Dette afsnit handler om begrebet "part".
Afsnittet indeholder:
En part er enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen. Se SFL § 35a, stk. 2.
Den nævnte afgrænsning af partsbegrebet svarer til de hidtil gældende regler, om hvem der er parter. Der er således ikke med vedtagelsen af lov nr. 649 af 12. juni 2013 tilsigtet nogen ændring i partsbegrebet.
Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb. Se pkt. 49 - 55 i Vejledning om Forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986.
Den person, som en afgørelse direkte retter sig til, er altid part i sagen.
Derudover kan en part f.eks. være en ægtefælle, en part i en overdragelsesaftale eller en gavemodtager. Se bemærkningerne til de tidligere bestemmelser i SFL §§ 36, 38 og 40 i LFF 110 af 24. februar 2005. Der skal dog i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering.
De få fortolkningsbidrag i forarbejderne har betydet, at det er praksis, der har afgrænset kredsen af parter.
En person, som kun bliver indirekte berørt af afgørelsen er ikke part.
I gavesager er både gavegiver og gavemodtager part, da begge hæfter for betalingen af gaveafgiften. Se BAL § 30, stk. 1.
I overdragelsessager kan både køber og sælger være part. Se AL § 45 og EBL § 4.
Ægtefæller er klageberettiget part vedrørende ægtefællens eller den forhenværende ægtefælles skatteansættelser for indkomstår, hvori de var samlevende i henhold til KSL § 4. På grund af sambeskatningen, har ægtefæller en direkte økonomisk interesse i hinandens skatteansættelser. Ægtefæller er til gengæld ikke part i og dermed klageberettiget i den anden ægtefælles afgørelser vedrørende afgifter eller ejendomsvurdering, da de ikke har en direkte økonomisk interesse i afgørelsen.
En ejer af en ejendom er klageberettiget vedrørende ejendommens vurdering. Se SFL § 35a, stk. 2 Sælgeren af ejendommen er også klageberettiget, hvis sælger fortsat hæfter for ejendommens skatter. En kommune er klageberettiget, hvis kommunen efter planlovens § 47 kan forpligtiges til at overtage ejendommen. Se bemærkningerne til § 38 i LFF 110 af 24. februar 2005.
Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. Der blev henset til, at udfaldet af pensionsservicesselskabets klagesag ved Landsskatteretten havde en umiddelbar betydning for selskabet, idet enhver nettotilbagebetaling fra ToldSkat skulle videregives til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR, dog modsat resultat i SKM2011.160.LSR, hvor der ikke er partsstatus.
Efter SKATs opfattelse, er det i omstruktureringssager selskabet som er part, da det er selskabet som laver omstruktureringen. Aktionærerne er ikke part i selskabets omstruktureringssag, da aktionærernes interesse i sagen alene er indirekte.
En kommanditist er kun part i sin egen sag, men ikke part i de andre kommanditisters sager, uanset ændringen vedrører et punkt, som er fælles for dem alle.
Hvis borgeren er død, er det dødsboet, som er part, ikke arvingerne. Arvingen er ikke part og dermed ikke klageberettiget, da arvingen kun berøres indirekte af værdiansættelserne. Se FOB2003.345. Dog kan afdødes ægtefælle - efter de almindelige regler herom - klage over afdødes skatteansættelser for de år, hvori de var samlevende.
I konkursboer, er det boet som er klageberettiget part vedrørende afgørelser for indkomstår forud for konkursåret. For fysiske personer er boet ikke klageberettiget for det indkomstår hvori konkursdekretet afsiges, da indkomstårets skattekrav ikke kan anmeldes i konkursboet. Se KL § 29 og TfS 1987.578.HR.
I omkostningsgodtgørelsessager hvor kravet overdrages til rådgiveren, har rådgiveren partsstatus i omkostningsgodtgørelsessagen (ikke i den underliggende skattesag), såfremt rådgiveren gyldigt har fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse. Se FOB2015.61 hvor Ombudsmanden udtalte, at rådgiveren kunne anses som part, hvis kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til rådgiveren. Overdragelsen var i den konkrete situation ikke gyldig, da det var klientens konkursbo og ikke klienten selv (som var den eneste der kunne råde over kravet), der havde overdraget kravet til rådgiveren.
Selskaber som er ophørt ved likvidation og konkurs mv., hvor konkursbehandlingen er afsluttet, har ikke retsevne, og har ikke partsstatus, medmindre selskabet reasummers ved skifteretten (i København, Sø - og Handelsrettens skifteafdeling).
Byretten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte økonomisk interesse som krævet i den dagældende SFL § 40, stk. 1 (nu SFL § 35a, stk. 2) var administrationsselskabet ikke klageberettiget. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser. Se SKM2014.856.BR.
En virksomhed (overdrageren) havde overdraget et krav på overskydende skat til en anden virksomhed (transporthaveren). SKAT havde i forbindelse med noteringen af transporterne taget forbehold for, at der eventuelt ville blive foretaget modregning af skattekrav og øvrige statskrav samt krav, der måtte være berettiget i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning. SKAT foretog modregning af kravet over for overdrageren, og spørgsmålet var om transporthaveren havde partsstatus i modregningssagen (og dermed var klageberettiget). Landsskatteretten anførte, at selvom virksomheden havde en økonomisk interesse, var det ikke en så direkte retlig interesse, at transporthaveren var klageberettiget efter SFL § 40, stk. 1. Se SKM2013.475.LSR. Se tillige SKM2011.160LSR hvor et selskab (transporthaveren), havde fået overdraget kravet på tilbagebetaling af moms fra et andet selskab (overdrageren). Da SKAT traf den påklagede afgørelse, var det uafklaret om overdrageren havde et krav på tilbagebetaling. Derudover havde SKAT ved noteringen af transporten meddelt, at fyldestgørelse af det anmeldte krav først ville ske efter fradrag af eventuelle krav på personlig skat/moms og efter modregning af øvrige statskrav. Transporthaveren havde ikke partsstatus i SKATs afgørelse i overdragerens sag om tilbagebetaling af moms. Se modsat SKM2011.323LSR hvor et selskab der havde fået overdraget kravet på tilbagebetaling af for meget betalt moms, hvor transporthaveren havde partstatus. Se også FOB 2015.61, hvor Ombudsmanden udtalte, at i de situationer hvor en rådgiver havde fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse, er rådgiveren part i omkostningsgodtgørelsessagen.
Byretten fandt, at ejerne af de sagsøgte holdingselskaber ikke, havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i udfaldet af Landsskatteretssagen. Endvidere blev det lagt til grund, at de heller ikke havde en afledt interesse af en sådan intensitet, at det kunne begrunde partsstatus. Retten bemærkede i den forbindelse, at de ikke var afskåret fra at anfægte rigtigheden af Landsskatterettens kendelse under en eventuel erstatningssag. Se SKM2013.404.BR.
Et selskabs interesse i et andet selskabs momssag om tilbagebetaling af moms anses for afledet og indirekte og ikke så væsentlig, at der kunne begrundes partsstatus. Selskabet havde i henhold til forligsaftale modtaget transport for et større beløb i det andet selskabs krav på transport. Se SKM2011.160.LSR
Bilforhandlernes brancheforening ønskede aktindsigt i mindstebeskatningspriser. Landsskatteretten fandt, at bilforhandlerne ikke er part i de sager, hvor bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Bilforhandlerne er part i deres individuelle registreringsafgiftssager. Se SKM2010.540.LSR
En direktør for et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget part vedrørende selskabets skatteansættelse. Se SKM2008.166.ØLR og tilsvarende SKM2011.449.LSR.
En lønmodtager er ikke part i arbejdsgiverens sag, uanset om sagen får virkning for lønmodtagerens skatteansættelse, da lønmodtageren kan påklage ændringen af sin egen skatteansættelse. Ligeledes er arbejdsgiveren ikke part i lønmodtagerens skattesag, da arbejdsgivers interesse er indirekte og afledet. Se SKM2008.87.LSR.
En lejer i en udlejningsejendom med flere lejemål er ikke klageberettiget part vedrørende ejendommens vurdering, selvom ejendomsskatten overvæltes på huslejen, da lejers interesse alene er indirekte. Se bemærkningerne til § 38 i LFF 110 af 24. februar 2005. I modsætning hertil, har en lejer som er eneste lejer i en erhvervsejendom og som afholder alle skatter og afgifter på ejendommen, en så væsentlig direkte retlig interesse i ejendommens vurdering, at han er part i relation til ejendomsvurderingen og dermed klageberettiget. Se SKM2006.461.LSR.
En anmelder er ikke part i den sag, som SKAT rejser på baggrund af anmeldelsen, da anmelder ikke har nogen væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen.
Betalingsstandsningsboer, tvangsakkordboer og gældssaneringsboer er ikke egentlige boer og er derfor ikke klageberettigede parter. Den juridiske eller fysiske person kan fortsat selv disponere og herunder også klage over en afgørelse. Se KL § 15, § 162 og § 209 modsætningsvist.
Hvorvidt en person er part har betydning i flere relationer, f.eks.:
Hvis en person er part indtræder der forskellige retsvirkninger, fx. skal personen høres, han er klageberettiget og har ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
TfS 1987, 578 HR | Højesteret gav et konkursbo medhold i, at skattekrav forud for konkursåret først er opstået ved indkomstårets udløb, og at kravet derfor ikke kan anmeldes i konkursboet. | |
Landsretsdomme | ||
Da der ikke var en sag om et konkret køretøj, var klager ikke part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt dansk afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer er i strid med EF-Traktaten. | ||
Direktøren i et selskab, som var gået konkurs, var ikke part i selskabets sag ved Landsskatteretten, uanset Landsskatterettens afgørelse havde betydning i direktørens egen skattesag. | Tilsvarende: SKM2011.449.LSR | |
Byretsdomme | ||
Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser. | Anket | |
Byretten fandt, at ejerne af de sagsøgte holdingselskaber ikke, havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i udfaldet af Landsskatteretssagen. | ||
Aktionærer i et likvidationsbo, som har indtrådt i retten til et eventuelt skattekrav, er part i relation til klagesagen om skattekravet. | Se også SKM2012.391.BR. | |
Sagen drejede sig om modregning. Fordringen var overdraget til klageren. Landsskatteretten fandt, at klageren som erhverver af fordringen var part i klagesagen, da han havde den fornødne retlige interesse i sagen. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2013.475.LSR | En virksomhed (overdrageren) havde overdraget et krav på overskydende skat til en anden virksomhed (transporthaveren). SKAT havde i forbindelse med noteringen af transporterne taget forbehold for, at der forud for transporterne ville ske modregning af øvrige statskrav samt krav, der måtte være berettiget i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning. SKAT foretog modregning af kravet over for overdrageren og spørgsmålet var om transporthaveren havde partstatus i modregningssagen (og dermed klageberettiget). Landsskatteretten anførte, at selvom virksomheden har en økonomisk interesse, var det ikke en så direkte retlig interesse, at transporthaveren var klageberettiget efter SFL § 40, stk. 1. | Se tillige SKM2011.160LSR |
SKM2011.323.LSR | Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. | |
SKM2011.160.LSR | Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag måtte anses for afledet og indirekte og ikke så væsentlig, at den kunne begrunde partsstatus. | |
SKM2010.540.LSR | Landsskatteretten fandt, at bilforhandlerne ikke er part i de sager, hvor bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Bilforhandlerne er part i deres individuelle registreringsafgiftssager. | |
Interessent ikke part i relation til tidligere medinteressents skatte oplysninger til brug for en retssag, da interessen i skatteoplysningerne var indirekte og uvæsentlig. | ||
Klager lod en forhandler indregistrere sin bil i forbindelse med tilflytning til Danmark. Klager var ikke part i sagen vedrørende registreringsafgiften, da alene forhandleren hæftede for registreringsafgiften overfor SKAT, og klagers interesse derfor var indirekte. Da klagers interesse i sagen udelukkende var til brug for et eventuelt erstatningskrav mod forhandleren, var klagers interesse i afgiftssagen ikke væsentlig. | ||
En rådgiver var ikke part i klientens skattesag, uanset et eventuelt erstatningskrav mod rådgiver. Rådgivers interesse var uvæsentlig og indirekte. | ||
Medarbejderne i et selskab havde fået udbetalt skattefrie godtgørelser, der efterfølgende blev anset for skattepligtige. Selskabet var ikke part og klageberettiget i en medarbejders skattesag, da selskabets interesse var afledet og indirekte. | ||
En hovedaktionær var ikke part i et konkursramt selskabs momssag, da hovedaktionærens interesse var afledet og indirekte. | ||
En lejer, som direkte afholdt alle skatter og afgifter på ejendommen, var part i relation til klage over ejendomsvurderingen. |
Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Udtalelse fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Udtalelse fra ombudsmanden | ||
Ombudsmanden udtalte, at det afgørende for om en rådgiver har partsstatus i sin klients omkostningsgodtgørelsessag er om kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til rådgiveren. I den konkrete sag var klienten gået konkurs, og konkursboets kurator underskrev overdragelsen på omkostningsgodtgørelse til rådgiveren. Kravet på omkostningsgodtgørelse indgik dog ikke i konkursboet og det var derfor alene klienten, og ikke konkursboet, der gyldigt kunne overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse. Kravet var derfor ikke gyldigt overdraget til rådgiveren, der ikke var part i omkostningsgodtgørelsessagen. | ||
En repræsentant i en skattesag var ikke part, uanset en eventuel erstatningssag. Ombudsmanden fandt, at repræsentantens afledede interesse ikke var af en sådan karakter, at repræsentanten var part i skattesagen. | ||
En arving var ikke part i dødsboets skattesag, da arvingens interesse var indirekte, afledet og ikke væsentlig. | ||
De danske og de tyske skattemyndigheder havde indledt forhandlinger for at undgå dobbeltbeskatning af klageren. Ombudsmanden udtalte, at klageren måtte anses som part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske lempelse af dobbeltbeskatningen og på hvilken måde lempelsen skulle ske. |