tilbuddet om børnepasning skal tilbydes som en del af den fleksible lønpakke, hvor den samlede udgift til babysitter. online betales af spørger, men hvor den enkelte medarbejder kompenserer spørger for en andel af udgiften ved at indgå en ny lønaftale.

Såfremt børnepasning stillet til rådighed via arbejdsgiver enten anses for skattefrit, jf. spørgsmål 1 og 2 eller omfattet af bagatelgrænsen jf. spørgsmål 3 og 4 - er det efter Spørgers opfattelse uden betydning, hvordan ordningen finansieres og tilbydes af arbejdsgiver og om tilbuddet indgår i en fleksibel lønpakke.

Vi kan i denne forbindelse henvise til tidligere afgørelse fra Ligningsrådet, SKM2004.456, hvor arbejdsgiverbetalt avis blev anset for omfattet af bagatelgrænsen. Det blev i denne afgørelse anført: "Det forhold, at avisen indgår i en flexlønsordning, udelukker efter styrelsens opfattelse ikke i sig selv, at værdien er omfattet af bagatelgrænsen, men det vil indgå ved den konkrete bedømmelse af, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed for arbejdet.. Styrelsen indstiller herefter, at der svares ja til spørgsmål 1, såfremt avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet."

Hvis det besluttes, at børnepasning skal tilbydes som et valgfrit personalegode og indgå i den fleksible lønpakke vil der blive aftalt en reduktion af kontantlønnen med det på forhånd fastsat (konstant) beløb pr. måned gældende for hele lønperioden på minimum 12 måneder.

Reduktionen af kontantlønnen vil være et konstant fastsat beløb, der svarer til en andel af udgiften for den indgåede aftale med den virksomhed, der tilbyder børnepasning.

Kontantlønnedgangen vil være uafhængig af, om medarbejderen benytter tilbuddet i den pågældende periode - og vil derfor være den samme, uanset om medarbejderne får brug for børnepasning eller ej.

Efter praksis har parterne mulighed for at indgå en aftale om finansiering af arbejdsgiverbetalte ydelser (goder) ved reduktion af den kontante løn. Der stilles (jf. bl.a. Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit A.B.1.9.1 ) følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Den aftalte ændrede vederlagssammensætning vil ikke være i strid med modregningsforbudet i kildeskattelovens § 46, stk. 3 og med henvisning til gældende praksis kan spørgsmål 5 efter spørgers opfattelse besvares med et "nej".

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, fri telefon, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2009.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis

I SKM2003.32.LSR fandt Landsskatteretten, at en distributionsmedarbejder ved et bryggeri måtte anses skattepligtig af fri leverance af øl og læskedrikke. Forholdet var ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Tilsvarende i SKM2008.1002.SR , hvor Skatterådet fandt, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

Begrundelse

I nærværende sag er der tale om, at medarbejderne får stillet privat børnepasning til rådighed. Børnepasningen kan enten foregå i de ansatte hjem eller på arbejdspladsen og såvel i forbindelse med sociale arrangementer som af arbejdsmæssige årsager, fx overarbejde o. lign.

Efter de foreliggende oplysninger betaler arbejdsgiver en årlig abonnementsudgift til babysitter.online og derudover en pris pr. time til den egentlige børnepasning.

Efter SKATs opfattelse, er arbejdsgivers betaling af såvel abonnementsudgiften som betaling af den egentlige børnepasning dækning af private udgifter, der er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1. Reglerne om beskatning af privat børnepasning er tillige anført i SKATs ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.9.23.

Den omstændighed, at en del af børnepasningen stilles til rådighed i forbindelse med overarbejde, merarbejde modsat sociale arrangementer medfører, efter SKATs opfattelse, ingen ændring i, at arbejdsgiver stadig betaler en i øvrigt privat udgift for medarbejderne.

I LL § 16, stk. 3 er anført, at personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb, der i 2009 udgør 5.500 kr.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Arbejdsgivers betaling af privat børnepasning vil, efter SKATs opfattelse, ikke være omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 3 omhandlede bagatelgrænse, idet godet ikke anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til det konkrete arbejde. Det typiske for de goder, der er omfattet af bagatelgrænsen er, at hvis den ansatte selv afholder udgiften til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne som skyldes arbejdet, jf. SKATs ligningsvejledning, 2009-1, afsnit A.B.1.9.1. Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der alene fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse. Efter praksis er udgifter som børnepasning, tøjudgifter, kostudgifter mv. private udgifter, der ikke er fradragsberettigede, medmindre der er selvstændig lovhjemmel herfor.

Det betyder, at såvel den årlige abonnementsudgift som den egentlige betaling af den konkret ydede børnepasning skal beskattes.

Personalegodet beskattes som B-indkomst, og skal medregnes på retserhvervelsestidspunktet. Det betyder, at selve abonnementsudgiften beskattes med et beløb svarende til den af arbejdsgiveren afholdte udgift på tildelingstidspunktet, og at den egentlige børnepasning beskattes løbende i takt med godets retserhvervelse.

Det fremgår af hjemmesiden for den virksomhed, der tilbyder børnepasning, at abonnementsudgiften for en arbejdsgiver pt. beløber sig til 684 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder, som skal være med i ordningen. Dette abonnement giver adgang til: virksomhedens database over babysittere og Bookning af babysittere. Virksomheden skal tilmelde alle medarbejdere med børn. Herved er det fuldt fradragsberettiget for virksomheden.

SKAT indstiller derfor at spørgsmål 1 - 4 besvares med et nej.

Hvorvidt arbejdsgivers betaling af privat børnepasning kan indgå i en såkaldt fleksibel lønpakke, afhænger af om en række betingelser herfor er opfyldt.

Parterne har således mulighed for at indgå en aftale om, at medarbejderen deltager i finansieringen af den private børnepasning ved reduktion af sin kontante løn.

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en ændret vederlagsaftale. I ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet

Arbejdsgiver ønsker i nærværende sag at indgå aftale om kontantlønsnedgang omtrent svarende til arbejdsgivers udgifter i henhold til aftale med 3. part om levering af børnepasning, hvilket efter SKATs opfattelse ikke synes, at være i modstrid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Arbejdsgiver bliver efter det oplyste kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør og kontantlønsnedgangen indgås for hele lønperioden, dog mindst 12 måneder, således at aftalen må anes at være reel.

Spørger har i den forbindelse oplyst, at reduktionen af kontantlønnen vil være et konstant fastsat beløb, der svarer til en andel af udgiften for den indgåede aftale med 3. part, dvs. med den virksomhed, der tilbyder børnepasning, og være uafhængig af, om medarbejderen rent faktisk får brug for børnepasning eller ej.

Da arbejdsgiver efter det oplyste vil være kontraktspart overfor 3. part, og dermed bære den økonomiske risiko for betaling af såvel abonnementsudgiften som for selve børnepasningen og at den ændrede vederlagsaftale alene er for en andel af den samlede udgift uafhængig af det faktiske forbrug samt at den ændrede vederlagsaftale skal løbe i mindst 12 måneder, anses den pågældende ordning at kunne indgå i en kontantlønsnedgang.

Den omstændighed, at aftalen om privat børnepasning kan indgå i en fleksibel lønpakke, ændrer dog ikke ved, at såvel abonnementsudgiften som det faktiske forbrug af børnepasning skal beskattes i medfør af LL § 16, stk. 1.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 5 besvares med et nej for så vidt angår om de fleksible lønpakker ændrer på beskatningsforholdet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse med den tilføjelse, at der indsættes et uddrag fra en hjemmeside for den virksomhed, der tilbyder børnepasning om, at virksomhedernes betaling udgør et bestemt beløb pr. medarbejder pr. år for at deltage i ordningen. Indsættelsen er alene for fuldstændighedens skyld, og ændrer ikke på selve afgørelsen.