Dette afsnit handler om, hvilke selskaber der er skattepligtige, fritaget for skattepligt eller fritaget for selvangivelsespligt.
Afsnittet indeholder:
Elselskaber, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform, er skattepligtige. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber.
Alle andre elselskaber er uanset deres organisationsform skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, når der i selskabernes aktiviteter indgår produktion, transport, handel med eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW.
Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter medfører herefter aktieselskabsbeskatning af hele selskabets indkomst, dvs. også indkomst ved andet end elaktivitet, uanset omfanget af elaktiviteten.
Det har ikke betydning for spørgsmålet om skattepligt, om et produktionsanlæg er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven, ligesom det heller ikke er af betydning, om klima-, energi- og bygningsministeren efter bestemmelser i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens regler.
Uden for skatteretten er et interessentskab et selvstændigt retssubjekt. Et elselskab kan derfor være organiseret som et interessentskab. Skatteretligt er et interessentskab imidlertid ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten påhviler derfor de enkelte interessenter.
Hvis et interessentskab udøver aktiviteter som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, er de interessenter, der er juridiske personer, skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e. Interessenter, der er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, er dog skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
Ophører et selskab med at drive de nævnte aktiviteter, og overgår selskabet til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning efter skattelovgivningens almindelige regler. Se SEL § 5.
Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter bestemmelsen i SEL §1, stk.1, nr. 2e, 1. pkt., hvis selskabet i øvrigt ikke har elaktiviteter som nævnt i bestemmelsen. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2e, 4. pkt.
Skoler mv. og boligorganisationer er generelt fritaget for skattepligt. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt.
Skattefritagelsen gælder også, selvom skolen mv. eller boligorganisationen har aktivitet i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne for den generelle skattefritagelse i bestemmelsernes 1. pkt. ikke er opfyldt. Se SEL § 3, stk.1, nr. 5, 2. pkt. og nr. 6, 2. pkt.
Skattefritagelsen gælder dog ikke for indtægten ved produktionen af elektricitet og varme. Se SEL § 3, stk.1, nr. 5, 3. pkt. og nr. 6, 3. pkt. Dette gælder uanset hvem, der aftager elektriciteten eller varmen. Indtægten fra produktionen af elektricitet og varme er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 e.
Boligorganisationer og skoler mv., der udelukkende producerer varme, er ikke skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i skattefritagelsesbestemmelserne er opfyldt.
I SKL § 2, stk. 3, der ved en fejl henviser til en bestemmelse, der nu er ophævet er der hjemmel til, at elproduktionsvirksomheder med en elproduktion i indkomståret på under 10 MW eleffekt i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse kan indgive virksomhedens årsregnskab inden udløbet af selvangivelsesfristen. Alle elproduktionsvirksomheder skal i forvejen udarbejde årsregnskab i medfør af elforsyningslovens § 85, stk. 1. Hjemmelsen i skattekontrolloven henviser til en bestemmelse, der er ophævet
SKAT træffer på baggrund af årsregnskabet og eventuelle yderligere indhentede oplysninger afgørelse om, hvorvidt elselskabet har indkomst til beskatning. De almindelige regler om selvangivelsespligt finder tilsvarende anvendelse for indsendelse af årsregnskabet.
Bestemmelsen medfører således ikke, at de elselskaber, som bliver omfattet af bestemmelsen, er fritaget for beskatning, men at opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages af den skatteansættende myndighed. Hertil kommer, at bestemmelsen udelukkende omfatter udarbejdelsen af selvangivelsen.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKAT | ||
SKM2015.178.SR | Spørger var et lille vandværk, og derfor skattefritaget efter selskabsskatteloven§ 3, stk. 1, nr. 4a. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ville kunne opretholde skattefriheden, hvis der blev opsat et solcelleanlæg, uanset af elproduktionen ikke gav overskud. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger kun vil blive skattepligtig af den solgte mængde el. | |
SKM2014.404.SR | Skatterådet kan bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kan desuden bekræfte, at kommunen kan opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet. | |
SKM2014.288.SR | De 4 spørgere er alle skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og ejer el-selskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Efter udløbet af de 2 år ophører Spørgerne, og andelshaverne/forbrugerne i Spørgerne vil blive andelshavere i det ny fælles selskab. Skatterådet kan bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke vil blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kan også bekræfte, at Spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kan bekræfte, at transaktionerne ikke vil udløse beskatning hos de nuværende andelshavere/forbrugere i Spørgerne. | |
SKM2014.498.SR | Havnen spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning. Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlægget ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle opretholdes. | |
SKM2013.842.SR | En skole, som er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Skatterådet bekræftede, at en skole, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig afregning, ikke var skattepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net. | Se også afsnit 1.3.1. |
SKM2013.449.SR | Skatterådet bekræfter, at et varmeværks etablering af et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil medføre, at spørger bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed. | |
Et fjernvarmeværk der hidtil alene havde leveret varme og dermed været skattefri efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, købte et el-producerende kraftvarmeværk og blev dermed skattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e. Skatterådet fandt, at SEL § 35 O, stk. 7, var en overgangsbestemmelse, der ikke kunne anvendes under disse omstændigheder, men at fjernvarmeværket skulle opgøre deres aktiver og passiver efter bestemmelsen i SEL § 5 D. | Det bemærkes, at SEL § 35 O, stk. 7 er en overgangsbestemmelse, der kun finder anvendelse for de kraftvarmeværker, der blev skattepligtige ved lov nr. 452 af 31. maj 2000. Bestemmelsen kan således ikke anvendes i situationer,hvor der efterfølgende sker køb af anlæg/virksomhed | |