Dokumentets metadata

Momspligt - personlig clairvoyance

Landsskatteretten fandt ikke, at klagerens ydelse af personlig clairvoyance opfyldte betingelserne for at være omfattet af begrebet "behandling af personer", hvorfor ydelsen ikke kunne fritages for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Klagen skyldes, at klagerens virksomhed med personlig clairvoyance er anset for momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren har den 29. august 2007 indsendt registreringsanmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og anmodet om registrering for lønsumsafgift. Registreringsanmeldelsen blev videresendt til skattecentret for en nærmere undersøgelse, da der var tvivl om, hvorvidt virksomheden var momspligtig.

Skattecentret afholdte den 21. november 2007 og den 17. december 2007 møde med klageren og dennes repræsentant. Det blev her oplyst, at klagerens virksomhed har følgende aktiviteter:

1. Personlig Clairvoyance
2. Spøgelsesforløsning
3. Platforms clairvoyance
4. Homeparties
5. Foredrag
6. Meditationskurser og workshops

Efter mødet fremsendte skattecentret et forslag til klageren, hvori skattecentret vurderede, at ydelserne i form af personlig clairvoyance, spøgelsesforløsning, homeparties, meditationskurser og workshops var momspligtige. Ydelserne i form af platforms clairvoyance og foredrag vurderede skattecentret var momsfritagne og ikke lønsumsafgiftspligtige. Klageren var ikke enig i, at personlig clairvoyance er momspligtigt, men var derudover enig i skattecentrets forslag til afgørelse.

Under sagens behandling ved skattecentret har klageren forklaret følgende om personlig clairvoyance:

Der kan være mange forskellige årsager til, at kunderne opsøger hende. Mange kommer efter anbefaling fra andre, mens andre har været til et af hendes foredrag. Fælles for kunderne er dog, at de har et problem i deres liv. Udgangspunktet er, at problemerne stammer fra kundernes fortid. Igennem ånderne kan klageren få oplyst, hvad der er sket i kundernes fortid, som nu kan give dem problemer og få forslag til, hvordan problemerne kan løses. Nogle kunder kan ikke huske ting fra fortiden eller har fortrængt det, og er derfor rystet over, hvor præcist klageren kan fortælle, om deres fortid og ramme det, som er årsagen til deres problemer. Nogle af kunderne er samtidig i behandling hos en psykolog eller psykoterapeut.

Klageren har videre oplyst, at hun igennem ca. 20 år har arbejdet som sygehjælper og social- og sundhedsassistent i psykiatrien, og at hun derudover er uddannet som clairvoyant. Klageren er medlem af clairvoyantforeningen.

Endvidere har klageren oplyst, at hun ligesom en læge stiller en diagnose bare på en anden måde. Når en læge skal stille en diagnose, taler han først med patienten, der fortæller om sine symptomer. Derefter undersøger lægen patienten ved, at kigge og føle mv. Efter en samlet vurdering stiller lægen en diagnose. Når klageren skal stille en diagnose, behøver kunden ikke at fortælle om sine symptomer. Klageren får kontakt til ånderne, som fortæller hende, om personens fortid, og det er ånderne, der stiller diagnosen.

Endvidere har klageren oplyst, at behandlingerne godt kan sammenlignes med terapeuters (psykoterapeuter og psykologers) behandling. Metoden til behandling hos terapeuter er samtale, mens metoden hos hende er clairvoyance. Det er ikke klageren men ånderne, der fastslår, hvilken behandling, der skal foretages. Diagnosen og behandlingen sker sådan set samtidig. Efterhånden som ånderne fortæller, om personens fortid, kommer de med forslag til behandling. Ånderne guider hende til, hvad behandlingen skal være. Klageren vurderer dog, om kunden skal have hjælp, og hvordan hjælpen skal gives. Hvis det er mindre problemer, får kunden alle løsningsforslagene ved seancen, og kunder kommer ikke igen. Hvis problemerne og/eller løsningsforslagene er svære, og klageren vurderer, at kunden rent psykisk ikke kan klare at få alle løsningsforslagene på en gang, kommer kunden flere gange. Det er op til kunderne, om de vil anvende oplysningerne fra ånderne til noget.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har ved afgørelse af 16. marts 2008 truffet afgørelse, hvorefter klagerens virksomhed med personlig clairvoyance er anset for momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1. Klagerens virksomhed er som følge heraf momsregistreret på SKAT's foranledning pr. 1. januar 2008.

Ifølge momslovens § 4 er salg af varer og ydelser momspligtige. Ifølge momslovens § 13 er der dog mulighed for momsfritagelse for visse ydelser, såfremt nogle ganske særlige krav er opfyldt.

Der skal således foretages en vurdering af, om behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson. For alternative behandlere er der opstillet nogle uddannelseskrav. Hvis uddannelseskravene er opfyldt, kan behandlinger udføres momsfrit. Skattecentret anser klageren for at opfylde uddannelseskravene for alternative behandlere.

Der skal endvidere foretages en vurdering af, om der er tale om behandling. Ved vurdering kan følgende elementer indgå:

• Berettiger behandlingen til refusion fra det offentlige Anser sundhedsstyrelsen behandlingen for at høre under det sundhedsmæssige område.
• Klagerens ydelser med personlig clairvoyance berettiger ikke til refusion fra det offentlige.

EF-domstolen har i en række sager udtalt sig om, hvad der forstås ved momsfri behandling. Ifølge EF-domstolen skal følgende elementer indgå:

• Det skal være behandling af personer
• Behandlingen skal have til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier.

Endvidere kan følgende overvejelser indgå i vurderingen af, om en behandling er momsfri:

• Hvilken ydelse forventer kunden
• Opnår den alternative behandlingsform samme resultater, som anerkendte behandlingsformer. Ved anerkendte behandlingsformer skal forstås, at behandlingsformen har en dokumenteret eller videnskabelig effekt.

Det er skattecentrets opfattelse, at klagerens kunder ikke forventer, at klageren foretager en vurdering af en sundhedsmæssig tilstand, eller stiller en diagnose, eller iværksætter en behandling ved en personlig clairvoyance, hvor klageren formidler beskeder fra ånderne til kunderne.

Skattecentret er endvidere ikke bekendt med, at clairvoyance er en dokumenteret og videnskabelig behandlingsform.

På grundlag af klagerens forklaringer, er det derfor skattecentrets opfattelse, at kunderne henvender sig til klageren af helt personlige grunde, eller fordi de er nysgerrige. De har det måske svært i livet på det tidspunkt, hvor de kommer til klageren på grund af f.eks. skilsmisse, dødsfald eller et anstrengt forhold til en person, for eksempel deres mor eller ægtefælle. Ved en personlig clairvoyance kan de måske få svar på nogle ting, som de har det svært med. En personlig clairvoyance kan måske give svar på, hvorfor tingene har udviklet sig, som de har, og hvad man eventuelt kan gøre for at komme videre og leve med det. Kunderne håber, at klageren igennem clairvoyancen, kan hjælpe dem til et bedre liv fremover.

Efter en samlet vurdering anser skattecentret ikke klagerens levering af ydelser i form af personlige clairvoyance for at opfylde kravene til momsfritagelse. Der er herved henset til, at der ikke foretages en vurdering af den sundhedsmæssige tilstand, at der ikke stilles en diagnose, at der ikke iværksættes en behandling, at kunderne ikke henvender sig for at få vurderet en sundhedsmæssig tilstand, at clairvoyance ikke er en dokumenteret og videnskabelig behandlingsform, og at clairvoyance ikke berettiger til refusion fra det offentlige.

Efter skattecentrets opfattelse har den af klageren leverede ydelse nærmere karakter som coaching eller personlig rådgivning, hvilket er momspligtig jf. momslovens § 4, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens virksomhed med personlig clairvoyance er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at tilgangen til den sundhedsmæssige vurdering af den sundhedsmæssige tilstand ikke kan sammenlignes med det etablerede systems metode. Ved clairvoyance er det evnen til at skabe kontakt til den åndelige verdens ekspertise, og dennes vurdering af den sundhedsmæssige tilstand.

For så vidt angår begrebet "behandling" har repræsentanten anført, at begrebet ikke kan fortolkes i overensstemmelse med det begreb, der anvendes ved lægeligbehandling. Begrebet må anses for at have et selvstændigt indhold for så vidt angår, den virksomhed, der udøves af psykologer, psykoterapeuter og clairvoyanter. De ydelser, der leveres af psykologer og psykoterapeuter er ifølge praksis momsfritaget. Ved clairvoyance stilles der, ligesom psykologer og psykoterapeuter, ikke en egentlig diagnose, men der vejledes i hjælp til selvhjælp. Psykologer og psykoterapeuter behandler heller ikke, men vejleder det enkelte individ, hvorfor der er fuld overensstemmelse med det etablerede systems momsfritagelse.

Videre har repræsentanten anført, at kunderne netop opsøger klageren, fordi der er ubalance i deres liv enten i form af fysisk eller psykisk art, og netop ved denne behandlings form får de besked om, hvad problemet er. Herved adskiller personlig clairvoyance sig fra psykologer og psykoterapeuter, hvor behandlingsformen alene bygger på samtale. Samtlige behandlingsformer ender dog med fokusområder, hvor den enkelte kunde skal sætte ind for at komme i balance.

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at det er uden betydning, hvorvidt behandlingsformen giver adgang til refusion fra det offentlige.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 13 Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

(...)"

Bestemmelsen implementerer 6. direktivs artikel 13 A, stk. 1, litra b - e, nu momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b - e.

Fritagelsen af anden egentlig sundhedspleje har hjemmel i 6. direktivs artikel 13 A, stk. 1, litra c, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af 6. direktivs artikel 13 A, stk. 1, litra c fremgår:

"behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat".

Ifølge bestemmelsen skal der således være tale om behandling af personer, hvilken skal ydes som led i lægegerning og dertil knyttede erhverv.

Begrebet "behandling af personer" er et EU-retligt begreb og omfatter lægelige indgreb med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, jf. sag C-384/98 (Rosenmayer), præmis 18. Domstolen udtalte videre i præmis 19:

"Ydelser uden et sådant terapeutisk formål må derfor i betragtning af princippet om, at enhver bestemmelse, der har til formål at indføre en fritagelse for omsætningsafgift, skal fortolkes indskrænkende, udelukkes fra anvendelsesområdet for sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c, hvorfor de er momspligtige".

Det er således alene ydelser, der har et terapeutisk formål, og som retter sig mod en sygdom eller sundhedsmæssig uregelmæssighed, der kan være omfattet af bestemmelsen.

Klagerens ydelser består ifølge det oplyste i, at denne måske kan hjælpe kunderne med at finde svar på og forstå nogle af de ting i livet, som de har det svært med. Det er dog op til kunderne, om de vil anvende åndernes oplysninger og klagerens løsningsforlag.

Ydelsen har dermed som formål, at give kunderne viden om tidligere begivenheder, og at give dem redskaber til forståelse heraf samt løsningsforslag.

Retten finder ikke, at klagerens ydelse af personlig clairvoyance opfylder betingelserne for at være omfattet af begrebet "behandling af personer", hvorfor denne ikke kan fritages for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

At klageren ubestridt opfylder uddannelseskravet, og dermed ifølge praksis opfylder betingelsen "dertil knyttede erhverv", er således uden betydning.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes dermed.