Dokumentets metadata

Personalegoder, sundhedsordninger, sundhedskurser

Der er stillet en række spørgsmål om de skattemæssige forhold for såvel ansatte som borgere, der deltager i et satspuljeprojekt om sundhed, der bl.a. består af motion i eksterne motionslokaler og madlavningskurser. En kommune har ansøgt Staten om del af de midler, der er afsat til sundhedsprojekter som led i et sundhedspolitisk forebyggende initiativ.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at deltagelse i et satspuljeprojekt, som beskrevet nedenfor, vil være skattefrit for deltagerne?
2. Hvis der svares nej til spm. 1, kan det da bekræftes, at deltagelse i et satspuljeprojekt, som beskrevet nedenfor, vil være skattepligtigt, men omfattet af bagatelgrænsen, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.
3. Hvis satspuljeprojektet, som beskrevet nedenfor, viser sig at have en positiv effekt, og deltagelse i et forløb med samme indhold tilbydes flere inden for den aktuelle målgruppe, som er medarbejdere i kommunens ældrepleje med et BMI > 30, kan det da bekræftes, at deltagelse vil være skattefri for deltagerne?
4. Hvis der svares nej til spm. 3, kan det da bekræftes, at deltagelse i et forløb, som beskrevet nedenfor, vil være skattepligtig, men omfattet af bagatelgrænsen, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.?
5. Hvis ovenstående spørgsmål besvares negativt, kan det da bekræftes, at vederlagsfri deltagelse i det beskrevne projekt, vil være skattefri for alle andre, der ikke er i et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold til X Kommune? Hvis fx et tilsvarende forløb på linje med rygestopkurser, udbydes til alle kommunens borgere:
6. Hvis man finder, at deltagelse er skattepligtigt for deltagere, jf. spm. 1 - 5, kan det da bekræftes, at deltagerne alene er skattepligtige af værdien af den del af projektet, der vedrører kostvejledning?

Svar

1. Nej.
2. Nej.
3. Nej.
4. Nej.
5. Ja.
6. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har fra Sundhedsstyrelsen fået bevilget puljemidler til gennemførelse af et satspuljeprojekt vedrørende kost og motion, vægtstop efter princippet "små skridt". Om satspuljen kan det oplyses, at regeringen og satspuljepartierne som led i udmøntningen af satspuljemidlerne for 2007 - 2010 har afsat 57,5 mio. til en målrettet indsats overfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Satspuljen støtter indsatser, der bidraget til at udvikle overvægtiges handlekompetence og motivation i forhold til at tabe sig på en hensigtsmæssig måde og vedligeholde vægttabet.

Den overordnede målgruppe er overvægtige med et BMI >30, der har hårdt fysisk arbejde. Forskningsprojektet gennemføres med ansatte i kommunens ældrepleje, der har et BMI >30. Der er tale om frivillig deltagelse.

Det tilbud, der gives er et 3-delt forløb bestående af en praktisk madlavningsdel, en motionsdel samt adgang til selvtræning.

• Madlavningsdelen: 6 undervisningsgange med kostrådgivning og praktisk madlavning. Råvareudgifter på kr. 300 pr. deltager betales af deltagerne selv.
• Motionsdelen: 5 undervisningsgange med afprøvning af forskellige former for fysisk aktivitet. Undervisningen foregår i "X's" lokaler, jf. nedenfor. I forbindelse med såvel motionsdelen, som den praktiske madlavningsdel, ydes også vægtstoprådgivning som en selvstændig del af undervisningsgangen.
• Mulighed for selvtræning: Medlemskontingent til "X" på kr. 60 mdl. betales i et år af projektmidlerne. "X" er en privat forening for ansatte i Social- og Sundhedsforvaltningen og Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen m.fl. Foreningen har til huse i kælderlokaler i forvaltningernes administrationsbygning.

Der er tale om et projekt med det mål at skabe et sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i form af et vægtstop-forløb.

Der er tale om et sundhedspolitisk forebyggende initiativ, idet risikoen for sygdom og arbejdsskader forventes reducere i det omfang projektet viser sig at have den ønskede effekt.

Som arbejdsgiver er disse vægtstopforløb af stor interesse, idet bedre fysisk form, formodes at have en stor betydning for medarbejderens opgavevaretagelse, herunder ikke mindst i forhold til risikoen for sygdom og arbejdsskader. Der er tale om et projekt, hvor undervisningen endnu ikke er igangsat.

Projektet er igangsat og udvælgelsen af/samtalerne med de kommende deltagere pågår aktuelt. Første forløb forventes opstartet 24. februar 2010.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Fra november 2004 har arbejdsgiverbetalte rygestop-kurser mv. været skattefri. Baggrunden herfor må anses for at være, at rygning er anerkendt som et samfundsmæssigt problem på grund af den sundhedsskadelige effekt.

Det samme må efterhånden kunne siges om overvægt, hvorfor arbejdsgiverbetalt kostrådgivning/motionsvejledning burde være skattefri for de ansatte.

Der er i gældende praksis til dels en anerkendelse af problemet overvægt, idet arbejdsgiveren kan stille motionsfaciliteter til rådighed for sine ansatte skattefrit.

Spørger er bekendt med SKM2004.217.LR , en bindende forhåndsbesked, der tager stilling til et lignende spørgsmål. Kommunen finder alligevel, at der er grundlag for at bede om en et nyt bindende svar.

Dette begrundes med, at der er tale om en vurdering, der er knapt 6 år gammel, på et område, hvor praksis er i hurtig udvikling. Hertil kommer, at bindingsperioden, jf. nedenfor er 5 år.

Ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. om bagatelgrænsen finder anvendelse, når der er tale om goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde.

Overordnet set, er det omhandlede satspuljeprojekt af helt generel karakter, idet det har til formål at afklare, om metoden har den forventede effekt.

Konkret har arbejdsgiveren en meget stor interesse i, at overvægtige personer med et hårdt fysisk arbejde får mulighed for at afhjælpe problemet, overvægt, idet risikoen for sygdom og arbejdsskader reduceres væsentligt.

Det skønnes at kunne være af væsentlig betydning, at der aktuelt er tale om et satspuljeprojekt, hvor resultatet og hvor effekten ikke er kendt. Projektet vil blive evalueret eksternt på vegne af Sundhedsstyrelsen, der har bevilget projektmidler. På den baggrund, vil det være vanskeligt, at værdiansatte deltagelse i projektforløbet eller værdiansætte dele af det.

Spørger har i forbindelse med høringssvar indsendt følgende bemærkninger:

Spørger anfører, at det generelt skal gøres gældende, at det samfundsmæssige hensyn til sundhedsfremme bør tilsige, at indsatser til forbedring af den almindelige sundhedstilstand, herunder særligt bekæmpelse af overvægt bør gøres skattefrit for medarbejderne i lighed med rygestop-tilbud.

På den baggrund mener spørger, at spørgsmål 1 og/eller 2 samt 3 og/eller 4 bør besvares med et ja.

Generelt kan der derudover stilles spørgsmål ved det samfundsmæssigt hensigtsmæssige i, at der skal foreligge en skade, og dermed en mulig sygemelding, med de deraf følgende udgifter og gener, før det er muligt at etablere en sundhedsordning, der er skattefri for medarbejdere. Samme uhensigtsmæssighed kan påpeges i forhold til, at et overvægtsproblem skal være så omfattende, at der foreligger en lægehenvisning, før kostrådgivning kan ydes skattefrit.

På den baggrund mener spørger, at spørgsmål 1 og/eller 2 samt 3 og/eller 4 bør besvares med et ja.

Helt konkret anfører spørger, at det fremgår af det fremsendte udkast til sagsfremstilling og indstilling, at der er meget fokus på, at der er tale om "medarbejdere", og der er lagt vægt på ydelser, der gives "som led i ansættelsen".

Den konkrete situation adskiller sig væsentligt fra ovennævnte, idet deltagergruppen ikke er udvalgt i kraft af deres ansættelse, men alene i kraft af, at være en hensigtsmæssig målgruppe for det nu igangværende satspuljeprojekt.

Målgruppen for det aktuelle projekt er kendetegnet ved at have et hårdt fysisk arbejde sammen med et overvægtsproblem.

Deltagelsen er således ikke et led i ansættelsen, og deltagelsen foregår alene i fritiden.

På den baggrund bør spørgsmål 1 besvares med et ja.

Konsekvensen af et bindende svar i overensstemmelse med udkastet til indstillingen, vil være, at kommunale medarbejdere generelt vil være udelukket fra at deltage i satspuljeprojekter, der udføres af den kommune, pågældende medarbejder er ansat i.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2009.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2001.254.LR fandt Ligningsrådet, at hvis arbejdsgiveren indgår aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice, vil behandlingerne være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2003.32.LSR fandt Landsskatteretten, at en distributionsmedarbejder ved et bryggeri måtte anses skattepligtig af fri leverance af øl og læskedrikke. Forholdet var ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

I SKM2007.567.SR fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af det normale, skulle beskattes af den derved opnåede fordel. Skatterådet fandt ikke, at godet var omfattet af den særlige praksis for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.

I SKM2008.1002.SR , fandt Skatterådet, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

Ad. Spørgsmål 1 - 4:

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om, at arbejdsgiver via et satspuljeprojekt ønsker at tilbyde et kost og motionsprogram til en bestemt medarbejdergruppe, der har et BMI >30 samt hårdt fysisk arbejde.

Personalegoder omfatter, som udgangspunkt, således også en arbejdsgivers betaling af medarbejdernes private sundhedsudgifter. Ligningslovens § 16 indeholder dog ikke en på forhånd fastsat beløb til beskatning af sundhedsordninger som fx ved beskatning af multimedier, fri bil mv. Det er derfor de almindelige regler i såvel statsskattelovens § 4 om beskatning som ligningslovens § 16 om værdiansættelsen, der finder anvendelse i nærværende sag.

I ligningslovens § 30 er der dog ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 er der i LL § 30 skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal der ved hver behandling som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sygdomme er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om at medarbejderen har behov for behandlingen.

I nærværende sag, er der ikke tale om egentlige behandlinger, men derimod deltagelse i kurser samt motion, hvorfor der ikke er tale om sundhedsbehandlinger i medfør af ligningslovens § 30. Dertil kommer, at der ikke er tale om lægehenvist behandling.

Udgifter til arbejdsgiverbetalt uddannelse og kurser kan være omfattet af ligningslovens § 31. Det gælder dog ikke, hvis uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren. Dette må afgøres konkret, men de kurser, der normalt vil være undtaget fra ligningslovens § 31 er kurser som generelle velfærdsforanstaltninger og kurser om livskvalitetsforbedringer. Det er derfor SKATs opfattelse, at de i nærværende sag omhandlede kurser således ikke vil være omfattet af ligningslovens § 31.

Statsskattelovens § 4:

En lønmodtager vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelse mv. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig heraf.

Efter Statsskattelovens praksis, kan der dog blive tale om skattefrihed, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, jf. Lligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.24.

Det er dog SKATs opfattelse, at uagtet at medarbejderne ændrer deres kost, motionsvaner mv. som følge af rådgivningen, og dette utvivlsomt på sigt kan føre til en reduktion af sygefravær, og risiko for sygdom og arbejdsskader forventes at blive reduceret i det omfang projektet viser sig at have den ønskede effekt, kan ordningen ikke anes som arbejdsrelateret på en sådan måde, som forudsat i praksis om skattefrihed efter statsskattelovens § 4 - 6.

Endvidere bemærkes, at SKAT ikke finder, at forebyggelse eller behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da tilbuddet om behandling ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 - 4 besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 5:

I dette spørgsmål er der tale om, at det er kommunens borgere, der får tilbudt kostrådgivning, motion mv., og ikke ansatte i kommunen. For at sådanne ydelser er skattepligtige efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, skal ydelserne modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om, at borgerne modtager kostrådgivning mv. som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, hvorfor borgerne ikke skal beskattes af de modtagne ydelser, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 5 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 6:

Der spørges om, hvorvidt de ansatte alene er skattepligtige af den del af projektet, der vedrører kostvejledning.

Vedrørende kost:

Af de faktiske forhold fremgår, at medarbejderne kan deltage i en madlavningsdel, der består af 6 undervisningsgange med kostrådgivning og praktisk madlavning. Råvareudgifterne på 300 kr. pr. deltager betales af deltagerne selv.

Det fremgår Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16. Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen kan efter SKATs praksis falde herunder.

I nærværende sag er der imidlertid tale om kostrådgivning og praktisk madlavning, hvortil arbejdsgiver entrerer med ekstern bistand til at forestå disse kurser. Madlavningsdelen anses i denne forbindelse som tæt forbundet med kostrådgivningen, hvorfor dette anses som et samlet tilbud til omhandlede medarbejdergruppe.

I SKM2004.217.LR blev det anført, at ..." kostrådgivning er et tilbud, som især retter sig til privatsfæren og som må høre under betegnelsen generelle velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer..."

..."Da der således ikke er tale om behandling/rådgivning i henhold til en lægehenvisning, således om ligningslovens § 30 forudsætter, er der ikke skattefrihed efter denne bestemmelse..."

..."Kostrådgivning er på grund af dens private karakter heller ikke omfattet af ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse..."

Efter SKATs opfattelse, er der således ikke tale om almindelig personalepleje, jf. i øvrigt SKM2004.217.LR .

Kostrådgivningen inkl. madlavningsdelen bliver derefter et skattepligtigt personalegode, der skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk.3, markedsværdien. Det betyder, at godet skal ansættes til den værdi som det må antages at koste i handel og vandel, hvilket som udgangspunkt vil være den pris som kommunen betaler. Den enkelte medarbejder vil være skattepligtig af værdien af den ydelse, som faktisk udnyttes af medarbejderen.

Vedrørende motionsdelen:

SKAT opfatter motionsdelen som en forløber for selvtræningsdelen, og behandler derfor motionsdelen/selvtræningsdelen samlet.

Efter SKATs opfattelse, bliver de ansatte skattepligtige af arbejdsgivers betaling for motionsdelen/selvtræningsdelen, idet arbejdsgiver - via projektmidlerne - ønsker at betale for selve motionsdelen samt et års medlemskontingent til en privat motionsforening, der er dannet for ansatte i Social- og Sundhedsforvaltningen, og Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen m.fl.

Foreningen har efter det oplyste til huse i kælderlokaler i forvaltningernes administrationsbygning, og kontingentet koster 60 kr. pr. måned. Der er herved henset til, at selvtrænings-/motionsdelen foregår i en privat motionsforening, hvortil arbejdsgiver tilkøber sig adgang, jf. det månedlige kontingent til denne forening.

Som allerede nævnt fremgår det af Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16.

Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen kan efter SKATs praksis falde herunder

I SKM2007.567.SR fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af det normale, skulle beskattes af den derved opnåede fordel. Skatterådet fandt ikke, at godet var omfattet af den særlige praksis for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 6 besvares med et nej

SKAT finder ikke anledning til at ændre indstillingen, herunder begrundelser som følge af spørgers høringssvar. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om et projekt, der alene udbydes til kommunens ansatte. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at der foreligger et skattepligtigt personalegode fra arbejdsgiver til arbejdstager.

Spørger anfører at kommunale medarbejdere generelt vil være udelukket fra at deltage i satspuljeprojekter, der udføres af den kommune, pågældende er ansat i. SKAT er ikke enig heri. Det er SKATs opfattelse, at såfremt et projekt generelt udbydes blandt alle kommunens borgere, og en ansat deltager som følge af at være borger i samme kommune som vedkommende er ansat i, vil dette ikke medføre, at der så er tale om et skattepligtigt personalegode, idet deltagelsen så i denne situation ikke er begrundet i ansættelsen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.