Dokumentets metadata

Bitransaktioner vedrørende passiv kapitalanbringelse/finansielle ydelser holdt uden for momsfradragsretten

Skatterådet finder, at de planlagte aktiviteter falder ind under reglerne om passiv kapitalanbringelse/bitransaktioner og således skal holdes uden for omsætningen ved beregningen af virksomhedens fradragsret jf. momslovens § 38, stk. 1.

Spørgsmål

1. Kan alle de planlagte aktiviteter falde ind under reglerne om passiv kapitalanbringelse/ enkeltstående udlån til koncernselskaber, jf. herved momslovens § 38, stk. 1, 3. pkt.?
2. Hvis der svares "nej" til ovenstående, kan virksomheden så anvende nettoprincippet i overensstemmelse med SKM2004.464.SKM ved beregningen af omsætningen ved opgørelsen af momsfradraget efter momslovens § 38, stk. 1?

Spørgers opfattelse

1. Ja.
2. Ja.

SKATs indstilling

1. Ja.
2. Bortfalder.

Spørger indgår i en koncern.

Spørger er fællesregistreret for moms med et andet selskab i koncernen som afregnende nummer. Spørger er moderselskab for det andet selskab.

I fællesregistreringen indgår følgende aktiviteter:

Spørger er et momsregistreret selskab med udelukkende momspligtige aktiviteter (primært varesalg i form af råvarehandel).

Der leveres p.t. ydelser internt fra spørger til det andet selskab i form af finansiel rådgivning. Derudover opkræves en andel af Reuters fee, som omfatter adgang til markedsdata og finansielle nyheder. Omvendt køber spørger visse ydelser fra det andet selskab såsom bogholderi, personalemæssig administration og assistance, regnskabs- og skattemæssig assistance, reception, porto, telefoni m.m. Da disse er interne ydelser i fællesregistreringen, tillægges der ingen moms.

Der leveres endvidere momspligtige ydelser fra spørger til et tredje koncernselskab i Sverige i form af udleje af arbejdskraft. Dette forventes at fortsætte indtil videre.

Spørger indgik desuden ultimo november 2009 kontrakt med en it-leverandør dækkende koncernen som helhed. Dette medfører, at der fremover leveres momspligtige it-ydelser til de øvrige koncernselskaber, herunder det fællesregistrede koncernselskab. Dette forventes at fortsætte indtil videre.

Spørger har derudover handel med finansielle instrumenter for egen regning og risiko - såkaldt "proprietary trading". Dette forventes at fortsætte. Denne form for trading sker ved køb og salg på termin (primært valuta og obligationer), og denne trading medfører derfor ikke nogen pengebinding. Trading sker således ikke for midler fra de øvrige aktiviteter i fællesregistreringen, hvilket heller ikke vil være tilfældet fremadrettet. Forventet årlig netto-omsætning ved "proprietary trading" er ca. 0,25 pct., set i forhold til den forventede årlige omsætning i fællesregistreringen.

I fællesregistreringen for moms er der p.t. beskæftiget i alt 400 medarbejdere. Heraf er 5 medarbejdere beskæftiget hos spørger. Kun 1 - 2 medarbejdere hos spørger vil dog fremover delvist være beskæftiget med en ny intern bankaktivitet i koncernen - se næste punkt "Oplysninger om dispositionen".

Spørger som intern bank i koncernen

Indtil nu er koncernens daglige finansopgaver i meget høj grad blevet udført af de enkelte datter-selskaber i koncernen. De enkelte datterselskaber har således også haft:

1. Egne eksterne bankkonti og disponeret egen overskudslikviditet
2. Egne eksterne banklån
3. Egen valutarisikostyring og egne eksterne valutaterminsforretninger.

Begrundet dels i et ønske om bedre overordnet kontrol og styring på koncernniveau, dels i konstateret potentiale for betydelige administrative og økonomiske besparelser ved centralisering af disse daglige finansopgaver, er det blevet besluttet at centralisere disse hos spørger, som således fremover vil være koncernens interne bank.

Spørger vil som koncernens interne bank oppebære indtægter fra:

1. Cash pools i form af renter
2. Banklån i form af renter
3. Valutaterminsforretninger i form af kursdifferencer.

I sagen er det illustreret, hvilke selskaber spørger bliver intern bank for (låneaktivitet) - se endvidere beskrivelsen nedenfor.

Den interne bankfunktion baserer sig i vidt omfang på den eksterne banks administrative systemer, ligesom datterselskaberne fortsat selv foretager cash management og betalinger, se nedenfor.

Personaleressourcemæssigt forventes 1 - 2 af de nuværende medarbejdere, som nævnt ovenfor under baggrundsoplysninger, at være delvist beskæftiget med den nye aktivitet, dog med et tidsforbrug af yderst begrænset omfang. Arbejdet hos spørger, som intern bank, vil primært omfatte styring af bankrelationer samt overordnet risiko og likviditetsstyring (telefonisk og elektronisk overvågning heraf). De danske selskabers SAP-system vil blive anvendt af datterselskaberne ved valutahandel.

Den interne banks aktiviteter er nærmere beskrevet nedenfor:

1. Cash pools

I dag har koncernens selskaber over 150 enkeltstående bankkonti. Dette besværliggør likviditetsstyringen og koster rentetab, da rentesatsen for positive banksaldi er betydeligt lavere end renten på negative saldi i samme valuta. Samtidig er det svært at optimere koncernens udnyttelse af kreditrammer i bankerne.

Spørger vil derfor oprette cash pools med spørger som ejer. Det betyder, at kun spørger fremover vil have eksterne bankkonti (én pr. valuta), og at alle koncernens øvrige selskaber fremover kun vil have "bankkonti" hos den interne bank, dvs. hos spørger. Den interne bank vil således fremover nette alle interne "bank-saldi" pr. valuta, og kun nettosaldoen pr. valuta vil være saldoen på den interne banks konto pr. valuta hos den eksterne bank.

Hermed vil den interne bank tjene renteforskellen mellem positive og negative interne "banksaldi". Endvidere vil den interne bank fratrække/tillægge den eksterne banks indlåns- og udlånssats 0,10 pct., hvilket også vil aflejre en indtjening i den interne bank.

Aktuelt er der en forskel mellem den eksterne banks indlåns- og udlånsrente på 1,15 pct., og forskellen til de interne "bankkonti" vil derfor være op til 1,35 pct. Forskellen mellem de negative og positive banksaldi (renteforskel) vil aflejre en nettoomsætning, som størrelsesmæssigt svarer til ca. 0,13 pct., set i forhold til den forventede samlede omsætning i fællesregistreringen i 2010.

Samtidig vil alle de cash pools, som den interne bank ejer, og dermed alle den interne banks konti i den eksterne bank være under én og samme kreditramme i den eksterne bank - kaldet en multi-currency cash pool - hvilket giver mulighed for en betydelig optimering af koncernens kreditrammer i den eksterne bank.

Datterselskaberne vil fortsat selv foretage cash management og betalinger. Rent praktisk/administrativt er det fortsat banksystemerne, der bruges.

Arbejdet hos spørger med likviditetsstyring (cash pools) vil være begrænset til overvågning af limits og disponering af overskudslikviditet, - med andre ord om der er penge nok og ikke for mange (maksimalt forventet tidsforbrug 1 time dagligt).

2. Banklån

Koncernens selskaber har i dag en række kortløbende faste lån fra eksterne banker. Hvor de over for beskrevne træk på bankkonti (snart interne "bankkonti" i cash pools) bruges til at optimere dag til dag likviditeten, bruges porteføljen af korte faste lån til at optimere det lidt længere likviditetsbehov.

Såvel de planlagte cash pools som porteføljen af faste lån er en del af den overordnede likviditetsstyring.

Det er derfor hensigtsmæssigt at centralisere styringen af begge i den interne bank. Den interne bank vil således optage korte, faste lån i den eksterne bank og videreudlåne samme til koncernens selskaber.

Renten på de interne lån vil være den eksterne lånesats plus 0,10 pct. Den totale løbende balance af interne lån, det vil sige udlånsstørrelsen, forventes at generere en forventet nettoomsætning (renteforskel) , som vil udgøre ca. 0,05 pct., set i forhold til fællesregistreringens samlede momspligtige omsætning (hovedaktiviteten).

Selve renteopkrævningen sker teknisk/administrativt via den eksterne bank. Arbejdet hos spørger består alene i styring af låneporteføljen (maksimalt tidsforbrug 1 time ugentligt).

3. Valutaterminsforretninger

De enkelte selskaber i koncernen er i dag selv ansvarlige for at opgøre og afdække deres valutakursrisiko. Hvert selskab afdækker sin valutakursrisiko ved indgåelse af valutaterminsforretninger med eksterne banker. Det betyder, at der indgås mange relativt små forretninger med eksterne banker og det sker ofte, at ét selskab sælger et valutabeløb til banken på samme tidspunkt, som et andet selskab køber samme valuta af banken.

Ved at centralisere afdækningen af valutakursrisiko i den interne bank vil der kunne opnås betydelige besparelser i eksterne bankomkostninger - dels fordi der kan opnås bedre priser, når der handles større beløb, men væsentligst fordi interne behov for at købe og sælge samme valuta kan matches ud af den interne bank.

Ligesom hos eksterne banker vil der i den interne bank være en forskel mellem den kurs, som et koncernselskab kan sælge hhv. købe en valuta til - såkaldt "kurs-spread". Dette kurs-spread vil aflejre en indtjening i den interne bank, når de interne købs- og salgsbehov kan matches.

I de tilfælde, hvor den interne bank videresælger/køber valuta i en ekstern bank, vil den interne bank beregne sig en marginal "kursskæring" - dvs. det interne koncernselskab vil blive afregnet marginalt dårligere end den eksterne banks kurs over for den interne bank.

Skønsmæssigt vil det årlige interne valutahandelsbeløb aflejre en nettoomsætning (valutakursdifference) i den interne bank på ca. 0,24 pct., set i forhold til den samlede momspligtige omsætning i fællesregistreringen.

Det er koncernselskabernes valutaafdækningsbehov, der styrer køb og salg af valuta, og ikke den interne banks beslutninger. Køb og salg foregår således rent elektronisk og initieres af koncernselskaberne i SAP-systemet, hvorved de registreres såvel i koncernselskabernes som i spørgers bøger. Koncernselskabernes valutaafdækningsbehov - som ikke kan matches ud internt - dækkes ved, at spørger videresælger/køber valuta til/fra eksterne banker. Dette registreres af spørger i SAP-systemet.

Indfasning af intern bank

Indfasningen af spørger som intern bank vil kun ske, hvor det er muligt og relevant (generelt 80 - 90 % af totalomsætning). Samtidig kommer indfasningen til at ske i etaper:

Cash pools

Koncernselskaber i EU-lande og lande uden for EU vil være omfattet af cash pools allerede i 2009, mens Danmark og visse koncernselskaber i andre EU-lande forventes inkluderet i 2010.

Banklån

Koncernselskaber i Danmark, andre EU-lande og lande uden for EU forventes inkluderet i løbet af 2010.

Valutaterminsforretninger

Koncernselskaber i Danmark og i andre EU-lande i 2009. Koncernselskaber uden for EU inkluderes i 2010.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Principale spørgsmål

Spørgsmålet er, om de dispositioner, spørger etablerer i form af cash pools, banklån og valutaterminsforretninger, har betydning for momsfradragsretten.

Vores primære påstand er, at det ikke er tilfældet, idet der i det hele er tale om passiv kapitalanbringelse / enkeltstående udlån til koncernselskaber, jf. herved momslovens § 38, stk. 1, 3. pkt. Spørgsmål 1 bør derfor besvares med "ja".

Løbende konti, långivning og transaktioner vedrørende valuta vil, såfremt der er tale om økonomisk virksomhed, være momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, punkt a), c) og d).

Der skal derfor som udgangspunkt i medfør af momslovens § 38, stk. 1 ske en begrænsning af momsfradragsretten vedrørende momsbelagte fællesomkostninger, der ikke direkte kan henføres til momspligtige aktiviteter, og både vedrører momspligtige og momsfrie aktiviteter.

Der skal dog ifølge § 38, stk. 1, 3 punktum ses bort fra "...omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber,....".

Det fremgår af TfS 1999.908, at udtrykket "passiv kapitalanbringelse" dækker over indtægter, der hidrører fra egentlige finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, dvs. transaktioner, der finder sted i forbindelse med anden økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot er en konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold. Det fremgår videre, at sådanne indtægter ikke skal medregnes i nævneren ved opgørelse af fradragsprocenten, hvis indtægten herfra kun udgør en uvæsentlig del af den samlede momspligtige omsætning.

Det er vores opfattelse, at dette må være tilfældet i nærværende sag - indtægten fra bankvirksomheden må i hvert fald anses at udgøre en uvæsentlig del af den samlede momspligtige omsætning. Om der kan være tale om enkeltstående udlån kan selvfølgelig diskuteres

Da de danske momsregler skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, og det relevante i relation til momsdirektivets bestemmelser er, om der er tale om bitransaktioner, er det vores opfattelse, at den omhandlede "interne bankaktivitet" sagtens kan være omfattet af begrebet bitransaktioner.

Ifølge Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, ses der ved beregning af pro rata-satsen bort fra følgende beløb: "b) den del af omsætningen, der vedrører bitransaktioner angående fast ejendom og af finansiel karakter, c) den del af omsætningen, der vedrører de i artikel 135, stk. 1 litra b) til g) nævnte transaktioner, når der er tale om bitransaktioner".

Ifølge EF-Domstolens dom, C-77/01 Empresa de Desonvolvimento Mineiro SGPS SA (EDM), kan renteindtægter fra udlån til døtre, som måtte udgøre økonomisk virksomhed, der er momsfri, anses som bitransaktioner uden konsekvenser for momsfradragsretten, hvis de medfører begrænset ressourcetræk. Størrelsen af de finansielle indtægter kan være et indicium for, hvorvidt det er bitransaktioner. Selvom den finansielle aktivitet generer større indtægter end den aktivitet, virksomheden angiver som sin hovedaktivitet, udelukker det ikke i sig selv, at der er tale om sådanne bitransaktioner, jf. præmis 78.

Den omstændighed, at spørger indgår en hovedaftale med en ekstern bank, som administrerer den interne bank via sine systemer, herunder renteopkrævning, og at de enkelte datterselskaber fortsat foretager cash management og betalinger, medfører, at den interne banks ressourcetræk er begrænset, jf. gennemgangen af dispositionen ovenfor. Som anført ovenfor er de finansielle indtægter begrænset set i forhold til den samlede omsætning. Målt på nettoresultatet vil den finansielle aktivitet udgøre ca. 0,40 pct. set i forhold til hovedaktivitetens momspligtige omsætning.

Af EF-domstolens dom, C-174/08 NCC Construction Danmark A/S, kan det desuden udledes, at såfremt transaktionerne ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets øvrige afgiftspligtige aktivitet, kan de anses som bitransaktioner.

Spørgers interne bankaktiviteter må i den sammenhæng anses som værende af underordnet karakter i forhold til den afgiftspligtige aktivitet i fællesregistreringen, idet der er tale om cash pool (bankkonto/kassekredit), banklån og valuta-terminsforretninger med koncernselskaber. Fællesregistreringens momspligtige omsætning hidrører i overvejende grad fra koncerneksterne kunder, som man sælger råvarer til. Cash pool, banklån og valutaterminsforretninger med koncern-selskaber ligger således ikke i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige omsætning. Dette taler yderligere for synspunktet om, at der er tale om bitransaktioner, som ikke påvirker momsfradragsretten.

Subsidiære spørgsmål

Hvis svaret til spørgsmål 1 er "nej", er det vores subsidiære påstand, at der bør svares "ja" til, at spørger ved beregningen af delvist momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1, kan støtte ret på principperne i SKM2004.464.TSS

Det fremgår af denne meddelelse, at pengeinstitutter kan anvende nettoprincippet ved opgørelsen af omsætningen, når pro rata-satsen ifølge § 38, stk. 1, skal beregnes. Dette gælder både for så vidt angår renter og valuta.

Hvis spørgers "interne bankaktivitet" ikke kan anses for at være passiv kapitalanbringelse, må spørger således anses for at have samme kendetegn som en bank - det vil sige med ind- og udlån, valutahandler mv., hvorefter de principper, der gælder for banker i SKM 2004. 464 TSS, direkte finder anvendelse på spørger.

I spørgers tilfælde er der netop både tale om indlån og udlån i form af "cash pool" og lån til datter- og søsterselskaber. Spørgers indtjening består således i renteforskellen som beskrevet under "Cash Pools" og "Banklån" i afsnittet "Oplysninger om dispositionen".

Derudover initieres valutahandlen af datter- og søsterselskaberne elektronisk, og det er derfor ikke spørgers beslutninger, der afgør, om der handles, men alene koncernselskabernes valutaafdækningsbehov. Spørgers indtjening består således i valutakursdifferencer, som beskrevet under "Valutaterminsforretninger" i afsnittet "Oplysninger om dispositionen".

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at de planlagte aktiviteter kan falde ind under reglerne om passiv kapitalanbringelse/enkeltstående udlån til koncernselskaber, jf. herved momslovens § 38, stk. 1, 3. pkt.

Lovgrundlag:

Afgiftspligtige personer

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed...

Leverancer

Momslovens § 4:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Fritagelser

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

11) Følgende finansielle aktiviteter:

Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

• Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
• Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.
• Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.
• Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
• Forvaltning af investeringsforeninger

Delvis fradragsret

Momslovens § 38, stk.1:
For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Praksis:

Begrebet økonomisk virksomhed og passiv kapitalanbringelse

Sag C-77/01 EDM:

I præmis 48 i denne dom, udtaler Domstolen: I henhold til sjette direktivs artikel 4, stk. 1 (svarer til momslovens § 3), forstås ved afgiftspligtig person enhver, der selvstændigt udøver sådanne former for økonomisk virksomhed. Begrebet »økonomisk virksomhed« defineres i artiklens stk. 2 som alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, bl.a. transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Begrebet »udnyttelse« omfatter i overensstemmelse med de krav, der følger af princippet om det fælles momssystems neutralitet, samtlige disse transaktioner, uanset disses retlige form (Van Tiem-dommen, præmis 18, og Régie dauphinoise-dommen, præmis 15).

Det fremgår desuden af sjette direktivs artikel 2, nr. 1 (svarer til momslovens § 3), at en afgiftspligtig person skal optræde »i denne egenskab«, for at en transaktion kan pålægges moms (Régie dauphinoise-dommen, præmis 15).

I en sag som den i hovedsagen foreliggende skal det for det første fastslås, om de forskellige omhandlede finansielle transaktioner udgør aktiviteter, der er omfattet af sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 1 og 2, eller om de falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Med hensyn til de finansielle transaktioner, der er omfattet af sjette direktiv, skal det for det andet efterprøves, om de er fritaget i henhold til direktivets artikel 13, punkt B, litra d) (svarer til momslovens § 13).

For det tredje skal pro rata-satsen for det fradrag, der anvendes på den indgående moms, i henhold til sjette direktivs artikel 17, stk. 5 (svarer til momslovens § 38), beregnes i overensstemmelse med direktivets artikel 19 (svarer til momslovens § 38, stk.1), hvis den afgiftspligtige person anvender goder og/eller tjenesteydelser, for hvilke han har erlagt indgående moms, såvel til transaktioner, der giver ret til fradrag, som til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag.

Det bemærkes herved, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at transaktioner, der ikke er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde og derfor ikke giver ret til fradrag, skal udelukkes ved beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der er omhandlet i sjette direktivs artikel 17 og 19, for ikke at skade det neutralitetsformål, som det fælles momssystem sikrer (jf. i denne retning Sofitam-dommen, præmis 13 og 14, samt dom af 27.9.2001, sag C-16/00, Cibo Participations, Sml. I, s. 6663, præmis 44).

Det skal for det fjerde ved beregningen af pro rata-satsen for fradraget efterprøves, om de pågældende finansielle transaktioner, som er omfattet af sjette direktiv, men er fritaget i henhold til direktivets artikel 13, punkt B, litra d), skal anses for bitransaktioner, idet der i så fald i henhold til direktivets artikel 19, stk. 2, andet punktum, og uanset artiklens stk. 1 skal ses bort fra det omsætningsbeløb, som vedrører disse transaktioner, ved beregningen af pro rata-satsen for fradraget.

Ifølge Domstolens praksis kan renter, som et holdingselskab modtager af lån til selskaber, hvori det besidder kapitalandele, derimod ikke udelukkes fra momsens anvendelsesområde, når betalingen af disse renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand (jf. i denne retning Régie dauphinoise-dommen, præmis 17).

Med hensyn til spørgsmålet, om hvorvidt et holdingselskab i en sådan situation foretager denne tjenesteydelse i egenskab af afgiftspligtig person, har Domstolen i præmis 18 i Régie dauphinoise-dommen fastslået, at en person optræder i denne egenskab, når han foretager transaktioner, der ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af hans afgiftspligtige virksomhed, såsom når han modtager renter af investeringer af beløb, som han modtager af sine kunder som led i administrationen af faste ejendomme, der tilhører kunderne.

Dette er så meget desto mere tilfældet, når de pågældende transaktioner er foretaget i overensstemmelse med et driftsformål eller med en kommerciel målsætning, der navnlig er karakteriseret ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital.

Det skal imidlertid fastslås, at en virksomhed optræder således, når den anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, til at præstere tjenesteydelser, der er økonomisk virksomhed i sjette direktivs forstand, såsom et holdingselskabs ydelse af forrentede lån til selskaber, hvori det besidder kapitalandele, uanset om disse lån ydes som en økonomisk støtte til de pågældende selskaber eller som en investering af overskydende reserver eller af andre grunde.

Renter, der betales til en virksomhed som vederlag for bankindskud eller investering i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, kan heller ikke udelukkes fra momsens anvendelsesområde, idet de betalte renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand (jf. i denne retning Régie dauphinoise-dommen, præmis 17). Det følger af den foregående præmis, at en virksomhed handler i egenskab af afgiftspligtig person, når den således anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue.

Det må derfor fastslås, at et holdingselskabs årlige ydelse af forrentede lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, samt dets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, er økonomisk virksomhed, der udøves af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 2.

Bitransaktioner

Sag C-174/08, NCC:

Når den afgiftspligtige person udfører såvel afgiftspligtige transaktioner, der giver ret til fradrag, som afgiftsfritagne transaktioner, der ikke giver en sådan ret, er fradrag i henhold til sjette direktivs artikel 17, stk. 5, kun tilladt for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til beløbet for afgiftspligtige transaktioner. Denne pro rata-sats beregnes efter den fremgangsmåde, der er defineret i direktivets artikel 19.

Selv om stk. 1 i nævnte artikel 19 bestemmer, at pro rata-satsen fremkommer ved, at der opstilles en brøk, som i tælleren har omsætningsbeløbet vedrørende afgiftspligtig virksomhed og i nævneren det samlede omsætningsbeløb, foreskriver samme artikels stk. 2, som en undtagelse, at der bl.a. skal ses bort fra det omsætningsbeløb, som vedrører »bitransaktioner vedrørende fast ejendom«. Sjette direktiv indeholder imidlertid intetsteds en definition af begrebet »bitransaktion vedrørende fast ejendom«.

Hvad herefter angår formålet med stk. 2 fremgår dette bl.a. af betragtningerne til forslaget til Rådet for De Europæiske Fællesskabers sjette direktiv, der blev forelagt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 29. juni 1973 (Bulletin for De Europæiske Fællesskaber, supplement 11/73, s. 20). I henhold til disse betragtninger »[skal d]e faktorer, der er omhandlet i dette stykke, [...] ikke medtages ved beregningen af pro rata-satsen, idet de ikke afspejler den afgiftspligtiges erhvervsmæssige virksomhed og derfor ville kunne berøve pro rata-satsen nogen reel betydning. Dette er tilfældet hvad angår salg af investeringsgoder, omsætning af fast ejendom og omsætning af finansiel karakter, der kun har accessorisk karakter, dvs. der har en underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Disse former for omsætning er i øvrigt kun undtaget, hvis de ikke er en del af den afgiftspligtiges regelmæssige erhvervsaktiviteter«.

Artikel 19, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at en byggevirksomheds salg af faste ejendomme, som den har opført for egen regning, ikke kan kvalificeres som »bitransaktioner vedrørende fast ejendom« i denne bestemmelses forstand, når denne aktivitet ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets afgiftspligtige aktivitet. Det er under disse omstændigheder ufornødent konkret at vurdere, i hvilket omfang denne salgsaktivitet isoleret set indebærer en anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales merværdiafgift.

Begrundelse:

Den planlagte interne bankvirksomhed er anslået til at ville udgøre en meget lille del af den samlede momspligtige omsætning i fællesregistreringen, cirka 0,4 pct. I arbejdstid vil den interne bank beslaglægge 1-2 medarbejdere, som vil være delvist beskæftigede med den interne bankvirksomhed. Tidsforbruget er således af begrænset omfang.

Det er relevant at afgøre, om spørger ved at drive intern bankvirksomhed, handler inden for eller uden for momslovens anvendelsesområde, dvs. om spørger driver "økonomisk virksomhed" jf. momslovens § 3, og om der er tale om momspligtige leveringer jf. momslovens § 4.

Banklån

Spørger får betaling i form af en rente for at låne penge ud til datterselskaberne og spørger styrer låneporteføljen, imens selve renteopkrævningen foregår via den eksterne bank. Domstolen har tidligere fastslået, bl.a. i EDM-afgørelsen, at udlån fra moder- til datterselskaber er økonomisk virksomhed, idet renterne er et vederlag for at stille kapital til rådighed for datterselskabet og ikke blot følger af ejendomsret til et gode. Endvidere er formålet med at yde et forrentet lån, uvedkommende for, om der er tale om økonomisk virksomhed jf. EDM-afgørelsen.

Cash pools

Cash pools fungerer som én samlet konto hos den eksterne bank, således at koncernens selskaber har bankkonti hos den interne bank. Den interne bank får et vederlag i form af rente for at overvåge limits og disponere overskudslikviditet for datterselskaberne. Det betyder, at der er tale om udøvelse af økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3, og at der foreligger en momspligtig levering jf. momslovens § 4.

Valutaterminsforretninger

Spørgers ydelse i form af at stå for afdækning af valutakursrisiko genererer en indtjening i den interne bank, et "kursspread", som er forskellen imellem det man kan sælge og købe en valuta til. Valutaterminsforretningerne er også økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3 og der foreligger en leverance jf. moms-lovens § 4.

Konklusionen er, at den interne bankdrift er udøvelse af økonomisk virksomhed og at der foreligger levering af tjenesteydelser mod vederlag jf. momslovens § 4.

Bitransaktioner

De pågældende finansielle tjenesteydelser, som spørger leverer, vil være momsfritaget i henhold til momslovens §13, stk. 1, nr. 11, litra a, og litra d. Det vil som udgangspunkt betyde, at omsætningen som genereres i den interne bank skal medregnes i nævneren, når virksomhedens delvise fradragsret skal beregnes jf. momslovens § 38, stk. 1.

Undtagelsen hertil er, hvis de pågældende finansielle ydelser er passiv kapitalan-bringelse/bitransaktioner. Ifølge NCC-dommen, hvori, betragtningerne til forslaget til EFs sjette direktiv, citeres, skal omsætning, som ikke afspejler en afgiftspligtigs erhvervsmæssige virksomhed ikke medtages ved beregning af den delvise fradragsret, idet det ville kunne berøve prorata-satsen nogen reel betydning. Herunder nævnes omsætning af finansiel karakter, som har en underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning.

I den danske momslov står der ikke ordret, at "bitransaktioner vedrørende finansielle ydelser", skal holdes uden for den samlede omsætning, når den delvise fradragsret beregnes. I den danske momslov står der dog, at passiv kapitalanbringelse, skal holdes uden for omsætningen ved beregning af fradragsretten. I Momssystemdirektivet står der, at både bitransaktioner vedrørende fast ejendom og vedrørende finansielle tjenesteydelser kan holdes uden for omsætningen.

Den primære drift i spørgers virksomhed, vedrører momspligtig råvarehandel. Som nævnt er ressourceforbruget ved at drive den interne bank meget lille. Endvidere er indtjeningen marginal. Disse momenter betyder tilsammen, at den interne bankdrift ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af spørgers afgiftspligtige virksomhed, hvorfor omsætningen herfra er passiv kapitalanbringelse/bitransaktioner, og skal holdes uden for momsfradragsretten jf. momslovens § 38, stk. 1,og praksis i EDM-dommen og NCC-dommen.

Bankdriften indebærer endvidere en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der er fradragsret. Det ville derfor være i strid med momsens neutralitetsprincip, såfremt den underordnede omsætning skulle påvirke spørgers fradragsret.

SKAT indstiller, at Skatterådet besvarer spørgsmålet med, at de planlagte aktiviteter falder ind under reglerne om passiv kapitalanbringelse/bitransaktioner og således skal holdes uden for omsætningen ved beregningen af virksomhedens fradragsret jf. momslovens § 38, stk. 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.