Dokumentets metadata

Vandret fusion, værdiansættelse

Skatterådet kunne bekræfte, at i forbindelse med fusion af 3 danske datterselskaber, der alle var 100 % ejet af samme udenlandske moderselskaber kunne værdiansættelse af aktierne i ombytningsforholdet ske til en anden værdi end handelsprisen.Skatterådet kunne også bekræfte, at det var tilstrækkeligt, at der sker vederlæggelse med én aktie.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at betingelserne for at gennemføre skattefri fusion efter fusionsskatteloven er opfyldte, hvis ombytningsforholdet ved fusionen fastsættes ud fra de nominelle aktiekapitaler?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at betingelserne for at gennemføre skattefri fusion efter fusionsskatteloven er opfyldte, hvis ombytningsforholdet ved fusionen fastsættes ud fra de regnskabsmæssige indre værdier?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at betingelserne for at gennemføre skattefri fusion efter fusionsskatteloven er opfyldte, hvis blot der udstedes en aktie som successionsgrundlag i forbindelse med fusionen?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

S-koncernen påtænker at gennemføre flere skattefri fusioner med tilbagevirkende kraft til den 1. oktober 2009 eller alternativt med virkning fra den 1. oktober 2010.

Det drejer sig bl.a. om følgende fusioner:

A. S1 A/S og S2 A/S fusionerer med S1 A/S som det modtagende selskab.

B. S1 A/S og S3 A/S fusionerer med S1 A/S som det modtagende selskab.

Aktierne i S1 A/S, S2 A/S og i S3 A/S er ejet af samme udenlandske moderselskab.

Der er tale om unoterede selskaber, hvor handelsværdien ikke umiddelbart kendes, og hvor en tilsidesættelse af den skattefri fusion vil kunne få store økonomiske konsekvenser.

Regnskabsperiode er 1.10 - 30.9

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Efter fusionsskatteloven og den tilhørende praksis er det bl.a. et krav i søsterselskabsfusioner (vandrette fusioner), at der udstedes en aktie som successionsgrundlag, samt at aktien udstedes til handelsværdi.

Med de gennemførte ændringer af beskatningen af datterselskabsaktier fra og med indkomståret 2010 (Forårspakken) er aktier i datterselskaber blevet skattefri uanset ejertid. Der er derfor ikke længere fiskale grunde til at opretholde kravet om udstedelse af aktier til handelsværdi i vandrette fusioner.

SKAT har ifølge hidtil offentliggjort praksis tidligere anerkendt, at ombytningsforholdet kan fastsættes ud fra andre værdier end handelsværdien, når der ikke sker formueforrykkelser mellem aktionærerne, og i det omfang ombytningsforholdet ikke medfører nogen skattemæssige fordele for aktionærerne. Det har bl.a. været tilfældet, når de fusionerede selskaber var ejet af samme udenlandske aktionær. I afgørelsen offentliggjort i SKM2007.820.SR bekræftede Skatterådet, at betingelserne for at gennemføre skattefri fusion var opfyldt i en situation, hvor ombytningsforholdet var fastsat ud fra de nominelle aktiekapitaler, idet aktierne var ejet af samme udenlandske aktionær.

S1 A/S vil ud fra den refererede praksis kunne gennemføre de skattefri fusioner, uden at handelsværdien af selskaberne lægges til grund for ombytningsforholdet. Vi har bl.a. henset til, at aktierne på fusionstidspunktet er ejet af samme udenlandske aktionær og at ombytningsforholdet os bekendt ikke medfører nogen skattemæssige fordele for aktionæren. Som ombytningsforhold vil S1 A/S derfor kunne benytte selskabernes nominelle aktiekapitaler, selskabernes regnskabsmæssige indre værdier eller en helt anden værdi, således at der fremkommer en passende rund aktiekapital i det fortsættende selskab - S1 A/S.

Ombytningsforholdet vil blive omtalt i fusionsredegørelsen.

Ad spørgsmål 1

Fastsættelse af ombytningsforholdet ud fra de nominelle aktiekapitaler svarer nøje til det ombytningsforhold, der blev lagt til grund for besvarelsen i Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM2007.820.SR .

Det forhold, at det bindende svar vedrører en grænseoverskridende fusion, ændrer efter vores opfattelse ikke ved, at svaret kan lægges til grund i nærværende sag.

Det rejste spørgsmål skal derfor besvares med et "Ja".

Ad spørgsmål 2

Der henvises til det under ad spørgsmål 1 anførte.

Fastsættelse af ombytningsforholdet ud fra de regnskabsmæssige indre værdier vil i forhold til de nominelle aktiekapitaler alt andet lige give et bytteforhold, der ligger tættere på de reelle handelsværdier.

Der syntes ikke at være nogen fiskale grunde, der diskvalificerer, at de regnskabsmæssige indre værdier lægges til grund for ombytningsforholdet frem for de nominelle aktiekapitaler.

Det rejste spørgsmål vil derfor tilsvarende kunne besvares med et "Ja".

Ad spørgsmål 3

Som anført er datterselskabsaktier fra og med indkomståret 2010 blevet skattefri uanset ejertid.

Der er herefter principielt ikke nogle fiskale grunde for at opretholde kravet om, at ombytningsforholdet afspejler handelsværdien i vandrette skattefri fusioner. Der syntes derfor intet at være til hinder for, at fusionsskattelovens betingelser kan anses for opfyldte, hvis der ved fusionen udstedes en aktie på f.eks. nom. 100 kr., 1.000 kr. eller et helt andet beløb.

Det rejste spørgsmål må derfor ligeledes kunne besvares med et "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Lovregler

Af Fusionsskatteloven, Lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, § 2 fremgår, at det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Praksis

Ombytningsforholdet i skattefri fusioner er ikke reguleret i fusionsskatteloven, men det fremgår af praksis, at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra handelsværdier. Ombytningsforholdet i skattefri fusioner er omtalt i forarbejderne til L110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet har udtalt: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold"

Skatterådet har i en række bindende svar konkret taget stilling til værdiansættelsen/ombytningsforholdet i forbindelse med nogle påtænkte skattefrie fusioner.

SKM2008.609.SR hvor Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem B A/S og C A/S kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, hvis ombytningsforholdet i fusionen fastsattes som nærmere beskrevet. Det var oplyst, at A A/S ikke havde til hensigt at afstå aktierne i selskabet, inden alle aktier havde været ejet i mere end tre år. Særlig henset til denne oplysning fandtes det efter en samlet konkret vurdering, at der i den foreliggende situation ikke vil være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele med fusionen.

SKM2009.58.SR . Afgørelsen tager stilling til det forhold, om det er nødvendigt at værdien af de aktier der modtages af det indskydende selskabs aktionærer, svarer til værdien af de aktier i det indskydende selskab der annulleres ved fusionen. SKAT bemærker i svaret, at det er det absolutte udgangspunkt, at ombytningsforholdet fastsættes ud fra handelsværdier. Fastsættes ombytningsforholdet ikke til handelsværdien, kan fusionen ikke anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Skatterådet tillod dog at kravet i den konkrete sag kunne fraviges, idet der efter en samlet konkret vurdering ikke fandtes, at der ville være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele.

Kravet om at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien kan altså konkret fraviges, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele.

SKM2009.42.SR . Afgørelsen tager stilling til det forhold, om det er nødvendigt at værdien af de aktier der modtages af det indskydende selskabs aktionærer, svarer til værdien af de aktier i det indskydende selskab der annulleres ved fusionen. I sagen ønskedes der kun udstedt 1 vederlagsaktie i det modtagende selskab. SKAT bemærker i svaret, at det er det absolutte udgangspunkt, at ombytningsforholdet fastsættes ud fra handelsværdier. Dette fremgår bl.a. af forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23. Ud fra en samlet konkret vurdering blev kravet dog fraveget, idet begge de fusionerede selskaber havde været ejet i mere end 3 år, ligesom begge var ejet 100% af samme aktionær.

SKM2007.820.SR . I afgørelsen, der omhandlede en grænseoverskridende fusion, med det udenlandske selskab som det modtagende, blev der spurgt til ombytningsforholdet. Det var spørgerens opfattelse, at da aktionæren i både det ophørende og det modtagende selskab var samme udenlandske selskab, ville værdierne ved afståelse af aktierne i det danske selskab eller ved afståelse af vederlagsaktierne modtaget ved fusionen vil ikke udløse aktieavancebeskatning i Danmark, så længe aktionæren var hjemmehørende i udlandet. Skatterådet tiltrådte, at værdiansættelsen i ombytningsforholdet kunne afviges i forhold til handelsprisen, under henvisning til det af spørger anførte om, at der var tale om at aktionæren var et udenlandsk selskab.

Se også Ligningsvejledningen afsnit S.D.1.2 .

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1.

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at betingelserne for at gennemføre skattefri fusion efter fusionsskatteloven er opfyldte, hvis ombytningsforholdet ved fusionen fastsættes ud fra de nominelle aktiekapitaler?

Det fremgår ikke at fusionsskatteloven hvorledes ombytningsforholdet skal være, men efter praksis skal værdien ansættes til handelsværdien. Den skattefri omstrukturering må ikke medføre en formueforskydning mellem aktionærerne.

Skatterådet har dog i flere afgørelser konkret godkendt en anden værdi end handelsværdien, hvor der blev henset til, at der ikke blev opnået utilsigtede skattemæssige fordele. Se eksempelvis SKM2008.609.SR og SKM2009.58.SR .

Der er i nærværende sag tale om fusion af 3 danske datterselskaber, S2 A/S og S3 A/S, som indskydende og S1 A/S som modtagende. Alle er 100 % ejet af et udenlandsk moderselskab.

Som i SKM2007.820.SR er der tale om, at aktionæren i såvel de indskydende som det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet.

Det var i afgørelsen anført af spørger, at som udgangspunkt ville salg af aktierne i datterselskaberne eller salg af vederlagsaktierne ved fusionen ikke udløse aktieavancebeskatning i Danmark, så længe aktionæren var hjemmehørende i udlandet. Skatterådet godkendte under henvisning hertil, at værdien i ombytningsforholdet kunne fravige fra handelsprisen.

Det er herefter SKATs opfattelse, at i denne sag, er situationen sammenlignelig med SKM2007.820.SR , og som i afgørelsen vil salg af aktierne dermed ikke udløse aktieavancebeskatning i Danmark, så længe aktionæren er hjemmehørende i udlandet. Værdiansættelsen af aktierne i forbindelse med fusionen kan derfor i denne situation fravige fra handelsprisen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares ja.

Der er ved besvarelsen alene taget stilling til betydningen af værdiansættelsen i ombytningsforholdet.

Ad. Spørgsmål 2.

Der spørgers, om det kan bekræftes, at betingelserne for at gennemføre skattefri fusion efter fusionsskatteloven er opfyldte, hvis ombytningsforholdet ved fusionen fastsættes ud fra de regnskabsmæssige indre værdier?

Med henvisning til svaret på spørgsmål 1 indstiller SKAT, at spørgsmål 2 besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 3.

Der spørges om det kan bekræftes, at det er tilstrækkeligt blot at udstedes en aktie som successionsgrundlag i forbindelse med fusionen.

Det er en betingelse efter fusionsskatteloven, at der i forbindelse med fusionen alene sker vederlæggelse med aktier og evt. en kontant udligningssum. Dette skal forstås således, at mindst en aktionær vederlægges med mindst en aktie. Kravet om at der skal ydes vederlag til selskabsdeltagerne i form af aktier gælder også, hvor aktionærkredsen i de fusionerede selskaber er identisk.

Det er således tilstrækkeligt, at der sker vederlæggelse med en aktie.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde SKATs indstillinger og begrundelser.