A.A.10.3.1.2 Geografisk valg af domstol (stedligt værneting)

Dette afsnit handler om reglerne om stedlig kompetence eller værneting.

Afsnittet indeholder:

Definition
Regel
Baggrund.

Definition

Reglerne om stedligt værneting fastlægger, i hvilken retskreds sagen skal anlægges.

Se også

Se også afsnit A.A.10.3.1.1 om "Hvornår har byretten eller landsretten kompetence", afsnit A.A.10.3.3 "Krav om en endelig administrativ afgørelse" og afsnit A.A.10.3.5 "Frister for sagsanlæg".

Regel

Hovedreglen er, at sagen anlægges ved skatteyderens hjemting:

I sager om skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål skal sagen anlægges ved den byret, i hvis retskreds borgeren/virksomheden har bopæl (hjemting) ved sagens anlæg. Se RPL § 240, stk. 2
Sager, der vedrører dødsboer, anlægges ved afdødes hjemting
Sager, der vedrører gaveafgift, anlægges ved gavegivers hjemting
Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet, anlægges sagen ved statens hjemting. Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, der indstævnes på statens vegne, har kontor. Skatteministeriet har hjemting ved Københavns Byret. Se RPL § 240, stk. 2, jf. stk. 1.

Sagsøger har mulighed for at anvende supplerende værnetingsregler i stedet for hovedreglen om parternes hjemting:

Parterne kan aftale stedligt værneting. Se RPL § 245, stk.1.
I sager om rettigheder over fast ejendom kan sagen anlægges i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende. Se RPL § 241.

Baggrund

Hovedreglen i retsplejeloven er, at sagen anlægges ved sagsøgtes hjemting. Det vil typisk i de sager, hvor en endelig administrativ afgørelse bliver indbragt for domstolene betyde, at sagen skulle anlægges ved Skatteministeriets hjemting. Dette anses for byrdefuldt for borgeren, hvorfor retsplejeloven har en undtagelsesbestemmelse for stedligt værneting, når den ene part er en offentlig myndighed, således at sagen kan anlægges ved borgerens hjemting.

Bemærk