Dokumentets metadata

Erhvervsmæssig virksomhed - stutteri og landbrug - omlægning - syn og skøn

Appellanten, der var fysioterapeut, drev et stutteri og mindre kvæghold fra sin landbrugsejendom. Driften havde i en årrække været underskudsgivende.Sagen angik, om landbruget var erhvervsmæssigt drevet i 1999.Skattemyndighederne havde godkendt underskuddet som fradragsberettiget for indkomståret 1997. Appellanten besluttede i 1998 at nedlægge stutteriet og omlægge til kvægbrug og boksudlejning m.v. Omlægningen forløb over perioden 1999-2001, hvor appellanten bl.a. øgede antallet af kvæg, indtil landbruget blev solgt i 2006.Af de grunde, som byretten havde anført, fastslog landsretten, at appellanten allerede under hensyn til forbeholdet i skatteforvaltningens agterskrivelse vedrørende indkomståret 1997 ikke havde en berettiget forventning om, at udgifterne ved driften af hesteholdet ville blive godkendt som erhvervsmæssige.Endvidere fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at antage, at driften, hverken som den var i 1999, eller sådan som driften faktisk blev grebet an efter omlægningen, ville kunne blive overskudsgivende, selv efter en længere årrække. Under hensyn til de meget betydelige underskud efter afskrivning, der igennem mange år havde været med hensyn til hesteholdet, fandt landsretten det ikke godtgjort, at driften af hesteholdet i 1999 skete erhvervsmæssigt med henblik på at tilvejebringe et overskud. I den forbindelse bemærkede landsretten, at det var uden betydning, om 1999 kunne karakteriseres som et omstillingsår rent driftsmæssigt, da den drift, som appellanten i 1999 ville omlægge fra, under hensyn til driftsresultaterne i de adskillige forudgående år ikke kunne anses for at have været erhvervsmæssig og med henblik på at tilvejebringe et overskud.Af disse grunde blev byrettens dom stadfæstet.

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Elisabeth Mejnertz, John Lundum og Tine Rud (kst.)

Byretten har den 7. maj 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 3-722/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

Skønsmand SD har supplerende forklaret, at han besigtigede ejendommen i januar 2006. På baggrund af regnskabsoplysningerne fra 1999 og As oplysninger, kunne han besvare spørgsmålene om situationen i 1999. Baggrunden for, at underskuddene har været så store i årene 1997, 1998 og 1999, er bl.a., at der i forhold til antallet af heste er en meget lille omsætning af heste. Udgifterne til foder har endvidere været meget høje. Det gælder både foder til heste og til kvæg. Det er dog særligt på indtægtssiden, at økonomien ikke hænger sammen. Det tager tid at køre en stutteridrift ind, men omvendt vil man antage, at 10 år vil være nok. Mulighederne for at opnå høje priser på heste hænger sammen med det ry, et stutteri har i køberkredse. Man kan ikke sige noget generelt om, hvor lang tid det vil tage at oparbejde et godt ry. Man kan måske nok sige, at man burde have stoppet med stutteridriften tidligere, men man kan ikke karakterisere den fortsatte drift som uforsvarlig økonomisk set. Dækningsbidraget fra stutteridriften har dog været negativt gennem årene, herunder også i 1999. Hvis der er negative dækningsbidrag i to eller tre år, er det økonomisk uforsvarligt ikke at afvikle driften. En fortsat drift vil i så fald ikke være driftsøkonomisk begrundet. Han vil fastholde, at 1999 var et særligt år, da der alene var udgifter og ingen indtægter. Dette gælder også, selv om udgifterne var lavere det år som følge af bedriftens ophør end i tidligere år. Han spurgte efter budgetter for driften efter omlægning til ammekøer og avlsindtægter fra hingsten, men fik at vide, at der ikke var udarbejdet budgetter herfor. Ved besvarelsen af spørgsmål 7 har han ikke taget udgangspunkt i de faktisk realiserede resultater, men har foretaget en beregning ud fra, hvad der optimalt kunne opnås. Han har nok været optimistisk ved den pågældende beregning. I årene 2002 - 2004 har den faktiske drift givet overskud før afskrivning og renter. Afskrivningerne på de 37.000 kr. indeholder ikke afskrivninger på boksanlægget i stalden. De 37.000 kr. skal derfor forhøjes med mellem 5.000 og 10.000 kr. Det kan ikke betegnes som driftsmæssigt uforsvarligt at afvikle hestebedriften over en længere periode.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellanten har for landsretten yderligere anført, at det særlige i denne sag er, at der er tale om en virksomhed, hvor den økonomisk urentable del af den erhvervsmæssige drift var under afvikling. Denne afvikling måtte foregå over et vist tidsrum, hvis afviklingen skulle foregå på den mest fordelagtige måde. For en virksomhed som appellantens vil det mindst tage 1-2 år. Dette havde SKAT accepteret på mødet i november 1998. Også på baggrund heraf er det uberettiget, at appellanten er blevet nægtet fradragsret for driftsunderskuddet.

Indstævnte har heroverfor yderligere anført, at det ikke er relevant, om 1999 var et omlægningsår rent driftsmæssigt, da den drift, appellanten ville omlægge fra, ikke var erhvervsmæssig skattemæssig set, og idet den drift, appellanten ville omlægge til, heller ikke var erhvervsmæssig skattemæssigt set.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at A allerede under hensyn til forbeholdet i skatteforvaltningens agterskrivelse af 23. november 1998 ikke har haft nogen berettiget forventning om, at udgifterne ved driften af hesteholdet ville blive godkendt som erhvervsmæssige udgifter.

Der er ikke grundlag for at antage, at driften, hverken som den var i 1999, eller sådan som driften faktisk blev grebet an efter omlægningen, ville kunne blive overskudsgivende selv efter en længere årrække.

Herefter og under hensyn til de meget betydelige underskud efter afskrivning, der igennem mange år har været med hensyn til hesteholdet, er det ikke godtgjort, at driften af hesteholdet i 1999 skete erhvervsmæssigt med henblik på at tilvejebringe et overskud. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det er uden betydning, om 1999 kan karakteriseres som et omstillingsår rent driftsmæssigt, da den drift, som appellanten i 1999 ville omlægge fra, under hensyn til driftsresultaterne i de adskillige forudgående år ikke kan anses for at have været erhvervsmæssig og med henblik på at tilvejebringe et overskud.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 43.812 kr. Beløbet omfatter 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 13.812 kr. til dækning af udgifterne til skønsmandens afhjemling under hovedforhandlingen af ankesagen. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og økonomiske værdi.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 43.812 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.