Dokumentets metadata

Ejendomssalg - parcelhusreglen - enfamilieshus - del anvendt beboelse - del anvendt fritidsformål

Appellanten havde erhvervet 1/3 af en fast ejendom, der havde status som parcelhus, i ideelt sameje med sin broder og dennes ægtefælle.Broderen og dennes hustru, der således ejede 2/3 af ejendommen, havde ubestridt anvendt denne som deres bolig og opnåede skattefrihed efter parcelhusreglen ved salget. Appellanten derimod havde anvendt ejendommen som sin fritidsbolig og spørgsmålet var herefter, om han kunne opnå skattefrihed efter sommerhusreglen og den dertil knyttede administrative praksis, hvorefter et parcelhus kan skifte karakter til fritidsbolig - og dermed blive omfattet af sommerhusreglen - hvis det dokumenteres, at ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig og herefter anvendt som sådan.Landsretten fandt, at ejendommen havde karakter af et parcelhus, hvorfor ejendommen i udgangspunktet ikke kunne sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Salget var alene skattefrit, såfremt ejendommen var omfattet af skattemyndighedernes praksis, hvilket imidlertid ikke var tilfældet, da ejendommen ikke udelukkende havde været anvendt til fritidsformål af appellanten og dennes medejere. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.Af præmisserne følger, at en ejendom ikke på samme tid kan subsumeres under såvel parcelhusreglen som sommerhusreglen. Herudover udelukker dommen, at en ejendom med status som parcelhus kan sælges skattefrit efter sommerhusreglen, såfremt den f. eks. anvendes for 2/3's vedkommende som sommerhus, da dette ikke ville være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om, at ejendommen udelukkende har været anvendt til fritidsformål af samtlige ejere.

Parter

A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke v/advokat Malene Roose Bagh v/advokatfuldmægtig Emil Andresen)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, Tine Vuust og Kristian Lind Jensen (kst.)

Byrettens dom af 11. maj 2009 (BS 42B-6836/2008) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 119.791 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Procedure

Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. Appellanten har dog for landsretten frafaldet synspunktet om, at indstævnte er afskåret fra at fremkomme med nye anbringender.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ejendommen havde gennem hele appellantens ejertid status som "fritliggende enfamiliehus (parcelhus)". Den blev ifølge skødet fra 1997 erhvervet af appellanten og dennes bror og svigerinde med 1/3 hver med henblik på anvendelse "udelukkende til beboelse".

Ejendommen havde således ikke karakter af en sommerhusejendom i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2's forstand, hvorfor fortjenesten ved salget ikke er undtaget for beskatning i medfør af denne bestemmelse. Betingelserne for skattefrihed hjemlet i skattemyndighedernes praksis findes heller ikke opfyldt, idet ejendommen ikke udelukkende blev anvendt til fritidsformål af appellanten og dennes medejere.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.

Under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang skal appellanten i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til indstævnte til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.