Dokumentets metadata

Begrænset skattepligt

Skatterådet bekræfter bl.a., at A og C Ltd., der er hjemmehørende i udlandet, og som påtænker at blive garantimedlemmer i et dansk SMBA er begrænset skattepligtig til Danmark af udbetalinger hidrørende fra det danske SMBA. Skatterådet bekræfter videre, at Danmark skal give afkald på beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand.

Spørgsmål

1. Vil A blive begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 af de udbetalinger han modtager i kraft af at være garantimedlem i B SMBA?
2. Vil A blive begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 6 af de udbetalinger han modtager i kraft af at være garantimedlem i B SMBA?
3. Hvis nej til nr. 1 eller 2, vil A så blive begrænset skattepligtig efter en anden bestemmelse i KSL § 2?
4. Hvis der er hjemmel i KSL § 2 til at beskatte A af garantiudbetalingerne, skal Danmark så give afkald på beskatningsretten efter DBO-overenskomsten med Thailand?
5. Har B SMBA fradragsret for de udbetalinger, der foretages til A i hans egenskab af at være garantimedlem i B SMBA?
6. Vil C Ltd. blive begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra a af de udbetalinger det modtager i sin egenskab af at være garantimedlem i B SMBA?
7. Vil C Ltd. blive begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c af de udbetalinger det modtager i sin egenskab af at være garantimedlem i B SMBA?
8. Vil C Ltd. blive begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra d af de udbetalinger det modtager i sin egenskab af at være garantimedlem i B SMBA?
9. Vil C Ltd. blive begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra h af de udbetalinger det modtager i sin egenskab af at være garantimedlem i B SMBA?
10. Hvis nej til nr. 6-9, vil C Ltd. så blive begrænset skattepligtig efter en anden bestemmelse i SEL § 2?
11. Hvis der er hjemmel i SEL § 2 til at beskatte C Ltd. af garantiudbetalingerne, skal Danmark så give afkald på beskatningsretten efter DBO-overenskomsten med Thailand?

Svar

1. Ja, jf. begrundelse nedenfor
2. Nej, jf. begrundelse nedenfor
3. Bortfalder, jf. begrundelse nedenfor
4. Ja, jf. begrundelse nedenfor
5. Afvises, jf. begrundelse nedenfor
6. Ja, jf. begrundelse nedenfor
7. Nej, jf. begrundelse nedenfor
8. Nej, jf. begrundelse nedenfor
9. Nej, jf. begrundelse nedenfor
10. Bortfalder, jf. begrundelse nedenfor
11. Ja, jf. begrundelse nedenfor

Beskrivelse af de faktiske forhold

A agter sammen med to bekendte i Danmark at stifte et dansk SMBA-selskab med hjemsted i Danmark. SMBA-selskabet, herefter kaldet B SMBA, har både garantikapital og aktiekapital.

B SMBA skal organiseres som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Selskabet skal have to typer deltagere. Aktionærer og garantimedlemmer. Selskabet skal som udgangspunkt ikke have nogen aktiekapital. I stedet skal den have en garantikapital i form af de kautioner for selskabets gæld som garantimedlemmerne forpligter sig til. Hvert garantimedlemskab hæfter for op til 100.000 kroner af selskabets gæld.

Spørger oplyser, at aktionærmedlemskab kan opnås uden, at der skal indbetales et indskud. Dette kan gøres ved at købe en ejerandel af de øvrige andelshavere.

Spørger oplyser videre, at garantimedlemmerne i selskabet ikke har stemmeret eller en ejerandel, de kan overdrage. Det påtænkes endvidere at øge antallet af garantimedlemmer så meget som overhovedet muligt. Derimod påtænkes det ikke at øge antallet af aktionærmedlemmer i den nærmeste fremtid.

Der vil ikke blive udstedt noget decideret garantibevis for garantimedlemmerne, der vil i stedet blive udarbejdet en fortegnelse over garantimedlemmerne.

Garantiforpligtelsen for garantimedlemmerne er en kautionsforpligtelse, der udløses, når selskabet bliver enten dynamisk eller statisk insolvent. Kreditorerne i selskabet kan også gå direkte på kautionisterne/garantimedlemmerne, hvis de ikke kan få deres penge ud af selskabet.

Garantimedlemmerne modtager som vederlag 90 % årligt af overskuddet i B SMBA. Dette vederlag fordeles ligeligt mellem medlemmerne.

Selskabets virksomhed skal være at importere varer fra Thailand og Filippinerne og eksportere disse varer verden over.

A ønsker kun at være garantistiller, men ved ikke rigtigt om han skal være det personligt, eller om han skal nyoprette et selskab i Thailand (C Ltd), der kan stå som garantistiller.

Hans forretningspartnere skal eje hele aktiekapitalen og tillige være direktører i selskabet. A vil således fortrinsvis være passiv investor, da han har et almindeligt job ved siden af.

A er bosiddende i Thailand pt., og har været det siden 2003. Hans forretningspartnere bor i Danmark og vedbliver med at bo i Danmark.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er efter spørgers mening utrolig vanskeligt at svare på spørgsmålene for det afhænger af hvordan man behandler garantimedlemmerne.

Ligningsrådet har i en afgørelse fra 1985, j.nr. 350-4432-1930, (ikke offentliggjort) tilkendegivet, at garantibeviser i et SMBA-selskab skal behandles som fordringer.

Det mener, spørger er forkert, men spørger er enig med Ligningsrådet i, at garantibeviserne ikke kan sidestilles med aktier.

Man kan heller ikke kalde selskabets betaling til garantimedlemmerne en løbende ydelse, da der er samtidighed mellem ydelsesbetaling og modydelse (kautionen), jf. TfS 1984, 269 og LL § 12B, stk. 1.

Der er således kun tale om en løbende ydelse, når der ikke er nogen løbende modydelse. Huslejeudgifter er f.eks. ikke en løbende ydelser, da der er samtidighed mellem ydelsen og betalingen.

Spørger har derfor ikke konkret noget bud på ovennævnte spørgsmål.

Spørgers bemærkninger til SKATs indstilling.

Vedrørende spørgsmål 1 og spørgsmål 6:

Spørger mener, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og litra d ikke finder anvendelse, da bestemmelsen efter dennes opfattelse alene finder anvendelse, hvis modtageren af ydelserne er medejer eller tidligere medejer af virksomheden.

Spørger mener endvidere, at bestemmelsen fodrer, at den virksomhed, der udreder vederlaget ikke er et selvstændigt retssubjekt. Spørger henviser i den anledning til, at dette var tilfældet i TfS 1989,38 H og i TfS 1995.865 LSR.

Spørger henviser i øvrigt til Aage Michelsen "International Skatteret" s. 231 og 239 samt en artikel af Poul Erik Hjerrild i TfS 1990,234.

Spørger mener endvidere, at Danmark ikke har beskatningsretten efter artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Thailand, da det er B SMBA, der driver virksomheden og ikke den udenlandske person.

Vedrørende spørgsmål 5:

Spørger finder, at spørgsmålet bør besvares på følgende vis:

"Ja - hvis kautionsvederlaget svarer til, hvad uafhængige parter ville beregne i kautionsvederlag."

Spørger henviser til, at SKAT, i en tidligere indstilling i sagen, havde lagt op til, at der var fradragsret for garantiudbetalingerne med henvisning til ligningslovens § 8, stk. 3.

Spørger gør endvidere opmærksom på, at der ikke er nogen transfer pricing problematik, da der er med uafhængige parter at gøre.

Spørger finder, at såfremt de facto realiteten er derhen, at der i et kautionsvederlag indgår skjult betaling for noget andet, at han i så fald vil være enig med SKAT i, at der ikke vil være fradragsret.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT skal indledningsvist oplyse, at SKAT i besvarelsen ikke har bedømt om armslængdeprincippet er iagttaget.

Spørgsmål 1

Det er indledningsvist SKATs opfattelse,

at udbetalingerne fra selskabet til garantimedlemmerne, i det besvarelsen af spørgsmål 5 anførte omfang, har karakter af vederlag for sikkerhedsstillelse.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 følger det, at personer der:

"Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties."

Det følger af Karnov note 17 om kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 at:

"Den begrænsede skattepligt er betinget af, at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet. Herved forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå en fortjeneste, cirk 1988 135 pkt. 12. Den begrænsede skattepligt omfatter endvidere tilfælde, hvor den pågældende har ret til andel i overskud af en herværende virksomhed. Dette svarer til den efter selskabsskatteloven gældende ordning vedrørende begrænset skattepligt for aktieselskaber mv., jf. selskabsskattelovens § 2 . En udlænding bliver således skattepligtig her i landet, såfremt han har ydet en herværende erhvervsvirksomhed et lån og som vederlag herfor har betinget sig en andel i den pågældende virksomheds nettooverskud. Se også TfS 1989 38 H samt TfS 1995 865 LSR."

Det følger således, at skattepligten omfatter indkomst i form af ret til andel i overskud hidrørende fra en sådan virksomhed. En sådan virksomhed skal i denne sammenhæng forstås som en virksomhed med fast driftssted i Danmark.

Det følger af udkastet til vedtægterne og det oplyste, at A vil modtage 90 % eller en forholdsmæssig andel af det årlige overskud i B SMBA. Det er SKATs opfattelse, at dette forhold kan sidestilles med situationen i TfS1989,38 H.

I TfS 1989,38H fandt højesteret, at en udtrædelsesgodtgørelse, som beregnedes som en andel i virksomhedens overskud, og som tilkom en tidligere interessent, var begrænset skattepligtig her i landet efter modtagerens udvandring til Spanien efter kildeskattelovens § 2, stk. 1 litra C (nuværende nr. 4).

Højesteret stadfæstede Landsrettens begrundelse, der lød således:

" De omhandlede indkomster, som sagsøgte har modtaget i henhold til overenskomsten med de øvrige ejere af den virksomhed, som han tidligere var medejer af, er alle beregnet som en andel i overskuddet af denne virksomhed og derfor omfattet af skattepligten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1 c (nu litra d)."

SKAT skal endvidere henvise til SKM2005.16.LR , hvor Ligningsrådet fandt, at en i Spanien bosiddende person blev begrænset skattepligtig til Danmark af en række løbende ydelser, han fik udbetalt fra et dansk selskab.

SKAT mener, at de ovenstående sager kan sidestilles med denne, da der i begge sager er der tale om indkomster modtaget fra en virksomhed, som modtageren ikke er aktuel ejer, samt, at disse indkomster er beregnet som andel af overskuddet.

Det er SKATs vurdering, at den indkomst, A vil modtage i henhold til vedtægterne i B SMBA, er beregnet som en andel i overskuddet af B SMBA's virksomhed og derfor omfattet af skattepligten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det er således SKATs vurdering, at betalingerne fra B SMBA til A vil være omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., jf. tilsvarende Ligningsvejledningens S.A.2.2 vedrørende spørgsmål 6.

Det er på denne baggrund SKATs vurdering, at A vil blive begrænset skattepligtig af betalingerne fra B SMBA.

Der ses efter SKATs vurdering hverken efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 og selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra a ordlyd eller praksis, at der kan indfortolkes et krav om, at begrænset skattepligt forudsætter, at modtageren er medejer eller tidligere medejer af den virksomhed, hvorfra ydelserne modtages fra. SKAT skal i øvrigt bemærke, at dette heller ikke var tilfældet i SKM2005.16.LR .

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et Ja.

Spørgsmål 2

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, at skattepligt påhviler endvidere personer, der erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 , bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2 , eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B , idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1 , litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

Det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne fra selskabet til garantimedlemmerne har karakter af vederlag for sikkerhedsstillelse jf. besvarelsen af spørgsmål 1, 5 og 6.

Disse ydelser kunne være omfattet af bestemmelsen i OECD-modeloverenskomsten artikel 10, der er så bredt formuleret, at den kan omhandle den pågældende ydelse på trods af, at ydelsen ikke kan direkte relateres til et ejerforhold.

Dog vil i der i denne situation ikke ske beskatning, da der i bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, der henviser til ligningslovens § 16 A, stk. 1 forudsættes et ejerforhold til en aktie, anpart eller lignende værdipapir, hvilket SKAT vurderer, ikke kan sidestilles med et garantimedlemskab. Der er således ikke intern hjemmel til at beskatte udbetalingerne efter denne bestemmelse.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Spørgsmål 3

Spørgsmålet bortfalder grundet den positive besvarelse af spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Garantiudbetalingerne må efter SKATs vurdering kvalificeres som erhvervsindkomst, og er dermed omfattet af art. 7, Fortjeneste ved forretningsvirksomhed, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand.

Af denne artikel fremgår, at fortjenesten kun kan beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, medmindre der drives virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted.

Det følger af art. 7, jf. art. 5 og art. 3., litra f), at det er den pågældende person, som skal drive virksomhed gennem et fast driftssted i overenskomstens kildeland. Da det forudsættes, at A vil være hjemmehørende i Thailand, og han ikke har etableret et fast driftssted i Danmark, vil det efter art. 7 være Thailand, der har beskatningsretten.

SKAT skal endvidere henvise til SKM.2005.16.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at modtageren af løbende ydelser var begrænset skattepligtig til Danmark efter intern ret, men at Danmark måtte afgive beskatningsretten i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med Ja.

Spørgsmål 5 til 11 indledningsvist

Det må indledningsvist fastlægges, hvorvidt det påtænkte selskab, er et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet er benævnt som et selskab med begrænset ansvar. Denne blotte betegnelse er dog ikke afgørende for den skatteretlige kvalifikation.

Hvorvidt der foreligger et selskab, der anses som en selvstændig juridisk enhed efter danske regler afgøres efter en samlet konkret vurdering. Denne vurdering skal finde sted på baggrund af selskabets vedtægter og formål.

Ved afgørelsen kan der henvises til karakteristika for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det er karakteristisk for sådanne selskaber, at ingen deltagere hæfter personligt samt, at fordelingen af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital. Ligeledes kan det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuelt likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse. Endvidere indikerer selvstændige vedtægter, særskilte regnskaber og foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen, at selskabet skatteretligt hører under selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Endeligt er det karakteristisk for et sådant selskab, at der er mulighed for udvidelse af medlemskredsen, bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning og forekomsten af indskudskapital.

Dog kan bl.a. selskaber uden indskudskapital, men kun med garantikapital, også høre under bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Imod at et selskab er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, kan tale, hvis fordeling af både overskud og likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen, at en eller flere af deltagerne hæfter personligt, at der ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet eller at overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

I dette konkrete tilfælde følger det af det oplyste, at B SMBA har selvstændige vedtægter. Af disse fremgår, at selskabets formål er at foretage erhvervsmæssige forretninger/investeringer og konsulentarbejde mv.. Det følger endvidere, at ingen af aktiemedlemmerne hæfter personligt.

Der er endvidere en daglig leder i form af en direktør. Der er mulighed efter vedtægterne for udvidelse af medlemskredsen. Der er ligeledes i vedtægterne bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved selskabets opløsning.

Det forhold at garantimedlemmerne hæfter for en begrænset del (100.000 kroner) af selskabets gæld, samt at 90 % af overskuddet fordeles ligeligt blandt garantimedlemmerne, ændrer ikke på SKATs opfattelse af, at B SMBA efter en samlet bedømmelse vil kunne sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

B SMBA er dermed at betragte som et selvstændigt skattesubjekt og ikke et transparent selskab. SKAT har lagt til grund, at selskabets overskud fordeles i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Det vil således blive lagt til grund for den videre besvarelse af spørgsmål 5 til 11.

Spørgsmål 5

Spørgsmålet kan ikke besvares, hvorfor det afvises.

SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til om et vederlag på 90 % af virksomhedens overskud er et normalt vederlag for sikkerhedsstillelse i form af kaution.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet afvises, da det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

Spørgsmål 6

Det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne fra selskabet til garantimedlemmerne i det ovenfor anførte omfang har karakter af vederlag for sikkerhedsstillelse ved en betaling af en andel af selskabets overskud.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties."

Det er SKATs vurdering, at det påtænkte forhold medfører fast driftssted for C Ltd. i Danmark, og at der således på baggrund af det i øvrigt oplyste, er hjemmel efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a til at beskatte udbetalingerne i Danmark, jf. således ligningsvejledningens S.A.2.2:

"Bestemmelsen gælder eksempelvis de tilfælde, hvor et udenlandsk selskab som gengæld for ydede lån betinger sig en andel i overskuddet i den herværende virksomhed.".

Om løbende ydelser i denne forbindelse skriver J.O. Engholm Jacobsen, Selskabsskatteloven med kommentarer, s. 111, at løbende ydelser først og fremmest skal forstås "som de overskudsandele som et udenlandsk selskab får udbetalt fra en erhvervsvirksomhed i Danmark, der ikke tilhører selskabet."

Dette gælder, hvad enten ydelserne beløbsmæssigt er faste eller reguleres på baggrund af virksomhedens overskud eller omsætning mv. Det er heller ikke en betingelse, at der foreligger et noget særligt interessefællesskab mellem betaleren og modtageren af de løbende ydelser jf. Karnov note 38 og 39 om selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra a. Der skal endvidere være tale om ydelser, der ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.

Det følger af udkastet til vedtægterne og det oplyste, at C Ltd. vil modtage en andel på 90 % af det årlige overskud i B SMBA. Det er således SKATs vurdering, at betalingerne fra B SMBA til C Ltd. vil være omfattet af de løbende ydelser nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 4. pkt.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at betalingerne ikke kan betragtes som udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, og således skal betragtes som omfattet af skattepligten i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. SKAT skal i øvrigt henvise til den anførte begrundelse i besvarelsen af spørgsmål 1, da denne ligeledes finder anvendelse for så vidt angår selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Det er på denne baggrund SKATs vurdering, at C Ltd. vil blive begrænset skattepligt af betalingerne fra B SMBA. SKAT skal i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 1.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 6 besvares med et Ja.

Spørgsmål 7

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligt påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 .

Det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne fra selskabet til garantimedlemmerne har karakter af vederlag for sikkerhedsstillelse jf. besvarelsen af spørgsmål 5 og 6.

Disse ydelser kunne være omfattet af bestemmelsen i OECD-modeloverenskomsten artikel 10, der er så bredt formuleret, at den kan omhandle den pågældende ydelse på trods af, at ydelsen ikke kan direkte relateres til et ejerforhold.

Dog vil der i denne situation ikke ske beskatning, da der i bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der henviser til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og der derved forudsættes et ejerforhold til en aktie, anpart eller lignende værdipapir, hvilket SKAT vurderer ikke kan sidestilles med et garantimedlemskab.

Der er således ikke intern hjemmel til at beskatte udbetalingerne efter denne besvarelse.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 7 besvares med Nej.

Spørgsmål 8

Det følger af selskabsskattelovens § 2, litra d, at skattepligt påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld).

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om renteindtægter. Der er derfor efter SKATs vurdering ikke hjemmel til at beskatte udbetalingerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 8 besvares med Nej.

Spørgsmål 9

Det følger af selskabsskattelovens § 2, litra h, at skattepligt påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld).

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om kursgevinster jf. besvarelsen af spørgsmål 5 og 6. Der er derfor efter SKATs vurdering ikke hjemmel til at beskatte udbetalingerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 9 besvares med Nej.

Spørgsmål 10

Spørgsmålet bortfalder grundet den positive besvarelse af spørgsmål 6.

Spørgsmål 11

Garantiudbetalingerne må efter SKATs vurdering kvalificeres som erhvervsindkomst, og er dermed omfattet af art. 7, Fortjeneste ved forretningsvirksomhed, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand.

Af denne artikel fremgår, at fortjenesten kun kan beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, medmindre der drives virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted.

Det følger af art. 7, jf. art. 5 og art. 3., litra f), at det er den pågældende person, som skal drive virksomhed gennem et fast driftssted i overenskomstens kildeland. Da det forudsættes, at C Ltd. vil være hjemmehørende i Thailand, og der ikke er etableret et fast driftssted i Danmark, vil det efter art. 7 være Thailand, der har den udelukkende beskatningsret.

SKAT skal endvidere henvise til SKM.2005.16.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at modtageren af løbende ydelser var begrænset skattepligtig til Danmark efter intern ret, men at Danmark måtte afgive beskatningsretten i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 11 besvares med et Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.