Dokumentets metadata

Affaldsafgift - restfraktion fra bygningsaffald

Uforurenet jord indeholdende forskellige former for blandet byggeaffald blev anvist til sagsøgeren, der efter frasortering af fragmenter større end 60x60 mm. deponerede restfraktionen. Landsretten fandt, at sagsøgeren var affaldsafgiftspligtig af den tilførte jord, idet jorden måtte betragtes affald, og idet der ikke i kraft af frasorteringen af større fragmenter byggeaffald var sket en nyttiggørelse eller genanvendelse af jorden. Landsretten fandt ikke grundlag for at anse sagsøgeren for bibragt en berettiget forventning om afgiftsfrihed.

Parter

H1 A/S
(advokat K. L. Németh)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

B. Tegldal, Karen Hald og Lena Falk (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, H1 A/S, har i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, indbragt SKATs afgørelse af 21. marts 2006 for domstolene. Sagen er anlagt den 14. april 2009 og er i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der med rette er opkrævet affaldsafgift af jord, som er restfraktionen efter sortering af blandet bygge-/anlægsaffald indeholdende jord, og som er anvendt til retablering af en tidligere grusgrav benævnt ...2.

H1 A/S har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at opkrævning af yderligere affaldsafgift for perioden 1. oktober 2002 til 15. februar 2004 med 29.630.625 kr., jf. SKATs afgørelse af 21. marts 2006, er uberettiget.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Parterne er enige om, at H1 A/S ikke har opkrævet affaldsafgift hos sine kunder i forbindelse med modtagelsen af den omhandlede jord.

Parterne er endvidere enige i det af SKAT foretagne skøn over størrelsen af en eventuel afgift.

Sagsfremstilling

H1 A/S (i det følgende benævnt H1 A/S eller virksomheden) drev indtil 2006 en miljøgodkendt sorterings- og genanvendelsesvirksomhed ved siden af råstofindvinding og affaldsdeponi.

Aktiviteten var beliggende i ...1. Al trafik til og fra virksomheden foregik ad ...3, og anlægget var adskilt af ...3 i en øst- og en vestetape. ...2 blev etableret på østetapen. Modtage- og mandskabsfaciliteter inklusiv brovægt var på vestetapen.

Grusgravningsaktiviteten på arealet blev påbegyndt i 1966. I henhold til virksomhedens forpagtningsaftale fra 1966 med den daværende ejer var der tilladelse til at modtage byggeaffald på arealet, og som en service over for grusgravens kunder blev byggeaffald modtaget gratis mod, at de til gengæld købte gruset af virksomheden. Aflæsning foregik i de for grus tømte kanaler. Affaldet, som blev modtaget, var uforurenet bygge- og anlægsaffald, primært jord, beton, tegl og asfalt. Forurenet affald blev dirigeret til virksomhedens losseplads på vestetapen, hvor det blev modtaget mod gebyr.

I maj 1986 stadfæstede Miljøstyrelsen et af kommunen meddelt påbud om, at enhver deponering af affald på ejendommen skulle bringes til ophør med øjeblikkelig virkning. På baggrund heraf blev der ved fogedrettens kendelse af 27. juni 1986 nedlagt forbud mod enhver form for deponering af affald, herunder affald fra byggepladser og i form af opbrudt asfalt. Virksomheden indgik den 26. juni 1987 under den efterfølgende justifikationssag et retsforlig med kommunen. Af forliget fremgår blandt andet

"...

1.	Kommunen hæver justifikationssagen, hvorved forbud nedlagt af Fogedretten den 27/6 1986 bortfalder.
...
3.	Som et led i forliget genoptager Miljøstyrelsen sagen og træffer afgørelse om, at ejendommen fremtidigt kan anvendes som fyldplads på nærmere angivne vilkår
4.	Virksomheden foretager opfyldning af arealet til oprindeligt niveau med indtil 2 m's overhøjde (af hensyn til sætning og sammenfald) og herover gives adgang til at foretage yderligere tilkørsel af fyld i en mængde af 250.000 m3 som kompensation for påstået indtægtstab. Eventuel tilførsel af fyld herudover kræver G1's godkendelse.
5.	Den omtalte ekstratilførsel af fyld anbringes på steder og i en udformning, der anvises af G1 i samråd med virksomheden.
6.	Der består ikke herudover efterbehandlingsforpligtelse for ejendommen, men virksomheden vil i rimeligt omfang søge at imødekomme eventuelle ønsker fra G1 om eventuel yderligere kupering af terrænet (slugter og bakker).

..."

I forlængelse af retsforliget meddelte Miljøstyrelsen ultimo juni 1987 påbud vedrørende affaldsdeponering på ejendommen. Af påbuddet fremgår blandt andet

"...

4.	Der må alene deponeres jord og uforurenet bygningsaffald, herunder beton, træ, tegl, glas og tilsvarende begrænset opløseligt og nedbrydeligt affald, som kun i uvæsentlig grad frembyder risiko for forurening af grundvandet.

..."

Virksomheden indbragte påbuddet for Miljøankenævnet, der den 20. oktober 1988 i det væsentlige stadfæstede Miljøstyrelsens påbud.

Amtskommunen henstillede i starten af 1989, at virksomheden overholdt påbuddet, og anførte i den forbindelse, at der ifølge gældende påbud på pladsen alene måtte deponeres jord, uforurenet bygningsaffald samt træ- og grenaffald uden blade. Amtskommunen vedlagde en liste over, hvad der måtte deponeres på pladsen. Heraf fremgår blandt andet, at uforurenet bygningsaffald indbefatter blandt andet: "beton, mursten, cement, gasbeton..." og jord indbefatter "Jord-, sten- og grusmaterialer af naturlig oprindelse og ikke forurenet.".

Med affaldsafgiftens indførelse den 1. januar 1990 ændredes dels affaldets sammensætning og dels virksomhedens drift. Indtil 1990 havde virksomheden modtaget meget store mængder jord i det blandede affald, men dette forsvandt nu næsten fra de modtagne læs. Virksomheden udsorterede mest muligt genanvendeligt materiale fra affaldet, således at genbrugsvirksomheden ved forskellige tiltag blev intensiveret.

Virksomheden ansøgte i 1990 Amtskommunen om en miljøgodkendelse af sorteringsaktiviteter. Amtet fremsendte den 26. oktober 1990 en kopi af ansøgningen til ToldSkat for eventuelle kommentarer til behandlingen af ansøgningen. ToldSkat svarede Amtskommunen i november 1990 og anførte blandt andet

"...

ToldSkats kontrolrettigheder består i retten til at foretage eftersyn i virksomheden, efterse forretningsbøger og øvrige regnskabsmaterialer samt korrespondance mv.

...

Da kontrollen har mulighed for at checke ovennævnte, har regionen ikke yderligere kommentarer.

Det bemærkes, at godkendelse af pladsen påhviler kommunen eller amtskommunen, der også har tilsynspligten.

..."

Amtskommunen besvarede den 9. november 1990 ToldSkats spørgsmål om affaldsaktiviteterne på pladsen. Af beskrivelsen fremgår blandt andet

"...

Affaldsdeponering.

For det første foregår der deponering af affald. Denne aktivitet er reguleret af miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989 af lov om miljøbeskyttelse ("miljøloven")... Ifølge lovens § 35 er det ikke tilladt at påbegynde en sådan aktivitet uden en tilladelse fra amtsrådet...

Affaldssortering

For det andet foregår der en stor del sortering hhv. omlastning af affald. Ifølge ovennævnte § 35 er dette ligeledes godkendelsespligtigt...

Anvendelse af de bortkørte materialer.

De har endvidere telefonisk forespurgt, hvad forvaltningen vidste om de bortkørte materialers mængde, kvalitet og videre anvendelse.

Forvaltningens viden herom stammer for det første fra virksomheden selv, som har oplyst, at en del brokker var anvendt ved anlægsarbejder ... Desuden er der antageligt bortkørt asfaltbrokker ... For det andet fører forvaltningen tilsyn på en jordtip (grusgrav under retablering), placeret matr. 17 b ... tilhørende OL. Her har forvaltningen på et tidspunkt fået at vide, at der blev tilkørt ca. 35 læs jord om dagen fra ...4, og på et andet tidspunkt fået at vide, at der blev tilkørt ca. 70 læs om dagen.

Afsluttende bemærkninger

Forvaltningen har ikke med det foranstående taget stilling til, hvorvidt man finder, at virksomheden har haft ret til at få refunderet affaldsafgift. Dette skyldes, at forvaltningen ikke finder, spørgsmålet hører under amtets kompetence.

..."

Efter drøftelser mellem Told- og Skattestyrelsen og Miljøstyrelsen om blandt andet H1 A/Ss store afgiftsrefusion blev ToldSkat i maj 1991 anmodet om at undersøge/kontrollere virksomheden nærmere for så vidt angik art og oprindelse af de materialer, der blev fraført mod afgiftsrefusion, samt hvor de blev ført hen.

Efter telefonisk anmodning fra ToldSkats kontrolsektion udfærdigede selskabets revisor den 9. august 1991 en redegørelse for de rejste spørgsmål, hvoraf blandt andet fremgår

"...

1)

JORD OG BROKKER TIL GENANVENDELSE

Der modtages hele læs udelukkende med materialer til "ren genanvendelse". Disse læs vejes ind og registreres ved modtagelsen som værende afgiftspligtigt affald.

Vognen kører herefter til pladsen for genanvendelsesmaterialer. Personalet gennemgår læsset og meddeler personalet ved vægten pr. radio, at læsset er uden afgift. Herefter registreres læsset som "fraført mod afgiftsrefusion". Når der sker indberetning til ToldSkat medtages disse læs både under "tilført afgift" og under "fraført afgift".

Ved at indberette som ovenfor nævnt opnås en større procentvis afgiftsrefusion end ved ikke at indberette "de rene genbrugsmaterialer."

2)

BYGGEAFFALD

Der modtages blandede læs, hvori indgår følgende materialer til genanvendelse:

Brokker af beton og tegl

Udsorteres fra fyldepladsen og tilkøres genbrugspladsen (over vægten).

Disse knuses og sælges iflg. aftale af G2 ApS.

Jern

Sendes til skrothandler G3.

Ren jord

Udsorteres til tip/grusgrav. Leveres til G4 A/S samt G5 A/S.

Asfalt

Udsorteres og blev tidligere leveret til G6 A/S. I dag knuser virksomheden selv asfalten.

...

Virksomheden registrerer al til- og frakørsel på en aut. vægt. Bilagsmateriale til brug for indberetning af afgiftstilsvar er gennemgået af ToldSkat for perioden 1.1. til 30.10.1990 uden, at der har været bemærkninger til den måde, selskabet har foretaget sin registrering eller indberetning på...

..."

Amtskommunen meddelte den 23. december 1992 H1 A/S godkendelse til sortering og nedknusning af affald frem til 1. november 1997. Samtlige vilkår i miljøgodkendelsen kunne revideres efter 1. juli 1995. Af godkendelsen fremgår om driften

"...

A)	Al affald vejes ind.
B)	Rene læs genbrugelige materialer vejes ud og køres til genbrugsområdet.
C)	øvrige læs tømmes, normalt i nærheden af tipfronten, hvor de underkastes manuel og maskinel sortering.
D)	Frasorteret, genbrugeligt materiale vejes ud og køres ind på genbrugsområdet.
E)	På genbrugsområdet foretages sortering, manuelt eller som sigtning. Desuden foretages neddeling af affaldet ved hjælp af knuseanlæg, flishugger o.a.
F)	De genbrugelige materialer afsættes.
G)	Jord deponeres.

Eksempler på genbrugelige fraktioner er

-	Betonbrokker til anlægsarbejder
-	Asfaltbrokker til anlægsarbejder
-	Rent træ til salg til private
-	Jern til jernhandler
-	Træflis til diverse formål.

..."

ToldSkat var ikke fremkommet med indvendinger mod godkendelsen.

Virksomheden indsendte i 1994 en ansøgning om miljøgodkendelse af den eksisterende fyldplads. Af et telefonnotat vedrørende en samtale mellem en sagsbehandler i Amtskommunen og en medarbejder i ToldSkat den 14. februar 1995 fremgår, at ToldSkat ikke havde kommentarer til ansøgningen om miljøgodkendelse, men at regionen gerne ville have tilsendt en kopi af miljøgodkendelsen, når den forelå.

Af et telefonnotat vedrørende en samtale mellem en sagsbehandler i Amtskommunen og en medarbejder i ToldSkat den 28. maj 1997 fremgår, at ToldSkats tilsyn med virksomheden blev udført i oktober 1990 og i august 1995, men at regionen ikke havde ressourcer til at føre så hyppigt tilsyn med virksomheden, som ville være nødvendigt for en mere fuldstændig kontrol. Generelt var det regionens oplevelse, at virksomheden havde godt styr på papirgange, med edb-lagrede data, nummererede blanketter, månedstotaler osv., og at problemet tilsynsmæssigt var at kontrollere de fraførte mængder.

Den 8. december 1997 fik H1 A/S en ny godkendelse af Amtskommunen til sortering, nedknusning, flishugning samt deponering af affald, som erstattede godkendelsen af 23. december 1992. Af den nye godkendelse fremgår blandt andet følgende om virksomhedens oplysninger

"...

Affaldshåndtering

...

Ved modtagelse kontrolleres, indvejes og registreres affaldet. Såfremt der ved modtagelse viser sig affaldstyper, som ikke må modtages på pladsen, afvises læsset. Derudover vil aflæsset affald, der af personalet konstateres ikke at være af en type, som må modtages på anlægget, blive fjernet. Der er således på pladsen opstillet containere til opsamling af eventuelle mindre mængder fejlleveret materiale, som opdages i forbindelse med sortering af læssene.

...

Restfraktionen fra den indledende sortering af blandet bygge-/anlægsaffald bringes til sorteringshallen, hvor der foretages finsortering. Dette foregår fra et transportbånd, hvorfra de enkelte bestanddele dirigeres videre til containere via slisker. Bortskaffelse af forbrændingsegnet affald sker efter anvisning af Kommunen.

Læs bestående udelukkende af stød/grene, beton/asfalt, beton, murbrokker eller asfalt, dirigeres til østsiden. Materialerne bliver aflæsset, og i den forbindelse foretages der visuel kontrol af affaldet.

...

Deponering

Restfraktionen efter sortering af blandet bygge-/anlægsaffald deponeres internt på affaldsanlægget. Affaldet aflæsses oven for tipfronten hvorefter det indbygges i lag på ca. 0,3 m tykkelse. Til indbygning anvendes en kompaktor eller bladdozer. I forbindelse med aflæsning og indbygning foretages visuel kontrol af affaldet, og eventuelle uønskede fraktioner frasorteres.

..."

Det fremgår endvidere af godkendelsen, at ToldSkat ingen kommentarer havde til ansøgningen.

Virksomheden påklagede den 6. januar 1998 godkendelsen til Miljøstyrelsen og anmodede om, at der blev tillagt klagen opsættende virkning. Den 26. august 2004 tiltrådte Miljøstyrelsen amtets afgørelse om, at klagen ikke havde opsættende virkning, men den 4. april 2005 ophævede Miljøklagenævnet afgørelsen af 26. august 2004 som ugyldig.

Miljøstyrelsen stadfæstede herefter den 22. august 2005 med en række ændringer Amtskommunens afgørelse af 8. december 1997. Virksomheden påklagede denne afgørelse til Miljøklagenævnet, der den 25. august 2006 hjemviste sagen til Amtskommunen.

Som led i miljøgodkendelsen af 8. december 1997 meddelte Amtskommunen - under henvisning til retsforliget fra 1987 - dispensation fra et forbud pr. 1. januar 1998 i dagældende miljøbeskyttelseslovs § 20 a mod tilførsel af jord til tidligere råstofgrave.

Af et kontrolnotat udarbejdet af ToldSkat fremgår blandt andet

"...

Afgift af affald

25.11. 1998	Regnskabskontrol i virksomheden for perioden 1.7.1995 - 30.9.1998.
	Talt med NN.
	Virksomheden er af Amtskommunen godkendt som et anlæg til sortering, nedknusning, flishugning samt deponering af affald.
	Virksomhedens areal er i henhold til godkendelsen opdelt i adskilte driftsområder. Driftsområderne omfatter et område til deponering af affald og et område til behandling og opbevaring af genanvendeligt affald.
	Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
	Alt affald indvejes ved modtagelsen.
	Indvejningen registreres på indvejningsedler, der er fortløbende nummereret.
	Efter indvejningen bestemmes affaldet efter affaldstype, og indvejningssedlen forsynes med et affaldsnummer for den pågældende affaldstype.
	Indvejningssedlen danner herefter grundlag for en periodisk rapport over tilførte og fraførte mængder affald opdelt efter affaldstyper.
	Indvejningssedlen danner samtidig grundlag for fakturering til kunden.
	Ved modtagelsen af rent genanvendeligt affald indgår mængden i afgiftsregnskabet som både tilført og fraført, men der ophæves ikke affaldsafgift hos kunden.
	Modtagelsen af andet affald indgår som tilgang i afgiftsregnskabet, og der opkræves affaldsafgift hos kunden.
	Efter sortering fraføres en del af dette affald i afgiftsregnskabet til genanvendelse, forbrænding mv., medens den resterende del deponeres.
	Kontrol
	Indvejningssedler for august md. 98 stikprøvevis gennemgået.
	Periodiske rapporter over tilførte og fraførte mængder for januar, april og juli kvartaler 98 afstemt med angivelser.
	Ingen bemærkninger.
29.11. 1998	Telefonisk henvendelse til Amtskommunen, JN, for nærmere oplysninger om amtets eventuelle bemærkninger i forbindelse med tilsynet med virksomheden.
	Det blev oplyst, at amtets tilsyn ikke har givet anledning til bemærkninger vedrørende virksomhedens håndtering af affaldet.
	I forbindelse hermed blev det oplyst, at en mellemlagret mængde forbrændingsegnet affald var brændt den 26.6.1998.
	Kopi af amtets brev vedrørende branden sendes til regionen.
	Aftalt, at amtet fremover underretter regionen om eventuelle forhold vedrørende virksomhedens behandling af affaldet.
2.12. 1998	Modtaget kopi af amtets brev af 15.7.1998 vedrørende branden.
16.12. 1998	Henvendelse i virksomheden.
	Talt med driftsleder LI.
	Det blev oplyst, at det brændte affald var oplagret på driftsområdet for deponering af affald, og at det var bestemt til fraførsel til forbrænding på G7.
	Det brændte affald er således ikke fraført i afgiftsregnskabet. Herefter ingen bemærkninger til afgiftsregnskabet.
	Kontrolresultat: ingen regulering
	VK-bilag udfærdiget.

..."

Af et kontrolnotat af 7. december 2000 udarbejdet af SL fra ToldSkat fremgår blandt andet

"...

Som led i kontrolplan 2000 blev virksomheden udtaget til kontrol af affaldsafgift.

Kontaktpersonen ved eftersynet var dir. PI, som oplyste at selskabet er et familieanpartsselskab.

Ud over modtagelse af affald til deponiet, har virksomheden også salg af grus m.m.

1. januar 1999 - 31. december 1999.
Ingen reguleringer.

Virksomhedens regnskab føres på navision. Regnskabet er indrettet således at det opgøres hvor meget affald der er tilført og hvor meget der er fraført, med konti for hver del.

Alle vejesedler indkøbes forud nummererede, og der føres kontrol med at alle vejesedler foreligger. Hvis der udskrives vejesedler, for kontrol af feks. vægten, opbevares vejesedlen.

Ved udskrivning af fakturaer sker der henvisning til vejeseddel.

Det kontrolleres at alle vejesedler der er brugt i en afgiftsperiode også udfaktureres i denne afgiftsperiode. Der udskrives faktura til faste kunder hver 14. dag.

Virksomheden er kun godkendt til at modtage affald fra bygge- og anlægsarbejder. Alt modtaget affald sorteres således at alle genanvendelige materialer bliver genbrugt, eksempelvis efter nedknusning, som virksomheden også foretager. Alt brændbart bliver også fraført og leveres til G7.

Det er således kun ikke genanvendelige matr. der deponeres på lossepladsen.

..."

Til kontrolnotatet er udarbejdet et skema, hvoraf fremgår blandt andet

"...

Navn
H1 A/S ...	Punktafgift	Se-nr ...
...
Tidligere års notater herunder kollegaernes erfaring	...	Kontrolnotat af 25.11.98
Registrering mv.
Er virksomheden registreret		Afgift af råstoffer,
for andre punktafgiftsforhold ?		Kuldioxidafgift af el, elafgift
Hvilket/hvilke forhold er virksomheden registreret for	...
Modtager affald til forbrænding eller deponering		modtager affald til deponering
...
Har ToldSkat tidligere været brugt som "kassekredit"...	...	nej

...

OMRÅDER/ KONTROLHANDLINGER	BEV.ART	DATO/INT	BEMÆRKNINGER
1. Afgiftspligtig vareområde og sats
Kontroller at virksomheden til den afgiftspligtige mængde medregner tilført affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse herom		061200/s am	Virksomheden modtager kun affald fra bygge- og anlægsarbejder. Må ikke, og modtager ikke dagrenovation
Kontroller om virksomheden tilføres/deponerer andet affald, som burde være beskattet iht. loven.		061200/s am	Al tilførsel beskattes jf. ovenfor
...
2. Opgørelse af afgiftspligtig vægt
Kontroller at den afgiftspligtige vægt opgøres som den mængde affald, der er tilført virksomheden i kvartalet. Vægten skal opgøres som affaldets bruttovægt ved tilførsel.		061200/s am	Ok. der henvises til veje- sedler, ved udskrivelse af fakt.
...
Kontroller at jord, bygningsaffald, kompost og slagger mv. medtages i den afgiftspligtige vægt.		061200/s am	Ikke aktuelt
Kontroller at virksomheden i den afgiftspligtige vægt fradrager vægten af det afgiftspligtige affald, der er fraført virksomheden i kvartalet. Dette gælder fraførsel til såvel ind- som udland.		061200/s am	Opgøres på samme måde som tilførsel
...
Kontroller at der foreligger indvejningssedler og lignende, hvoraf fremgår hvilken afgiftssats der er betalt og den samlede størrelse af afgiften.		061200/s am	Der modtages kun affald til deponering, kr. 375/t, og der vejes altid. Vejesedler opbevares i regnskab.

..."

Af et eftersynsskema fra ToldSkat over kontakt med virksomheden H1 A/S fremgår det blandt andet ud for datoen 5. november 2000: "kontrol af affaldsafgift, ingen reguleringer i øvrigt jf. notat."

Der er i perioden fra 2001 til 2004 udtaget en række jordprøver på virksomheden. Cowi A/S udtog således på Amtskommunens anmodning i perioden fra den 12. december 2003 til den 13. januar 2004 i alt 15 jordprøver. Tre af disse prøver blev udtaget fra ...2. Klassificering af jorden er foretaget i klasse 1-4 afhængigt af forureningsgraden, hvor klasse 1 jord er ren jord, og klasse 4 jord er kraftigt forurenet jord. To af prøverne fra ...2 er klassificeret som klasse 2, og den sidste prøve er klassificeret som klasse 4.

Amtskommunen indgav i perioden 21. december 2001 til 24. maj 2004 fire politianmeldelser mod virksomheden for overtrædelse af jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven. I en afgørelse af 25. februar 2005 afviste politimesteren anmeldelserne, idet han ikke fandt, at der forelå en rimelig formodning for, at et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige, var begået. Sagen blev herefter forelagt for Statsadvokaten, der den 18. februar 2005 tiltrådte politimesterens indstilling. Den 4. juli 2005 meddelte Rigsadvokaten, at han ligeledes ikke fandt grundlag for at ændre politimesterens afgørelse.

Amtskommunen skrev den 6. december 2005 til SKAT blandt andet

"...

Deponering på den østlige del af H1 A/S

På mødet den 24. november 2005 efterlyste SKAT oplysning om, hvad H1 A/S må deponere på ...2.

Amtet kan oplyse, at ...2 er et område øst for ...3, nemlig den tidligere grusgrav...

Deponering af ren jord i tidligere råstofgrave måtte efter 1. januar 1998 kun ske efter dispensation fra § 20a i den daværende miljøbeskyttelseslov...

H1 A/S fik samtidig med miljøgodkendelsen af 8. december 1997 en dispensation til at deponere ren jord i råstofgraven. Dispensationen er indeholdt i afgørelsen fra 8. december 1997. Ved denne deponering skal virksomheden bl.a. følge vilkår E2 i afgørelsen fra 1997. Som det ses af vilkår E2 skal jorden overholde acceptkriterierne angivet i bilag 3 i godkendelsen.

Det er denne dispensation, som H1 A/S skal følge ved deponering af jord på ...2.

Amtskommunen har siden 2001 fået lavet analyser af det deponerede materiale på ...2, og konklusionen er, at jorden ikke kan benævnes som ren jord, der overholder acceptkriterierne i bilag 3 i godkendelsen.

Generelt forholder det sig således, at forurenet jord kan genanvendes såfremt den overholder kravene i genanvendelsesbekendtgørelsen. En sådan anvendelse skal forinden anmeldes til amtet. Såfremt den forurenede jord ikke overholder kravene i genanvendelsesbekendtgørelsen kræver anvendelsen forinden tilladelse efter § 19 eller miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. H1 A/S har ikke anmeldt anvendelse af forurenet jord efter genanvendelsesbekendtgørelsen og har heller ikke tilladelse eller miljøgodkendelse til at anbringe forurenet jord på ...2.

En sådan tilladelse eller godkendelse ville desuden være udelukket ved ...2, idet tilførsel af jord hertil kun har kunnet ske lovligt jævnfør en dispensation, da der jo som anført ovenfor er tale om en tidligere råstofgrav.

..."

I et brev af 8. december 2005 skrev kommunen til SKAT blandt andet

"...

Anvisning af affald til ...4

Skattecentret har spurgt Kommunen, hvorvidt vi er bekendt med tilførsel af jord iblandet forskelligt bygningsaffald mv. til "...2". ...2 er beliggende på ...4s areal. Tilførslen drejer sig kun om affald frem til februar 2004.

Jeg kan oplyse, at Kommunen enkelte gange har anvist blandet bygningsaffald (brokker og jord) til sortering på ...4, forudsat der har foreligget dokumentation for, at jordfraktionen var ren. Vi har ikke kendskab til om jorden efter sortering er blevet deponeret på ...2 eller slutdisponeret på anden måde.

Ren jord er ikke omfattet af den kommunale anvisningspligt. Når vi har anvist ren jord, har det derfor kun været med henblik på frasortering af evt. byggematerialer.

...4 har ikke godkendelse til at modtage forurenet jord (klasse 2, 3 og 4), og Kommunen har derfor ikke anvist forurenet jord til anlægget.

...4 modtager affald fra hele ...5, og det må derfor forventes, at størstedelen af affaldet til anlægget kommer fra andre kommuner. I 2003 har vi således kun anvist 20 tons til sortering.

..."

Den 30. december 2005 fremsendte SKAT et forslag til afkrævning af afgift til H1 A/S, hvoraf det fremgår, at SKAT agtede at afkræve virksomheden 29.630.625 kr. i afgift for perioden 1. oktober 2002 til 5. februar 2004. Som begrundelse anførte SKAT blandt andet, at virksomheden frem til 5. februar 2004 havde "deponeret jord forurenet på ...2" uden at afregne affaldsafgift heraf ifølge § 9, stk. 1, i lov om afgift af affald og råstoffer. Virksomheden protesterede den 2. februar 2006 mod SKATs foreløbige afgørelse og anførte navnlig, at der ikke var tale om deponering af affald, men om pligtmæssig retablering af den østlige del af virksomhedens deponeringsområde.

SKAT traf den 21. marts 2006 endelig afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag. Som begrundelse var anført blandt andet, at den frasorterede jord mm., der i det nævnte tidsrum var deponeret på ...2, var anset som affaldsafgiftspligtigt.

Af sagsfremstillingen fremgår endvidere blandt andet

"...

Miljøstyrelsen har ... i afgørelse af 22. august 2005 vedrørende selskabets klage over Amtskommunens miljøgodkendelse af 1997 blandt andet oplyst, at

"... Såfremt virksomheden modtager læs af bygningsaffald iblandet jord og sten, skal sådan jord og sten opfattes som affald, også efter at bygningsaffaldet er frasorteret".

Den deponerede jord er således ikke omfattet af dispensationen til modtagelse af jord.

...

Miljøstyrelsen har i brev af 7. marts 2006 oplyst, at affald er defineret som ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bilag 1 i affaldsbekendtgørelsen, jf. bilag 2, og som indehaveren agter at skille sig af med.

Endvidere udtaler Miljøstyrelsen vejledende, at der er tale om affald også efter frasortering af større stykker bygningsaffald, idet der er tale om en restfraktion fra sorteringsanlægget af blandet bygningsaffald (jord og brokker). Kommunerne har anvisningspligt for affald med mindre der sker genanvendelse af affaldet efter restproduktbekendtgørelsen. Ren jord må efter restproduktbekendtgørelsen ikke være iblandet bygningsaffald.

Det må således lægges til grund, at jorden ikke ved den foretagne sortering (harpning) er bragt tilbage til den oprindelige tilstand og dermed er så ren, at den kan disponeres frit.

Skattecentret har ikke foretaget nærmere undersøgelser af omfanget og karakteren af selskabets eventuelle modtagekontrolsystemer.

...

Med hensyn til tidligere kontrolbesøg fra ToldSkats side har selskabet fået udleveret genpart af revisionsnotaterne fra disse besøg. Det fremgår ikke heraf eller af andet foreliggende materiale, at problematikken omkring deponering af jord mv. på ...2 skulle have været drøftet.

Vedrørende jordprøver, som Amtskommunen har udtaget fra ...2 i december 2003 og januar 2004, kan oplyses, at skattecentret ikke har foretaget selvstændige vurderinger heraf. Skattecentret har henholdt sig til ovenstående udtalelser, hvorefter den deponerede jord er anset som omfattet af anvisningspligten efter affaldsloven.

..."

Virksomheden indbragte den 4. april 2006 ToldSkats afgørelse for Landsskatteretten.

Den 18. juli 2008 fremsendte Landskatterettens kontor et forslag til afgørelse i sagen. Virksomheden fremsendte den 28. november 2008 sine bemærkninger hertil. Efter at Landsskatteretten den 17. marts 2009 havde nægtet at afsætte mere end 45 minutter til et retsmøde i sagen, valgte virksomheden at benytte overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, og anlagde nærværende sag.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, SL, LI og LS.

A har forklaret bl.a., at hun er eneaktionær i H1 A/S. Hun overtog aktierne fra sine forældre for 10 år siden. Hun har deltaget i den daglige drift af virksomheden siden retsforliget i 1987. Virksomheden havde ca. 35 ansatte og adresse dels i ...6, hvor hun selv har kontor, og dels på ...4 ved ...1. LI havde været virksomhedens driftsleder i 22 år, da han holdt op i efteråret 2004. Han fortsatte indtil 2009 i et andet firma, hun ejer.

...2 er oparbejdet siden retsforliget i 1987. I forbindelse med affaldsafgiftens indførelse i 1990 indførte virksomheden omkring 1989 procedurer for modtagelse af affald, herunder pligtmæssig vejning. Hun deltog endvidere aktivt i Dansk Industris Miljøsektion, som var i dialog med miljø- og skattemyndighederne omkring gennemførelsen og håndteringen af affaldsafgiften. H1 A/S fulgte de kontrolsystemer, der var aftalt med Told og Skat, hvorefter alt tilført og alt fraført materiale blev vejet, således at der alene blev svaret afgift af differencen. Virksomheden har på intet tidspunkt været pålagt andre former for kontrolforanstaltninger. Der var ikke krav til virksomheden om at analysere jorden, hvorfor den forurenede jord på ...2 efter hendes opfattelse må skyldes, at kommunerne fejlagtigt har anvist forurenet jord. Hun har ingen fornemmelse af, hvornår forureningen er sket.

Virksomhedens administrationsbygning er placeret ved siden af vægten. Områdets østdel, hvor blandt andet ...2 ligger, er tydeligt afskærmet fra vestdelen. Virksomheden modtog frem til februar 2004 byggeaffald, dvs. navnlig jord, murbrokker, asfalt og sten. Proceduren omkring byggeaffald var således, at virksomheden ved modtagelsen vejede affaldet og registrerede det som tilført samt kontrollerede indholdet af vognlæssene ved at tale med den pågældende chauffør. Herefter vurderede en ansat, om oplysningerne var korrekte, og var det tilfældet, blev det meddelt bogholderiet, der herefter registrerede læsset som fraført. Viste det sig derimod, at indholdet ikke svarede til det oplyste, gik læsset til et område på vestdelen, og der blev opkrævet afgift. Virksomheden har aldrig opkrævet afgift af kunder, der kom med genanvendeligt byggeaffald. Hvis der var tale om genanvendeligt byggeaffald, blev materialet efter vejning kørt til østdelen, hvor det blev sorteret, således at stykker større end 60x60 mm blev sorteret fra. Betonbrokker kom i et knusningsanlæg med henblik på genanvendelse. Efter sortering af byggeaffald i østdelen blev de genanvendelige dele solgt til f.eks. vejanlæg. Jorden fra sorteringen blev deponeret på ...2. Efter hendes opfattelse havde virksomheden i henhold til retsforliget fra 1987 pligt til at opfylde arealerne. H1 A/S har ikke på noget tidspunkt været berettiget til at modtage forurenet jord. De modtagne vognlæs var anvist af forskellige kommuner og kom f.eks. fra byggeri af veje og fjernvarmekanaler. Der blev via miljølovgivningen indført en håndbog, hvor en entreprenør let kunne identificere relevante aftagere af forskellige typer affald.

H1 A/S blev omkring 1991 udtaget til kontrol af ToldSkat, og der blev i den forbindelse holdt et møde på hendes kontor i ...6. Told og Skat ønskede at se, hvordan virksomheden administrerede reglerne om affaldsafgift. Told og Skat bemærkede, at der blev indberettet meget fraført affald mod afgiftsrefusion. Hun har ikke deltaget i andre møder med Told og Skat. Virksomheden har ikke haft nogen fordel af ikke at beregne afgift, idet man i givet fald ville have væltet betalingen over på kunden. Når man holdt op med at modtage byggeaffald i 2004, var det på grund af endnu en politianmeldelse fra amtet, som efterfølgende heller ikke medførte strafferetlig tiltale. Amtet har i løbet af årene indgivet i alt seks politianmeldelser mod selskabet, uden det har ført til en straffesag.

SL har forklaret bl.a., at han tidligere har været ansat i ToldSkat. I 1998 var han ansat i ToldSkat .... Medarbejderne her var fordelt på særlige sagsområder opdelt i punktafgifter og moms.

Han har udarbejdet kontrolnotatet af 7. december 2000, som er udtryk for hans opfattelse af dokumentationen for virksomhedens aktiviteter og hvilket regnskabsmateriale, han som repræsentant for ToldSkat har gennemgået. Han har endvidere udfyldt kontrolskemaet i forbindelse med sin kontrol. Det har været nødvendigt for ham at være på virksomheden for at udfylde skemaet, og han mener, at han har været på virksomheden en gang. Han har mødt LI i den forbindelse. Han kendte ikke nødvendigvis virksomhedens miljøgodkendelser, da han udfyldte kontrolskemaet. Oplysningen om, at virksomheden kun er godkendt til at modtage affald fra bygge- og anlægsarbejder, er kommet fra virksomheden selv. Grunden til, at han har anført "Ikke aktuelt" i feltet vedrørende kontrol af jord, bygningsaffald, kompost og slagger mv. må være, at virksomheden tilsyneladende har oplyst, at de ikke modtog kompost og slagger. Han kontrollerede dette stikprøvevis via virksomhedens papirer. Han husker ikke at have foretaget andre former for kontrol på virksomheden.

Virksomhedens procedure omkring harpning af byggeaffald og efterfølgende deponering af den tilbageblevne jord husker han ikke. Han husker ikke at have set et sorterings- eller nedknusningsanlæg på virksomheden. Han husker heller ikke, at der skete deponi på ...2. Han mener, at han under besøget kørte op midt i grusgraven, hvor der på den ene side blev deponeret, og på den anden side fortsat blev indvundet råstoffer. Ind- og udvejning skete ved indkørslen. Hyppigheden af kontrol på en virksomhed afhang af et skøn over, hvorvidt den konkrete virksomhed udgjorde en risiko i forhold til udnyttelse af afgiftssystemet. H1 A/S hørte efter hans opfattelse til i den pæne del af klientellet, idet der ellers ville være foretaget gentagne kontroller.

LI har forklaret bl.a., at han har været ansat som driftsleder på H1 A/S i ca. 22 år og således var ansat, da affaldsafgiften blev indført i 1990. Virksomheden havde forinden dialog med toldvæsenet og holdt møder i Affaldsforeningen, der efterfølgende er omdøbt til Miljøsektionen. Han deltog i virksomhedens ansøgninger om miljø- godkendelser mv. Virksomheden har ikke haft tilladelse til at modtage forurenet jord og har efter hans opfattelse heller ikke modtaget forurenet jord. Der er siden indførelsen af affaldsafgiften sket opfyldelse af områder på vestdelen af virksomhedens ejendom, ligesom der på vestdelen er etableret volde af harpet jord fra østområdet. ...2 er opbygget af samme materiale op gennem 1990'erne. Byggeaffaldet kom med vognmænd fra forskellige kommuner i landet, og det var kommunerne, der anviste det. Når en lastbil med jord og brokker kom ind, kørte den straks på vægten, og vognmanden meldte over et højttaleranlæg, hvad læsset bestod af. Der blev givet besked til føreren af læssemaskinen, som foretog visuel kontrol af indholdet. Hvis det viste sig, at et læs indeholdt materialer, som var afgiftspligtige, blev der pålagt afgift, og læsset blev kørt til vestsiden. Der blev ikke ført anden kontrol end den visuelle kontrol samt kontrol i forhold til afsenderadressen. Herefter blev læsset kørt til harpning, dvs. sortering i et sigteanlæg. Størrelsen på maskerne i sigtemaskinen afhang af årstiden, idet der om vinteren var mere fugt i materialet. Maskerne i sigteanlægget var 60x60 mm i vinterhalvåret og mindre i sommerhalvåret. Det, der ikke gik gennem sigten, blev knust og genanvendt ved vejbyggeri. Det, der gik gennem sigten, blev kørt til ...2.

Han mener, at der i årenes løb tre til fire gange er foretaget kontrol af myndighederne, herunder af SL. Der blev i den forbindelse set på papirer og regnskaber, og de gennemgik sammen virksomhedens procedurer. Han kørte som regel selv de pågældende personer rundt på virksomheden. Han vil mene, at de besøgende har været klar over, hvordan virksomheden håndterede jord med brokker, herunder at jorden efter sortering blev kørt ud på ...2. Han har ikke før brevet af 30. december 2005 hørt om, at jorden på ...2 skulle være affaldsafgiftspligtig.

LS har forklaret bl.a., at han har været revisor for H1 A/S siden starten af 1 980'erne og kendte virksomhedens systemer godt. Han beskæftigede sig som revisor med afgifter og var klar over, at virksomheden var affaldsafgiftspligtig. Han fratrådte som revisor omkring år 2000. Han har skrevet brevet af 9. august 1991 med redegørelse for virksomhedens afgiftsrefusion foranlediget af SKATs henvendelse til virksomheden om, at genanvendelsesprocenten var meget høj. Han ved ikke, om ToldSkat reagerede på brevet af 9. august 1991, idet han ikke hørte mere. Han er ikke bekendt med, om ToldSkat foretog kontrol på virksomheden. Han udarbejdede selskabets grønne regnskaber og fik ingen bemærkninger hertil.

Procedure

H1 A/S har til støtte for den nedlagte påstand især gjort gældende, at virksomheden frem til februar 2004 i henhold til miljøgodkendelse modtog læs med 100 % genanvendeligt blandet byggeaffald indeholdende ren jord. Disse læs blev anvist til virksomheden af de kommuner, der havde anvisningskompetencen, herunder kommunen. Virksomheden var registreret i den såkaldte affaldshåndbog, hvoraf fremgik, at virksomheden ikke kunne modtage forurenet jord.

Der blev i den relevante periode ikke modtaget læs kun indeholdende jord, og hele den jordmængde som sagen vedrører, er således ankommet til virksomheden som jord iblandet anvisningspligtigt, genanvendeligt byggeaffald. H1 A/S betalte ikke affaldsafgift af det genanvendelige affald eller af den jord, der blev anvendt til retablering af den tidligere råstofgrav, idet begge fraktioner blev registreret og anmeldt overfor SKAT som fraført det afgiftspligtige deponi, Alle myndigheder var klar over den anvendte fremgangsmåde.

Virksomheden modtog sideløbende affaldsfraktioner med deponeringsegnet affald og har løbende afregnet affaldsafgift af dette affald.

Det skal fremhæves, at diskussionen omkring jordprøverne ikke har været relevant for afgørelsen om afgiftspligt, hvorfor diskussionen om jordens renhed i relation til jordprøverne ikke har relevans for sagens behandling ved landsretten.

Det er i relation til modtagekontrollen et faktum, at H1 A/Ss anlæg i den relevante periode, hverken af SKAT eller af Amtskommunen som den daværende tilsynsmyndighed, var pålagt en modtagekontrol, der stillede krav om prøveudtagning forud for eller i forbindelse med modtagelsen af jorden. En sådan pligt fulgte heller ikke af den dengang gældende lovgivning. H1 A/S var således fuldt ud berettiget til at modtage jorden som ren baseret på kommunens anvisning og jordforureningslovens udgangspunkt.

H1 A/S gør således principalt gældende, at der i affaldsafgiftsloven ikke er hjemmel til kravet om efterbetaling af affaldsafgift, da retablering af råstofgrave med ikke-forurenet jord ikke kan anses for affald.

En forudsætning for at pålægge et stof eller en genstand afgift efter affaldsafgiftsloven er, at der er tale om "affald". Er det stof eller den genstand, der er tale om (i denne sag jord) ikke affald, er det slet ikke relevant at diskutere affaldsafgift, herunder om jorden er omfattet af undtagelsen i affaldsafgiftslovens § 9, stk. 3, nr. 2, for jord tilført i rene læs, da denne undtagelse kun har betydning, hvis jorden i øvrigt anses som affald.

Denne udlægning støttes på, at begrebet "affald" i affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal fortolkes på grundlag af definitionen af "affald" i EU's direktiv 75/442 om affald, som dette er gennemført i dansk ret. I den påklagede afgørelse tilslutter SKAT sig tilsyneladende dette, idet afgørelsen dels refererer til EU's affaldsdefinition og henholder sig til Vestre Landsrets dom som stadfæstet af Højesteret og gengivet i SKM2004.233.HR , hvor der blev lagt vægt på, at kasseret støbesand måtte anses som affald efter såvel EU-retlige som nationale regler.

Kommunerne måtte ikke anvise forurenet jord til virksomheden, hvorfor der var tale om 100 % genanvendeligt affald. SKAT har derfor opkrævet en afgift uden hjemmel. Hvis entreprenøren selv havde sorteret og herefter leveret den frasorterede jord til virksomheden, skulle der ikke betales afgift, hvorfor det forhold, at entreprenøren overlader frasorteringen til H1 A/S, ikke afgiftsmæssigt bør gøre nogen forskel, idet slutproduktet bliver det samme.

EU's affaldsdefinition var for den relevante periode i dansk ret gennemført ved bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, der i § 3, stk. 1, nr. 1, gengiver EU's affaldsdefinition, hvilket suppleres af § 3, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er omfattet af stk. 1, nr. 1, og dermed er affald. Det følger yderligere af affaldsbekendtgørelsens § 63, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den danske gennemførelse af EU's affaldsdefinition bygger dermed på en ordning, hvor det alene er kommunerne, der som den kompetente affaldsmyndighed retskraftigt afgør, hvad der er affald, henholdsvis ikke er affald.

Heraf følger modsætningsvis, at Miljøstyrelsen ikke som rekursmyndighed eller på andet grundlag har kompetence til at ændre kommunens afgørelse om, at den modtagne jord var ren og dermed ikke efter frasortering af byggeaffaldet har karakter af affald. Selvom dette ikke afskærer Miljøstyrelsen fra at fremsætte vejledende udtalelser om, hvordan Miljøstyrelsen fortolker affaldsdefinitionen, er sådanne vejledende udtalelser uden retskraft i lyset af den kompetencefordeling, der er fastsat i affaldsbekendtgørelsen. Det er følgelig i direkte modstrid med den danske gennemførelse af EU's affaldsdefinition, når SKAT afviser kommunens vurdering af jordens karakter med henvisning til en vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen.

Det gøres således gældende, at kommunerne - herunder kommunen, som anført i brev af 8. december 2005 til SKAT - i forbindelse med anvisningen af læs med ren jord indeholdende genanvendelige brokker fra frasortering forudsætningsvis har taget stilling til, at jorden ikke var affald, og at denne beslutning har retskraft i forhold til nærværende sag.

Af det retsforlig, der blev indgået den 26. juni 1987, fremgår blandt andet, at H1 A/S havde pligt til at foretage opfyldning af råstofgraven til oprindeligt niveau med indtil 2 meters overhøjde. Der bestod ikke herudover efterbehandlingsforpligtelse for ejendommen. Det kan kun forstås som en pligt til at foretage opfyldning af arealet til oprindeligt niveau med indtil 2 meters overhøjde. H1 A/S har tilrettelagt driften af anlægget efter disse retningslinjer og har i samråd med G1 forsøgt at kupere terrænet med den jord, som SKAT nu har krævet affaldsafgift af. Dette skal i øvrigt sammenholdes med virksomhedens miljøgodkendelse fra 1997, hvor Amtskommunen gentager og præciserer retableringsforpligtelsen. Det gøres herefter gældende, at jorden er anvendt til en pligtmæssig retablering af råstofgraven, og at jorden i denne forbindelse har erstattet primære råstoffer.

Sammenfattende gøres det i relation til affaldsbegrebet gældende, at efter EF-domstolens fortolkning af EU's affaldsdefinition er der ikke grundlag for at anse jorden som affald efter frasortering af genanvendeligt bygningsaffald, hvorfor jorden ikke er omfattet af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1. Den omhandlede jord er anvist af de kompetente myndigheder (kommuner) som ren jord sammen med genanvendeligt byggeaffald, og jorden kan efter frasortering af de genanvendelige byggematerialer fortsat anses som ren jord. Efter den danske gennemførelse af EU's affaldsdefinition og den kompetencefordeling, som er fastlagt mellem myndighederne i miljøbeskyttelsesloven, har hverken det daværende Amtskommunen eller Miljøstyrelsen nogen kompetence til at ændre en kommunal beslutning om, at den anviste jord er ren og dermed ikke omfattet af affaldsbegrebet efter frasortering af bygningsaffald. Den frasorterede rene jord er blevet nyttiggjort til pligtmæssig retablering af en tidligere råstofgrav, og der er herefter ikke grundlag for at kræve affaldsafgift af jorden.

H1 A/S har subsidiært gjort gældende, at skattemyndighederne har skabt en sådan berettiget forventning hos virksomheden om, at jorden var fritaget for afgift, at de er afskåret fra at foretage efteropkrævning som sket.

SKAT var således - eller burde have været - bekendt med, at H1 A/S ikke afregnede affaldsafgift af jorden til retablering efter frasortering af genanvendelige brokker.

Der kan kun i begrænset omfang fremlægges referater af de kontrolbesøg, der er gennemført, da SKAT ikke har overholdt sin notatpligt for alle de mange yderligere tilsynsbesøg, der er gennemført på virksomheden.

Baseret på det foreliggende materiale kan det lægges til grund, at SKAT tilbage i 1990 og 1991 iværksatte en omfattende undersøgelse af virksomhedens afgiftsforhold. Skatteministeriet havde bedt ToldSkat om at finde ud af art og oprindelse på det modtagne affald og art af det affald, som blev genanvendt. Virksomhedens revisor fremsendte herefter en detaljeret redegørelse for de afgiftsmæssige forhold på pladsen. Det fremgår af redegørelsen, at når der sker indberetning til toldvæsenet, medtages læs med jord og brokker til genanvendelse både under "tilført afgift" og under "fraført afgift".

Redegørelsen skal sammenholdes med, at ToldSkat ikke havde bemærkninger til H1 A/Ss ansøgning om miljøgodkendelse i 1992. Af miljøgodkendelsen fremgår virksomhedens indretning, drift og forurening. Der er tale om en meget klar beskrivelse af de faktiske forhold, der ikke levner tvivl om, at jorden behandles og deponeres på det afgiftsfri genbrugsområde. Igen i forbindelse med 1997 miljøgodkendelsen blev SKAT spurgt og havde ingen bemærkninger.

Hertil kommer forløbet af de mange kontrolbesøg og den korrespondance, der er fremlagt under sagen. Ved disse kontrolbesøg kunne SKATs medarbejdere ved selvsyn konstatere, hvorledes arbejdsgangen foregik, herunder at pladsen var delt op i en øst- og en vestside.

Særligt skal det fremhæves, at der i efteråret 1991 blev afholdt et møde med SKAT, hvor sorterings- og deponeringsprocesserne blev gennemgået, og hvor SKAT fik fuldt indblik i den afgiftsmæssige behandling af jorden. I tiden herefter blev der ligeledes foretaget kontrol af virksomhedens affaldsafgift, jf. kontrolnotat i 1998 og 2000, hvoraf blandt andet fremgår, at SL ingen bemærkninger havde til de afgiftsmæssige procedurer. SL har endvidere forklaret for landsretten, at det efter hans opfattelse var en virksomhed, der havde orden i papirerne.

Kontrolbesøgene og korrespondancen underbygger, at SKAT var fuldt vidende om den afgiftsmæssige behandling af jorden og illustrerer i øvrigt, at SKAT vedvarende havde særligt fokus på netop H1 A/Ss afgiftsforhold.

Det skal understreges, at virksomhedens processer omkring modtagelse af jord med brokker har været uændret i perioden frem til 2004. SKAT har således igennem ca. 14 år været bekendt med processerne for jordmodtagelsen og den efterfølgende deponering og har på intet tidspunkt i denne 14-årige periode rejst tvivl om den afgiftsmæssige behandling heraf. SKAT har hermed skabt en retsbeskyttet berettiget forventning om, at jorddeponeringen kunne ske uden afgiftsmæssige konsekvenser. Havde SKAT omvendt påtalt forholdet, ville en naturlig konsekvens heraf have været, at virksomheden havde opkrævet affaldsafgift i forbindelse med modtagelsen af jorden.

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte påstand især gjort gældende, at der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed, jf. affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1. Der skal betales afgift af alt affald, der tilføres, uanset anvendelsen af affaldet. Der betales også afgift af affald, der ikke er omfattet af kommunernes anvisningspligt, dog med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 3.

Af bilag 2 til affaldsbekendtgørelsen, som gennemfører Det Europæiske Affaldskatalog, og som er udarbejdet i henhold til Rådets direktiv 75/442/FØF om affald, fremgår blandt andet, at blandet bygnings- og nedrivningsaffald samt jord og klapmaterialer anses som affald.

Af skrivelsen af 8. december 2005 fra kommunen til SKAT fremgår, at kommunen enkelte gange har anvist blandet bygningsaffald (brokker og jord) til sortering på ...4, forudsat der har foreligget dokumentation for, at jordfraktionen var ren. At kommunen har anført, at jorden var ren, er imidlertid ikke ensbetydende med, at restfraktionen efter sortering er ophørt med at være affald.

Jord med forekomster af op til 60x60 mm store stykker beton-, tegl- og asfaltaffald kan naturligvis ikke sidestilles med ren jord, og det forhold, at den omhandlede jord kan genanvendes er ikke ensbetydende med, at der ikke er tale om affald.

Det fremgår af bemærkningerne til de tidligere gældende regler i § 82a, 82c og 82d i miljøbeskyttelsesloven, at afgiftspligten omfatter "alt affald, der tilføres den registreringspligtige virksomhed", idet alene tilført jord til retablering af vækstlag på lossepladsen er undtaget fra affaldspligten, jf. SKM2004.233.HR . Af "Vejledning - februar 1992 Affaldsafgift" fremgår endvidere, at undtaget fra afgiftspligten er blandt andet ren jord, der efter endt affaldsdeponering tilføres til retablering af vækstlag (slutafdækning) på en losseplads. Ved ren jord forstås opgravet muldjord, ler, grus og lignende uden indhold af bygningsaffald, haveaffald eller andre former for affald i jorden.

I 1996 blev der indsat en række undtagelser til afgiftspligten i afgiftslovens § 9, stk. 3. Af forarbejderne hertil fremgår blandt andet, at rent jordfyld, som anvendes til daglig afdækning i en registreret virksomhed, og som tilføres denne som hele selvstændige læs, efter forslaget er fritaget for afgiften. Ved rent jordfyld og ren jord forstås rene jordmaterialer uden indhold af andre stoffer, end man normalt vil finde i disse materialer, og som ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt. Forurenet jord, der har gennemgået en rensning, og som efter rensningen er så ren, at jorden kan disponeres frit - det vil sige jord, som ikke af kommunalbestyrelsen betragtes som affald og dermed ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt - betragtes som ren jord også i afgiftslovens forstand.

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden, jf. affaldsafgiftslovens § 12, stk. 2.

I nærværende sag har man ikke nyttiggjort affaldet ved genanvendelse i f.eks. anlægsarbejder, men alene deponeret det på virksomhedens østområde. H1 A/S har derfor ikke fraført affaldet i affaldsafgiftslovens forstand.

Det bestrides, at der i medfør af retsforliget af 26. juni 1987 bestod en pligt for H1 A/S til at retablere råstofgraven i den afgiftsperiode, nærværende sag omhandler. I henhold til daværende miljøbeskyttelseslovens § 20 a, stk. 1, var det forbudt at tilføre jord til råstofgrave. H1 A/S havde alene opnået en dispensation i henhold til dagældende miljøbeskyttelseslovs § 20 a, stk. 2.

Det gøres videre gældende, at det er uden betydning for afgiftspligtens omfang, om der eventuelt bestod en pligt for H1 A/S til at retablere råstofgraven, og om selskabet eventuelt anvendte jord, der havde undergået en harpningsproces, dertil.

Den i sagen omhandlede jord er et restprodukt efter byggevirksomhed, som H1 A/Ss kunder måtte skille sig af med, hvilket er sket ved deponering på selskabets ejendom. Jorden må på den baggrund anses for affald, således som dette begreb er defineret i de EU-retlige regler om affald og de tilsvarende nationale regler. EF-domme på området fastslår, at kun hvis det på forhånd vides præcist, hvad restproduktet skal anvendes til, er der ikke tale om affald. Når kommunerne har anvist bygningsaffald (brokker og jord), må der derfor være tale om affald.

Det bestrides, at jorden har kunnet nyttiggøres eller genbruges. Det bemærkes ex tuto, at selv den omstændighed, at jorden har kunnet nyttiggøres eller genbruges, ikke i sig selv bevirker, at jorden ophører med at være affald.

Det gøres gældende, at spørgsmålet om afgiftspligt henhører under ToldSkat og ikke de kommunale myndigheder, jf. SKM2004.233.HR . Det gøres endvidere gældende, at kommunen ikke retskraftigt har afgjort, at den harpede jord ikke kan anses som affald i afgiftsmæssig henseende.

For så vidt angår H1 A/Ss subsidiære anbringende bestrides det, at selskabet har en retsbeskyttet forventning om, at deponering af den forurenede jord kunne ske, uden at det udløste pligt til betaling af affaldsafgift.

SKATs revision af H1 A/Ss afregning af affaldsafgift blev igangsat som led i SKATs almindelige prioritering af virksomheder til kontrol. H1 A/S har fået udleveret genpart af revisionsnotater udarbejdet i forbindelse med tidligere kontrolbesøg foretaget af SKAT, og det fremgår hverken heraf eller andet foreliggende materiale, at problematikken om deponering af jord på ...2 har været diskuteret. SL har overensstemmende hermed forklaret, at han ikke husker, at man deponerede den frasorterede jord på ...2.

Det bestrides derfor, at SKAT - som anført af H1 A/S - igennem en ca. 14-årig periode har været bekendt med processerne for affaldsmodtagelsen og den efterfølgende deponering. Det forhold, at SKAT ikke havde bemærkninger i forbindelse med miljøgodkendelserne i 1992 og 1997, er ikke udtryk for en accept af afgiftsfritagelse.

Det bestrides videre, at H1 A/S tidligere skulle have forespurgt eller drøftet med SKAT, om den foretagne deponering af jord m.v. på ...2 måtte være undtaget fra affaldspligten, respektive omfattet/ikke omfattet af den kommunale anvisningsaftale for affald.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed. Den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode skal efter lovens § 12, stk. 1, opgøres på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden.

De læs, der er omfattet af nærværende sag, var anvist af kommunerne som bygningsaffald (brokker og jord), og må anses for affald i affaldsafgiftslovens forstand, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, jf. bilag 2. Læssene med bygningsaffald blev i overensstemmelse hermed ved modtagelsen vejet og afgiftsmæssigt registreret som tilført affald. Efter at en af virksomhedens ansatte ved en visuel inspektion havde godkendt læsset, blev dette imidlertid registreret som fraført og udgik dermed af virksomhedens afgiftspligtige grundlag. Virksomheden sorterede herefter bygningsaffaldet, således at fragmenter større end 60x60 mm blev frasorteret, knust og solgt til genanvendelse, mens restfraktionen blev deponeret på ...2.

Denne sorteringsproces kan imidlertid ikke i sig selv medføre, at restfraktionen af det af kommunerne anviste affald ophørte med at være affald. Det er i afgiftsmæssig henseende uden betydning, at bygningsaffaldet blev anvist af kommunerne som indeholdende blandt andet ikke-forurenet jord. H1 A/S har endvidere ikke godtgjort, at deponeringen på ...2 indebar en genanvendelse eller nyttiggørelse af affaldet, der kunne medføre afgiftsfritagelse.

På baggrund heraf har virksomhedens registrering af restfraktionen som fraført i afgiftsmæssig henseende været uberettiget.

Hverken skattemyndighedernes manglende kommentarer til miljømyndighedernes afgørelser eller det forhold, at skattemyndighederne først i 2005 har anfægtet virksomhedens afgiftsberegning, findes at have givet H1 A/S en berettiget forventning om, at der ikke skulle svares afgift af affald deponeret på ...2, ligesom en sådan forventning ikke ses godtgjort ved de fremlagte kontrolnotater, de afgivne forklaringer eller på anden måde.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Under hensyn til på den ene side sagens værdi og karakter og på den anden side den begrænsede skriftlige forberedelse samt til, at hovedforhandlingen kun har varet halvanden dag, skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 375.000 kr. til dækning af passende udgifter til advokat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 A/S inden 14 dage betale 375.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.