Dokumentets metadata

Multimediebeskatning af telefonabonnement gennem arbejdsgiver

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers medarbejdere som udgangspunkt ikke skal multimediebeskattes af, at de gennem spørgers virksomhed kan opnå et billigt telefonabonnement. Skatterådet bemærkede dog, at såfremt der var tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne havde tegnet abonnement hos teleudbyderen og var med til at finansiere en del af medarbejderens billige abonnement ved at betale en højere pris for virksomhedens abonnement, vil medarbejderne blive omfattet af multimediebeskatningen.

Spørgsmål

1. Skal spørgers medarbejdere multimediebeskattes af, at de gennem spørgers virksomhed kan opnå et billigt telefonabonnement?

SKATs indstilling

1. Nej, se dog sagsfremstillingen og begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har mulighed for at tilbyde sine medarbejdere et fordelagtigt telefonabonnement som følge af en forhandling med teleudbyderen.

Abonnementet oprettes i medarbejderens eget navn og regningen sendes direkte til medarbejderne.

Medarbejderen får ingen hardware/mobiltelefon stillet til rådighed. Der er tale om et fordelagtigt tilbud, som medarbejderen kan drage nytte af.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares ned nej, da virksomheden efter spørgers opfattelse ikke har stillet et multimedie til rådighed for medarbejderne.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse

Spørgsmål 1

Skal spørgers medarbejdere multimediebeskattes af, at de gennem spørgers virksomhed kan opnå et billigt telefonabonnement?

Der er her tale om, at medarbejderne kan opnå et fordelagtigt telefonabonnement, såfremt dette oprettes gennem arbejdsgiveren.

Det fremgår af L 199, at bl.a. telefon er omfattet af multimediebeskatningen:

"Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne."

Det fremgår endvidere af L199, høringssvar til DI vedrørende situationen, hvor en medarbejder f.eks. køber en bredbåndsforbindelse gennem sin arbejdsgiver og derved kan få multimediet billigere ved mængderabat og selv dækker alle udgifter med beskattede midler: "Det kan bekræftes, at det nævnte eksempel ikke er omfattet af multimediebeskatningen forudsat, at betalingen sker med beskattede midler og det ikke er arbejdsgiveren, men arbejdstageren, der er ejer af godet. Hvis der derimod er indgået en aftale om kontantlønsnedgang, er det stadig arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed, og medarbejderne vil være omfattet af multimediebeskatningen."

I dette tilfælde er mobilabonnementet oprettet i medarbejderens eget navn og regningen sendes direkte til medarbejderen. Arbejdsgiveren formidler blot det fordelagtige abonnement, hvorfor arbejdsgiveren ikke kan siges at stille et multimedie til rådighed.

Da arbejdsgiveren ikke stiller et multimedie til rådighed, skal medarbejderne som udgangspunkt ikke multimediebeskattes.

SKAT skal dog gøre opmærksomt på, at såfremt der er tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, vil medarbejderen blive omfattet af multimediebeskatningen, da arbejdsgiveren derved stiller et multimedie til rådighed.

SKATs indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med nej, se dog sagsfremstillingen og begrundelsen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.